KONTANTER: Hvad er dine rettigheder?

kontantreglen

Kontanterne er som bekendt det eneste anonyme betalingsmiddel vi har og derfor er det også konstant i modvind fra politikere, der vil kontrollere for hvidvask, og banker, der ikke kan gebyrlægge vores penge-transaktioner, når vi betaler med sedler og mønter.
Vi har heldigvis endnu KONTANTPLIGTEN, eller KONTANTREGLEN at læne os op af, selvom organisationer som Danske Erhverv, Horesta, Danske Restauranter og Cafeer(DRC) og Samvirkende Købmænd ser den som noget, der bør afskaffes, angiveligt ikke fordi de har noget mod kontanter, men fordi bankerne gør det besværligt og dyrt at håndtere dem. Det har så desværre medført den Stockholmsyndrom-reaktion at gå efter kontanterne – ikke bankerne.

KONTANTPLIGTEN  eller Kontant-reglen betyder kort sagt, at du har ret til at betale kontant alle steder hvor man også modtager elektronisk betaling via Dankort terminaler eller mobile-pay.
Det er forbrugerombudsmanden, der holder øje med om loven overholdes.
‘Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne.
Betalingsmodtagere har som udgangspunkt pligt til at modtage kontant betaling i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis de modtager betaling med betalingsinstrumenter som fx betalingskort og mobilbetaling via app. Dette følger af betalingslovens § 81, stk. 1.

Kontantreglen kan ikke omgås ved fx at skilte med, at man ikke tager imod kontant betaling eller frabeder sig kontant betaling, og ej heller ved at undlade at have byttepenge.

Herudover vurderer Forbrugerombudsmanden, at det vil være i strid med kontantreglen, hvis en virksomhed fx indfører et system, hvor kontantkunderne skal indbetale et beløb i kontanter på et elektronisk kort, som derefter kan bruges til betaling.’
‘Visse betalingsmodtagere inden for sundhedsområdet er forpligtede til at modtage kontanter i hele åbningstiden. Det gælder visse sundhedsfaglige virksomheder, såsom apoteker og tandlæger.’
LÆS MERE HER: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/betalinger/kontantreglen/

Desværre er der kommet en lang række undtagelser til, som udhuler kontantpligten. Den første er, at butikker i ‘røveriudsatte områder’ ikke er forpligtigede til at modtage kontanter efter kl. 20. Områderne er defineret efter en liste fra Erhvervsministeriet, der tilsyneladende indholder ALLE postnumre i hele Danmark…se listen her: https://em.dk/media/14327/11-06-liste-over-roeveriudsatte-omraader.pdf

Sidste år valgte man at nedsætte det beløb man må købe kontant for, fra 50.000 kr til 19.999 kr. Det er en del af de ændrede regler i hvidvaskloven, der angiver at det er ulovligt at modtage 20.000 kr. i kontant (derfor 19.999,-) – med mindre man er bank, finansinstitut, revisor, advokat eller lignende virksomhed, der i stedet er omfattet af hvidvaskloven.

Og når virksomheder handler med hinanden(B2B) er der ingen forpligtelse til at modtage kontanter.

Såkaldt ‘midlertidige’ arrangementer som Festivaler eller byfester er heller ikke forpligtigede til at tage imod kontanter – noget som blandt andet Roskilde festival har benyttet sig af siden 2017.

Senest er begrebet ‘selvbetjente miljøer’ kommet med i ligningen: ‘Undtagelse – fjernsalg eller ubemandede selvbetjeningsmiljøer Udgangspunktet gælder dog ikke ved fjernsalg (f.eks. salg via internettet) eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer (f.eks. ubemandede benzinstationer), jf. § 81, stk. 2, i lov om betalinger. ‘
Absurd nok mener f.eks. Midttrafik, der kører busserne i midtjylland og Århus-området, at busser er at betragte som et selvbetjent miljø, hvorfor de ikke længere vil modtage kontanter.
SE indslag fra TVØST: https://www.tv2ostjylland.dk/arkiv?date=2023-08-18&clip=fb92be6b-fa3c-472b-b9f1-cbbc676c054a

På BEVAR KONTANTER arbejder vi for at gøre kontantreglen/kontantpligten robust og relevant igen.

Og falder du over et sted, der ikke overholder kontantpligten, så husk at du kan anmelde stedet til forbrugerombudsmanden via mail: fo@forbrugerombudsmanden.dk

 

 

 

/0 Kommentarer/af

DANKORT ELLER KONTANT? Når kampen tages det forkerte sted

Kommentar af Anders Kjærulff, bevarkontanter.dk

‘De danske butikker krydser fingre for, at du vælger Dankortet til dine køb hos dem! For når du betaler med Dankort, hjælper du butikkerne med at spare hele 500.000.000 kr. årligt.
Vis din støtte og vælg Dankortet til dine køb’

Sådan lyder teksten på en annonce fra NETS, firmaet, der står for Dankortet, og som på det sidste har følt sig meget presset af bankerne der foretrækker bla. ApplePay og VISA og mange af de andre løsninger, fordi de får flere penge for hver transaktion end de gør med Dankortet – indtil videre.
Det hele tog fart, da Spar Nord i juni meddelte, at de ville udfase brugen af Dankort og istedet give kunderne ‘internationale kort’. Senere kom det frem, at det handlede om den betaling bankerne fik, når man brugte udenlandske kort vs. Dankortet. Så samtidig begyndte NETS at arbejde på, at man skal kunne integrere Dankortet i Apples Applepay, med fuld opbakning fra en erhvervsminister, der pludselig har masser af tid, i modsætning til når han skal tale om kontanternes skæbne.
Men selve ideen om at fjerne Dankortet i bankerne fik ejerne, NETS på barrikaderne, og der står de endnu sammen med Dansk Erhverv og Forbrugerrådet og Horesta, der nu pludselig går meget op i, at Dankortet skal bevares OG leve videre inde i Applepay på din smartphone fra Apple. Argumentet for Dankortet er i høj grad at butikkernes gebyrer til NETS angiveligt er mindre end de, de skal betale til VISA eller MasterCard og alle kan også være enige om, at det er godt at have et dansk baseret kreditkort, der er underlagt danske regler og som er til at betale.
Det er bare ikke hele historien.
DANKORT ER AMERIKANSK EJET
Når man hører ord som ‘Danske Butikker’ og ‘Dan-kort’, ja, så tænker man jo i den grad Danmark, men det er der faktisk ikke nogen grund til længere. Firmaet bag, NETS, ejes nemlig primært af udenlandske firmaer, og sådan har det være siden 2014, hvor de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital samt danske ATP købte Nets for 17 milliarder kroner.
Men NETS blev solgt igen og købt af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman, en investeringsfond, der sidder meget tæt integreret med de store europæiske spillere indenfor digitale betalinger i en gruppe kaldet ‘European PayTech’.
SATSER PÅ DIGITALT
‘We are The European PayTech with scale, capabilities and proximity to provide the simplest, fastest and safest payment solutions to People, Small and Medium-sized Enterprises, Large International Corporations, Banks, Institutions and Public Administrations.
We come from the merger and integration of Nexi, Nets and Sia, among the biggest European players in digital payments, and we are now present in more than 25 countries‘, skriver de om sig selv. Det er altså ikke nogen lille spiller vi taler om her, snarere en gigant indenfor digitale betalingsmidler, hvor det kan føles ret underligt, at de ligesom fremstiller sig selv som den lille, lokale spiller mod de store fra VISA og ApplePay?
NETS OG MITID
Men tilbage til NETS: NETS fylder meget i Danmark. Det er således dem, der driver MitID for staten ligenu, nøglerne til vores alle sammens tvangs-digitale liv og det kunne man jo tro var en vigtig opgave for dem, men det er det ikke.
I slutningen af 2022 meldte NETS nemlig ud, at de ønskede at ‘sælge’ nemID og MitID for bedre at kunne koncentrere sig om deres hovedforretning som er digitale betalinger.
“Vi ønsker at udbrede digitale betalingsløsninger til hele Europa – ikke mindst i de regioner, hvor kontanter fortsat er den foretrukne måde at betale på. Det vil kræve et klart fokus og store investeringer både på eksisterende og nye markeder”, sagde landechef i Nets Danmark, Torsten Hagen Jørgensen, som også er adm. direktør for Nets Issuer & eSecurity Services i en pressemeddelelse.
Her fra Bevar Kontanter er det fristende at forestille sig, at NETS har et ligeså løsagtigt forhold til Dankort som de har til NemID og MitID. Og forholdet til kontanter har de selv formuleret klart: Kontanter er en konkurrent, vi skal vinde over. Og de 500 millioner, der angiveligt spares? Ja, det er jo fantasipenge os der bruger Dankort, ret konkret for de firmaer der bruger Dankort og skal have en terminal og betale for hver gang kortet går i gennem og i allerhøjeste konkret grad for de, der laver kortet: NETS.
KORT ER SMART…MEN…
Her fra Bevar Kontanter er vi ikke modstandere af Dankortet eller af kreditkort i det hele taget. Det er smart og praktisk. Men kreditkort er en elektronisk betaling, hvor hvert køb efterlader et spor og som kræver en infrastruktur, der i disse tider måske er rigeligt skrøbeligt.
Fjerner vi kontanterne helt fra det danske betalingslandskab, så bliver det de store, der bestemmer hvor meget det skal koste, hver gang vi køber noget. Og hvis der er noget vi kan være helt sikre på, så er det vel, at hvis kontanterne forsvinder, som bankerne og NETS og Dansk Erhverv drømmer om, ja så går alle gebyrerne kun en vej: Op!
Måske skal vi alle sammen begynde at se lidt anderledes på de kampagner vi for tiden møder i supermarkedet og i fjernsynet, der taler om Dankortets lyksaligheder, og i stedet koncentrere os lidt mere om det eneste betalingsmiddel, der er anonymt, inklusivt og ikke kan pålægges nye gebyrer, nemlig Kontanterne.
SÅ:
HERFRA hepper vi på, du betaler med kontanter!
/0 Kommentarer/af

KRONIK: Kontant­pligten sikrer vores frihed – bankerne skal også overholde den

Af Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBrancen

Bankerne gør det surt at modtage og bruge kontante. De bør tvinges til at overholde samme kontantpligt som resten af samfundet

Kontantpligten kræver, at erhvervsdrivende skal modtage kontanter, hvis de også modtager kort eller Mobilepay som betalingsmiddel, og man kan godt forstå de små selvstændiges frustration, når man er i klemme mellem kontantpligten og banker, der gør alt for at modarbejde, at man overholder den.

Danske banker har haft et fremragende år. Det samlede overskud forventes at blive svimlende 41,5 mia. kr. Penge, som bankerne bl.a. har tænkt sig at bruge til at købe egne aktier tilbage fra staten og til at forgylde deres aktionærer. Kunderne skal til gengæld se langt efter bedre service og kontantservice i det hele taget.

Bankerne er nemlig i gang med at lukke filialer, nedlægge kontantautomater og skrue op for gebyrer på alt fra at udbetale byttepenge til at modtage kundernes egne penge i kontanter – hvis det da overhovedet er muligt at finde et sted eller en bank, der vil modtage sedler og mønter.

Ifølge tal fra bankernes organisation, Finans Danmark, havde de danske banker i 1992 hele 2467 filialer, hvoraf de fleste havde kassebetjening. Nu er der under 20.

Til for forbrugerne

Det virker særdeles dobbeltmoralsk, når bankerne ellers ynder at beskrive sig selv som nogle, der har et ansvar og formål i samfundet.

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen har sagt følgende til Finans Danmarks årsmøde: “Vi skal tænke grundigt over formålet med vores virksomhed, og hvordan det formål bidrager til, at vi løfter vores samfundsopgave.”

På Nykredits hjemmeside står der ligefrem: “Nykredit skal være med til at løse de udfordringer, vi som samfund er fælles om, og hvor Nykredit har en særlig mulighed for at gøre en forskel.”

“Bankerne gør kort sagt, hvad det passer dem. Kontantautomater lukker på stribe, og bankerne virker fuldkommen ligeglade med, at de har et socialt ansvar

 

Det har desværre affødt en slags stockholmsyndrom hos brancheorganisationerne, hvor man hos Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Horesta og DRC (Danske Restauranter og Caféer) bruger enorme mængder af energi og penge på at bekæmpe kontantpligten som følge af bankernes modvilje mod den.

Men hvad med de svage, de ældre, de handicappede, de hjemløse og de digitalt udsatte, som alle har behov for at kunne bruge kontanter? Her ville bankerne virkelig kunne hjælpe os alle, hvis de ville gøre det nemt og tilgængeligt at bruge kontanter. Og er det ikke det, der er bankernes opgave?

Kontantpligten er til for forbrugerne. Den sikrer, at alle har mulighed for at købe varer, gå i biografen eller tage bussen. Men bankerne gør kort sagt, hvad det passer dem. Kontantautomater lukker på stribe, og bankerne virker fuldkommen ligeglade med, at de har et socialt ansvar, og at der følger pligter med at skulle administrere det faktum, at staten har vedtaget, at alle borgere skal have en Nemkonto i en bank.

Stil krav til bankerne

Ud over at kontanter er inkluderende, fordi alle kan forstå og bruge dem, er de også en del af vores privatlivsbeskyttelse. Der kan ikke snages elektronisk i kontante betalinger, og man er altså ikke kriminel, bare fordi man foretrækker at betale kontant.

Samtidig er kontanterne en meget vigtig del af samfundets robusthed mod hackerangreb, it-nedbrud, strømsvigt og lignende. I en tid med krig i Ukraine, og hvor der bruges flere milliarder på oprustning af Forsvaret, virker det fuldstændig vanvittigt at afskaffe den eneste backup, som vi har til elektroniske betalinger.

Herhjemme er Folketinget forbløffende ubekymrede, og erhvervsminister Morten Bødskov (S) er kommet med samme henholdende og ildevarslende svar på, om han arbejder på at afskaffe kontantpligten endnu en gang, nemlig at det er der ikke nogen planer om lige nu, men at han stadig mener, at det skal være muligt at betale med kontanter i supermarkeder og apoteker.

Med sidste sætning lægges der dermed op til, at kontantpligten udvandes endnu en gang og kun kommer til at gælde de nævnte områder. Hvornår stiller Folketinget krav til bankerne om at tage sig af betalinger, ud fra hvad kunderne og samfundet behøver?

Bankerne bør tvinges til at overholde den samme kontantpligt, som resten af samfundet helt fornuftigt er underlagt, så vi sikrer et solidt alternativ, hvis der er nedbrud eller hackerangreb, og som samtidig skaber et godt samfund at være i – for alle borgere, digitale som analoge.

KRONIKKEN ER TIDLIGERE BRAGT I BØRSEN

/0 Kommentarer/af

NÅR NETTET GÅR NED ER KONTANTER HÅRD VALUTA

Vi lever i meget skrøbelige tider: Telenettet er nede i dele af Grønland. Så nu kan folk ikke betale.
– Vi går normalt ikke med kontanter i lommerne længere. Så vi er flere, der mangler at købe mad, bleer, babymad og meget mere, da vi ikke har kontanter men kun betaler med dankort, oplyser en borger i Tasiilaq, Thomas Kristiansen.
– Vi har ikke kunnet betale med kort siden i går, det er et stort problem. Jeg håber, at det kan løses hurtigere. Vi vil ikke have, at vores børn går sultne i seng’.
Det er blevet mere normalt at betale med dankort end at pengesedler og mønter skifter hænder i butikkerne. Men muligheden for at betale med dankort har ikke eksisteret i Tasiilaq og omegn siden onsdag den 23. august.Grunden til det er, at Tusass er i gang med at indstille den nye satellit GreenSat i Tasiilaq, hvilket påvirker forbindelserne kraftigt.
Man kan heller ikke komme i kontakt med politiet. 

/0 Kommentarer/af

FERIERÅD: Brug Kontanter!

Sikkerhedsekspert Leif Jensen fra ESET giver gode råd til at få en sikker ferie uden IT-svindel. Og det centrale råd er: Brug Kontanter.
‘Du kan som regel sagtens betale sikkert med kort på de fleste større hoteller og restauranter, samt i anerkendte butikker.

