Bevar Kontanter har udgivet en ny hvidsbog om kontanter som kritisk infrastruktur.
Download, print, del og læs den her: Hvidbog om kontanter-kombineret
KONTANTREGEL: BEVAR KONTANTER I MEDIERNE: “Flere klager over butikker, der ikke tager imod kontanter: ”Det er og bør være en rettighed”
I bevægelsen Bevar Kontanter mener stifter Anders Kjærulff, at de flere klager er ganske forventelige. For danskerne har et nært forhold til kontanterne, viser en undersøgelse, som analysebureauet Norstat har foretaget for organisationen i juni.
Her svarede 87 procent, at de fortsat ønsker at bruge og have kontanter, uanset deres forhold til dankort, mobilepay og andre digitale løsninger.
“Der følger en medmenneskelighed med kontanterne, som er vigtig, og som vi har brug for. En ting er, at vi har nethandel, men når vi endelig går ud i den fysiske verden, vil vi gerne have en interaktion,” siger han. “
(Der er paywall på artikel – link her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/flere-klager-over-butikker-der-ikke-tager-imod-kontanter-det-er-og-boer-vaere-en-rettighed )
GÆSTEINDLÆG ved Helge Christensen, der skriver på Facebook:
‘Jeg ved godt, jeg lyder som en støvet type fra Nittenhundrede og grønlangkål, når jeg siger det – men jeg elsker kontanter. Kontanter. Sedler og mønter. Den ægte vare. Ikke digitale tal på en skærm, der kan forsvinde hurtigere end en kommunalansats tålmodighed, hvis man spørger om hjælp til MitID.
Jeg er ikke imod det digitale. Jeg er ikke typen, der gemmer mig i en jordhule med bønner, batterier og Biblen, fordi banken har skiftet skrifttype på deres netbank. Jeg bruger da både kort og telefon – ofte på en måde, så kassedamen bliver i tvivl om jeg har tømmermænd eller bare et ildebefindende. Men jeg insisterer på min ret til at bruge kontanter. De er ikke bare et betalingsmiddel – de er frihed i lommeformat.
GEBYR
Det starter ellers ganske uskyldigt: Jeg får min pension udbetalt til min konto i banken – de tager et gebyr for at passe på pengene. Så skal man betale regninger – gebyr igen. Købe noget med kort – gebyr. Overføre penge til børnebørnene – gebyr. Til sidst sidder man tilbage med fornemmelsen af, at man ikke har brugt pengene, men blot betalt for privilegiet at måtte bruge dem. Det svarer til at købe en bil og så få en regning på, at man har tænkt sig at køre i den.
Når jeg går i Netto med en femhundredekrone seddel så føler jeg mig som en cowboy i en moderne western. Kasseren glor på mig som om jeg har forsøgt at betale med falske Pokémonkort. “Vi tager ikke imod så store sedler, når du kun skal købe kartofler”, siger de med en mine, som om jeg havde tilbudt dem noget, jeg havde hevet op af underbukserne. Og nej – det nytter ikke at henvise til Grundloven eller Guds vilje. De peger bare på et lamineret skilt med “Digital betaling foretrækkes”.
PERSONLIG FRIHED
Og det bliver værre: Man må ikke købe en bil kontant, hvis den koster mere end 15.000 kr. Det er ikke en joke. Du kan have sparet op i 20 år, gemt sedler i under din madras, sovet på dine surt tjente penge som en dansk udgave af Onkel Joakim – men når du endelig vil købe en brugt Toyota Yaris for 32.000 kr., så siger staten: “Nej nej, du skal bruge et system vi kan overvåge.”
Undskyld mig – men hvad blev der af den personlige frihed? Hvornår blev det ulovligt at eje sine egne penge i fysisk form – og bruge dem? Det er da ikke staten, der har været oppe hver morgen og knoklet røven ud af bukserne. Det var mig – og mine efterhånden knirkende knæ – og nu vil de diktere, hvordan jeg skal bruge min opsparing?
