Hans Davidsen-Nielsen fisker i rørte valg-vande i sin klumme af 22 maj, hvor han benytter lejligheden til at konkludere, at brugen af kontanter, kroner, stakater, hunde, tusser og plovmænd er en sentimental og gammeldags hobby for et tåbeligt mindretal, der ikke forstår nytten og indflydelsen af at opgive dem til fordel for EURO og senere rent digitale penge.
‘Hvad fanden skal vi egentlig med kronen?’, skriver han og begiver sig derefter ud i en kompliceret argumentationsrække, der ender i et kontantfrit samfund, hvor alle overførsler af midler mellem borgere, stat og virksomheder er elektroniske og hvor oprindelsen og nationen bag pengene er inderlig ligegyldig. 

Kontantløst er godt, skriver Davidsen-Nielsen, for ‘findes der andre end frisører og tennistrænere, der kun tager imod kontanter, hvilket må have sin lyssky forklaring?’
Hvis de eneste der brugte kontanter i Danmark var frisører og tennistrænere, skulle man mene, at netop disse erhverv var enddog meget lukrative, men mistænkeliggørelsen er tydeligvis ment bredt – tillader man sig at bruge kontanter, selv om man selv har tjent pengene, har man åbentlyst ikke rent mel i posen og har kun en ‘lyssky forklaring’. 
Det tror jeg små erhvervsdrivende uden dankort-terminaler er dybt uenige i – og der er flere af dem, end Davidsen-Nielsen tror. 
25 procent af befolkingen benytter sig faktisk stadig mest af klingende – eller knitrende – mønt. Danskerne foretager 456 mio. kontantbetalinger årligt på gennemsnitligt 208 kroner, det er små 95 milliarder om året. (Betalingsrådet, 2016).

CYBERPENGE: FREMTIDENS KRIMINELLE VALUTA
Der er stærke kræfter, ikke mindst i den financielle branche, der i den grad har sunget samme sang om kontanternes kriminelle tilbøjeligheder som Hans Davidsen-Nielsen. I Jyske Bank har man sågar så meget omsorg for egne kunder, at de ikke længere må hæve 1000 kr sedler, men jeg kan berolige både Hans Davidsen-Nielsen og Jyske Bank med, at elektroniske pengeoverførsler og cyberkriminalitet langt overgår kontanterne i kriminelt omfang og brug.
Jeg minder stilfærdigt om de seneste måneders hvidvaskskandaler i banker, alle udført helt uden brug af farlige kontanter, samt det faktum, at cyberkriminalitet, identitetstyverier, kreditkortsvindel, ransomware, CEO-fraud og regulære, rent digitale bankrøverier, i dag udgør en samlet, helt elektronisk økonomi, der er langt større end verdens samlede narkotika-handel, og det er desværre og som bekendt ikke småpenge, vi taler om her. 
Elektroniske betalinger er således absolut fremtidens kriminelle valuta, ikke kronen eller euroen.

HVAD MED KRONEN?
Men tilbage til, ‘hvad fanden’ vi skal med kronen, den med Dronningen på?
Hans Davidsen-Nielsen skriver, at det skulle være ‘blevet så dårlig en forretning at producere penge, at Nationalbanken for et par år siden udliciterede opgaven til udlandet’.
Det er noget vrøvl.
Det har aldrig været en ‘forretning’ for et land at trykke egen valuta, det er simpel infrastruktur og en del af det, at være en nation, med mindre selvfølgelig man ser alt med gennem fuldkommen sjælløse effektivitiseringsbriller, som Nationalbanken gjorde, da de i 2016 besluttede at udlicitere den 1.000 år gamle danske tradition med at producere danske mønter og pengesedler, afskedigede 40 mand, lukkede trykkeriet og bad Finnerne tage over.
Og så er der to andre ting på spil: Anonymitet og beredskab.

MINE PENGE

Som det er nu, i disse hyperdigitale tider, er kontanter den eneste anonyme måde at overføre penge mellem borgere, virksomheder og staten på, den eneste, der ikke afgiver data. 
Det er vi nogen, der synes er rart, vi har selv tjent vores penge, så hvad rager det egentlig andre, hvad vi bruger dem på? 
Banker og Stat er som bekendt ikke enige. De vil datamine, gebyr-pålægge og kontrollere os.
Og så er der beredskabet: De fleste af os har prøvet når Dankortterminalen går ned i supermarkedet, det kan vare timer og det er irriterende, og ender som regel med, at folk går i en af de 2.471 kontantautomater vi (endnu) har stående i Danmark, og river kontanter ud, for at kunne betale for mælk og hakkekød og rødvin. 
Det virker som bekendt altid.
I andre lande, blandt andet USA, fylder man altid automaterne op, hvis en eller anden katastrofesituation, som tornadoer eller oversvømmelser nærmer sig, for de ved godt, at den elektroniske verden, og ikke mindst mobilernes net, er skrøbeligt under pres, for slet ikke at tale om, hvad der sker, hvis vi, Gud forbyde det, skulle ryge i rigtig, skarp konflikt med andre lande eller bare blive ramt af seriøs, elektronisk terror.

SVERIGE: HAV KONTANTER I RESERVE
I det ellers næsten kontantløse Sverige har man for nylig udgivet en folder med råd til befolkningen, hvis der er ‘krig eller krise’ – et af rådene er naturligvis, og ironisk nok, at man bør have kontanter i reserve. 
At muligheden for at betale hinanden elektronisk er et fremskridt, er der ingen der bestrider.
Men selvom vi for længst har fået elevatorer i alle højhusene, er der jo ikke nogen, der mener at vi skal fjerne alle trapper? 
Det ville jo være dumt.
Især når det brænder på en dag.

Dette er et svar på en klumme i Politiken – oprindelig er replikken indsendt som læserbrev, men den blev afvist af debatredaktionen, angiveligt pga. af folketingsvalget

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *