Den 22. april 2021 var Bevar Kontanter til fortræde for erhvervsudvalget i landstingssalen på Christiansborg for at tale kontanternes sag, genetableringen af kontantloven og spørge til de nye, kommende hvidvaskregler, der vil sænke det beløb man må købe kontant for fra 50.000 til sølle 20.000.
Anders Kjærulff og Kasper Skov-Mikkelsen
Det var Kasper Skov-Mikkelsen, Direktør i sikkerhedsbranchen og Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, der repræsenterede sagen – vi bringer det vi sagde herunder:

KASPER SKOV-MIKKELSEN: Goddag. Jeg hedder Kasper Skov-Mikkelsen og er direktør for SikkerhedsBranchen. Jeg repræsenterer de virksomheder, der håndterer kontanter i samfundet, inklusiv de Nationalbankdepoter som Nationalbanken ikke selv driver. Men kontanter handler om meget mere end om få 100 arbejdspladser – og det er det, vi er kommet for at fortælle om på dette foretræde.

ANDERS KJÆRULFF: Jeg hedder Anders Kjærulff og er journalist og privatlivs-aktivist og manden bag hjemmesiden bevarkontanter.dk som jeg laver sammen med sikkerhedsbranchen og ikke mindst en engageret Facebook-gruppe med 25.000 deltagere som jeg vil fortælle om lidt senere – først Kasper.
KASPER SKOV-MIKKELSEN: Vi er her i dag, fordi der er fremsat et lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelsen for kontantreglen, og at det i den forbindelse er blevet foreslået, at kontantreglen opretholdes i uændret form.
Kontantreglen er den regel, der tilsiger, at alle betalingsmodtagere som udgangspunkt har pligt til at modtage kontanter, hvis de også tager imod betaling med for eksempel betalingskort.
Vi ønsker, at kontantreglen skal tilbage til sit oprindelige udgangspunkt, og at særreglen derfor skal ophæves.
Jeg er nemlig oprigtigt bekymret for, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. At vi gør os selv sårbare, fordi vi gør det besværligt at bruge kontanter. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at strømmen går med et seriøst nedbrud på de elektroniske betalingsformer som følge, eller at Danmark eller betalingstjenesterne bliver angrebet af hackere eller cyberterrorister. Hvordan skal vi forholde os i sådan en situation, hvis vi ikke har kontanter? Ønsker vi virkelig at gøre vores land så sårbart?
Det giver simpelt hen ikke mening at gøre tilgængeligheden og brugen af kontanter sværere i en krisetid. Det kan godt være, at det koster lidt mere at håndtere kontanter, end at gøre brug af elektroniske betalingstjenester, men vi bør være villige til at betale den pris, det koster, for at være sikker på at have et solidt og sikkert betalingsmiddel. For kontanter ER et solidt betalingsmiddel. Og der er vist ingen tvivl om, at det øjeblik kontanter forsvinder, så bliver der pålagt gebyrer på elektroniske betalinger.
Kontantreglen blev for år tilbage lempet, så man kan slippe for at tage imod kontanter mellem klokken 22 og klokken 06. Og i særligt røveriudsatte områder kan man undlade at tage imod kontanter mellem klokken 20 og klokken 06. Lempelsen blev indført, fordi kontanterne tilsyneladende udgjorde en øget risiko for røverier. Fakta er, at vi har 6 – 7 bankrøverier om året og nogle få hundrede mod butikker. Ifølge Konkurrence- & Forbrugerstyrelsens betalingsrapport fra 2020, blev der samlet set registreret 296.108 misbrugstransaktioner med danske betalingskort i 2019. Hertil kommer identitetstyveri, svindel, hvidvask, falske netbutikker osv. Og lad mig så lige i samme ombæring gøre opmærksom på, at listen over røveriudsatte områder ikke er blevet opdateret siden 2017. Og i øvrigt omfatter områder, hvor der heller ikke før 2017 har været røveri i årevis.
Vi kan hurtigt blive enige om, at vi selvfølgelig skal beskytte virksomheder mod røverier. Der er bare intet, der tyder på, at lempelsen har haft nogen som helst effekt på antallet af røverier. Ifølge rapporten fra Erhvervsministeriet til dette udvalg i anledning af evaluering af kontantreglen, er antallet af røverier faldet jævnt med cirka 60 % siden 2009. Erhvervsministeriet konkluderer faktisk selv, at der ikke kan konkluderes en entydig effekt.
Til gengæld har lempelsen generet borgere, der enten ønsker at betale kontant eller ganske enkelt ikke har andre muligheder. Desuden er der udviklet teknologiske løsninger, hvor virksomheder kan håndtere kontantbetalinger trygt og sikkert.
Omkring selve håndteringen af kontanterne kan jeg sige, at vi i over 10 år har haft en dansk standard, DS 3999, der er så skrap, at Fort Knox kommer til at virke forældet. Der er ikke lykkedes et røveri mod en pengetransport i mange år, og vi har ikke haft et røveri mod et kontantcenter, der hvor man tæller pengene og sætter dem i omløb igen, siden 2008.
For nylig præsenterede regeringen så et nyt lovforslag i forbindelse med hvidvaskloven, der lægger op til at sænke loftet over lovlige kontantbetalinger fra 50.000 kroner til 20.000 kroner. Et forslag, der, hvis det stemmes igennem, vil besværliggøre brugen af kontanter yderligere, og vil betyde, at jeg ikke kan spare op til børnenes konfirmation eller en ny racercykel i kontanter, hvilket mange gør af penge der er betalt skat af, ikke mindst nu, hvor det koster penge at have pengene stående i banken. Det er jo fuldstændig uforståeligt, at man, fordi Danske Bank og andre hvidvasker milliarder – vel at mærke elektronisk – gør almindelige mennesker, der sparer op af deres løn i kontanter til kriminelle.
Vi bilder jeg ikke ind, at der ikke foregår sort arbejde. Men hvis det er sorte kontanter, man vil til livs, så må man da gå målrettet efter sort arbejde frem for at kriminalisere helt almindelige mennesker og gøre deres hverdag mere besværlig. Løsningen er ikke at afskaffe kontanter – for det vil gå ud over os alle sammen – også jer.
Og hvis man er bange for kontanter i forbindelse med terrorfinansiering og anden alvorlig kriminalitet, så skal man starte med at forbyde Bitcoins og andre krypto-valutaer for ifølge en lang række internationale medier er det de kriminelles foretrukne betalingsmiddel.
Hvis man virkelig vil gøre noget ved de superkriminelle, så skal man forbyde elektroniske betalinger og overførsler. Må jeg bare nævne, at de over 12 milliarder, der blev svindlet fra Skat blev overført elektronisk. Hvis Sanjay Shah jævnligt parkerede i en lastvogn udenfor Skat og begyndte at fylde den op med læssevis af kontanter, mon der så ikke ville være nogen, der var begyndt at undersøge, hvad der foregik før der var forsvundet 12,7 milliarder?
Det er lempelsen af kontantreglen og lovforslag som det nævnte, der langsomt, men sikkert er med til at sluse kontanterne ud af vores samfund. Og er det virkelig sådan et samfund, vi ønsker? Hvis vi fortsætter i den samme gænge, vil vi langsomt afskaffe vores egen valuta, men vi vil fortsat skulle håndtere euroen her til lands. Og nu vi er ved euroen, så undrer det mig, at vi i Danmark tilsyneladende har en helt anden tilgang til kontanter, end Den Europæiske Centralbank, der på deres hjemmeside kalder kontanter nødvendige og inkluderende og at kontanter samtidig beskytter folks privatliv. Måske derfor er kontanter fortsat det foretrukne betalingsmiddel i mange europæiske lande.
Lad mig understrege, at vi ikke er imod digitale løsninger eller teknologisk fremgang. Vi kunne godt tænke os, at de var lige så sikre som kontanter. Men det er godt, at vi også har muligheden for at svinge dankortet eller bruge mobilepay, så længe det ikke er de eneste muligheder for at betale. Derfor undrer det mig, at bankerne har så meget imod kontanter.
Og derfor vender jeg tilbage til det, jeg begyndte med – nemlig min bekymring om, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Først besværliggør banken at man kan få sine egne penge udbetalt i kontanter, men når det så lykkedes, så fortsætter detailhandlen udsultningen af kontanter, når de på alle tænkelige måder opfordrer kunderne til IKKE at betale med kontanter, fordi de gerne vil spare en krone pr. betaling. Skal vi virkelig sætte samfundets robusthed over styr for det?
Hvis man bliver ved med at udsulte kontanterne, vil pengeforsyningen, som mine medlemmer står for, bryde sammen fordi der er for få til, at det kan bære en branche.
Sker det først, bliver det meget svært og meget dyrt at få den tilbage. Det er de ved at indse i Sverige, hvor Riksdagen har lovgivet og tvunget bankerne til at opretholde en infrastruktur omkring kontanter.
For os handler det om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger. Jeg er sikker på, at de fleste af os kan se fornuften i at beholde kontanterne som et solidt betalingsmiddel.
Når man installerer en elevator i et højhus, så river man jo heller ikke trappen ned. Elevatoren er virkelig smart, men når det brænder, har man brug for trappen.
ANDERS KJÆRULFF: Jeg fortsætter ned af trapperne, for dem går brugerne af bevarkontanter.dk og ikke mindst vores Facebook-gruppe rigtig meget på – i overført betydning lider flere af elevatorskræk og andre har igen haft uheldige oplevelser med elevatorer, der sad fast, mens huset brændte.
For de mennesker handler det om frihed: Om retten til at styre sine egne penge, at kunne overskue sit forbrug med konvolutter og konkrete penge og at kunne give kontante gaver – og ikke bare en kold overførsel via mobilepay.
Sikkerhedsbranchen har lavet en repræsentativ undersøgelse af danskernes forhold til kontanter i april 2020 og den er baseret på 1000 forskellige deltagere. Undersøgelsen er besvaret af et repræsentativt udsnit af befolkningen.
74 procent ønsker IKKE et kontantløst samfund. Det gælder også de unge – her er tallet 68 procent. Og 3 ud af 4 vil have muligheden for at kunne trække deres egne penge ud af bankerne. I kontanter! Noget der faktisk sker i stor stil allerede, hvilket salget af pengeskabe vidner om.
Af undersøgelsen fremgår det også, at for en halv million danskere er kontanter simpelthen det foretrukne betalingsmiddel.
Vi ved godt, at mange danskere ikke bruger kontanter i samme omfang som tidligere.
Det, er der flere gode grunde til – ikke mindst bankernes modvilje mod det, der ikke kan gebyrlægges og datamines og som betyder, at der møder rigtige mennesker op i bankerne, med rigtige penge, der skal behandles og tælles og redegøres for.
Det regnes for besværligt og dyrt, og det er det også. Men det er altså også det, man har haft bankerne til altid – at betjene kunder financielt.
Lige nu er det bankerne, der bestemmer, hvordan vi må bruge vores egne penge.
Jyske Bank nægter for eksempel at modtage og udbetale 1000 krone-sedler – med den arrogante og inkriminerende begrundelse, at det jo kun er kriminelle, der bruger den slags. Det synes jeg ikke de skal bestemme!
Jeg mener, det bør være politikerne, jer, der sikrer, at borgerne kan bruge deres penge som det passer dem – kontant eller digitalt, det er alt sammen kongens mønt jo – også 1000 krone-sedlerne!
Pressen har haft et par meget sigende historier om helt almindelige mennesker, for hvem kontanter betyder noget. Ingen af dem arbejder sort eller er kriminelle.
Den ene er pølsemand. Pølse-Erik hedder han. Han foretrækker i den grad, at folk køber deres hotdogs kontant. For de elektroniske løsninger koster ham penge. At kunne modtage kreditkort koster ham 25.000 kroner om året! – 3,50 kroner per handel!
Han har på det seneste overvejet at give folk ekstra pølsebrød gratis – sådan et koster 6 kr – hvoraf altså 3.5 går til bankerne.
Den anden er kok og han modtog 52.292 kroner for et job – i kontanter fra en stor familiefest. Dem satte han i banken og så tog han på ferie og så var helvede løs – og hans kone fik besøg af politiet – fordi det var 2292 kroner mere end grænsen for hvad hvidvaskloven tillader – den grænse regeringen nu ønsker nedsat til 20.000 kroner.
Det er da åndsvagt? Og uværdigt, ikke?
Der er især tre svage grupper, der har brug for kontanter. De svage, de gamle og de, der ikke kan finde ud af computere. De sidste er der ikke ret mange, der taler om, men godt 10 procent af den voksne befolkning forstår ikke og kan ikke bringes til at forstå eller bruge computere. Det er gode nok mennesker og de passer deres arbejde, men de forstår ikke computere og det er dem, der sidder og sveder på bibliotekernes borgerservice og spilder bibliotekarernes tid, efterhånden som vi tvinger mere og mere digitalisering ned over hovederne på dem.
De gamle kan have dårligt syn eller andre skrøbeligheder, der gør det vanskeligt for dem at bruge en smartphone og der plejer vi at sige, at jo, det er jo bare de gamle, de har aldrig kendt computere og når de dør, så kan alle finde ud af det.
Men vi glemmer en ting: Vi bliver selv gamle. Vi får blodpropper, rystende hænder og svagt syn. En skidt hukommelse måske? Ikke noget godt udgangspunkt for smartphones og kort.
Jeg håber ikke, jeg er overladt til små smartphoneskærme, når jeg bliver 80 og let dement..gør i?
Og så er der de hjemløse og andre socialt udsatte som f.eks. psykisk syge. De færreste af dem har en bankkonto og endnu færre et kreditkort. Og hvis de har én, er det svært for dem at holde på det. De foretrækker kontanter.
Herhjemme har bankerne monopol på udbetaling af sociale ydelser, men det valgte man at se stort på i november sidste år, hvor de lukkede alle kontantkasser og sendte kunderne ud på gaden til automaterne – hvilket så betyder, at der er færre automater til alle og de forsvinder i forvejen som dug for solen.
De hjemløse var der ingen plan for.
Det er der nu – eller rettere – der er en plan for københavnske hjemløse.
I Nordea og Arbejdernes Landsbank kan de allernådigst få lov at hæve deres egne penge.
I et tidspænd på 45 min. Højest 3 gange om måneden. Og de skal bestille beløbet på forhånd… telefonisk. To dage før de skal bruge pengene.
Tænk over hvor svært det er for en psykisk udfordret eller en misbruger uden telefon?
SUK siger jeg bare – og gentager: Det her er kun for hjemløse i København. De andre, de må sejle deres egen sø.
Men det er ikke kun et tilbageslag for de hjemløse – det er et tilbageslag for os alle borgere, der ikke kan hæve og bruge kontanter – og det er jo trods alt vores egne penge.
Som Kasper var inde på, er det danske stedmoderlige forhold til kontanter ret enestående, når man ser på EU’s forhold til EUROEN som kontanter – den fysiske euro regnes for at være afgørende for inklusion og for at sikre ældre, fattige og svage borgeres ret til at betale med egne penge og der er ingen planer om at udfase EUROEN, hvilket vil sige, at skulle bankerne lykkes med at fjerne KRONEN, så bliver de tvunget til at tage sig af EUROEN – er det det, vi vil?
Imens vi roder med et problem, der faktisk ikke findes, kontanterne, ja så har de kriminelle bander fundet andre græsgange: Bitcoins og krypto-valuta er det der bruges, når man laver et ransomware-angreb, hvor man låser alle filer i en virksomhed – løsesummen afleveres ikke i kontanter, men elektronisk – som bitcoins eller anden kryptovaluta – der straks hæves og flyttes og forsvinder fra jordens overflade.
Det kommunistiske diktatur i Nordkorea foretrækker ifølge internationale medier at gemme deres penge i bitcoins. Det kan man så tænke lidt over.
Det handler om frihed det her, synes brugerne af Bevar Kontanter og vores Facebook-side.
Om retten til at bruge sine egne penge uden at banken eller algoritmerne følger med og profilerer én. En hver elektronisk betaling er nemlig også sporbar og kan derfor bruges til kundeprofiler – eller til at holde øje med hvad borgerne køber.
Kontanter er sidste anonyme bastion, hvor ingen andre, end den, der giver, og den der modtager pengene, kender til transaktionen – man kan ikke profileres af en hund eller en tudse, man kan ikke mistænkeliggøres eller udskammes – man kan bruge sine penge som det passer én – er det ikke et rimeligt ønske. Selvfølgelig sker der forbrydelser med og mod kontanter, men det er forsvindende lidt i forhold til elektronisk svindel. Så hvorfor har vi så meget imod kontanter?
Jeg vil også minde om FN’s rapport om digitalisering, hvor man skriver, at det er vigtigt, at man ikke bare bruger ny teknologi til kontrol og effektivisering, men til at udvikle og forbedre velfærdssamfundet.
Med begrænsninger af brugen af kontanter går vi i stedet Big Techs-ærinde. Det er ikke nogen hemmelighed, at firmaer som google og elektroniske pengebehandlere som VISA, Apple Pay og PayPal i den grad arbejder på at få afskaffet kontanter – man kan ikke få data ud af kontanter, men man kan få penge ud data. Og man kan ikke lægge gebyrer på en overførsel af klingende mønt.
Det handler om frihed. Om retten til privatliv, retten til ikke at skulle stå skoleret i banken, hvis man har købt smøger eller sprut.
Hvad med børn? Skal de have kreditkort? Mobilepay som 7 årige?
Og hvad med det med at give ungerne en 100-lap til is og sodavand eller en konfirmationsgave i knitrende kontanter i stedet for en mobilepaykvittering? Skal vi droppe det – for at synes vi er smarte og kunne proppe hele verden i en smartphone, vi ingen kontrol har over?
Kontanter er konkrete.
At bevare dem hander om retten til at være menneske – og menneskelig.
Digitalt er kommet for at blive, men det er det analoge, vi mennesker består af.

KASPER SKOV-MIKKELSEN: For at opsummere, så skal der være plads til alle mennesker. For os handler kontanter om samfundets robusthed, privatlivsbeskyttelse og beskyttelse af de svage og sårbare. Kontanter er en vigtig del af samfundet, og det handler om vores allesammens velfærd.
Det håber vi, I vil være med til at bevare.
Tak for ordet’

Fortrædet har indtil nu affødt to spørgsmål til erhvervsministeren fra Mona Juul, Konservative – se herunder:
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l193/spm/6/index.htm

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l193/spm/7/index.htm

Danskerne hæver deres penge fra bankerne og sætter dem i pengeskabe. Og det har ikke noget at gøre med sort arbejde, mener ejer af dansk pengeskabs-fabrik.
Jef Jefsen fra Herning Pengeskabsfabrik A/S har rygende travlt: Alle vil have have skabe og det skal være lige nu.
Seniorrådgiver og finansekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull mente ellers ifølge TV-midtvest, at de penge, der havner i de nye pengeskabe, ikke er hævet i bankerne.
– Jeg tror nærmere, det skyldes, at folk har sorte penge, end at folk vil undgå negativ rente, sagde han.
Men det er Jef Jefsen ikke enig i: Det ikke sorte penge, der skal bag lås og slå.
– Det er de finansielle bevægelser nutildags folk reagerer på. De vil ikke betale negative renter og så tager de pengene ud, enten i kontanter eller de omsætter til andre ting, blandt andet dyre ure, fortæller Jef Jefsen, der faktisk mener de oplever et fald i brugen af pengeskabe til sorte penge – selvom de af princip ikke interesserer sig for, hvad man putter i sit skab.
– Det er blevet svært overhovedet at anvende store mængder at kontanter: hvis jeg gav dig 50.000 kr som du skulle bruge ligenu, så ville de være svært for dig at finde noget hardware, du lovligt kunne købe for de penge, det er blevet sådan lidt mistænkeligt hvis man vil bruge kontanter, siger han og fortsætter:
– Faktisk har vi færre bestillinger nu, af den type, hvor vi normalt ville sige: Ahr, det er nok sorte penge. Folk reagerer på markederne og tager pengene ud.

LYT TIL JEF HERUNDER


Selv går Jef ingen steder uden 3-400 kr i pungen.
– Kontanter, de kan noget. Hvis man har lyst til at se hvordan, så bare nyd det når dankortterminalerne går ned i supermarkedet, siger Jef Jefsen, der også mener vi er lidt sære i Danmark, når det handler om kontanter:
– Tag en tur syd for grænsen, så har folk et helt andet forhold til kontanter, siger han.


LINKS: TV-midtvest om penge og pengeskabe: https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/flere-skifter-banken-ud-med-eget-pengeskab-vi-taler-serioese-beloeb
Herning Pengeskabsfabrik https://herning-pengeskabsfabrik.dk/

Af: Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i Sikkerhedsbranchen

Den Europæiske Centralbank er meget tydelige med deres holdning til kontanter: De er nødvendige, inkluderende, beskytter privatlivet og er en vigtig en del af betalingssystemet. Måske skulle de danske banker og Nationalbanken lytte lidt?

Danmark er et digitalt foregangsland. Men nogle gange løber vi hurtigere, end alle kan nå at følge med. Og ind imellem i den helt forkerte retning. Stærke kræfter i det danske erhvervsliv arbejder for, at Danmark skal blive en kontantløs zone, og de har desværre held med at overbevise mange om, at digitale løsninger er den eneste vej at gå. Fordi der er tale om ny, og ikke mindst digital, teknologi.  Jo mere digitalt, des mere moderne og bedre, hedder det. Og ingen har jo lyst til at være usmart, bagstræberisk eller fodslæbene. Vel? Lad mig derfor hurtigt understrege, at jeg ikke er imod digitale løsninger eller teknologisk fremgang. Faktisk er det slet ikke dét, det handler om. Det handler om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger.

Derfor synes jeg også, at det er klogt at lytte til Den Europæiske Centralbank. Den Europæiske Centralbank betragter nemlig kontanter som inkluderende, mens vi herhjemme har travlt med at ekskludere såvel svage borgere, ældre og socialt udsatte, samt de, der simpelthen foretrækker at betale kontant. Den Europæiske Centralbank skriver på deres hjemmeside:

”Kontanter er inkluderende. For mennesker med begrænset eller ingen adgang til digitale penge gør kontanter det muligt at betale og spare op. Derfor er de meget vigtige for inklusionen af socialt sårbare borgere som fx ældre eller lavindkomstgrupper”.

Jeg tror, at de fleste af os har nære eller bekendte, der er ældre eller sårbare og der er ingen tvivl om, at for dem er digitale betalingsmåder meget vanskelige. Jeg håber, vi alle sammen minder os selv om, at vi også bliver gamle en dag, måske med nedsat syn eller dårlig hukommelse for koder?

Den Europæiske Centralbank lægger også vægt på, at kontantbetalinger respekterer vores grundlæggende ret til beskyttelse af privatlivets fred, data og identitet i økonomiske spørgsmål. Hør bare her, hvad de skriver på deres hjemmeside:

”Kontanter har vist sig at være sikre i forhold til cyberkriminalitet, svindel og falskmøntneri. Og da de er centralbankpenge, indebærer de ingen finansiel risiko for hverken betaler eller betalingsmodtager. Kontanter er den eneste form for penge, som folk kan benytte sig af uden at involvere en tredjepart. Du behøver ikke at have adgang til udstyr, internettet eller elektricitet for at kunne betale med kontanter, for de kan også bruges, når elektriciteten er gået eller du har mistet dit kort”.

Jeg ved godt, at vi i Danmark er glade for digitaliseringer og også mere end mange af vores nabolande, men jeg er sikker på, at de fleste af os alligevel kan se en vis ræson i at beholde kontanterne som et solidt alternativt betalingsmiddel. Lad os derfor tænke holistisk både i forhold til Danmarks økonomiske og sikkerhedsmæssige robusthed, i forhold til vores medmennesker og i forhold til beskyttelse af vores privatliv.

Lad os lytte til Europa og konkludere, at uanset hvilken valuta vi taler om, så er den kontante udgave god for privatlivet, inklusionen og samfundets sammenhængskraft.

LÆS DERES POLITIK HER: https://www.ecb.europa.eu/euro/cash_strategy/cash_role/html/index.da.html

Den 11. december lukkede de første banker for kontantkasserne. Alle andre banker forventes at følge trop. Fremover kan man kun hæve kontanter i hæve-automater udenfor, og det giver svage borgere som hjemløse og psykisk syge massive problemer, da mange af dem ikke har hævekort og før har kunne hente deres ydelser i banken sammen med en bisidder.
Bevar Kontanter’s Anders Kjærulff, talte med gadejurist Maja Løvbjerg Hansen et par dage før lukningen var en realitet – Gadejuristen har skrevet et brev til tre ministerier, men der er endnu ingen løsning på problemet.
Københavns Kommune har måttet kommetmed noget, som de selv betegner som en ‘lappeløsning’.

– Vi har lavet en løsning, hvor de hjemløse to gange om måneden i januar, februar og marts kan komme og få kontanter. De skal dog melde det fire dage før, så bankerne kan bestille kontanterne hjem. Jeg synes ikke, det er en holdbar løsning, men det er det bedste, vi kan gøre lige nu, siger Mia Nyegaard (B) der er socialborgmester i Københavns Kommune, til Danmarks Radio.

Københavns kommune er den eneste kommune, der har taget noget initiativ overhovedet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview og svare på kritikken. I stedet har han sendt et skriftligt svar til DR Nyheder.

– Jeg er rigtig glad for, at bankerne og Københavns Kommune i fællesskab er nået frem til en ordning, der løser problemet for de socialt udsatte på Vesterbro i København her og nu, skriver erhvervsministeren til DR…

dele af gadejuristens brev her

LÆS HELE BREVET HER: https://www.facebook.com/jonathan.aardestrup/posts/1484408455089550

Danmarks Nationalbank udsendte i sidste uge en ny analyse af betalinger før, under og efter coronanedlukningen, og her er gode nyheder til de mange danskere, der foretrækker klingende mønt og knitrende sedler. I analysen slås det nemlig endeligt fast at kontanter ikke udgør en særlig smitterisiko i forbindelse med corona.

”I de officielle retningslinjer sidestilles berøring af kontanter med berøring af andre kontaktpunkter i det offentlige rum, fx dørhåndtag, knapper mv. Ligeledes har laboratorieundersøgelser foretaget på vegne af Den Europæiske Centralbank indikeret, at corona-virus har vanskeligere ved at overleve på almindelige pengesedler af bomuld sammenlignet med stålover¬flader, fx dørhåndtag,” står der i analysen.

Med andre ord kan kontanter højest være lige så farlige som alt andet, danskerne rører ved i løbet af dagen. Analysen peger på at faldet af kontantbetalinger under coronanedlukningen skyldes generel utryghed og frygt blandt danskerne. Her fra Bevar Kontanter kan vi tilføje, at de mange skilte om at butikkerne foretrækker digitale betalingsformer nok heller ikke har bidraget positivt til danskernes tryghed. Heldigvis har Forbrugerombudsmanden meldt klart ud at erhvervsdrivende ikke på den måde må opfordre til at undgå kontant betaling, og de fleste steder er de kontantudskammende skilte blevet pillet ned igen.

Danskerne bruger kontanter igen

I analysen kan man også læse at selvom betaling med kontanter tog et dyk under coronanedlukningen, har danskerne betalt mere og mere med kontanter i takt med at samfundet er åbnet igen. Antallet af kontantbetalinger i supermarkeder var således næsten tilbage på niveau med før coronanedlukningen i august. Samtidig understreger analysen dog at det er for tidligt at forudsige udviklingen på lang sigt – både fordi der er gået så kort tid siden samfundet blev genåbnet og fordi sommerferien også kan have haft indflydelse på danskernes betalingsvaner.

Læs hele analysen her

74 procent af Danskerne vil bevare kontanter og ønsker ikke et såkaldt kontantløst samfund. Og så vil vi have mulighed for at trække vores penge ud af bankerne – i kontanter!

I starten af Corona-krisen, hvor panikken over smittespredning var allerstørst, gennemførte Sikkerhedsbranchen en undersøgelse af, hvordan danskerne har det med kontanter – og med at være kontantløse.
Og når det kommer til spørgsmålet om et kontantløst Danmark, så er meldingen helt klar fra befolkningen: Kun 26 procent af Danskerne ønsker et kontantløst samfund – 74 procent siger klart nej.
Selv blandt unge, i aldersgruppen 18-34 år, mener et overvældende flertal på 68 procent ikke, at det kontantløse samfund er fremtiden.

Negative renter?

Det er ingen hemmelighed, at flere banker, med Jyske Bank i spidsen, længe har ønsket sig at slippe for at have med kontanter at gøre. Samme banker er den seneste tid skiftet til at benytte såkaldt negative renter, hvor det nu koster penge, at have penge stående i banken. Men den har danskerne tilsyneladende regnet ud, de vil nemlig have i den grad bevare muligheden for at hæve deres egne penge.
77 procent af befolkningen ønsker således stadigvæk at have mulighed for at hæve alle deres egen penge – i kontanter.
Samtidig erklærer de, at de er helt trygge ved at bruge kontanter, ja 15 procent er sågar tryggere ved kontanter, end ved elektroniske betalinger.

Covid-19 har ikke ændret noget
Danskerne er mere positive overfor, at butikker ikke vil modtage kontanter – og det hænger muligvis sammen med, at undersøgelsen blev lavet i april, midt under corona-krisen, hvor flere supermarkeder og andre handelsdrivende valgte at forsøge at begrænse brugen af kontanter af frygt for smitte, en frygt der siden har vist sig helt ubegrundet: Samtlige nationalbanker i Europa har fastholdt, at kontanter ikke udgør nogen særlig smitterisiko.
Trods den meget frygt dengang, ønskede danskerne altså stadig at bruge kontanter – og ikke mindst: At bevare dem – og hæve dem.

OM UNDERSØGELSEN: Undersøgelsen er udført af Userneeds for SikkerhedsBranchen i april 2020 og er baseret på 1000 forskellige deltagere. Undersøgelsen er besvaret af et repræsentativt udsnit af befolkningen.

 

DOWNLOAD UNDERSØGELSEN HER: Kontantundersøgelse marts 2020 overordnet-1

Kontanter har en minimal effekt på smittespredningen af coronavirus, og der er stadig grupper, der har brug for at kunne betale med kontanter. Derfor er det uhensigtsmæssigt at suspendere kontantreglen, forklarer erhvervsminister Simon Kollerup (S) i et svar på et spørgsmål fra Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh.

Ministeren har rådført sig med Statens Serum Institut og konstaterer på den baggrund:


“På baggrund af Statens Serum Instituts vurdering af, at håndtering af kontanter har en minimal effekt på smittespredningen, sammenholdt med at særligt visse samfundsgrupper (ældre, socialt udsatte og handicappede borgere) fortsat har behov for at kunne betale med kontanter, vurderer jeg, at det samlet set aktuelt ikke er hensigtsmæssigt at suspendere kontantreglen.”

 

Læs hele svaret – klik her

 

Du kan også finde dokumentet på Folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/eru/spm/276/index.htm 

Kontantreglen er § 81 i Betalingsloven, der pålægger betalingsmodtagere at tage imod kontanter mellem kl. 6.00 og 22.00.

Tyskland, Østrig og Sveriges nationalbanker melder klart ud: Det er ikke farligt at bruge kontanter under Covid-19-krisen.


(klik for at forstørre)

’Inget talar för att det finns risk att smittas av coronaviruset via sedlar eller mynt. Coronaviruset som orsakar covid-19 smittar framför allt från hostningar och nysningar eller vid nära kontakt med sjuka personer’ – sådan skriver Sveriges nationalbank på deres website.


(klik for at forstørre)

Og de er ikke de eneste, der melder klart ud for tiden: Tyskerne skriver: ’ „”Von Banknoten und Münzen geht kein besonderes Infektionsrisiko für den Bürger aus”, altså: ’Der er ingen særlig risiko for borgerne ved at bruge mønter og sedler’, det siger Bundesbankvorstand Johannes Beerman på deres website.

Og i Østrig konstaterer deres nationalbank bare, at der er ’Kein erhöhtes Infektionsrisiko durch Bargeld’ – ingen øget risiko ved brug af kontanter.


(klik for at forstørre)

I Danmark har Nationalbanken tidligere været ude med samme melding i Ekstra Bladet 14 marts:

”Nationalbanken har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen. Ifølge Sundhedsstyrelsen overlever vira generelt dårligt på overflader som for eksempel pakker, bagage og pengesedler. Vurderingen fra Sundhedsstyrelsen har derfor været, at der ikke er øget risiko for coronasmitte forbundet med at betale med kontanter.”

 

Fra Bevar Kontanter side er der kun at tilføje: Husk at vaske hænder! Uanset hvad du har rørt ved i supermarkedet.

Se tidligere artikel om emmet her: http://bevarkontanter.dk/bevar-roen-bevar-kontanter/

Af Nina Søndergaard – selvstændig
MobilePay er noget rod og forekommer at være en helt uanstændig amatørdreven forretning, der på ingen måde er gearet til forretningslivet. Det er muligvis ok til betalinger mellem private i forbindelse med udlæg og andet, men til erhvervsmæssigt brug er MobilePay håbløst.
På grund af kundeefterspørgsel fik jeg MobilePay for nogle år siden til mit enkeltkvindesfirma. Det var dengang gratis (for de mindste kunder som mig), omend kravet var at jeg skulle oprette en konto i Danske Bank. MobilePay Erhverv og MobilePay til privatbrug krævede og kræver hvert sit SIM-kort. Så kom der gebyr på hver betaling, opkrævet en gang i kvartalet hvis jeg husker ret.
 