Det svarer til, at du sparer op til et romantisk restaurantbesøg med konen – og så siger tjeneren: “Vi serverer kun, hvis du bestiller via vores app, identificerer dig med MitID, uploader bevis på din kærlighed og godkender med to-trins-følelse.”
SÅRBARHED
Nej tak. Jeg vil have min ret til at stikke en femhundredekroneseddel i hånden på hvem som helst uden at føle mig som en kriminel. Jeg vil kunne give min nabo en hund for at klippe min hæk uden at skulle sende ham en MobilePay anmodning med emnefelt: “Botanisk ydelse.”
Digitale betalinger er sårbare. Hvis systemet bryder ned – og det gør det jo ofte, som alt andet dansk digitalt – så står vi pludselig og glor på hinanden som zombier uden WiFi. Ingen strøm? Ingen kortbetaling. Cyberangreb? Værsgo, du er økonomisk lammet. Men kontanter – de virker altid. Du kan ikke hacke en tyver.
OVERVÅGNING
Men magthaverne elsker det digitale. Ikke fordi det er nemmere – men fordi det kan overvåges. Hver eneste krone, du bruger, bliver til data. Til en profil. En potentiel kunde. En mistænkelig borger. Det er ikke økonomi – det er kontrol forklædt som fremskridt. “For din egen sikkerhed,” siger de. Jo jo – og Big Brother er bare en onkel, der gerne vil følge med i dit liv.
Så nej, jeg vil ikke af med kontanterne. Jeg vil kunne mærke mine penge, ikke bare se dem som et tal, der hopper op og ned som en ADHD-ramt flue på speed. Jeg vil kunne købe en kop kaffe uden at skulle trykke “Godkend” tre gange og vælge, om jeg vil modtage kvitteringen som lydfil, røgsignal eller telepatisk besked.
Kontanterne er ikke døde. De er bare under pres. Men de nægter at give op. Ligesom mig.’
Grøn Koncert stiller sig endnu engang op og afviser at tage imod kontanter med henvisning til hullet i kontantreglen, hvor det er muligt at fravige reglen ved såkaldt ‘midlertidige arrangementer’.
Men Grøn Koncert er ikke bare kontantløse. De vil heller ikke have, man indbetaler kontanter på et værdikort og bruger det på pladsen, en løsning der ellers er i brug på Haslev Festdage. Som de skriver: ‘Det betyder, at det ikke er muligt at betale med kontanter på pladsen. Det er desværre ikke længere muligt at bruge værdikort i 2025. Det er ikke, som tidligere, muligt at indbetale kontanter på Grøn Værdikort fra i år. Så eneste betalingsmiddel på pladsen er kreditkort’. 
Grøn Koncert har også skrevet, at de skam stadig kan modtage betalingskort, hvis internettet går, som det skete for NETS og på bla. storebælt og øresund den 18.7.
‘Vi har generelt meget få nedbrud på vores internetforbindelse, men dankortterminalerne virker heldigvis også offline hvis du har et fysikkreditkort (Dankort)’ – og her er det vigtigt at understrege det sidste ord DANKORT, for det er eneste system der virker – selvom kortet på ingen måde er dansk, men ejet af et multinationalt konglumerat kaldet NEXI-group, hvis eneste formulerede formål er at gøre verden helt fri for kontanter….
Det kan du læse om her: https://bevarkontanter.dk/nets-og-dankort-vil-have-kontantloest-europa/
Nu kommer det til at koste penge, at hæve penge i NOKAS egne automater.
Kontanthåndteringsfirmaet NOKAS, har netop meddelt, at det per 1. juli 2025 vil koste følgende at hæve danske kroner med et dansk betalingskort, som ‘ikke er udstedt af Danske Bank, da disse betalingskort ikke er omfattet af denne ændring’:
Beløb der hæves Brugerbetaling
0 – 200 kr.: 10 kr.
300 – 1.000 kr.: 20 kr.
1.100 – 1.900 kr.: 25 kr.
”Vi havde gerne fortsat med at basere vores forretning på det såkaldte interbankgebyr, men det er desværre ikke længere muligt. Det er vi ærgerlige over og har stor forståelse for de kunder, der bliver berørt. Vi er meget bevidste om, at kontanter spiller en vigtig rolle i samfundet – for mange mennesker i det daglige og som betalingsform, hvis digitale systemer skulle svigte,” siger Morten Kierkegaard, direktør i NOKAS.
Han forklarer, at driftsomkostningerne indbefatter renter på de kontanter, der ligger klar i automaterne samt løbende udgifter til husleje, sikkerhed, service og drift.
Trække sig fra markedet
Antallet af hævninger i Nokas’ egne hæveautomater er faldet med 32 procent, hvilket påvirker rentabiliteten. Og så må man ty til brugerbetaling.
”Hvis vi fortsat skal kunne tilbyde kontantudbetaling og sikre flere hæveautomater i fremtiden, er vi nødt til at introducere brugerbetaling for udvalgte danske betalingskort. Alternativet er, at vi reducerer antallet af automater væsentligt eller trækker os helt fra markedet”, fortsætter Morten Kierkegaard.
Men mens markedet for hæveautomater med kontanter lider, er der en anden del af pengeverdenen, der får fuld opmærksomhed: DANKORTET, et kort der som bekendt ikke er spor dansk, men ejet af den paneuropæske gigant NEXI-GROUP, hvis eneste formål her i verden er at gøre al betaling digital – det kan du læse om her.
Kontanterne lider
For hvor kontanterne er under massivt pres fra mange sider, ja så vil erhvervsminister Morten Bødskov kun gøre noget for DANKORTET, ja, faktisk mener han, det er er helt afgørende at bevare det kort og ‘sikre frit valg og fair konkurrence’, hvilket han og FinansDanmark, bankernes fællesorganisation, fortalte om stort set samtidig som NOKAS måtte bide i det sure æble og kræve brugerbetaling.
Læs mere her: https://finansdanmark.dk/nyheder/2025/juni/ny-dankort-aftale-bankerne-bakker-op-om-et-betalingsmarked-med-frit-valg-og-fair-konkurrence/
Fair?
”Vi opfordrer samtidig til, at Danmark ikke ensidigt satser på én løsning i et betalingsmarked, der udvikler sig hurtigt. Det er afgørende at understøtte konkurrencen mellem forskellige betalingsløsninger og kundernes frihed til at vælge mellem flere betalingsløsninger,” siger Lars Gert Lose fra Finans Danmark, der bla. ser MobilePay som det der skaber et frit marked.
Nul kontanter
Artiklen nævner ikke kontanter med et ord.
Men herfra kan jeg da godt konkludere, at hvis der er nogen, der får noget ud af indførslen af gebyrer på kontanthævninger – så er det bankerne – og MobilePay.
Herfra Bevar Kontanter skal der lyde en meget klar opfordring til Morten Bødskov: Tag dig nu af kontanterne også. Ellers er der NETOP ikke noget frit marked. Og slet ingen fair konkurrence.
Faktisk må man konkludere at betalingsmarkedet nu er UN-FAIR med en stor favorisering af det digitale.
Det går ikke.
En helt ny, stor undersøgelse fra analyse-bureauet NORSTAT, udført for SikkerhedsBranchen og bevægelsen Bevar Kontanter, viser at danskerne er historisk glade deres for mønter og sedler. I undersøgelsen har vi bla. spurgt om Danmark skal være kontantløst, og det er 87 procent imod.
Bevar Kontanter og SikkerhedsBranchen har i samarbejde med analysebureauet Norstat(tidligere Userneeds) spurgt 1000 repræsentativt udvalgte danskere om deres forhold til kontanter, og en ting stod lysende klart: 87 procent af os ønsker fortsat at bruge og have kontanter, uanset vores forhold til dankort, mobilepay og alt det andet digitale.
Kun 13 procent ønsker sig et kontantløst samfund.
Det er 13 procent flere, der støtter klingende mønt og knitrende sedler end i 2020, hvor 74 procent ville bevare kontanter, ifølge en tilsvarende undersøgelse fra samme bureau.
Kontanter er bedst i krig og krise
Det er ikke kun sentimentalitet, der binder danskerne til kontanter. 40 procent af os har en beholdning af kontanter liggende til krig eller krise, og 66 procent vil foretrække at have kontanter liggende, når det spidser til, 17 procent satser på mobilepay eller andet på telefonen, 9 procent håber det internetnationale kreditkort virker og kun 9 procent stoler på det nationale dankort.
88 procent bruger kontanter
88 procent af danskerne bruger kontanter, mod kun 12 procent der har angivet at de aldrig har rede penge mellem hænderne. 42 procent af os bruger kontanter mindst en gang om måneden, heraf 18 procent en gang om ugen og 37 procent nogle gange om året.
Hvis man skulle få danskerne til at bruge kontanter endnu mere, så ville det være rart med flere hæveautomater, mener 22 procent, mens en ligeså stor gruppe er klar til at skifte til kontanter, hvis der kommer flere gebyrer på digitale overførsler. 17 procent mener, at de ville bruge endnu flere kontanter, hvis bankerne havde flere betjente kontantkasser, mens 6 procent allerede har kontanter som deres mest foretrukne betalingsmiddel.
Mistænkeliggørelse
Spørger man danskerne hvad der gør det svært for dem at bruge kontanter, ja, så er det praktiske det, der fylder mest: 39 procent synes de er besværlige at have i lommen. Men bekymrende 24 procent føler også de bliver udskammet og mistænkeliggjort, som var de kriminelle, bare fordi de bruger kontanter, mens 16 procent klager over, at bankerne slet ikke vil modtage deres kontanter.
Stor opbakning til kontantreglen
Danmark har en kontantregel. Den betyder, at butikker der tager imod kort og anden digital betaling også skal tage imod kontanter. Det er en regel, Norge netop har taget til sig og som Sverige, der ellers har satset hårdt på det kontantløse samfund, er i fuld gang med at gennemføre for hele landet, blandt andet for at sikre samfundet i tilfælde af krig og krise.
Herhjemme har forskellige organisationer som Dansk Erhverv og Horesta krævet loven ændret, så det var frivilligt for erhvervsdrivende om de ville tage imod kontanter.
Men det er der slet ikke opbakning til.
68 procent støtter den nuværende kontantregel, og 18 procent ønsker den endda strammet, så også festivaler og ubemandede miljøer skal overholde den, mens kun 14 procent ønsker den afskaffet.
LÆS MERE:
Den 31. maj er DEADLINE for indlevering af 1000 kr sedler i banker – eller for at få dem brugt i butikkerne. Og NU haster det jo.
Ekstra Bladet skriver der stadig er – hold fast: 1,7 milliarder kroner der ikke er afleveret!
LINK: https://ekstrabladet.dk/penge/tusindlapper-for-17-milliarder-mangler-en-maaned-foer-udfasning/10603345
Hvorfor værdiløs?
Men du skal også huske, at det ikke kun er 1000 kr sedlen, det handler om: Alle pengesedler fra seddelserier, der er ældre end den nuværende med broer og oldtidsfund (2009-serien), bliver ugyldige efter 31. maj 2025.
Men der kommer nye 500, 200, 100 og 50 kr sedler. 1000 kr sedlen er væk!
Her på Bevar Kontanter mener vi stadig at udfasningen er 1000 kr-sedlen var en dårlig ide, og forstår ikke, hvorfor man har valgt at gøre dem værdiløse – man kunne have gjort som EU, da de udfasede 500 euro-sedlen, der stadig er gangbar men inddrages efterhånden som de rammer bankerne.
Ved at gøre 1000 kr sedlerne værdiløse med et slag, vil der uvægerligt opstå tragedier i form af tab: Har du husket at tjekke dine slægtningens lofter og pengeskabe – især dem, der er oppe i årene?
Det store tyveri
Herunder en liste over nogen af de artikler vi har skrevet om emmet:
VI MANGLER 5,6 MILLIARDER
1000 kr seddel? Så skal du købe for mindst 250 kr
Fremtidens ‘kriminelle kontanter’?
