Hvis det står til De Samvirkende Købmænd, skal Folketinget efter det netop udskrevne valg ophæve kontantpligten. Brancheorganisationen mener, at der er tale om en lov, der har overlevet sig selv, og dermed trænger til en revision, og at de enkelte butikker, restauranter og caféer skal have mulighed for selv at bestemme, om de vil tage imod kontanter eller ej. Også Danmarks Restauranter & Caféer (DCR) stiller sig op i køen af folk, der mener, det skal være frivilligt, om butikker skal tage imod kontanter.

Desværre overser De Samvirkende Købmænd og andre organisationer nogle helt centrale pointer, og det samme gør politikerne, hvis de ikke løfter blikket og forholder sig til det store billede og de vidtrækkende konsekvenser det vil medføre, hvis man fjerner den nuværende kontantpligt – der i øvrigt er blevet revideret tre gange siden 2018, deriblandt en revision, der giver supermarkeder i udsatte områder mulighed for at sige nej til at tage mod kontanter efter kl. 20.

Det lyder fra De Samvirkende Købmænd, at en afskaffelse af kontantpligten ikke er en afskaffelse af kontanter, men her overser De Samvirkende Købmænd en væsentlig del af regnestykket. Hvis vi afskaffer kontantpligten, vil mængden af kontanter nemlig blive mindre og mindre, og dermed vil den kritiske masse til sidst forsvinde.

Det er som om, at vi glemmer, at når vi udhuler den kontante betalingsinfrastruktur, udhuler vi også landets kritiske infrastruktur og svækker landets robusthed. Jeg mener, at vi som samfund skal tænke os godt om, når vi foreslår og påbegynder indhug i lovgivningen, som vedrører kritisk infrastruktur, fordi det kan have en større samfundsmæssig konsekvens. Vi bliver simpelt hen nødt til at anskue det hele i et større og bredere perspektiv.

Forleden bragte Berlingske en artikel, der beskrev, hvordan vi alle vil blive ramt, hvis der lukkes for strømmen til vinter. Det kan vende op og ned på alt, og i særdeleshed også vores muligheder for at betale vores køb. Du kan ikke lave en hurtig pengeoverførelse til via MobilePay, svinge Dankortet i dit lokale supermarked eller betale for medicinen på apoteket. Vi bliver simpelt hen nødt til at have et alternativ – og det alternativ har vi allerede – nemlig kontanterne. De er gode at have i krisetider, ja faktisk til enhver tid. Mit simple gæt er, at 7eleven var glade for, at kunderne kunne betale deres varer med kontanter, da de for nogle måneder siden blev udsat for et hackerangreb.

Jeg erkender gerne, at antallet af betalinger foretaget med kontanter er faldet hen over årene, også iblandt de ældre. Men der vil fortsat og til evig tid være en gruppe borgere, der ønsker at betale med kontanter, fordi de derved langt nemmere kan overskue deres privatøkonomi, ligesom der vil være en gruppe borgere, der ganske enkelt ikke er i stand til at administrere de elektroniske betalingsmuligheder for eksempel på grund af alderdom eller sygdom. Ifølge en rapport fra Digitaliseringsstyrelsen og KL er 17-22% af den voksne, danske befolkning digitalt udsatte. Er det virkelig vigtigere, at vi tilgodeser detailhandlen frem for den enkelte borger og forbruger, og samtidig sætter samfundets robusthed over styr? Det er da langt fra sund fornuft.

I Norge har man præciseret loven, så bankerne pr. 1. oktober er blevet pålagt at skulle tilbyde løsninger så borgerne kan indsætte og hæve kontanter enten hos banken selv eller via en anden kontanttjeneste. Den norske regering har desuden et ønske om at styrke forbrugernes ret til kontantbetaling, og har derfor sendt et forslag i høring, der skal sikre forbrugernes ret til at betale med kontanter – blandt andet af et beredskabshensyn. Det virker som om, Norge har set lyset, mens vi herhjemme ikke helt har forstået alvoren og vigtigheden af at bevare kontanter.

Det er indlysende, at kontanter er ’bøvlede’ for dem, der skal tage imod mønterne og sedlerne. Men det er også indlysende, at det er et demokratisk, inkluderende betalingsmiddel, som forbrugerne har endog meget stor gavn af: Kontant forbrug er anonymt og bliver ikke dataminet og registreret, det kræver ikke en ny smartphone. De er et godt alternativ, hvis Dankortet er blevet stjålet, og så virker de hver eneste gang – i hvert fald så længe, de handlende har pligt til at tage imod dem. Kontantpligten er netop ikke lavet for butikkerne. Den er til for os, forbrugerne.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: selvom vi har opfundet elevatorer, fjerner vi ikke trapperne. Hvorfor i alverden skulle vi så revidere eller fjerne kontantpligten og dermed afskaffe kontanterne?

/Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen

billede fra hvidbogen

Bevægelsen Bevar Kontanter har sammen med Sikkerhedsbranchen lavet en ‘hvidbog’ til alle jer, der ikke lige kan huske, hvorfor det nu er vi skal have kontanter i en verden med dankort, mobilepay og alle de andre ting, der kræver strøm og mobiler og terminaler og kan risikere at falde fra hinanden, hvis de bliver udsat for cyberangreb….
Du kan downloade den her: SikkerhedsBranchens hvidbog om kontanter

billede fra hvidbogen

Den kan også printes og afleveres til din bank, din lokale købmand og ikke mindst: Til din lokale politiker!

God fornøjelse med den.

Når Ole Tange, politisk konsulent hos forbundet af IT-professionelle, har samlet mønter nok sammen, skal de hældes på hans anonyme rejsekort via en mønttæller på hovedbanegården. Hør herunder hvorfor Ole Tange, der ellers elsker alt digitalt, bruger tid og energi på at holde et kontant-system kørende – og find ud af, hvad et kilo blandet mønt er værd.

Hør Ole Tange her:

Kontante nyheder

Den 22. april 2021 var Bevar Kontanter til fortræde for erhvervsudvalget i landstingssalen på Christiansborg
Vi talte kontanternes sag, genetableringen af kontantloven og spørge til de nye, kommende hvidvaskregler, der vil sænke det beløb man må købe kontant for fra 50.000 til sølle 20.000.
Det var Kasper Skov-Mikkelsen, Direktør i sikkerhedsbranchen og Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, der repræsenterede sagen – læs det vi sagde

Lyt til den Europæiske Centralbank!
For den Europæiske Centralbank er kontanter i form af euro ekstremt vigtige for samfundet. De er skaber frihed, de sikrer privatlivet og de er inkluderende. Hvorfor ser den danske regering anderledes på den sag?
Læs debatoplæg her

Gadejurist: De svage lades i stikken af bankerne – og regeringen!
Per 11 december 2020 lukker bankerne for deres kontantkasser – det er en katastrofe for de svage grupper som hjemløse og pyskisk syge, der ikke kan håndtere kort af nogen art og som hidtil har kunne hæve deres ydelser direkte i banken, nogengang med en bisiddder. Gadejuristen frygter det værste.

Hør og læs mere her

Knaldet for hvidvask af 2.292 kroner?

Det kunne have været smukt, om bagmandspolitiet havde brugt bare halvt så meget energi på Danske Bank, som den her stakkels kok, der skulle af med 52.292 kr. fordi han havde modtaget betaling i kontanter fra et middagsselskab.

Læs artikel her

Finansansatte vil bevare kontanterne

De finansansatte er ikke klar til at vinke farvel til kontanterne. To tredjedele mener ikke, at kontantreglen, der pålægger butikker at modtage kontanter, skal ophæves. Og halvdelen mener ikke, at Danmark bør blive et land, der er helt fri for kontanter.

Læs artikel her

Svenske tyve stjæler ugler

Artikel på engelsk om, hvad svenske tyve stjæler, hvis der ikke findes kontanter. Vi afslører her: Ugler! Og så stiger antallet af røverier, overfald og elektronisk svindel!

Læs artikel her

Musikeren Flemming Muus elsker kontanter. Og vil hellere have pengene hos sig selv end i banken.