”Men til andre steder end disse vil jeg anbefale at anvende kontanter i stedet for kreditkortet. Hæv kun kontakter i en officiel pengeautomat hos en bank, det sikrer et lavere vekselgebyr, og risiko for at få kopieret kreditkortet er væsentligt mindre,” siger Leif Jensen’
Læs mere her: https://www.dit-nykoebings.dk/drop-kreditkortet-brug-kontanter/

/0 Kommentarer/af

BEREDSKAB? Det har vi sparet væk…

Vi har åbenbart ingen nødplaner og eller beredskab tilbage. I Sverige og Finland opfordrer man også befolkningen til at have en sum kontanter på sig – herhjemme taler man om at afskaffe dem. Og det med at have lidt mad og vand i kælderen? Pjat….
Det skriver Jarl Vagn Hansen, Formand, Danske Beredskaber, beredskabsdirektør, Trekantområdets Brandvæsen om i Altinget.
‘Vores nærmeste naboer i Norden, for eksempel Sverige og Finland, har på helt anden vis taget den nye verdensorden alvorligt og har investeret milliarder i samfundssikkerhed, civilbeskyttelse og opdaterede beredskabsplaner tilpasset virkeligheden i 2023.Her er civilbefolkningen klædt på til at kunne tage vare på sig selv under stærkt kritiske forhold – eksempelvis med egne rationer af mad og vand, og instrukser om evakuering til beskyttelsesrum.
I Danmark har statsministeren meddelt, at hendes kælder ikke skal bruges til andet end at opmagasinere flyttekasser, og at den eneste dåsemad, hun har, er lidt makrel til madpakken.’

LÆS hele artiklen her: https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/danske-beredskaber-vi-har-ikke-musklerne-til-at-haandtere-en-hybridkrig

/0 Kommentarer/af

Nysprog fra Danske Restauratører: Ja til kontanter – men nej til kontantpligt?

KONTANT NYSPROG: Danske Restauranter og Cafeer(DRC) er gået i det, forfatteren George Orwell kaldte Ny-SPROG og som i dag er marketing: At man ændrer meningen med et udsagn, der plager en, til det modsatte.
På DRCs Facebookside kan man læse: ‘Ja til kontanter – Nej Til Tvang’- men det de ønsker er ophævelse af kontantreglen=afskaf kontanter i praksis. Det er nemlig deres officielle politik – og den kan læses her: https://www.thehost.dk/politik/frivillighed-i-forhold-til-kontantbetaling/
Og på Facebook mener de så: https://www.facebook.com/drc.danmark
Personligt forstår jeg stadig ikke, at man ønsker at gå de bankers ærinde, der gør det svært at være restauratør med enorme gebyrer på byttepenge, ubemandede filialer og besværlige arbejdsgange, når man nu ved, hvad der kommer til at ske, hvis de fysiske kontanter ikke længere er gangbare på restauranterne: Nye gebyrer på digitale overførsler, ikke mindst på Mobile Pay? Hvis restauratørerne hænger på rene elektroniske betalinger er der nemlig frit skud for bankerne til at stramme gebyrskruen – og lave data på kundernes forbrug. Det hele har slemme konsekvenser: Mindre frihed til forbrugerne – og lidt mere overvågning af forbruget.

DRC siger ‘Ja til Kontanter – Nej til Tvang’ – men det de mener er ‘Afskaf Kontantreglen’=afskaf kontanter.

I mens har vi kunnet læse, at mobilepay allerede har en plan: Det skal koste at bruge – også for forbrugerne i fremtiden. Løsningen giver nemlig dundrende underskud og det bliver jo ikke ved med at gå. LÆS HER:https://ekstrabladet.dk/nyheder/erhverv/mobilepay-kommer-maaske-til-at-koste-penge/9717515
På den positive side, har Ældresagen væres ude med en kraftig og utvetydig støtte til kontantreglen – det kan du læse om her: https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/digitalisering/synspunkt/kontanter-skal-bevares?scrollto=start
Ældresagen har yderligere udbygget deres synspunkter her: https://www.version2.dk/holdning/kontanter-er-livsvigtige-titusindvis-af-danskere-selv-i-et-digitalt-samfund?utm_source=twitter&utm_medium=social&utm_campaign=teksttweet
De skriver blandt andet: ‘Til det er det værd at vide, at der er over 600.000 børn i alderen 5-14 år, og selvom en del af de ældste børn formentlig benytter både kort og kontanter, tror jeg det er de færreste, der ser for sig, at vi skal til at udstyre børn på syv, otte eller 10 år med et hævekort – fysisk eller på en smartphone – for at rende ind og købe en is eller et stykke legetøj.’
Og ikke mindst: ‘Kontanterne spiller en helt særlig rolle i samfundet. Blandt andet sikrer de inklusion, skaber frihed og selvstændighed, sikrer privatlivets fred, hjælper med at holde styr på udgifter, sikrer imod fx cyberkriminalitet (jf. Den Europæiske Centralbank).
Alt dette opretholdes gennem kontantreglen.
Derfor skal den bevares.
Frivillighed er lig med kontantløst.
Hvis ikke retten eksisterer reducerer vi nogle menneskers liv til at handle om fornødenheder som mad og medicin. Indkøbet skal i øvrigt helst være overstået inden kl. 18, hvor nogle gerne ser, at dagligvarebutikkerne får lov til at smække kontantkassen i indtil kl. 8 næste morgen. Arme den kontantkunde, som får brug for at købe ind til aftensmad efter kl. 18, eller skulle få den lyst at indtage aftensmaden på en restaurant.’
Bevar Kontanter er helt enige.
Og vi gentager: Kontanter er frihed.

/0 Kommentarer/af

KOMMENTAR: Intet er uafvendeligt – vi bestemmer selv!

Jeg var i TV2news og tale om kontanterne onsdag den 22 marts i det herrens år 2023, en meget tidlig morgen og det afstedkom lidt tanker bagefter:
Det var et fint og sobert interview, hvor jeg fik lov at forklare hvorfor, jeg synes vi skal bevare rede penge, men jeg undrer mig stadig over, hvordan vi overhovedet er kommet så vidt, at alle andre tilsyneladende opfatter kontanter som ‘dead-man-walking’ fordi…’UDVIKLINGEN’ og et postuleret ‘FREMSKRIDT’ ikke kan standses.
‘Udviklingen’ væk fra kontanter drives altså i den grad af private aktører, der ikke har de handlende eller forbrugernes privatliv og sikkerhed for øje, nemlig bankerne, der ikke selv vil overholde kontantpligten, som er indført for ikke at diskriminere kunder unden kort, bankerne nægter at betjene egne kunder fysisk, de tager penge for at levere byttepenge og tage imod kontanter for selv at spare småpenge og for at kunne gøre al bankbetjening rent digital, og så er der techgiganterne, der vil have dine data, så du kan profileres og sælges på dit forbrug.
Det er ikke en naturkraft.
Det er to meget stærke private aktører, der ønsker at styre markedet og samfundet derhen, hvor de tjener mest.
Undervejs i den proces ryger så forbrugerens ret til at bruge sine penge uden at det registreres hvad de køber og hvor de gør det og forretningernes muligheder for at at sælge noget uden et abonnement på en betalingstjeneste eller en kort-terminal.
Svage grupper, som folk uden bankkonto(eller DIG, der har mistet/fået spærret dit kort!), pensionister, handicappede, der ikke kan håndtere eller huske kort-koder, eller unge mennesker, der på bedste luksus-fælden-maner forsøger at få styr på deres økonomi med ‘CASHHOARDING’ – at hæve alle sine penge i kontanter den 1ste, så man ved, hvad man har at gøre godt med, de lades totalt i stikken for kortsynet bekvemmelighed og en profit, der på sigt med statsgaranti ikke kommer restaurationer eller forretninger til gode – når kontanter er væk, så er der frit skud på gebyrer og kontrol. Og man slipper for alle de kunder, der alligevel ikke har så mange penge?
Det er kynisk.
Og når pæne mennesker, der har en ny mobiltelefon og helpdesk på det faste arbejde og en fin computer derhjemme med god netforbindelse ikke kan se problemet, så har det også et navn: Privilegieblindhed.
Jeg undrer mig også over, at vores politikere ikke kan se den er gal med landets sikkerhed og resilens: Hvad sker der, når det elektroniske går ned efter et seriøst, længerevarende hackerangreb, af den slags, vi allerede har set i det små?
Og hvor er Forbrugerrådet i det her? Det er jo netop forbrugernes ret til et frit valg mellem betalingsmidler, der er på spil her. Afskaffes kontantreglen, som bla. HORESTA og Dansk Erhverv mener den skal, forsvinder infrastrukturen omkring dem yderligere og det vil blive endnu vanskeligere at leve udenfor det det digitale overvågningssamfund, vi er ved at få skruet sammen omkring os.
Dagens bedste råd herfra er stadigvæk: Hæv nogen kontanter. Og brug dem.
Og husk, især når nogen taler om ‘udviklingen’ og ‘fremtiden’, at det altså er noget vi selv bestemmer.
MVH
Anders Kjærulff, bevarkontanter.dk

/1 Kommentar/af

Tjek af TjekDet: Når der mangler kontekster….