Overvældende oplysninger
 
I de tidlige versioner af MobilePay kunne jeg se kundens navn, telefonnummer og sidste fire cifre af det tilknyttede kontonummer. Det var næsten lige rigeligt og i betingelserne stod der også at man sandelig ikke måtte misbruge informationerne. Eller i det hele taget anvende MobilePay til kriminelle formål – hvad det så end er, moderselskabet Danske Bank har måske ikke det bedste ethos til at fortælle kunderne hvad der er rigtigt og forkert.
Danske Bank nu også med kulørvaskprogram
 
Alt trykt materiale fra MobilePay er så amatørisk udført at det ligner spam, og eftersom bankerne selv har været fremme i skoene med at indgyde sund kritisk sans hos kunderne, ringede jeg naturligvis til MobilePay for at høre hvad i alverden det var for noget. Den søde unge mand i røret imødekom mit spørgsmål om det var spam med et noget bekymrende “det bliver vi tit spurgt om, det ved vi godt”. Nå. Jeg lod mig berolige og fulgte instrukserne.
 
Undervældende antal
 
Genierne ved MobilePay havde godt indset, at det var lidt uheldigt at ellers fremmede fik så mange kontaktoplysninger på hinanden, derfor introducerede de et femcifret nummer til MobilePay Erhverv. Med den kode kan jeg nu ikke længere se kundens navn, telefonnummer og sidste fire cifre af det tilknyttede kontonummer. Det var en lettelse!
 
Dét at MobilePay pludselig havde fem og ikke otte cifre, var noget MobilePay kun valgte at sige til MobilePay Erhvervskunderne, ikke til brugerne. Jeg har måtte oplyse utallige kunder om dette nye tiltag. Nogle, især de lidt ældre personer, reagerede naturligt nok med en vis skepsis, da det virker som scam og snyd at en ny betalingsform ændrer sig så hurtigt. Endda aldeles uden reklamer for selvsamme fænomen. Vi husker alle Ganske Blanks tv-kampagner om at gøre hvad man er bedst til, og det er så åbenbart ikke længere at oplyse om produkter, modsat fx Nordea og ApplePay.
 
 
Men. Med fem cifre kan man kun tælle til 99.999 og der findes omtrent 300.000 aktive firmaer i Danmark. Det er søgemaskiner i stand til at fortælle enhver, der gider at indtaste spørgsmålet. Så med kun 5 tal er 200.000 firmaer ude af stand til at benytte MobilePay. Stærk forretningsmodel!
 
Det kom selv MobilePay også i tanker om og lavede MobilePay Erhverv om til nu at være på 6 cifre, omend, som en nådig gestus, så skulle dem der allerede havde fået tildelt et 5-cifret MobilePay Erhverv nummer IKKE lave det om. Tak.
 
Tidligere i år blev betalingen for MobilePay Erhverv lavet om, så hver transaktion nu koster et sted mellem 75 øre og 1,25 DKK. Og så er der et månedligt gebyr, fra 49 DKK og opefter. Det er måske ikke urimelige beløb, men der er bare heller ingen konkurrence, så i realiteten har MobilePay et monopol og kan udnytte det til at sætte priserne præcis som det passer firmaet, altså bliver prisen givetvis skruet i vejret i løbet af årene. For virksomheder, men det føles stadig gratis for kunderne.
 
Rod i regnskabet
 
Rent regnskabsteknisk er MobilePay et mareridt og har været det hele vejen igennem. Man kan have flere salgssteder knyttet til ét nummer, men i kontoudtoget kan man ikke se hvilket salgssted beløbet kommer fra. Det kan man med Dankort, hvilket gør det betragteligt nemmere at opdage en eventuel fejlindtastning eller andre uregelmæssigheder.
 
Nu fratrækkes gebyret automatisk fra dét beløb kunden taster ind, hvilket giver rod i de fleste regnsskabssystemer. Prisen er 100 DKK, men der kommer 99,25 DKK ind. Løsningen er vel at tælle gebyrer og lave en ny regnskabspost på det manglende beløb, hvilket godt kan være ret tidskrævende. En billig revisor tager omtrent 750 DKK i timen, hvorimod en regnskabsassistent blot får beskedne 120 DKK. Bare en enkelt time med at gennemgå MobilePay betalinger er altså en forholdsvis dyr omgang, men det er en skjult omkostning. Det var ikke for at kede læseren ihjel, men det er stadig et reelt problem at MobilePay er født som et betalingsmiddel mellem venner og ikke til firmaer.
 
Det er også værd at huske på at alle former for betaling og alle former for regnskab koster noget, ikke kun kontanter, således som jamrende banker prøver at bilde befolkningen ind ved at klage over at det koster noget at håndtere kontanter. Det er sandt, men omkostningerne er ikke begrænsede til penge i 3D.
 
Overvågning, er du med på en kigger?
 
Grunden til at kontanter anses som at være farlige og kriminelle, er selvfølgelig at de ikke så nemt at kan spores. Det kan MobilePay. Det er faktisk utællelige mængder af mennesker der kan være med på en kigger på hver eneste transaktion. Udover betaler og modtager, er der betaler og modtagers teleselskab, betaler og modtagers bank, SKAT, politiet, PET og Finanstilsynet. Det er rigtig mange mennesker der har adgang til at kontrollere at man brugte penge. Udover at denne ekstreme overvågning muligvis ikke er vejen frem til sand kriminalitetsbekæmpelse (det er jo endnu en gang blot opsporing og oprydning efter en eventuel kriminel aktivitet), så er det heller ikke en gratis omgang.
 
Alle disse mennesker får også løn, men eftersom staten har besluttet at det er en god idé at mistænkeliggøre alle handlende, er det endnu en skjult omkostning. Altså får man i sidste ende lov til at betale for sin egen overvågning.

Hans Davidsen-Nielsen fisker i rørte valg-vande i sin klumme af 22 maj, hvor han benytter lejligheden til at konkludere, at brugen af kontanter, kroner, stakater, hunde, tusser og plovmænd er en sentimental og gammeldags hobby for et tåbeligt mindretal, der ikke forstår nytten og indflydelsen af at opgive dem til fordel for EURO og senere rent digitale penge.
‘Hvad fanden skal vi egentlig med kronen?’, skriver han og begiver sig derefter ud i en kompliceret argumentationsrække, der ender i et kontantfrit samfund, hvor alle overførsler af midler mellem borgere, stat og virksomheder er elektroniske og hvor oprindelsen og nationen bag pengene er inderlig ligegyldig. 

Kontantløst er godt, skriver Davidsen-Nielsen, for ‘findes der andre end frisører og tennistrænere, der kun tager imod kontanter, hvilket må have sin lyssky forklaring?’
Hvis de eneste der brugte kontanter i Danmark var frisører og tennistrænere, skulle man mene, at netop disse erhverv var enddog meget lukrative, men mistænkeliggørelsen er tydeligvis ment bredt – tillader man sig at bruge kontanter, selv om man selv har tjent pengene, har man åbentlyst ikke rent mel i posen og har kun en ‘lyssky forklaring’. 
Det tror jeg små erhvervsdrivende uden dankort-terminaler er dybt uenige i – og der er flere af dem, end Davidsen-Nielsen tror. 
25 procent af befolkingen benytter sig faktisk stadig mest af klingende – eller knitrende – mønt. Danskerne foretager 456 mio. kontantbetalinger årligt på gennemsnitligt 208 kroner, det er små 95 milliarder om året. (Betalingsrådet, 2016).

CYBERPENGE: FREMTIDENS KRIMINELLE VALUTA
Der er stærke kræfter, ikke mindst i den financielle branche, der i den grad har sunget samme sang om kontanternes kriminelle tilbøjeligheder som Hans Davidsen-Nielsen. I Jyske Bank har man sågar så meget omsorg for egne kunder, at de ikke længere må hæve 1000 kr sedler, men jeg kan berolige både Hans Davidsen-Nielsen og Jyske Bank med, at elektroniske pengeoverførsler og cyberkriminalitet langt overgår kontanterne i kriminelt omfang og brug.
Jeg minder stilfærdigt om de seneste måneders hvidvaskskandaler i banker, alle udført helt uden brug af farlige kontanter, samt det faktum, at cyberkriminalitet, identitetstyverier, kreditkortsvindel, ransomware, CEO-fraud og regulære, rent digitale bankrøverier, i dag udgør en samlet, helt elektronisk økonomi, der er langt større end verdens samlede narkotika-handel, og det er desværre og som bekendt ikke småpenge, vi taler om her. 
Elektroniske betalinger er således absolut fremtidens kriminelle valuta, ikke kronen eller euroen.

HVAD MED KRONEN?
Men tilbage til, ‘hvad fanden’ vi skal med kronen, den med Dronningen på?
Hans Davidsen-Nielsen skriver, at det skulle være ‘blevet så dårlig en forretning at producere penge, at Nationalbanken for et par år siden udliciterede opgaven til udlandet’.
Det er noget vrøvl.
Det har aldrig været en ‘forretning’ for et land at trykke egen valuta, det er simpel infrastruktur og en del af det, at være en nation, med mindre selvfølgelig man ser alt med gennem fuldkommen sjælløse effektivitiseringsbriller, som Nationalbanken gjorde, da de i 2016 besluttede at udlicitere den 1.000 år gamle danske tradition med at producere danske mønter og pengesedler, afskedigede 40 mand, lukkede trykkeriet og bad Finnerne tage over.
Og så er der to andre ting på spil: Anonymitet og beredskab.

MINE PENGE

Som det er nu, i disse hyperdigitale tider, er kontanter den eneste anonyme måde at overføre penge mellem borgere, virksomheder og staten på, den eneste, der ikke afgiver data. 
Det er vi nogen, der synes er rart, vi har selv tjent vores penge, så hvad rager det egentlig andre, hvad vi bruger dem på? 
Banker og Stat er som bekendt ikke enige. De vil datamine, gebyr-pålægge og kontrollere os.
Og så er der beredskabet: De fleste af os har prøvet når Dankortterminalen går ned i supermarkedet, det kan vare timer og det er irriterende, og ender som regel med, at folk går i en af de 2.471 kontantautomater vi (endnu) har stående i Danmark, og river kontanter ud, for at kunne betale for mælk og hakkekød og rødvin. 
Det virker som bekendt altid.
I andre lande, blandt andet USA, fylder man altid automaterne op, hvis en eller anden katastrofesituation, som tornadoer eller oversvømmelser nærmer sig, for de ved godt, at den elektroniske verden, og ikke mindst mobilernes net, er skrøbeligt under pres, for slet ikke at tale om, hvad der sker, hvis vi, Gud forbyde det, skulle ryge i rigtig, skarp konflikt med andre lande eller bare blive ramt af seriøs, elektronisk terror.

SVERIGE: HAV KONTANTER I RESERVE
I det ellers næsten kontantløse Sverige har man for nylig udgivet en folder med råd til befolkningen, hvis der er ‘krig eller krise’ – et af rådene er naturligvis, og ironisk nok, at man bør have kontanter i reserve. 
At muligheden for at betale hinanden elektronisk er et fremskridt, er der ingen der bestrider.
Men selvom vi for længst har fået elevatorer i alle højhusene, er der jo ikke nogen, der mener at vi skal fjerne alle trapper? 
Det ville jo være dumt.
Især når det brænder på en dag.

Dette er et svar på en klumme i Politiken – oprindelig er replikken indsendt som læserbrev, men den blev afvist af debatredaktionen, angiveligt pga. af folketingsvalget