For nogen tid siden, åbnede erhvervsministeriet for, at ‘midlertidige arrangementer’ ikke behøvede at overholde kontantpligten og det har det meste af festival-danmark desværre taget som en opfordring.
‘Haslev Festdage vil i 2024 ikke længere modtage kontanter som betalingsmiddel, en beslutning taget i tråd med mange andre festivaler. Fra i år vil det derfor ikke være muligt at betale med kontanter i festivalens barer og boder. Initiativet er indført for at sikre en hurtigere betjening og større tryghed blandt de frivillige’, skriver de og tilføjer at ‘kontaktløs betaling via ur eller telefon’ samt Dankort, VISA/Dankort, Mastercard, Apple Pay og Google Pay kan bruges. MobilePay vil dog ikke være en mulighed’.

BØVLET
Når Haslev Festdage vælger denne løsning er det selvfølgelig fordi det er en lille smule nemmere. Fordi de frivillige ikke skal tage imod kontanter og sørge for at tælle dem op og bagefter have det hele urimelige bøvl, der er med at få dem indsat i en eller anden automat – bankerne tager jo ikke længere imod med mennesker, for trods milliardoverskud foretrækker de, at vi sidder hjemme foran netbank og kun gør ting, der består af data.
Men måske skal tingene være en lille smule bøvlede engang imellem?

GREN AF TRÆET
For når Haslev Festdage og Roskildefestival og Samsø Festivalen og Heartland gør det til en fælles politik ikke at ville røre ved virkelige penge, så er det med til at save endnu en gren af det efterhånden ret afpillede træ som kontanter er.
Heartland har sågar lavet et samarbejde med Nordea, hvor man kunne vinde billetter i en quiz – om kontantløshed og på Roskilde er kontantløs simpelthen standart. Kan være et billede af tekst, der siger "17.43 Heartland konkurrenceregler Nord... wwW nordea. www.nordea.d dk 93% Nordea Seg Menu Heartland er en kontantlos festival. Hvordan vil du betale pả Heartland Festival 2024? * Vaelg... Apple Pay/Google Pay/ Samsung Pay MobilePay Wearables Jeg betaler med lidt af det hele Telefonnr. Deltagikonkurrencen Deltag konkurrencen w......e"
Haslev Festdage har dog i modsætning til Roskilde og Heartland taget lidt hensyn til kontant-brugerne. Man kan nemlig indbetale kontanter på et armbånd lige udenfor festivalpladsen og de penge man evt. har indbetalt for meget kan tilbagebetales. Også i kontanter . på den lokale kro.

KONTANTLØS KONTANTVENLIG?
Haslev Festdage er i virkeligheden progressive, når det skal være kontantløst: De anerkender at det er et behov at bruge kontanter og anviser en menneskelig løsning.
‘Selvom Haslev Festdage går kontantløs, er det dog stadig muligt at bruge kontanterne. Du har mulighed for at få indsat dine kontanter på et værdikort eller et armbånd med chip, som du kan betale med i vores barer og boder på festivalpladsen.
Henvend dig i billetvognen ved indgangen og få indsat det ønskede beløb på et værdikort eller armbånd. Her kan du også tanke op, hvis det bliver nødvendigt.’

Kender du en festival, hvor de stadig tager kontanter? Skriv en kommentar!

‘I Mariagerfjord Kommune er brugen af kontanter på kommunale institutioner snart ved at være fortid. Bankernes serviceniveau for håndtering af kontanter bliver lavere og lavere, hvilket gør det sværere og sværere for kommunen at indlevere deres kontanter. Derudover kan det være besværligt og nogle gange også utrygt for kommunens medarbejdere at transportere store beløb hen til banken’, hedder det på KMDs hjemmeside.
Bevar Kontanter konstaterer, at selv digitaliseringsglade KMD er klar over, at problemet især ligger hos bankerne, hvis ‘serviceniveau for håndtering af kontanter bliver lavere og lavere.’ Men hverken kommunen eller KMD har åbenbart ønsket eller haft mulighed for at presse bankerne. Istedet har man givet op og valgt en digital løsning: ‘Derfor lancerede Mariagerfjord Kommune i 2019 en vision om at blive en kontantløs kommune ved at indføre digitale betalingsløsninger på de områder, hvor det var muligt og gav mening’, skriver KMD i en lang salgstale for det plastikkort-system til ‘microbetalinger’ – aka det, man normalt gør med kontanter .

