KOMMENTAR VED ANDERS KJÆRULFF
Hvis man deler en bestemt opdatering på Facebook, den der står i billederne herunder, får man ‘TjekDet’, ‘hele Danmarks politisk uafhængige faktatjekmedie’ på nakken. TjekDet har påtaget sig rollen med at luge ud i skæg og snot på et medie som Facebook, der hellere vil brække alle ben på langs, end at gøre noget selv…og tak fordi det gør det i øvrigt, der kører meget vrøvl rundt.
Men: Når man så slår den der lidt anekdotiske historie op på sin Facebook-side, så kommer der simpelthen en sort boks nedenunder opslaget, hvor der står, at uafhængige faktatjekker mener, der mangler ‘kontekst’ og at opslaget kan virke ‘vildledende’ og så henviser man til det her link: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/opfordring-til-bruge-flere-kontanter-deles-i-tusindvis-men-kortet-er-altsaa-billigere ….hvor en forsker i ‘Kontantløse Samfund’ og en analyse fra betalingsrådet istedet regner sig frem til, at kort er billigere for SAMFUNDET(som åbenbart er bankerne!?) end kontanter…
INGEN GEBYRER?
De skriver:
‘Og selvom der ingen gebyrer er, når du betaler med en 100-kroneseddel i kiosken, er det ressourcetungt for den erhvervsdrivende at tage imod dine 100 kroner. Det fortæller Jonas Hedman, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS), hvor han forsker i kontantløse samfund.
“Betalingsmodtagerne skal tælle kontanterne, og hvis der er fejl i optællingen, tager det lang tid at ordne. De skal også have et sikkert pengeskab og selv køre hen med pengene i banken eller få nogle til det, så der er en masse gemte omkostninger, man som forbruger ikke lægger mærke til,” siger han’
Hedmans specialer er ifølge CBSs hjemmeside. ‘pen-api, smart money and block chain shapes the sector’.
FOR MEGET TID?
Kontanter tager også TID, siger man, og tid er PENGE og derfor er det åbenbart dyrere at bruge kontanter end kort…
Mon det er det, der vælter læsset?
Og så er der omkostningerne: Jeg er med på, at man kan udregne prisen for håndtering af kontanter som prisen på at få dem flyttet rundt fysisk – og at det er blevet dyrt, fordi der ikke bliver flyttet ret mange længere og fordi bankerne gør alt for at forhindre, at mængden skulle stige. Det er måske også en ‘kontekst’ der mangler?
TIL FORBRUGERNE
TjekDet glemmer, at kontanter er til FOR FORBRUGERNE – ikke de handlende – at de ikke lækker data, at de kan bruges af alle, uanset forhold til koder og teknologi, at de ikke kræver batterier eller internet, og at kort og mobilepay og de andre digitale penge OGSÅ kræver en mere eller mindre offentlig infrastruktur, der ikke regnes med i det store stykkke – servere, computere, kortlæsere og STRØM i bunker…Tager vi mobilepay/apple-pay og de andre med, kræver det såmænd også, at forbrugerne har en nyere smartphone til flere tusinde kroner og et dataabonnement.
Kontanter kræver ikke andet end en pung eller en lomme. Og de respekterer som det eneste af betalingsmidlerne borgernes privatliv totalt og per automatik.
Så 100 kr i seddelform er altså STADIG 100 kr værd.
Mindst.
Uanset hvordan vi regner det ud. Og uanset kontekst.
Så jeg stemmer i: Ud og hæve nogen kontanter. Og brug dem! Det må du nemlig gerne – og tiden, den er jo din egen.
Bevar Kontanters Anders Kjærulff havde sammen med Sikkerhedsbranchen ved direktør Kasper Skov-Mikkelsen fortræde for erhvervsudvalget torsdag den 26 januar. Vi afleverede vores ‘Hvidbog om Kontanter’ – klik på linket og download hvis du også vil have den – og så læste vi et længere skriv op, som kommer her:
‘Vi er her i dag, fordi vi er oprigtig bekymrede for, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Kontanter er en del af den kritiske infrastruktur i samfundet.
Det handler om, at hvis vi ingen kontanter har, gør vi vores samfund utroligt sårbart. Uden kontanter kan vi ikke købe mad, brændstof eller andre basale livsfornødenheder, hvis strømmen går eller de elektroniske betalingssystemer er nede – for eksempel på grund af et hackerangreb. Det er alt sammen scenarier, der er mere sandsynlige end nogensinde, nu hvor der er krig i Europa.
20 filialer
Men kontanterne er ved at forsvinde. Kontantpligten, det at de erhvervsdrivende skal tage imod kontanter er siden 2018 blevet lempet ad flere omgange. De handlende gør alt hvad de kan for at gøre det så vanskeligt som muligt at betale med kontanter. Flere steder har Forbrugerombudsmanden været nødt til at gribe ind fordi butikker har nægtet at modtage kontanter. Hvidvaskloven er blevet strammet så man nu kun kan betale op til 20.000 kroner kontant uden at blive straffet. I virkelighedens verden er det dog sådan, at selv meget mindre beløb bliver vanskeliggjort og mistænkeliggjort af bankerne. I det hele taget er det bankerne, der er ved at klemme livet ud af kontanterne. Der er nu under 20 filialer i hele Danmark, der tager imod og udleverer kontanter. Det betyder, at man tvinger helt almindelige danskere til at rejse langt, hvis de ønsker at benytte kontanter. Det er også et af de væsentligste klagepunkter de handlende har imod kontanter, at de ikke kan komme af med den kontante omsætning og at det er meget vanskeligt at skaffe byttepenge. Et andet eksempel på bankernes aktivistiske adfærd mod kontanter er at man i flere lande ikke længere kan veksle danske kroner fordi bankerne i Danmark ikke vil tage dem hjem under henvisning til hvidvaskloven.
Bankerne har faktisk ikke pligt til at tage imod kontanter, men det skyldes jo det faktum at man indtil for få år siden ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig at en bank ikke ville tage imod kontanter. Men nu er det på høje tid at I træder i karakter og pålægger bankerne at opretholde et netværk, der understøtter kontanterne. Både de privates brug og de handlendes behov. Sådan som de allerede har gjort i Sverige.
Uforskammet
Faldet i brugen af kontanter er således ikke kun naturlig skabt af at mange synes elektroniske betalinger er smartere. Det er i høj grad det at det er blevet så vanskeligt at få og at komme af med kontanter, der skaber udviklingen.
Derudover er antallet af filialer hvor man vil tage imod dem, er latterligt, ja uforskammet, lavt. Skulle nogen være i tvivl om konsekvenserne, så tag et kig foran Danske Banks afdeling i København ved Nørreport omkrng den 1ste: Der er kø. Ud på gaden. Ifølge tal fra bankernes organisation, Finans Danmark, havde de danske banker i 1992 hele 2.467 filialer, hvoraf de fleste havde kassebetjening.
I dag har stort set samtlige banker fjernet størstedelen af kassebetjeningen. Danske Bank lukkede sidste år, som led i en større spareøvelse, næsten samtlige af de resterende kasser. Tilbage er kun kassebetjening på Nørreport samt i Aarhus. 2 steder. I hele Danmark for Danmarks største bank.
Mængden af kontantbetalinger er nede omkring 12 procent nu, og vi skal formentlig ikke meget længere ned end 10 procent før det ikke kan lade sig gøre at drive kontanthåndteringsvirksomhed i Danmark. Dermed forsvinder kontanterne og mulighederne for at bruge dem vi har, langt hurtigere end nogen åbenbart kan forestille sig.
Danmark som særtilfælde
Danmark er noget af et særtilfælde. I Norge og Sverige har de for længst erkendt, at kontanterne er en væsentlig del af den kritiske infrastruktur ikke mindst i en krisetid. I begge lande har staten husstandsomdelt information til borgerne om hvordan de skal forholde sig og sammen med dåsemad og andre livsfornødenheder opfordrer regeringerne til at alle har et beløb i størrelsesordenen 5.000 kroner liggende i kontanter.
Hvis vi ser på EU, så undrer det mig, at vi i Danmark tilsyneladende har en helt anden tilgang til kontanter end Den Europæiske Centralbank, der på centralbankens hjemmeside kalder kontanter nødvendige og inkluderende og at kontanter samtidig beskytter folks privatliv. Måske derfor er kontanter fortsat det foretrukne betalingsmiddel i mange europæiske lande?
Derfor er det også en relevant og yderst vigtig opgave for jer at forholde jer til den risiko, det vil udgøre for det danske samfund, hvis vi fjerner kontanterne, som nogle er varme fortalere for. I min verden giver det bare ikke mening at gøre tilgængeligheden og brugen af kontanter sværere i en krisetid, bare fordi man vil tilgodese bankerne og detailhandlen.
De udsatte
I dag står vi en situation, hvor det allerede nu er svært for mange borgere, at få adgang til egne penge. Der er tale om borgere, der ikke kan få eller håndtere et hævekort – for eksempel hjemløse, som ikke har en adresse, ældre, der ikke er fortrolige med digitale løsninger eller mennesker med et fysisk eller psykisk handicap. Dertil kommer de digitalt udsatte, som ifølge Digitaliseringsstyrelsen udgør 17-22 procent af den voksne danske befolkning. Et tal der i øvrigt kan være potentielt højere, hvis vi antager at demente, syge osv. får hjælp af familien. Og husk på, at selv de digitalt indfødte kan miste deres færdigheder ved sygdom og blive dybt afhængige af andre.
Det kan godt være, at det koster lidt mere for detailhandlen at tage imod kontanter end at lade kunderne betale med Dankort eller MobilePay, men vi bør alle være villige til at betale den pris, det koster, for at være sikker på at have et sikkert og solidt og ikke mindst inkluderende betalingsmiddel.
Samtidig er det indlysende, at forbrugerne kan forvente større gebyrer på Dankort og Mobilepay, når først konkurrenten, kontanterne, er væk.
Privatliv
Selvom jeg kan bruge de digitale betalingsløsninger, som jeg i øvrigt intet har imod, så vil jeg også gerne have lov til at betale med kontanter. Jeg holder af mit privatliv og at det kun er mig, der ved, hvad jeg bruger mine penge til. For vi kan ikke komme uden om, at de elektroniske betalinger er sporbare og kan bruges til kundeprofiler eller holde øje med, hvad borgerne køber. Jeg er med på, at der sker hvidvask og sort arbejde, men der foregår i den grad også svindel via digitale betalinger på nettet og misbrugstransaktioner, men det får jo ikke nogen til at ville afskaffe de digitale betalingsløsninger – tværtimod. Selvom det er den digitale svindel og hvidvask, der virkelig batter noget mens det der foregår med kontanter, er småpenge.
Krigen
Men lad mig vende tilbage til starten – nemlig min bekymring om, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Vejer hensynet til borgernes mulighed for privatliv og de mange svage, der ikke kan bruge eller overskue de digitale løsninger ikke højere end at bankerne skal tjene endnu flere penge og de handlende spare en krone eller halvanden per betaling? Skal vi virkelig samtidig i den krisetid vi lever i sætte samfundets robusthed over styr for det?
Og skal vi, hvis vi mister vores kort fra identitetstyveri eller anden netsvindel, som poltiiet p.t. behandler over 10.000 sager omkring – ikke have et alternativ mens vi venter på det nye kort, noget, der kan tage uger? Eller hvad nu, hvis vi slet ikke kan få et kort pga. gæld eller arbejdsløshed eller begge dele?
