KOMMENTAR VED ANDERS KJÆRULFF
Hvis man deler en bestemt opdatering på Facebook, den der står i billederne herunder, får man ‘TjekDet’, ‘hele Danmarks politisk uafhængige faktatjekmedie’ på nakken. TjekDet har påtaget sig rollen med at luge ud i skæg og snot på et medie som Facebook, der hellere vil brække alle ben på langs, end at gøre noget selv…og tak fordi det gør det i øvrigt, der kører meget vrøvl rundt.
Men: Når man så slår den der lidt anekdotiske historie op på sin Facebook-side, så kommer der simpelthen en sort boks nedenunder opslaget, hvor der står, at uafhængige faktatjekker mener, der mangler ‘kontekst’ og at opslaget kan virke ‘vildledende’ og så henviser man til det her link: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/opfordring-til-bruge-flere-kontanter-deles-i-tusindvis-men-kortet-er-altsaa-billigere ….hvor en forsker i ‘Kontantløse Samfund’ og en analyse fra betalingsrådet istedet regner sig frem til, at kort er billigere for SAMFUNDET(som åbenbart er bankerne!?) end kontanter…
INGEN GEBYRER?
De skriver:
‘Og selvom der ingen gebyrer er, når du betaler med en 100-kroneseddel i kiosken, er det ressourcetungt for den erhvervsdrivende at tage imod dine 100 kroner. Det fortæller Jonas Hedman, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS), hvor han forsker i kontantløse samfund.
“Betalingsmodtagerne skal tælle kontanterne, og hvis der er fejl i optællingen, tager det lang tid at ordne. De skal også have et sikkert pengeskab og selv køre hen med pengene i banken eller få nogle til det, så der er en masse gemte omkostninger, man som forbruger ikke lægger mærke til,” siger han’
Hedmans specialer er ifølge CBSs hjemmeside. ‘pen-api, smart money and block chain shapes the sector’.
FOR MEGET TID?
Kontanter tager også TID, siger man, og tid er PENGE og derfor er det åbenbart dyrere at bruge kontanter end kort…
Mon det er det, der vælter læsset?
Og så er der omkostningerne: Jeg er med på, at man kan udregne prisen for håndtering af kontanter som prisen på at få dem flyttet rundt fysisk – og at det er blevet dyrt, fordi der ikke bliver flyttet ret mange længere og fordi bankerne gør alt for at forhindre, at mængden skulle stige. Det er måske også en ‘kontekst’ der mangler?
TIL FORBRUGERNE
TjekDet glemmer, at kontanter er til FOR FORBRUGERNE – ikke de handlende – at de ikke lækker data, at de kan bruges af alle, uanset forhold til koder og teknologi, at de ikke kræver batterier eller internet, og at kort og mobilepay og de andre digitale penge OGSÅ kræver en mere eller mindre offentlig infrastruktur, der ikke regnes med i det store stykkke – servere, computere, kortlæsere og STRØM i bunker…Tager vi mobilepay/apple-pay og de andre med, kræver det såmænd også, at forbrugerne har en nyere smartphone til flere tusinde kroner og et dataabonnement.
Kontanter kræver ikke andet end en pung eller en lomme. Og de respekterer som det eneste af betalingsmidlerne borgernes privatliv totalt og per automatik.
Så 100 kr i seddelform er altså STADIG 100 kr værd.
Mindst.
Uanset hvordan vi regner det ud. Og uanset kontekst.
Så jeg stemmer i: Ud og hæve nogen kontanter. Og brug dem! Det må du nemlig gerne – og tiden, den er jo din egen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!