Butikkerne klager med skal tage imod dem
ECB til nationalbanken: Pas godt på kontanterne!
Danmarkshistoriens største tyveri
Jeg har skrevet et indlæg i Altinget om kontanternes rolle i forhold til beredskab – med udgangspunkt i strømafbrydelsen i Spanien, Portugal og Sydfrankrig, en ‘forstyrrelse’, der ramte så langt væk som i Grønland, hvor teleselskabet Tusass mistede forbindelsen til sit satellitområde.
Det vil være mere end naivt at forestille sig, at det bliver sidste gang, den slags sker. Men er vi klar til det?
Indlægget kan læses her: https://www.altinget.dk/artikel/sikkerhedskonsulent-stroemnedbrud-i-sydeuropa-viste-at-bevarelsen-af-kontanter-er-sikkerhedspolitik
Herunder et par screenshots fra situationen i Spanien og Portugal, da det stod værst til. 
Den danske journalist Stephanie Surrugue var i Lissabon, da strømmen gik og har et godt råd: Rejs altid med Powerbank og Kontanter!
”Digital svindel er nærmest blevet en fast del af det at være borger og forbruger i 2025. Det er dybt problematisk, og noget vi ikke skal acceptere. Digital svindel kan dels ruinere mennesker og ødelægge deres liv, men mere generelt kan svindel erodere vores værdifulde tillid i samfundet. Derfor bliver vi også nødt til at tage digital svindel lige så alvorligt som anden kriminalitet, og håndtere det som den trussel det er, ” siger Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk, der sammen med Trygfonden står bag en ny undersøgelse af digital svindel.
33 procent svindlet!
Hver tredje i Danmark angiver at have været udsat for svindel. Og tre ud af fire, 75 procent, har oplevet forsøg på digital svindel.
Det mest udbredte svindelnummer er ‘phishing’, hvor man narres til at udlevere oplysninger til svindlere, der så tager for sig af retterne på bankkontoen eller ved at købe ting i ens navn.
På tværs af svindelformer mister ofrene i gennemsnit 8180 kroner. De største tab sker imidlertid ved kærlighedssvindel, som 3 procent af hele befolkningen har været udsat for, med et angivet gennemsnitstab på hele 41.479 kroner.
Kærlighedssvindel er en sag for sig, men hvis nu bankerne gad have bemandede, åbne fillialer, der betjente deres egne kunder, inklusive sikre de kan hæve og indsætte kontanter og betale regninger på stedet, så er Bevar Kontanter rimelig sikre på, at den digitale svindel ville falde drastisk?
LINK TIL UNDERSØGELSEN HER: https://taenk.dk/presse/hver-tredje-borger-er-blevet-digitalt-svindlet
Engelske supermarkeder går modsat de danske og genindfører betjente kasser. Det øger nemlig kundernes tilfredshed. Det skriver Daily Mail.
Direktør Nigel Murray fra kæden Booths forklarer, at det har øget kundetilfredsheden drastisk.
Herhjemme holder supermarkederne tilghengæld fast i deres strategi.
– Vores kunder kan over hele landet vælge Scan Selv til, og vi oplever rigtig god tilslutning og ikke mindst respons, lyder fra fra Rema 1000’s kommunikationsmedarbejder, Nicolaj Buchwald Kattrup.
Hos Dagrofa er der også flere selvbetjeningskasser på vej til Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb-butikkerne.
– Vi arbejder løbende på at udbygge service i vores butikker, og særligt i år ruller vi selvbetjeningsløsninger ud der, hvor det giver mening. På tværs af vores kæder forventer vi ved årets udgang at have det i godt og vel 50 butikker, siger Morten Vestberg, der er kommunikationsdirektør i Dagrofa til Avisen Danmark.
Her fra Bevar Kontanter gør vi stille opmærksom på, at der SKAL være betjente kasser og kasser hvor man kan betale med kontanter, med mindre supermarkedet er fuldkomment ubemandet.
Oplever du, at der ikke er steder du kan betale kontant? Skriv til: fo@forbrugerombudsmanden.dk