Kasper Skov-Mikkelsen fra sikkerhedsbranchen og Anders Kjærulff fra Bevar Kontanter

Bevar Kontanters Anders Kjærulff havde sammen med Sikkerhedsbranchen ved direktør Kasper Skov-Mikkelsen fortræde for erhvervsudvalget torsdag den 26 januar. Vi afleverede vores ‘Hvidbog om Kontanter’ – klik på linket og download hvis du også vil have den – og så læste vi et længere skriv op, som kommer her:

Vi er her i dag, fordi vi er oprigtig bekymrede for, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Kontanter er en del af den kritiske infrastruktur i samfundet.

Det handler om, at hvis vi ingen kontanter har, gør vi vores samfund utroligt sårbart.  Uden kontanter kan vi ikke købe mad, brændstof eller andre basale livsfornødenheder, hvis strømmen går eller de elektroniske betalingssystemer er nede – for eksempel på grund af et hackerangreb. Det er alt sammen scenarier, der er mere sandsynlige end nogensinde, nu hvor der er krig i Europa.

20 filialer

Men kontanterne er ved at forsvinde. Kontantpligten, det at de erhvervsdrivende skal tage imod kontanter er siden 2018 blevet lempet ad flere omgange. De handlende gør alt hvad de kan for at gøre det så vanskeligt som muligt at betale med kontanter. Flere steder har Forbrugerombudsmanden været nødt til at gribe ind fordi butikker har nægtet at modtage kontanter. Hvidvaskloven er blevet strammet så man nu kun kan betale op til 20.000 kroner kontant uden at blive straffet. I virkelighedens verden er det dog sådan, at selv meget mindre beløb bliver vanskeliggjort og mistænkeliggjort af bankerne. I det hele taget er det bankerne, der er ved at klemme livet ud af kontanterne. Der er nu under 20 filialer i hele Danmark, der tager imod og udleverer kontanter. Det betyder, at man tvinger helt almindelige danskere til at rejse langt, hvis de ønsker at benytte kontanter. Det er også et af de væsentligste klagepunkter de handlende har imod kontanter, at de ikke kan komme af med den kontante omsætning og at det er meget vanskeligt at skaffe byttepenge. Et andet eksempel på bankernes aktivistiske adfærd mod kontanter er at man i flere lande ikke længere kan veksle danske kroner fordi bankerne i Danmark ikke vil tage dem hjem under henvisning til hvidvaskloven.

Bankerne har faktisk ikke pligt til at tage imod kontanter, men det skyldes jo det faktum at man indtil for få år siden ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig at en bank ikke ville tage imod kontanter. Men nu er det på høje tid at I træder i karakter og pålægger bankerne at opretholde et netværk, der understøtter kontanterne. Både de privates brug og de handlendes behov. Sådan som de allerede har gjort i Sverige.

Uforskammet
Faldet i brugen af kontanter er således ikke kun naturlig skabt af at mange synes elektroniske betalinger er smartere. Det er i høj grad det at det er blevet så vanskeligt at få og at komme af med kontanter, der skaber udviklingen.

Derudover er antallet af filialer hvor man vil tage imod dem, er latterligt, ja uforskammet, lavt. Skulle nogen være i tvivl om konsekvenserne, så tag et kig foran Danske Banks afdeling i København ved Nørreport omkrng den 1ste: Der er kø. Ud på gaden. Ifølge tal fra bankernes organisation, Finans Danmark, havde de danske banker i 1992 hele 2.467 filialer, hvoraf de fleste havde kassebetjening.

I dag har stort set samtlige banker fjernet størstedelen af kassebetjeningen. Danske Bank lukkede sidste år, som led i en større spareøvelse, næsten samtlige af de resterende kasser. Tilbage er kun kassebetjening på Nørreport samt i Aarhus. 2 steder. I hele Danmark for Danmarks største bank.

Mængden af kontantbetalinger er nede omkring 12 procent nu, og vi skal formentlig ikke meget længere ned end 10 procent før det ikke kan lade sig gøre at drive kontanthåndteringsvirksomhed i Danmark. Dermed forsvinder kontanterne og mulighederne for at bruge dem vi har, langt hurtigere end nogen åbenbart kan forestille sig.

 

Danmark som særtilfælde

Danmark er noget af et særtilfælde. I Norge og Sverige har de for længst erkendt, at kontanterne er en væsentlig del af den kritiske infrastruktur ikke mindst i en krisetid. I begge lande har staten husstandsomdelt information til borgerne om hvordan de skal forholde sig og sammen med dåsemad og andre livsfornødenheder opfordrer regeringerne til at alle har et beløb i størrelsesordenen 5.000 kroner liggende i kontanter.

