Indlæg

Den 11. december lukkede de første banker for kontantkasserne. Alle andre banker forventes at følge trop. Fremover kan man kun hæve kontanter i hæve-automater udenfor, og det giver svage borgere som hjemløse og psykisk syge massive problemer, da mange af dem ikke har hævekort og før har kunne hente deres ydelser i banken sammen med en bisidder.
Bevar Kontanter’s Anders Kjærulff, talte med gadejurist Maja Løvbjerg Hansen et par dage før lukningen var en realitet – Gadejuristen har skrevet et brev til tre ministerier, men der er endnu ingen løsning på problemet.
Københavns Kommune har måttet kommetmed noget, som de selv betegner som en ‘lappeløsning’.

– Vi har lavet en løsning, hvor de hjemløse to gange om måneden i januar, februar og marts kan komme og få kontanter. De skal dog melde det fire dage før, så bankerne kan bestille kontanterne hjem. Jeg synes ikke, det er en holdbar løsning, men det er det bedste, vi kan gøre lige nu, siger Mia Nyegaard (B) der er socialborgmester i Københavns Kommune, til Danmarks Radio.

Københavns kommune er den eneste kommune, der har taget noget initiativ overhovedet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview og svare på kritikken. I stedet har han sendt et skriftligt svar til DR Nyheder.

– Jeg er rigtig glad for, at bankerne og Københavns Kommune i fællesskab er nået frem til en ordning, der løser problemet for de socialt udsatte på Vesterbro i København her og nu, skriver erhvervsministeren til DR…

dele af gadejuristens brev her

LÆS HELE BREVET HER: https://www.facebook.com/jonathan.aardestrup/posts/1484408455089550