Og så er der det helt store mareridt: Den krig, der er lige om hjørnet, i Ukraine, en krig vi allerede nu er en del af – noget bankerne også har fået at mærke på det sidste, hvor hackere har angrebet deres systemer, noget vi godt kan forvente bliver hverdag fremover.
For at opsummere, så handler det for os om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger. Hvis man bliver ved med at udsulte kontanterne, vil pengeforsyningen bryde sammen. Hvis ikke det skal ske, skal der gøres noget aktivt og det er kun jer, der sidder her, der har styrken til at gøre det, for det er meget stærke kræfter, der arbejder imod os.
Som jeg altid siger: Fordi man har opfundet elevatoren, afskaffer man jo ikke trapperne. Elevatoren er smart og bekvemmelig, men når det brænder, har man brug for trappen.
Tak for ordet.
Hvis det står til De Samvirkende Købmænd, skal Folketinget efter det netop udskrevne valg ophæve kontantpligten. Brancheorganisationen mener, at der er tale om en lov, der har overlevet sig selv, og dermed trænger til en revision, og at de enkelte butikker, restauranter og caféer skal have mulighed for selv at bestemme, om de vil tage imod kontanter eller ej. Også Danmarks Restauranter & Caféer (DCR) stiller sig op i køen af folk, der mener, det skal være frivilligt, om butikker skal tage imod kontanter.
Desværre overser De Samvirkende Købmænd og andre organisationer nogle helt centrale pointer, og det samme gør politikerne, hvis de ikke løfter blikket og forholder sig til det store billede og de vidtrækkende konsekvenser det vil medføre, hvis man fjerner den nuværende kontantpligt – der i øvrigt er blevet revideret tre gange siden 2018, deriblandt en revision, der giver supermarkeder i udsatte områder mulighed for at sige nej til at tage mod kontanter efter kl. 20.
Det lyder fra De Samvirkende Købmænd, at en afskaffelse af kontantpligten ikke er en afskaffelse af kontanter, men her overser De Samvirkende Købmænd en væsentlig del af regnestykket. Hvis vi afskaffer kontantpligten, vil mængden af kontanter nemlig blive mindre og mindre, og dermed vil den kritiske masse til sidst forsvinde.
Det er som om, at vi glemmer, at når vi udhuler den kontante betalingsinfrastruktur, udhuler vi også landets kritiske infrastruktur og svækker landets robusthed. Jeg mener, at vi som samfund skal tænke os godt om, når vi foreslår og påbegynder indhug i lovgivningen, som vedrører kritisk infrastruktur, fordi det kan have en større samfundsmæssig konsekvens. Vi bliver simpelt hen nødt til at anskue det hele i et større og bredere perspektiv.
Forleden bragte Berlingske en artikel, der beskrev, hvordan vi alle vil blive ramt, hvis der lukkes for strømmen til vinter. Det kan vende op og ned på alt, og i særdeleshed også vores muligheder for at betale vores køb. Du kan ikke lave en hurtig pengeoverførelse til via MobilePay, svinge Dankortet i dit lokale supermarked eller betale for medicinen på apoteket. Vi bliver simpelt hen nødt til at have et alternativ – og det alternativ har vi allerede – nemlig kontanterne. De er gode at have i krisetider, ja faktisk til enhver tid. Mit simple gæt er, at 7eleven var glade for, at kunderne kunne betale deres varer med kontanter, da de for nogle måneder siden blev udsat for et hackerangreb.
Jeg erkender gerne, at antallet af betalinger foretaget med kontanter er faldet hen over årene, også iblandt de ældre. Men der vil fortsat og til evig tid være en gruppe borgere, der ønsker at betale med kontanter, fordi de derved langt nemmere kan overskue deres privatøkonomi, ligesom der vil være en gruppe borgere, der ganske enkelt ikke er i stand til at administrere de elektroniske betalingsmuligheder for eksempel på grund af alderdom eller sygdom. Ifølge en rapport fra Digitaliseringsstyrelsen og KL er 17-22% af den voksne, danske befolkning digitalt udsatte. Er det virkelig vigtigere, at vi tilgodeser detailhandlen frem for den enkelte borger og forbruger, og samtidig sætter samfundets robusthed over styr? Det er da langt fra sund fornuft.