Hvis vi ser på EU, så undrer det mig, at vi i Danmark tilsyneladende har en helt anden tilgang til kontanter end Den Europæiske Centralbank, der på centralbankens hjemmeside kalder kontanter nødvendige og inkluderende og at kontanter samtidig beskytter folks privatliv. Måske derfor er kontanter fortsat det foretrukne betalingsmiddel i mange europæiske lande?

Derfor er det også en relevant og yderst vigtig opgave for jer at forholde jer til den risiko, det vil udgøre for det danske samfund, hvis vi fjerner kontanterne, som nogle er varme fortalere for. I min verden giver det bare ikke mening at gøre tilgængeligheden og brugen af kontanter sværere i en krisetid, bare fordi man vil tilgodese bankerne og detailhandlen.

De udsatte

I dag står vi en situation, hvor det allerede nu er svært for mange borgere, at få adgang til egne penge. Der er tale om borgere, der ikke kan få eller håndtere et hævekort – for eksempel hjemløse, som ikke har en adresse, ældre, der ikke er fortrolige med digitale løsninger eller mennesker med et fysisk eller psykisk handicap. Dertil kommer de digitalt udsatte, som ifølge Digitaliseringsstyrelsen udgør 17-22 procent af den voksne danske befolkning. Et tal der i øvrigt kan være potentielt højere, hvis vi antager at demente, syge osv. får hjælp af familien. Og husk på, at selv de digitalt indfødte kan miste deres færdigheder ved sygdom og blive dybt afhængige af andre.

Det kan godt være, at det koster lidt mere for detailhandlen at tage imod kontanter end at lade kunderne betale med Dankort eller MobilePay, men vi bør alle være villige til at betale den pris, det koster, for at være sikker på at have et sikkert og solidt og ikke mindst inkluderende betalingsmiddel.
Samtidig er det indlysende, at forbrugerne kan forvente større gebyrer på Dankort og Mobilepay, når først konkurrenten, kontanterne, er væk.

Privatliv

Selvom jeg kan bruge de digitale betalingsløsninger, som jeg i øvrigt intet har imod, så vil jeg også gerne have lov til at betale med kontanter. Jeg holder af mit privatliv og at det kun er mig, der ved, hvad jeg bruger mine penge til. For vi kan ikke komme uden om, at de elektroniske betalinger er sporbare og kan bruges til kundeprofiler eller holde øje med, hvad borgerne køber. Jeg er med på, at der sker hvidvask og sort arbejde, men der foregår i den grad også svindel via digitale betalinger på nettet og misbrugstransaktioner, men det får jo ikke nogen til at ville afskaffe de digitale betalingsløsninger – tværtimod. Selvom det er den digitale svindel og hvidvask, der virkelig batter noget mens det der foregår med kontanter, er småpenge.

Krigen

Men lad mig vende tilbage til starten – nemlig min bekymring om, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Vejer hensynet til borgernes mulighed for privatliv og de mange svage, der ikke kan bruge eller overskue de digitale løsninger ikke højere end at bankerne skal tjene endnu flere penge og de handlende spare en krone eller halvanden per betaling? Skal vi virkelig  samtidig i den krisetid vi lever i sætte samfundets robusthed over styr for det?
Og skal vi, hvis vi mister vores kort fra identitetstyveri eller anden netsvindel, som poltiiet p.t. behandler over 10.000 sager omkring – ikke have et alternativ mens vi venter på det nye kort, noget, der kan tage uger? Eller hvad nu, hvis vi slet ikke kan få et kort pga. gæld eller arbejdsløshed eller begge dele?
Og så er der det helt store mareridt: Den krig, der er lige om hjørnet, i Ukraine, en krig vi allerede nu er en del af – noget bankerne også har fået at mærke på det sidste, hvor hackere har angrebet deres systemer, noget vi godt kan forvente bliver hverdag fremover.

For at opsummere, så handler det for os om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger. Hvis man bliver ved med at udsulte kontanterne, vil pengeforsyningen bryde sammen. Hvis ikke det skal ske, skal der gøres noget aktivt og det er kun jer, der sidder her, der har styrken til at gøre det, for det er meget stærke kræfter, der arbejder imod os.

Som jeg altid siger: Fordi man har opfundet elevatoren, afskaffer man jo ikke trapperne. Elevatoren er smart og bekvemmelig, men når det brænder, har man brug for trappen.

Tak for ordet.

 

3 replies
  1. Svend Møller
    Svend Møller siger:

    Det er fuldstændig rigtigt som ovenstående
    beregning påført..
    Det er ubegribeligt at bankerne ikke vil indse at der aldrig har været så meget svndel og bedrageri som efter det digitale system er indført det er ustabilt og forbundet med så mange fejl og mangler !!
    En hundrede kroneseddel er noget mere stabil.,..

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] SKOV-MIKKELSEN: Vi har været her før for at fortælle jer, at det at I gør det sværere og sværere at betale med kontanter via salamimetoder, hvor I lemper […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Svend Møller Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *