Det er dyrt at bruge kreditkort.
Det er vi nogen, der har haft på fornemmelsen længe, men nu har australierne fået helt konkrete tal på bordet: Tal fra den Australske nationalbank viser nemlig, at indbyggerne mister 960.26 millioner australske dollar, svarende til 4,2 milliarder danske kroner om året i gebyrer til bankerne, når de betaler med kort i stedet for kontanter!
Det har fået den australske nationalbank til at kræve, at bankerne sætter gebyrerne ned og true med tvangsindgreb.

Kontantløst
ABC har talt med Alex, en australier, der ligesom de fleste ville foretrække at bruge kontanter til alting. Men det er ikke helt nemt længere:
“Vi er på vej mod et kontantløst samfund, og der er mange steder, hvor man ikke tager imod kontanter mere, og så hænger du jo på at bruge kort, hvad skal man ellers gøre?”, siger han.
Australien har ikke en kontantpligt som den vi har – endnu – i Danmark.

Læs hele historien her:
https://www.abc.net.au/news/2024-03-04/australians-lose-one-billion-in-surcharges-least-cost-routing/103530946

Kommentar af Anders Kjærulff

Så er L94 vedtaget: Forslaget om at nedsætte kontantkøbs grænsen fra et maksbeløb på 20.000 til 15.000 kr i et ekstremt uskønt og rodet forløb, hvor det har været helt afgørende at det skulle gå hurtigt og ingen måtte nå at tænke for meget over det hele.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (LA, DD, KF, DF og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hvis du er medlem af et parti, så prøv at spørg lidt til hvorfor de mente, det her var nødvendigt?

Ingen beviser
Det kniber nemlig gevaldigt med beviser for, at L94 har nogen som helst effekt. Således har Den Europæiske Centralbank direkte udfordret den danske, kontantfjendske politik og spurgt efter hvor evidensen for, at en begrænsing af kontant-maksbeløb har nogen effekt på hvidvask og kriminalitet.
Men hvorfor har man så holdt fast i det?
Svaret blæser i vinden hos justitsministeren, der i et svar har mumlet noget om, at det mener NSK, National enhed for særlig Kriminalitet, der i øvrigt ikke anviser nogen beviser.
Det hele kan koges ned til et eneste argument: Fordi kontanter er anonyme, og ikke efterlader elektroniske spor, så er de per definition attraktive for kriminelle. Og hvis de er det, så skal brugen af dem begrænses.

 

Og her er vi ved sagens kerne: Kontanter er det eneste anonyme betalingsmiddel vi har!
MobilePay, DanKort og kontooverførsler genererer tunge elektroniske spor – det er nyttigt for banken, når de skal vurdere din kreditværdighed og rart for skattevæsen og politi, hvis de gerne vil lære din økonomi bedre at kende.

Bare fordi vi kan?
Men skal vi virkelig helt frivilligt opgive den mulighed vi endnu har for at kunne bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, den frihed, der ligger i det?
Skal banken vide hvor tit du går på værtshus, hvor meget du drikker, om du ryger cigarretter og hvem du er sammen med i mens? Skal myndighederne vide at du går til psykolog?
Vi, der bruger kontanter, kriminaliseres og mistænkeliggøres: Og hvis vi ikke har noget at skjule, så kan vi vel være ligeglade med, at staten og din bank ved alting, hedder det fra de, der vil af med kontanterne.
Men fakta er, at de fleste af os, 98 procent, er lovlydelige borgere – det anslåes nemlig at kun to procent af hele den danske økonomi består af sort arbejde og kriminalitet.

En rettighed
Vores ret til at bruge kontanter er netop en rettighed til at bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, en ret som den europæiske centralbank, ECB, kalder central og vigtig, mens vi herhjemme ikke kan se problemet:
Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres, skriver ECB.

Den rettighed, privatlivets fred, den skal vi da bevare, ikke undergrave.
Især når vi ved, at bankerne bare venter på at kunne sætte gebyrerne op på hver eneste overførsel vi laver…
Og skulle du være i tvivl om hvorvidt det er værd at kæmpe for, så lad mig lige minde dig om DDR, det tidligere Østtyskland, hvor styret gjorde alt for at overvåge og styre deres borgere. De ville have haft en fest i dag, med alle de data, der helt automatisk samles om os alle sammen. Måske var muren slet ikke faldet?

Det er indlysende, at anonyme betalinger også vil blive anvendt af kriminelle, men det gør jo ikke dig eller mig til kriminelle? Kriminelle kører også i biler, de bruger sko og tandbørster og går på toilettet, men derfor forbyder vi jo ikke de ting.

Kontanter er en infrastruktur, der respekterer borgerne og giver dem mulighed for at have et privatliv. Den skal udbygges, den infrastruktur – ikke indskrænkes.
Og jo, nu ved jeg godt du sidder og tænker: Det kommer jeg da aldrig til at bruge? Men bare fordi du ikke skal bruge en rettighed lige nu – så er den måske meget god at have reserve?

 

L94, lovforslaget der skal sænke grænsen for kontant-køb fra 20.000 til 15.000 kr, er blevet ‘solgt’ til af regeringen til folketinget som en direkte anbefaling fra Nationalbanken. Men i sidste uge kunne FinansWatch så afsløre, at Nationalbanken aldrig har anbefalet regeringens lovforslag om at sænke grænsen for, hvor store køb man som forbruger kan foretage kontant.
Når nationalbanken pludselig melder den slags ud, kan det måske have noget at gøre med den europæiske centralbanks barske vurdering af lovforslaget, hvor de blandt andet sagde ligeud, at den danske regerings opfattelse af kontanter slet ikke var på linie med resten af Europas. Det har dog på ingen måde rystet erhvervsministeren, der mener ‘det bekæmper hvidvask’ og noget i stil med at Danmark er så digitale, at vi er foran resten af EU

Den historie kan du læse her

Folketing kræver svar
»Når anbefalingen ikke engang kommer fra Nationalbanken, som regeringen har hævdet, er vi simpelthen nødt til at vide, hvem der har taget dette initiativ og hvorfor,« siger Dennis Flydtkjær, finansordfører i Danmarksdemokraterne, til Finanswatch.

Og han er ikke alene: Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have erhvervsminister Morten Bødskov (S) på banen for at forklare, hvad der er op og ned i sagen.
Indtil videre er erhvervsministeriet nået til, at forklare at det er regeringen, der har besluttet at nedsætte kontantgrænsen fra 20.000 til 15.000 kroner.
Og imens resten af folketinget jager en forklaring på det hele, så kommer vi her fra Bevar Kontanter med en opfordring til, at de også spørger ind til, hvad Bødskov mener, når han gennem snart to år har besvaret spørgsmål omkring kontanternes fremtid med følgende kryptiske besked: Jeg ser løbende på fordele og ulemper ved den nuværende udformning af kontantreglen med henblik på at vurdere, om balancen i forhold til at kunne benytte kontanter som forbruger er rimelig, i forhold til de omkostninger erhvervslivet har ved at skulle håndtere kontanter. Mit udgangspunkt er imidlertid, at man som forbruger fortsat skal have garanti for at kunne betale med kontanter i f.eks. dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin”.
Set herfra ligner det en nedskalering af kontantreglen til kun at gælde netop ‘dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin’. Men vi kan selvfølgelig tage fejl? Hvad tror du? Skriv en kommentar!


På et stort anlagt pressemøde i Nationalbanken i november sidste år, erklærede Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv, at de var helt klar til den store pengeombytning, der medfører, at samtlige sedler, der er trykt før 2009, bliver ugyldige efter 31 maj 2025.

Den seddel der er mest ballade om, er 1000 kr sedlen, den mest værdifulde seddel vi har. Den skal nemlig afskaffes helt, fordi erhvervsminister Bødskov og nogen unavngivne kilder fra politiet mener, den primært bruges af kriminelle. Og det skal som bekendt gå rasende stærkt og det skal være sværere for de der kriminelle at komme af med deres farlige 1000 kr sedler, så samme erhvervsminister har lavet et forslag om at nedsætte maksbeløbet man må købe kontant for fra de i forvejen sølle 20.000 kr per handel til 15.000 kr i l94, en lov der netop nu hastes igennem folketinget, angiveligt af angst for, at kriminelle kan nå at bruge deres 1000 kr sedler på at købe varer for dem.

Opsparing
Men langt hovedparten af de, der har 1000 kr sedler liggende er fuldkomment ærlige og almindelige danskere, der bare har sparet op i de største sedler vi har. Ifølge nationalbankens egne tal har over 30 procent af danskerne opsparing i kontanter, og selv om de ikke er kriminelle, kan de skam godt få problemer med at indsætte pengene på deres bankkonto: Finanstilsynet har nemlig understreget, at det er vigtigt at hvidvaskloven holdes, og med den i hånden kan bankerne kræve dokumentation for, hvor de mange 1000 kr sedler i kagedåsen egentlig kommer fra, noget der kan være vanskeligt, hvis man har lagt til side gennem mange år.
Derfor er det naturligt, at mange vil forsøge at komme af med 1000-lapperne i butikkerne under daglige indkøb – noget som Brian Mikkelsen og Dansk Erhverv som sagt erklærede sig helt parate til dengang i november.

Lav kassebeholdning?
Det var de så bare ikke: De seneste måneder har supermarkeder og andre store kæder klaget og jamret sig over, at de skal give tilbage på en 1000-lap, når folk kun køber for 20 kroner. Blandt andet har REMA-1000 flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel.’
Rent overfladisk set kan man godt forstå dem, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu.

Du må godt
Forbrugerombudsmanden endnu engang slået det fast, vi godt vidste: 1000 kr sedlen er stadig gangbar mønt, og supermarkeder og apoteker OG alle andre steder, hvor de tager kort eller mobilepay, SKAL tage imod dem.
‘Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne’, skriver Forbrugerombudsmanden til BT og tilføjer: ‘Reglen kan således ikke omgås ved at undlade at have byttepenge eller ved at opsætte skilte om, at der ikke modtages betaling med kontanter’.
Når forbrugerombudsmanden er nød til at understrege det her, er det fordi flere virksomheder har forsøgt sig med alle mulige slags krumspring, for at undgå af have byttepenge nok til at følge med efterspørgslen. En af undskyldningerne her har været, at det er alt for dyrt at have byttepenge, men det mener de, der leverer dem, er en myte.
Uanset hvad må vi her fra Bevar Kontanter konstatere, at det var Dansk Erhverv selv, der mente de havde styr på sagerne.
Og samtidig fastholde, at det kan de jo nå at få endnu.

 

Den Europæiske Centralbank, ECB, ved formand Christine Lagarde, har i den grad et andet syn på kontanters rolle i samfundet end den danske nationalbank. For hvor nationalbanken kriminaliserer kontanter og aktivt forsøger at reducere brugen af dem, ser ECB kontanter som en helt nødvendig del af en moderne, smidig økonomi.

Når ECB har henvendt sig, er det på opfordring, efter ‘to anmodninger fra det danske erhvervsministerium (“Erhvervsministeriet”) om en udtalelse om et udkast til bekendtgørelse om Danmarks Nationalbanks indkaldelse af visse pengesedler (herefter “udkast til bekendtgørelse”) og et lovforslag om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (herefter “lovforslag”).

Her hos Bevar Kontanter har vi også fulgt med i ‘indkaldelse af visse pengesedler’ – som er afskaffelsen af 1000 kr sedlen OG alle andre sedler ældre end 2009(!)sedler som nationalbanken kræver ombyttet inden maj 2025, hvorefter de vil være ugyldige. Vi har også fulgt med i  ‘lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme’, aka forslaget, der endnu engang vil sænke det beløb vi må købe kontant for i butikkerne fra nuværende – og ret sølle – 20.000 kr til 15.000 kr. Den sidste lov hedder l94 – og her var både Bevar Kontanter og Sikkerhedsbranchen i fortræde hos erhvervsudvalget for at fraråde den nedsættelse.

Det, der er nyt for os, er hvad den Europæiske Centralbank mener om den sag. Erhvervsministeriet har jo haft rasende travlt og givet så kort tid til høringssvar, at Forbrugerrådet faktisk ikke nåede at være med. Og det gjorde ECBs svar heller ikke. Lovforslaget blev stillet den 10. januar efter en latterlig kort høringsperiode på kun 3, TRE, dage! 
ECBs hørings-svar afsendes den 12. januar, men det er først lagt ud som modtaget i Danmark den 23 januar, 11 dage senere, hvor det så pludselig dukker op som en del af erhvervsudvalgets materiale.

PRIVATLIV
Indholdet var tilgengæld værd at vente på – og vi håber folketinget får læst på lektien og agerer derefter.
Udtalelserne om kontanters rolle i det danske samfund, som udtrykt i bemærkningerne, står i modsætning til ECB’s syn på kontanters rolle i samfundet. ECB mener, at kontanter fortsat spiller en vigtig rolle i samfundet, selv om elektroniske betalingsinstrumenter i stigende grad anvendes til detailbetalinger i medlemsstaterne, herunder Danmark. Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt25, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres‘, skriver ECB i brevet til Danmark.
Herhjemme siger nationalbanken ligeud at privatlivsbeskyttelse ikke er noget, der hører under dem.

FRIHED TIL AT BETALE
Nationalbankens argumenter for at udfasningen af 1000 kr sedlen er nødvendig, er heller ikke noget, der falder i god jord i Bruxelles:
‘Som nævnt ovenfor vil Danmarks Nationalbank fortsat kunne indløse 1 000-kronesedler i 12 måneder efter, at de er blevet indkaldt, til og med den 31. maj 2026, og kan herefter fortsat indløse sådanne sedler,  “såfremt omstændighederne taler herfor”. ECB bemærker, at en tilstrækkelig lang indløsningsperiode for 1000-kronesedlen og sedlerne i de gamle serier vil bidrage til at opretholde tilliden til kontanter, og  henviser til Eurosystemets politik med at veksle 500-eurosedler i en ubegrænset periode‘, skriver ECB.
Den Europæiske Central Bank er selv igang med at udfase den store 500 euro-seddel af frygt for, at den vil blive brugt til hvidvask. Men i skarp modsætning til Danmark så er sedlen, der altså er over 3500 kr værd, stadig gyldig, og indsamles i stedet løbende efterhånden som den rammer bankerne.
Nationalbanken har offentligt udtalt, at de ikke ser det som deres opgave at sikre folk mulighed for at spare op i kontanter.
‘ECB fremhæver risikoen for kontantinfrastrukturen og den smidige kontantforsyning, hvis  medlemsstaternes politikker skræddersys på en sådan måde, at de mindsker borgernes incitament til eller  forbyder dem at anvende penge som lovligt betalingsmiddel til betalinger eller som værdiopbevaringsmiddel. ECB er snarere af den opfattelse, at politiske foranstaltninger bør udformes  således, at de garanterer friheden til at vælge, hvordan man ønsker at betale’, fortsætter ECB.

INGEN EVIDENS FOR AT DET VIRKER
Det mest alvorlige angreb på erhvervsministeriets lovforslag l94 og nationalbanken er meget, meget konkret.
ECB mangler at se nogen beviser på, at det at reducere størrelsen af et max-kontantkøb rent faktisk har en effekt på hvidvask, især nu, hvor vi som ECB konstaterer, ender med 500 kr sedlen som største seddel, hvilket svarer til sølle 67 euro.
‘ I 2020 fremgik det ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvilken indvirkning nedsættelsen af grænsen  havde haft, siden den blev indført og vedtaget i 2013. Det fremgik heller ikke af bemærkningerne, hvorfor  det, syv år efter, at grænsen for visse kontantbetalinger blev nedsat, var nødvendigt at nedsætte den  yderligere til omkring en femtedel af den grænse, der fandt anvendelse før 201356. Tilsvarende fremgår det heller ikke på nogen måde af bemærkningerne til nærværende lovforslag, hvilken indvirkning de to  foregående nedsættelser af grænsen har haft. De indeholder heller ingen drøftelse af eventuelle alternativer  til den foreslåede nedsættelse’, skriver altså ECB.

ERHVERVSMINISTER: VI ER DIGITALE
Erhvervsministeriet ved Morten Bødskovs reaktion på ECBs bandbulle mod nationalbankens forhold til kontanter er mildt sagt afmålt: De ‘anerkender’ at de ser anderledes på sagen. Men konkluderer: ‘Det skal givet ses i sammenhæng med, at Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i EU’. 
Og så har de ikke flere bemærkninger.
Det har ECB til gengæld. De minder blandt andet Danmark om, hvorfor det er vigtigt at have en analog infrastruktur. Og at vi risikere den forsvinder.
Muligheden for at betale med kontanter er fortsat særlig vigtig for alle de borgere, der af forskellige legitime årsager foretrækker at bruge kontanter frem for andre betalingsinstrumenter på grund af deres særlige funktioner. Ligeledes er kontanter særlig vigtige for dem, der ikke har adgang til banksystemet og elektroniske betalingsmidler. Disse grupper omfatter ikke kun ældre mennesker, men også visse funktionshæmmede borgere, indvandrere, socialt sårbare borgere, mindreårige og andre med begrænset eller ingen adgang til digitale betalingstjenester30. ECB foretager hvert andet år en undersøgelse af betalingsvanerne i euroområdet. Disse undersøgelser viser, at omkring 60 % af borgerne i euroområdet ønsker at have frihed til også at bruge kontanter på salgsstedet. Endelig er en kritisk masse af kontanter i omløb nødvendig for at opretholde det forretningsmæssige rationale for tredjeparter, der er involveret i håndteringen af kontanter. Enhver yderligere begrænsning af kontantbetalinger eller undertrykkelse af en pålydende værdi kan således føre til en situation, hvor de enhedsomkostninger, der er forbundet med kontanter, afholder tredjeparter fra fortsat at levere kontanter og som følge heraf bringer kontanternes funktion i forbindelse med en nødsituation i fare, hvis kontantinfrastrukturen og leverandørerne helt forsvinder eller ikke i tilstrækkelig grad vil kunne dække en uventet kraftig stigning i efterspørgslen efter kontanter’, skriver de.

LÆS HELE SVARET HER: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L94/bilag/4/2814180.pdf

Hvad skal man gøre, hvis tingene lige pludselig ikke er som de plejer? Hvis alt det du normalt kan gøre ikke længere virker fordi landet rammes af en ny epidemi? Et cyberangreb, der lægger alt det digitale ned? Strømafbrydelser og oversvømmelser? Eller – det ekstreme tilfælde: Hvis Danmark kommer under direkte angreb fra fjendtlige magter?

HØR FOLK OG SIKKERHED OM BEREDSKAB OG KRISE I PODCASTEN HEROVER

Normalt kigger vi på politiet, hæren, staten og beredskabet i den slags situationer – vi forventer, at der er nogen, der tager sig af det. Men vi har også selv et ansvar: I lande som Norge, Sverige, Finland og Tyskland har staten udsendt foldere til befolkningen fyldt med gode råd om hvad du selv kan gøre, for at undgå at mangle mad, varme og adgang til indkøb.
Her i Danmark har staten ikke henvendt sig til befolkningen omkring eget beredskab siden pjecen ‘Hvis Krigen Kommer’ fra Statsministeriet i 1962 blev husstandsomdelt til hele Danmark.

Sverige: Der kan komme krig her
For kort tid siden, gik den svenske svenske civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, i medierne med en opsigtsvækkende melding, svenskerne skal forberede sig på krig, og hver enkelt borger bør hurtigst muligt få styr på, om de er klar til at kunne klare sig uden mad eller strøm i i hvert fald en periode. Reaktionerne fra danske politikere var yderst afmålte: Man vurderer ikke, der er en direkte militær trussel mod Danmark – og vi behøver ikke gøre noget.
I foreningen Folk og Sikkerhed ser man noget anderledes på den sag – så de har udsendt deres egen beredskabsfolder til befolkningen, i første omgang digitalt, men de håber at finde sponsorer til at få den trykt og husstandsomdelt.
Pjecen hedder #Hvad nu hvis?”.
Jeg har talt med formanden for Folk og Sikkerhed, den tidligere kontra-admiral Torben Ørting Jørgensen.
– Der er et behov for at få nogen anvisninger til, hvad man skal gøre, hvis der sker noget uforudset. Folk reagerer på de udmeldinger der kommer fra et naboland som Sverige, hvor de beder borger være forberedte. Vi kan også se hvad der sker i Ukraine og Gaza, og det skaber en bekymring, vi gerne vil afhjælpe, siger han.

Små katastrofer
I følge Folk og Sikkerhed, er det også små katastrofer, vi også skal ruste os imod.
”Selv en mindre krise kan betyde, at vores samfund ikke fungerer, som vi er vant til. Tænk over, hvordan du og dine nærmeste kan klare jer, hvis Danmark bliver ramt af voldsomme oversvømmelser eller nedbrud på vores forsyningsnet”, skriver de.
– Vi håber vi kan berolige borgerne, ved at lære dem, at man med simple tiltage kan sikre sig selv og sin familie, siger Torben Ørting Jørgensen.
Folk og Sikkerhed opfordrer folk til at have mad og vand, en nødradio så man kan følge med i beredskabsmeddelelser og så taler de også for, at man har kontanter liggende i mindre mængder, stik imod Nationalbankens seneste plan for pengemæssigt beredskab, hvor der satses på offline-dankort betalinger.
– Altså det kunne jo være man gerne ville handle andre steder end i supermarkedet, hvad nu hvis strømmen er gået og så har vi taget bestik af, at kontanter er en anbefaling de har både i Norge og i Sverige, siger Torben Ørting Jørgensen, der selv har en 20 liter vand, lidt mad, et par flasker gas til grillen, “så jeg stadig kan lave mad”  og en ‘passende mængde’ kontanter liggende derhjemme – for en sikkerheds skyld.

HENT FOLDEREN HER: https://folkogsikkerhed.dk/folk-sikkerhed-udgiver-beredskabsfolderen-hvad-nu-hvis/

Anders Kjærulff, bevar kontanter og Kasper SKov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen før fortrædet for Erhvervsudvalget.
Anders Kjærulff, bevar kontanter og Kasper SKov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen før fortrædet for Erhvervsudvalget.

Anders Kjærulff, Bevar Kontanter(tv) og Kasper Skov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen før fortrædet for Erhvervsudvalget.

Bevar Kontanter og Sikkerhedsbranchen var den 25. januar i fortræde for folketingets erhversudvalg. Anledningen er L94, et lovforslag, der tydeligvis er hastet igennem, hvor man vil sænke max-beløbet for kontante handler fra de nuværende 20.000 kr til 15.000 kr.
Vi har valgt at lægge det vi sagde til udvalget frem her:

KASPER SKOV-MIKKELSEN: Vi har været her før for at fortælle jer, at det at I gør det sværere og sværere at betale med kontanter via salamimetoder, hvor I lemper kontantpligten, afskaffer 1000 kr sedlen og strammer hvidvaskloven – det kommer til at ende med at I helt afskaffer kontanterne.
Jeg kan sige på vegne af dem, der håndterer pengene og har nationalbankdepoterne, at vi er nede i en kontantmængde, der er så lav, at vi snart må dreje nøglen om, og så forsvinder infrastrukturen til at håndtere kontanterne.
Og det vil i realiteten betyde dødsstødet til kontanterne.
Og nu vil jeg overlade ordet til Anders, journalist og aktivist der driver Bevar Kontanter og har den borgernære vinkel.

 

ANDERS KJÆRULFF: Bevægelsen Bevar Kontanter er meget bekymrede over at se og høre, hvordan de mange lovlydige borgere, der ønsker at betale med kontanter kriminaliseres.
Jeg bruger kontanter. Min mor gør. Unge mennesker gør. Gamle og svage og udsatte borgere gør.
Selv de mest pessimistiske beregninger anslår, at højst 1-2 procent af de penge, der bruges i samfundet, har noget med sort arbejde eller kriminalitet at gøre. Det gælder også kontanter og det vil sige, at 98 procent at de borgere der bruger kontanter er lovlydige.
De burde behandles bedre end de bliver i dag.
Som en der kører en stor Facebookside og et website om kontanter, kommer jeg meget i kontakt med danskere, der bruger kontanter.
Også små erhvervsdrivende, der er kede af voldsomme prisstigninger på MobilePay og vildt hidsige gebyrer på brug af kort og byttepenge.

Hvis kontanterne forsvinder helt, er der åbent for endnu flere og større gebyrer fra bankerne.
Og det bliver de erhvervsdrivende og forbrugerne, der får regningen.

De fleste almindelige kontantbrugere er kede af den stigmatisering, de er ude for – de er lovlydige borgere, men får konstant at vide at deres måde at bruge penge på er mærkelig, snusket, ja, kriminel.
Jeg mener erhvervsudvalget burde tænke over borgernes ret til at bruge deres penge som det passer dem – især da, når man gang på gang understreger fra Nationalbankens side, at kontanter stadig ER et gængs betalingsmiddel, ikke en slags matadorpenge vi har lidt for sjov?

For selvom Nationalbanken med et fiffigt regnestykke er nået frem til, at kun 1 procent af danskerne er HELT afhængige af kontanter, så er der 25 procent af os, der er digitalt udfordrede af den ene eller anden grund, et tal, der ikke falder i fremtiden.
Og den der ene procent: Det er blandt andet handicappede og hjemløse. Skal de ikke også være her og kunne bruge deres penge som alle andre?
Kunne gå i biografen og på cafe og i butikker?

Vi udsættes for netbank-svindel som aldrig før.
I årets første seks måneder af 2023 er det sket 5.212 gange! Det er en fordobling i forhold til sidste år. Nationalt Center for It-Kriminalitet modtog i 2022 27.066 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet.
Alligevel hører jeg ikke politikere og banker tale for, at vi skal begrænse brugen og omfanget af digitale betalinger.
Og uden kontanter, spilles borgerne direkte i hænderne på techgiganterne og deres data-mining.

NEDSÆTTELSEN af det maksimale beløb ved kontante handler fra 20.000 til sølle 15.000 er endnu et stykke salamimetode, endnu en skive skåret af muligheden for at bruge kontanter.
Og mere snak om at lempe den i forvejen hullede kontantpligt vil ødelægge al tillid til kontante betalinger.
Kontanter er elskede af danskerne. Ifølge en undersøgelse fra userneeds fra 2020 med 1000 adspurgte ønsker 74 procent af os IKKE et kontantløst samfund.
Samme ¾ dele af befolkningen ser det som en rettighed og en god ting, at man kan hæve alle sine penge fra bankerne- i kontanter.
Kontanter er på forbrugernes, borgernes side. Man kan ikke lægge gebyrer på dem, de kan ikke stjæles ved svindel på nettet og de efterlader ikke elektroniske spor om værtshusbesøg eller en konsultation hos psykologen.
Kontanter beskytter vores privatliv mod overvågning og datamining – og de kan ikke hackes.

Fra Bevar Kontanters side håber vi erhvervsudvalget vil medvirke til at gøre det mindre kriminelt at være en lovlydig borger, der bruger kontanter. At det accepteres som en lovlig og rimelig måde at leve på.
Men kontanter har brug for hjælp, hvis de ikke skal dø.
I kunne lempe eller tilpasse hvidvasklovene, så bankerne ikke bruger den til at genere borgere, der vil sætte deres analoge penge ind på kontoen eller bare hæve 8000 kroner i kontanter til en konfirmationsgave. Og ja, det sker. Spørg Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET-chef, der var gennem et 3degrads forhør i egen bank gennem 46 år for netop det: Hæve sølle 8000 kr til en gave.
Eller prøv selv.
Hvis der da findes et sted I kan hæve den slags penge, for bankerne overholder som eneste branche ikke kontantpligten.
I kunne også arbejde på at sætte maksbeløbet for kontante handler op igen. Måske endda helt op til Europakommisionens anbefalinger på max 10.000 euro.

Nuværende kontantfjendske politik svarer til at kontantkunder kun må køre i biler med en makshastighed på 40 km/t på en cykelsti, hvor de stoppes konstant af politi mens alle andre får lov at drøne forbi på motorvejen med speederen i bund…
Det er ikke rimeligt overfor de 98 procent ærlige borgere der bruger kontanter.

De fortjener bedre end at blive kaldt kriminelle.

 

KASPER SKOV-MIKKELSEN:
Kontanterne er ikke bare et værn omkring privatlivsbeskyttelse og en hjælp til de svage – det er også et værn mod cyber-angreb og en del af hele samfundets robusthed.
VI er jo mere eller mindre i krig – sådan ser Rusland i hvert fald på det.

Og landene omkring os, Sverige, Norge, Tyskland, forbereder deres befolkninger på krig eller krise, blandt andet ved at opfordre borgerne til at have mindre mængder kontanter liggende, så de kan klare sig en uges tid.
Herhjemme arbejder stærke kræfter, herunder jer her i udvalget, alt hvad I kan på at afskaffe kontanterne og dermed gøre vores samfund og borgerne betydeligt mere sårbare.

Jeg synes, det er betydeligt vigtigere at tage hånd om vores samfunds robusthed, privatlivsbeskyttelsen og de svage i samfundet, end at sikre bankerne et endnu større overskud og de store detailhandelskæder en smule lettelse af administrationen.
Og det er NU i skal udvise rettidig omhu – for lige om lidt så er kontanterne væk – og de kommer ikke bare lige tilbage.

I stedet for at bekæmpe kontanterne har vi alle sammen brug for, at I holder hånden under dem.
VI foreslår derfor at:

  • bankerne pålægges krav om at overholde kontantreglen på lige fod med Forretningsdrivende.
  • bankerne dækker hele landet med bemandede kontantkasser.
  • loftet for kontantkøb hæves

Kronik af forfatter Per Smidl – tidligere bragt i Politiken:

Iltsvind på land! Hvordan hænger det sammen – skriver jeg i hånden og på dette papir. Helt uden at spørge AI.

Ved Nationalbankens udmelding om bl.a. tusindkronesedlens afskaffelse i 2025 gispede jeg så meget, som nettets greb om min hals tillader. Processen hen imod det helt eller delvist kontantløse samfund fik mig til at tænke på frøen, der ikke opdager at den bliver kogt ihjel, fordi det sker langsomt samt på to episoder fra min ungdom:

Det første billede er fra jeg som ung var fisker i fiskedamme. Når vi ville fange fiskene, lukkede vi (ligeså langsomt) vandet ud af dammen i løbet af natten. Fiskene, der næste morgen ikke havde ret meget vand tilbage, var blevet til en grød, hvorfra den enkelte fisk ikke havde en jordisk chance for at undslippe.

Det andet billede stammer fra dengang jeg stod i et hav af vand til livet og så, hvordan en fiskestime bestående af cirka en milliard individer på brøkdelen af et splitsekund kunne vende nøjagtig SAMTIDIG. Jeg fattede det ikke. Ikke før nu. Snart vil vi mennesker kunne gøre fiskene kunsten efter.

For at der ikke skal herske nogen tvivl, erklærer jeg, at det ved Nationalbankens udmelding ikke længere er fiskeren, jeg identificerer mig med, men fiskene – både dem i dammen, der gispede efter vejret og dem i havet, der som reaktion på en (usynlig) elektrisk impuls kunne bringes til at vende i et lysglimt.

NÅR MAN IKKE KAN VEKSLE
Efter disse ”lignelser” kom jeg i tanker om en episode fra for ganske nylig:

Hvorfor h…… har jeg ikke fået noget at vide om det her? Sådan spurgte jeg mig selv efter at være kommet ud af valutavekselkontoret i Prag – jeg som lytter til orientering på P1 og abonnerer på en daglig papiravis. Jeg som følger med… Hvorfor er jeg af myndigheder og medier blevet bragt i en så penibel situation?

Jeg havde forsøgt at veksle mine danske femhundredekronesedler (min bank har allerede de sidste to år ikke villet forsyne mig med tusindkronesedler) og var blevet afvist uden begrundelse. I femogfyrre år har jeg vekslet danske kontanter i Prag, jeg bruger kontante penge dagligt, og at jeg ikke var blevet orienteret om en så indgribende forandring (i min private hverdagslivsførelse) forekom og forekommer mig ubegribeligt. Jeg skulle være seksten dage i Prag og havde ingen elektroniske penge. Gode råd var så abnormt dyre, at der kun kunne være ét svar på mit indledende spørgsmål: at beslutningstagerne i mit hjemland bevidst havde holdt forandringen skjult for mig. Det stod mig klart, at demokrati for disse beslutningstagere ikke medfører en pligt til at orientere og rådføre sig med statsborgeren om selv de mest indgribende forandringer af dennes hverdag…

Tilbage i Danmark ringede jeg til en journalist med indsigt i sagskomplekset omkring statsmagtens og bankernes digitalisering af borgerne og disse institutioners ønske om at afskaffe kontanter. Han svarede, at Nationalbanken er ophørt med at tage dansk kontant valuta tilbage fra udenlandske banker og vekselbureauer.
Man vil derved forhindre kriminelle i at hvidvaske og bruge deres sorte penge – fik jeg at vide.

Jeg er ikke kriminel!
Men jeg er ikke kriminel, jeg hvidvasker ikke og tjener ikke sorte penge. Jeg foretrækker kontanter, vil bevare en smule privatliv og forhindre at få min helt egen selvudviklede analoge identitet skiftet ud med statens elektroniske. Jeg forsvarer min livsverden og evnen til at glædes imod en udvikling, som gør mennesket afhængigt af strøm, og som er ved at forandre dets væsen.

Hændelsen i Prag og Nationalbankens varslede planer viser, at nettet strammes om mit luftrør. Kontanter skal afskaffes, fordi det ikke kræver elektricitet at bruge dem, og fordi mennesker kan gå rundt med dem i lommen, uden at nogen eller noget ved noget om det. Kontanter skal afskaffes, fordi de står i vejen for den totale digitalisering af mennesket og summen af menneskene, som er samfundet. Fremskridtet kræver handling og det om nødvendigt med vold og magt og åbenbart…hemmelighedskræmmeri.

Hvorfor foretrækker jeg kontanter fremfor elektroniske penge? Og hvorfor er det så vigtigt for mig? Er det ikke bare, fordi jeg er et gammelt vanedyr? Jo, men ikke kun bare.

Da kontanter bare var penge
Engang – længe før den elektroniske revolution, brugte jeg kontanter uden at tænke over hvorfor. Dengang var der ingen andre betalingsmidler, og ingen havde noget andet valg end at bruge dem. Det var ikke et politisk statement endnu. Så kom den elektroniske revolution, og bankerne gjorde det stadig mere umuligt at skaffe og betale med kontanter, mens det samtidig blev gjort nemmere at overføre penge elektronisk.

Antallet af kontante transaktioner faldt, hvilket nu bliver brugt som argument for helt at afskaffe muligheden.

Sideløbende med at kontanternes andel af pengemængden skrumpede, begyndte bankerne selv at ”lave”penge – elektroniske penge.
Bankernes aktionærer fik større afkast, men at det også skulle være en fordel for mig, mennesket (hvis livsmål det er at leve og ikke ”lave” penge) at bytte min uafhængighed ud med permanent afhængighed af det altomfattende elektroniske netværk, som jeg ikke forstår og ingen indflydelse har på om fungerer eller ikke fungerer, og som til enhver tid kan skære mig af og formene mig adgang til mine penge – det er mere tvivlsomt.

For mig er fordelen ikke alene tvivlsom, den er ikke eksisterende. Hvorfor? Fordi jeg er et organisk væsen, en så at sige analog skabning af kød og blod og sjæl, og kontanter harmonerer bedre med det, som er mit formål med at være til: nemlig at blive mig selv og glædes ved tilværelsen. Mit formål med at leve det liv, som er skænket mig, er privat. Det er ikke sammenfaldende hverken med statsmagtens, erhvervslivets, investorernes eller bankernes formål med mig. Staten vil udkommandere mig og organisere arbejdsudbuddet for markedets skyld. Bankerne vil tjene så mange penge på borgerne som muligt. Ingen af delene har noget med mig, min analoge identitet og glæde at gøre. Som menneske er min opgave en anden end at skrabe penge sammen, berige bankerne, betale skat og tjene statens interesse.

Afhængighed
Sprut, ludomani, sociale medier, narko og computerspil. Elektroniske penge. Afhængighed er noget skidt. Når jeg bruger kontanter, er jeg mere privat og mindre afhængig, og jo mindre afhængig jeg er, jo mindre frygter jeg og jo bedre har jeg det med mig selv.

Hvor jeg engang før den elektroniske revolution ikke behøvede tænke over, hvorfor jeg brugte kontanter, har den teknologiske udvikling og den politiske situation tvunget mig til at gøre det nu og det lige nu og her på tryk.

Individuations betingelse!
Autonomi!
For at opleve dyb og varig glæde er jeg nødt til at kende, dvs. erfare essensen af mig selv og dette selvs uafhængighed i eget sind og på egen krop. Jeg har brug for at skabe min egen ”analoge” identitet (hvilket ikke er blevet nemmere af at staten absolut vil påtvinge mig sit Mit-id). Jeg vil aldrig glemme den følelse af frihed, jeg oplevede, dengang jeg som treogtyve årig i løbet af syv uger blaffede på kryds og tværs hen over USA. Den stjerneklare nat jeg rullede min sovepose ud i Texas og så op mod stjernerne. Den nat erfarede jeg med hver en celle i mit væsen betydningen af at ingen eller intet vidste, at jeg befandt mig på den plet jord under Guds himmel. Kun jeg og min skaber vidste det. Kun os to. Den følelse var det, som plantede kimet…

Hvad er da det omvendte af denne følelse? Det omvendte er følelsen af magtesløshed og afhængighed. Af at være prisgivet noget uden for sig selv og ikke kunne undvære en stikkontakt – af at være overvåget og kontrolleret fireogtyve syv i et totalt bureaukrati som det danske statssamfund i dag. I Texas’ ørken var himlen mit tag, og jeg åndede frit. Skulle mine rejsechecks blive stjålet, ville jeg kunne løse problemet næste dag i Amarillo. Jeg forbandt mit væsen med stjernerne og de yderste galakser,jeg mærkede helt ned i solar plexus jorden dreje om sin akse i mig selv.

Mit liv er mit eget
Elektroniske penge er kommet til i min levetid. Når jeg undgår dem, er det af samme grund, som at jeg ikke læser bøger og aviser elektronisk. En paperback i baglommen og kontanter i forlommen. Mit liv er mit eget. Det er noget personligt, som jeg tager hånd om og mærker med mine sanser. Hvad jeg læser og bruger penge til er mit eget anliggende. Medmindre jeg vælger at dele dette aspekt af mit privatliv med andre, holder jeg det for mig selv. Betaler jeg penge for noget, er det en transaktion imellem mig og modtageren. Det rager ingen, heller ikke skattevæsenet hvor jeg køber hvad, hvornår, og hvor meget jeg betaler for det. Alene tanken om at andre eller ”andet” kan spore transaktionen pirker til min paranoia. Ofte er det nok til at jeg afstår.

Havde George Orwell skrevet sin «1984» i dag, ville hans hovedperson Winston Smith ikke have turdet besøge proletarværtshuset og betale for den gamle mands øl med elektroniske penge. Den yngre kvindelige tyske forsker, jeg fulgtes med i taxaen, betalte med en femhundredekroneseddel. Jeg sagde: ”Du betaler kontant!” ”Ja,” svarede hun, ”vi er mange i Tyskland, der ved, hvad statsmagten kan bruge overvågning til!”

”Her i Danmark er mange desværre naive,” sagde jeg og tænkte på min egen historie. Som barn fandt jeg en hundredekrone seddel, som jeg ikke fortalte mine forældre om; og jeg husker, hvordan fundet af en lille grå énøre mønt på fortovet blev omsat til et spejderhagl hos Slikmutter; jeg husker den glæde ved pengesedler, som jeg oplevede første gang jeg kom til Paris og gik rundt med de store flotte franske francsedler i lommen. Sedlerne var det håndgribelige bevis på, at jeg ikke længere var blandt landsmænd, men blandt franskmænd, der havde en anden æstetik end den danske. Pariserne besørgede dengang stadig stående i et hul uden vand i, og deres pengesedler berigede mit ophold i mere end én forstand. Hvilken euforisk følelse var det ikke, da jeg uden en øre på lommen havde solgt en artikel til en dansk avis og på posthuset fik talt femtenhundrede farvestrålende francsedler op. Hvilken herlig fornemmelse at folde sedlerne sammen til et bundt og stikke dem i lommen. At mærke dem imod låret. Følelsen af at træde ud på den åbne solbeskinnede gade med penge, men uden selv at være i lommen på nogen eller noget…

Når forandring ikke fryder
Udsagnet om at forandring fryder er en sandhed med modifikationer. Forandring fryder ikke, når den kommer som det chok jeg beskrev indledningsvist. Når forandring (som i Danmark i dag) er gennemgribende, konstant og bliver tvunget ned i halsen på alt og alle, uden at nogen har noget at skulle have sagt, er det ingen fryd længere.

Jeg kom til verden i 1954 (fem år efter at Orwell udgav ”1984”). Jeg og mine jævnaldrende venner taler om, hvordan verden er forandret nærmest til ukendelighed i vores levetid. Det bliver nævnt, at båndet i dag spoler så sindssygt hurtigt, at enden på det må være nær. Det er en voldsom oplevelse. Kunne vi finde en stopknap at trykke på, gjorde vi det.

Hvordan leve med vemodet over det forgangne og det, som har erstattet det? I det halve dusin barndomsår hvor jeg var feriebarn hos en fisker ved Limfjorden, fiskede vi (masser af) sild i kutteren om efteråret og (masser af) ål om sommeren. Stegt ål og persillesovs var daglig kost. Drikkevandsboringerne var ikke forurenede af pesticider fra landbruget, havskummet indeholdt ikke PFAS. I fiskerhjemmets stue stod telefonapparatet på et lille bord ved lænestolen; og på det sort-hvide fjernsyn var der kun én kanal. Klimaet var en del af skolepensummet i geografi, det var ikke noget medierne beskæftigede sig med og børn bekymrede sig søvnløse og angste om; kommerciel luftfart og industriel turisme var stadig i sin vorden. I 1973 da jeg besøgte Rhodos, var øen et paradis på jord så godt som uberørt af turisme; netværket var ikke blevet kvælende stramt om danske borgeres hals, de var hverken påtvunget cpr-nummer eller havde fået besked om at indlevere egen identitet for i stedet at få udleveret en digital. Registre var ikke samkørt og politikere ikke multiresistente. Penge var kontante betalingsmidler, som mennesker ikke var afhængige af elektroniske algoritmer og Mit-Id for at benytte sig af. Alt hvad der krævedes for at bruge dem var medfødt motorik nok til at pille dem op af pungen. Identitetstyveri var ikke muligt, og når mennesker havde betalt for noget, fik de en kvittering. Betalingen levede ikke videre og kunne ikke spores tilbage til dem. Uanset hvem de var, deres mentale habitus, helbred eller hvordan de havde skaffet pengene var de deres at gøre med, som de ville.

Tankeeksperiment! Ville jerntæppet i Europa nogensinde være blevet løftet, og sovjetdiktaturet kollapset, hvis statsmagten dengang havde haft en helt igennem digitaliseret befolkning? Ét er sikkert: dissidenterne i Tjekkoslovakiet, som etablerede og kørte samizdat (undergrundsforlagsvirksomhed) ville ikke have kunnet operere så frit, som de trods daværende overvågning/skygning og intimidering trods alt kunne.

I samme grad som kontante penge står i vejen for fremskridtet, står elektroniske penge i vejen formenneskets evne til at føle sig fri. Det går for tiden stærkt den gale vej. Kontanterne er ret beset det sidste åndehul, vi har tilbage, før kistelåget skrues helt til over vore hoveder. De danske myndigheder har travlt med at eksekvere beslutningen om – gradvist og lige så umærkeligt – at afskære mennesket fra at benytte kontanter som betalingsmiddel.

Bankernes ædle formål er afkast, statsmagtens kontrol. At afskaffe tusindkronesedlen er ét tiltag, at forhindre statsborgerne i at veksle danske pengesedler i udlandet et andet.

Man mærker hensigten og forstemmes: bankernes opkrævning gebyr af forretningerne for at håndtere deres kontanter! Fremadrettet (som det hedder på cyborgernes sprog) skal det derfor være muligt for forretninger at afvise kontanter. Det er logik for perlehøns, som min biologilærer yndede at sige. Alt bliver konstant nemmere. Det er besværligt at holde sin smartphone i hånden. Folk glemmer den i taxaen. Hvor meget nemmere vil tilværelsen ikke være, når borgeren får en chip indopereret i sit kranium, lader sig oprette med personlig adgangskode som cyborg og betaler med sit glatte ansigt.

Jeg vågner en morgen og skriver: virkeligheden føles mere og mere som et mareridt, efterhånden som flere og flere af vores – menneskets – drømme bliver gjort til virkelighed. Intet synes længere at kunne standse videreudviklingen af AI og afhængige elektricitetsdrevne robotenheder. Kontante penge står en lille smule i vejen for den fagre fremtid, men snart er også det slut. Valget ved skillevejen er et overstået stadium. I dag dikterer rottefængeren retningen. Vi vil forsætte ad den vej, fremskridtet har gennet os ind på. Det vil blive ved, hvis ikke klimakollapset kommer afviklingen i forkøbet og frelser os fra os selv.

Af Per Smidl, forfatter

København december

2023

Hør Per Smidl fortælle om sit forhold til kontanter her

fra nationalbankens hjemmeside - og deres forslag til et beredskab uden kontanter

I de lande der omgiver os, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, opfordres borgerne til at have kontanter liggende som en del af et civilt nødberedskab, hvis betalings-infrastrukturen skulle blive ramt at cyberangreb, strømafbrydelse eller decideret ødelæggelse i forbindelse med krig. Her i Danmark nægter regeringen overhovedet at tale om den slags og den danske Nationalbank mener ifølge en ny, omdiskuteret analyse slet ikke at kontanter dur til betalings-beredskab – i stedet anbefaler de såkaldt ‘off-line-kort-betalinger’ med chipdankort i butikkerne. Det mener formanden for IT-politisk forening, Jesper Lund, er en virkelig dårlig ide.
Hør hans argumenter i podcasten herover.

I en rapport fra november 2023, ‘Offline-betalinger som Betalings-beredskab‘ skriver Nationalbanken blandt andet: ‘I Danmark kan offline-betalinger med betalingskort udgøre et samfundsdækkende betalingsberedskab’ ‘En offline-betaling foretages som en almindelig kortbetaling og kræver derfor blot, at man bruger et fysisk betalingskort og indtaster en pinkode. Selvom der er begrænsninger i brugen af offline-kortbetalinger, vil de fleste danske borgere kunne opretholde et basalt forbrug i ca. 10 dage med et betalingskort.’

Offline med store problemer

Men ifølge Jesper Lund, der er formand for IT-politisk forening og har læst rapporten, holder Nationalbankens argumenter for off-line-dankort ikke vand.
– Ideen er jo, at du kan bruge dit dankort uden at man har kontakt til serverne hos bankerne. Og det kan ganske rigtigt lade sig gøre via visse betalingsterminaler via de kort, der har en indbygget chip. Men det at det kræver chip, udelukker allerede gængse digitale betalingsmetoder som Apple-pay, Google-pay og Mobilepay og alle de andre kreditkort, der ikke har en chip. Der er også rigtig mange banker, der slet ikke tilbyder offline-betaling via dankortet, da det jo kræver at banken tager en risiko, hvis der nu ikke er penge på kontoen. Hvis dit kort ikke understøtter off-linebetaling, så er Nationalbankens eneste råd, at du så får endnu et betalingskort til en bank, der har, et kort man så kan få lov at betale gebyrer for hos banken, siger Jesper Lund.
Ingen banker er i øvrigt åbne omkring hvor store beløb man egentlig kan hæve offline, men det er meget forskelligt.

Hvem skal tage tabet?
Nationalbanken nævner faktisk selv i deres egen rapport, at der er seriøse problemer med offline-betaling, der skal adresseres: Der skal være en aftale med kortudstederen om offlinebetaling, det skal virke ude hos supermarkeder og i butikker, hvilket kræver at alle bruger samme type betalingsterminaler og sidst men ikke mindst, så skal der altså være en aftale mellem butikkerne og bankerne om, hvem der tager tabet, hvis der ikke er penge på kontoen – det kan nemlig ikke tjekkes, hvis dankortet er off-line.
– Rapporten vil ikke fortælle os, hvilke kort, der ikke virker offline. Og bankerne vil heller ikke. Så vi ved ikke engang om vores kort vil virke. Og ingen af de andre problemer er løst. Det virker simpelthen som om Nationalbanken ikke vil anerkende kontanter, og så går man til ekstremer og markedsfører det her i stedet, siger altså Jesper Lund, der samtidig konstaterer, at hvis det var kontanter, der blev brugt i stedet, ville tabs-problematikken f.eks. helt forsvinde.

Hæv pengene før det sker
Nationalbanken mener som sagt ikke at kontanter dur som betalings-beredskab, helt modsat  den Europæiske Centralbank, der siden Ruslands invasion af Ukraine har sat ekstra tryk på seddelpressen, så de kan følge med EU-borgernes stigende ønske om kontanter til netop beredskab.
Den danske Nationalbank benytter sig af to argumenter imod kontanter som beredskab.
For det første mener de ikke at systemet i form af kontantautomater ville kunne følge med behovet for kontanter, hvis der opstod en krise.
For det andet antager de, at hvis strømmen er gået, så kan man alligevel ikke købe ind.
Men den køber Jesper Lund ikke.
– Ideen med et betalings-beredskab er jo netop at sikre, at borgerne hæver og har kontanterne  FØR der sker noget, så de er klar, HVIS der sker noget. Det vil selvfølgelig kræve en større mængde kontanter i samfundet som sådan, men Nationalbanken kan jo bare trykke flere? Og mon ikke det er nødvendigt at kunne købe noget, selvom der ikke er strøm – måske ikke fra køledisken, men så andre varer? Det virker somom Nationalbanken er decideret kontantfjendsk, konstaterer Jesper Lund, formand for IT-politisk forening.

Norge og Sverige: Brug Kontanter
Det norske ‘Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB)’ anbefaler at have lidt kontanter liggende – det kan du læse om her: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dette-boer-alle-nordmaend-have-paa-lager-hvis-de-bliver-ramt-af-krig-terror-eller
– Klimaforandringerne har bidraget til mere ekstremt vejr, som kan betyde, at kritisk infrastruktur som strøm, vand og afløb, mobilnet og transport bliver lammet, siger Cecilie Daae, der er direktør i DSB, til NRK.
Svenskerne har længe anbefalet kontanter i deres piece: ‘Om krisen eller krigen kommer’. 
Men ikke i Danmark, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser at der er behov for noget lignende.
‘Russerne står her ikke i morgen’, som han sagde til DR, efter svenskernes minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlinm, gik i medierne med en direkte henvendelse til befolkningen: ‘Der kan blive krig i Sverige’, sagde han.

Eksperter i beredskab: Brug kontanter
Når staten ikke vil, er der andre, der tager over.
Herhjemme har foreningen Folk og Sikkerhed udgivet en folder med gode råd til eget-beredskab, ‘Hvad Nu Hvis?’, hedder den.
Man bør kunne klare sig selv i omkring en uge med ting som konserves, tæpper, alternativ varmekilde, batterier, løse kontanter, batteridrevet radio og en powerbank til telefonen, skriver de.
BEREDSKABSFORBUNDET minder også om, at du skal huske at have kontanter derhjemme hvis strømmen går.
– Nationalbanken tænker meget anderledes end den Europæiske Centralbank, der selvfølgelig levere kontanter, når folk efterspørger dem. Måske giver nationalbanken efter for de private banker, der meget gerne vil af med kontanter, fordi de hellere vil tjene penge på gebyrer og helst vil lukke deres betjente filialer. Og så er der også nogen meget kraftige overvågningsmæssige incitamenter fra staten til at komme af med anonyme betalingsmidler, det skal man heller ikke undervurdere, siger Jesper Lund, IT-politisk forening.

Hvis strømmen går
Rasmus Dahlberg, faglig leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet forklarer her til DR, hvad der vil ske hvis strømmen går:
Du vil ikke kunne købe ind nede i dit lokale supermarked med dit betalingssystem, og efter nogle døgn vil du også opleve, at du ikke kan tanke din bil, hvis du kører fossilt, fordi hele det netværk, der understøtter levering af brændstof, holder op med at virke, siger han og fortsætter:
– Og på et tidspunkt forsvinder varmen også i din radiator, og vandtrykket i din vandhane falder, sagde han til DR.
Det fremgår ikke af Nationalbankens rapport, om man har beredskabstestet off-line-betalingskort løsningen under et simuleret nedbrud.
Herfra Bevar Kontanter må vi så nøjes med at minde om, at kontanter testes hver eneste dag.

 

Hør også podcasten om afskaffelsen af 1000 kr sedlen – ‘Danmarkshistoriens største tyveri?’ – lyt her!

Læs om ‘Deterrence by Denial’ – hvorfor et kontantløst samfund risikerer FLERE angreb end et med kontanter – analyse ved militæranalytiker Anders Puck Nielsen

NATIONALBANKENS RAPPORT HER: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/offline-kortbetalinger-som-betalingsberedskab

Morten Bødskovs følgebrev til l94

Så kom det forventede lovforslag, l94, der næsten ikke har nået at være i høring: Erhversministeriet ønsker at stramme hvidvaskreglerne yderligere, så vi nu kun må betale 15.000 kr kontant i en handel.
I en ikke særlig fjern fortid var der slet ikke noget maks-beløb for den slags, EU og eurozonen har et maxbeløb på 10.000 euro(ca 70.000 kr!) men her i Danmark er vi så kriminelle og hvidvasksekretariatet har fået hvidvask så meget på hjernen, at maksbeløbet først blev nedsat til 50.000 kr, så 20.000 for to år siden, og nu, hvis Erhvervsministeriet får deres forslag stemt igennem: sølle 15.000 kr i kontanter per handel!

De indkaldte sedler
Hvorfor er det så vigtigt, kan man spørge sig selv og jo, det er også noget rod.
I den fremsættelsestale  Erhvervsminister Bødskov har vedlagt lovforslaget skriver han blandt andet: ‘Lovforslaget skal styrke værnet mod hvidvask i detailhandlen i forbindelse med seddelindkaldelsen ved at nedsætte kontantforbudsgrænsen fra 20.000 kr. til 15.000 kr. Hermed mindskes risikoen for, at den del af de indkaldte pengesedler, der er  forbundet med kriminel aktivitet, bliver sat i cirkulation i detailhandelen. Kontanter vil i højere grad blive indløst via bankerne, som er omfattet af hvidvaskloven og har personale, der er uddannet til at håndtere kontantindbetalinger under iagttagelse af hvidvaskreglerne’.
Så det ministeren laver, er et forsøg på at lave ‘damage-control’ på den dårligt planlagte udfasning af 1000 kr sedlen – det skal vi så alle sammen bøde for, igen!

Kriminalisering
Ministeren, der endnu engang kriminalisere de borgere, der har sparet kontanter op gennem mange år og ikke kan forventes at kunne redegøre for dem iflg. hvidvaskreglementet, ønsker altså at gøre det endnu sværere at bruge de 1000 kr sedler, de har liggende!

Det er trist, synes vi her hos Bevar Kontanter! Ekstremt nedladende overfor de ærlige danskere, der har kontanter liggende og endnu et angreb på vores ret til selv at bestemme hvad vi vil bruge vores penge til – og hvordan!

Hvis du er medlem af et parti vil vi gerne opfordre dig til at skrive til dine politikere, og bede dem stemme nej til l94!
Mind dem også lige om at 74 procent af Danskerne vil bevare kontanter og ikke øsnker et såkaldt kontantløst samfund.

LINKS TIL LOVFORSLAGET: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l94/20231_l94_som_fremsat.htm