I Norge har man præciseret loven, så bankerne pr. 1. oktober er blevet pålagt at skulle tilbyde løsninger så borgerne kan indsætte og hæve kontanter enten hos banken selv eller via en anden kontanttjeneste. Den norske regering har desuden et ønske om at styrke forbrugernes ret til kontantbetaling, og har derfor sendt et forslag i høring, der skal sikre forbrugernes ret til at betale med kontanter – blandt andet af et beredskabshensyn. Det virker som om, Norge har set lyset, mens vi herhjemme ikke helt har forstået alvoren og vigtigheden af at bevare kontanter.
Det er indlysende, at kontanter er ’bøvlede’ for dem, der skal tage imod mønterne og sedlerne. Men det er også indlysende, at det er et demokratisk, inkluderende betalingsmiddel, som forbrugerne har endog meget stor gavn af: Kontant forbrug er anonymt og bliver ikke dataminet og registreret, det kræver ikke en ny smartphone. De er et godt alternativ, hvis Dankortet er blevet stjålet, og så virker de hver eneste gang – i hvert fald så længe, de handlende har pligt til at tage imod dem. Kontantpligten er netop ikke lavet for butikkerne. Den er til for os, forbrugerne.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: selvom vi har opfundet elevatorer, fjerner vi ikke trapperne. Hvorfor i alverden skulle vi så revidere eller fjerne kontantpligten og dermed afskaffe kontanterne?
/Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen
Kontante nyheder
Den 22. april 2021 var Bevar Kontanter til fortræde for erhvervsudvalget i landstingssalen på Christiansborg
Vi talte kontanternes sag, genetableringen af kontantloven og spørge til de nye, kommende hvidvaskregler, der vil sænke det beløb man må købe kontant for fra 50.000 til sølle 20.000.
Det var Kasper Skov-Mikkelsen, Direktør i sikkerhedsbranchen og Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, der repræsenterede sagen – læs det vi sagde
Lyt til den Europæiske Centralbank!
For den Europæiske Centralbank er kontanter i form af euro ekstremt vigtige for samfundet. De er skaber frihed, de sikrer privatlivet og de er inkluderende. Hvorfor ser den danske regering anderledes på den sag?
Læs debatoplæg her
Gadejurist: De svage lades i stikken af bankerne – og regeringen!
Per 11 december 2020 lukker bankerne for deres kontantkasser – det er en katastrofe for de svage grupper som hjemløse og pyskisk syge, der ikke kan håndtere kort af nogen art og som hidtil har kunne hæve deres ydelser direkte i banken, nogengang med en bisiddder. Gadejuristen frygter det værste.
Knaldet for hvidvask af 2.292 kroner?
Det kunne have været smukt, om bagmandspolitiet havde brugt bare halvt så meget energi på Danske Bank, som den her stakkels kok, der skulle af med 52.292 kr. fordi han havde modtaget betaling i kontanter fra et middagsselskab.
Finansansatte vil bevare kontanterne
De finansansatte er ikke klar til at vinke farvel til kontanterne. To tredjedele mener ikke, at kontantreglen, der pålægger butikker at modtage kontanter, skal ophæves. Og halvdelen mener ikke, at Danmark bør blive et land, der er helt fri for kontanter.
Svenske tyve stjæler ugler
Artikel på engelsk om, hvad svenske tyve stjæler, hvis der ikke findes kontanter. Vi afslører her: Ugler! Og så stiger antallet af røverier, overfald og elektronisk svindel!
Musikeren Flemming Muus elsker kontanter. Og vil hellere have pengene hos sig selv end i banken.