BØRN OG ÆLDRE
Systemet er nu indført over det meste af kommunen, især hos børn i skolerne og hos de ældre:
‘Forældrene kan bl.a. sætte begrænsninger for hvor meget barnet må bruge pr. dag og se hvad de køber på mfkkortet.dk. De kan også aktivere automatisk optankning, så de aldrig behøver at bekymre sig om der tilstrækkeligt med penge på kortet.
De ældre på kommunens plejecentre betaler også med MFKKortet, når de nyder dagens middag eller en fællestur ud af huset. Det giver de pårørende en stor sikkerhed, at de ved at deres ældre familiemedlemmer ikke ligger inde med store beløb i kontanter’, lyder det videre.
Her fra Bevar Kontanter nøjes vi med at konstantere, at fokus ikke er på de, der skal betale, men på forældres og pårørendes ‘tryghed’.

MFKKORT
Og det er ikke kun i skoler og på plejehjem, den er gal. L. har skrevet til os om en oplevelse i Hadsund kirke:
‘Opdagede det ved et arrangement i menighedshuset, hvor ældre ikke kunne købe kage og kaffe med kontanter. Samtidig kunne andre der fortælle mig, at det drejede sig om hele kommunen’, skriver hun.
Det man skal bruge hedder MFK-KORTET, og det er i virkeligheden et kreditkort, bare lavet til kommunen, der helt klart mener, det er fremtiden: ‘MFKKortet er fremtidens måde, at betale på, væk med kontanter og få nemt styring over det daglige forbrug’, skriver de.

Løsningen er sikkert glimrende, men den kommer med en pris: At kommunen reelt afskaffer enhver håndtering af kontanter og dermed diskriminerer de borgere, der ønsker at betale med dem. Samtidig medvirker de til at gøre Danmark mindre resilent, hvis de digitale systemer en dag skulle svigte – for hvad er så alternativet?

BEVAR KONTANTER vil meget gerne høre fra borgere i Mariager Fjord kommune, hvis de har haft en oplevelse med MFKkortet – skriv til os på kontant@bevarkontanter.dk

 

 

 

Bevar Kontanter fik en henvendelse fra H. der var ude og køre en dejlig tur på sin motorcykel i søndags, hvor han så ville tage færgen over Hals-Egense ved Limfjorden, som han har gjort det før.
Man skal have en billet, den koster 36 kr, og der var ro på, for han havde en 200-krone seddel i lommen, men den kunne han ikke få en billet for: Færgen betragtes nemlig som et ‘ubemandet selvbetjeningsmiljø’ og styrmanden og ham på dækket er ‘ikke er ansat til at tage imod betaling’ siden 2020, selvom de faktisk har gjort ligepræsis det år efter år, indtil kommunen altså mente det var vigtigt at droppe kontanterne, da det er en ‘del af kommunens overordnede digitaliseringstrategi‘.
Og hvis noget er et ‘ubemandet selvbetjeningsmiljø’, ja, så bortfalder kontantreglen nemlig, en taktik, busselskaber også har anvendt i Århus.
Så hvis du vil tage færgen skal du have et betalingskort eller, digitalt, have tilmeldt din nummerplade og blive trukket, digitalt, fra din konto.

KLAG!
Når vi ved, at det er sådan Aalborg kommune ser på det, er det fordi der er en borger, der har klaget.
Og han havde en del indvendinger for: ‘Den er ikke ubemandet, den færge. Der er en skipper og en på dækket (Som plejer at håndtere betaling). Og fordi systemer ofte driller, opstiller man hele sommeren 2 små hytter, der står en ungarbejder i, der hjælper folk der ikke kan få det til at virke!’ skrev han på vores Facebook-side. Han vedhæftede også det svar han fik fra kommunen, efter han havde klaget til forbrugerombudsmanden via mailadressen fo@forbrugerombudsmanden.dk – og sendt dem et billede af de skure, der sættes op.

Klagen bed ikke på Aalborg kommune, der fastholder, at de der skure hvor der stod en ungarbejder, det var kun midlertidigt og fordi folk ikke kunne finde ud af at bruge automaterne.
‘Vi er af den overbevisning, at systemet kører som det skal’, skrev de, undtagen altså for H., der måtte vende motorcyklen og finde en anden vej hjem.
– Jeg tænker på mine gamle forældre, der da godt kunne finde på at starte bilen og køre en tur for at tage færgen. De tjekker altså ikke internettet før de kører. Og de bruger kun kontanter, siger H.

Vi takker for tippet og indmelder hermed Aalborg Kommune i vores nye HALL OF SHAME, steder der ikke tager kontanter. Flere følger – og har DU et godt eksempel, så mail os på kontant@bevarkontanter.dk