KOMMENTAR VED ANDERS KJÆRULFF

Hvis man deler en bestemt opdatering på Facebook, den der står i billederne herunder, får man ‘TjekDet’, ‘hele Danmarks politisk uafhængige faktatjekmedie’ på nakken.
TjekDet har påtaget sig rollen med at luge ud i skæg og snot Facebook, der hellere vil brække alle ben på langs, end at gøre noget selv der involverer mennesker…og tak fordi TjekDet gør det i øvrigt, der kører meget vrøvl rundt på Facebook. Men er DET her vrøvl?


TjekDet mener altså ovenstående er forkertt – at 100 kr ikke er 100 kr. For når man slår det op på sin Facebook-side, så kommer der simpelthen en sort boks nedenunder opslaget, hvor der står, at ‘uafhængige faktatjekkere’ mener, der mangler ‘kontekst’ og at opslaget kan virke ‘vildledende’ og så henviser man til det her link: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/opfordring-til-bruge-flere-kontanter-deles-i-tusindvis-men-kortet-er-altsaa-billigere ….hvor en forsker i ‘Kontantløse Samfund’ og en analyse fra betalingsrådet i stedet regner sig frem til, at kort er billigere for SAMFUNDET(som åbenbart er bankerne!?) end kontanter…

INGEN GEBYRER?
De skriver:
‘Og selvom der ingen gebyrer er, når du betaler med en 100-kroneseddel i kiosken, er det ressourcetungt for den erhvervsdrivende at tage imod dine 100 kroner. Det fortæller Jonas Hedman, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS), hvor han forsker i kontantløse samfund.
“Betalingsmodtagerne skal tælle kontanterne, og hvis der er fejl i optællingen, tager det lang tid at ordne. De skal også have et sikkert pengeskab og selv køre hen med pengene i banken eller få nogle til det, så der er en masse gemte omkostninger, man som forbruger ikke lægger mærke til,” siger han’
Hedmans specialer er ifølge CBSs hjemmeside. ‘pen-api, smart money and block chain shapes the sector’.

FOR MEGET TID?
Kontanter tager også TID, siger man, og tid er PENGE og derfor er det åbenbart dyrere at bruge kontanter end kort…

Mon det er det, der vælter læsset?
Og så er der omkostningerne: Jeg er med på, at man kan udregne prisen for håndtering af kontanter som prisen på at få dem flyttet rundt fysisk – og at det er blevet dyrt,  men det er jo fordi der ikke bliver flyttet ret mange længere og fordi bankerne gør alt for at forhindre, at vi bruger kontanter.
Det er måske også en ‘kontekst’ der mangler?

TIL FORBRUGERNE
TjekDet glemmer, at kontanter er til FOR FORBRUGERNE – ikke de handlende – at de ikke lækker data, at de kan bruges af alle, uanset forhold til koder og teknologi, at de ikke kræver batterier eller internet, og at kort og mobilepay og de andre digitale penge OGSÅ kræver en mere eller mindre offentlig infrastruktur, der ikke regnes med i det store regnestykkke – servere, computere, kortlæsere og STRØM i bunker…Tager vi mobilepay/apple-pay og de andre med, kræver det såmænd også, at forbrugerne har en nyere smartphone til flere tusinde kroner og et dataabonnement.
MobilePay har iøvrigt givet dundrene underskud lige siden starten – og gør det stadig – 342 millioner i 2022 – det kan man flytte en hel del kontanter for!
Kontanter kræver ikke andet end en pung eller en lomme. Og de respekterer som det eneste af betalingsmidlerne borgernes privatliv totalt og per automatik.
Så 100 kr i seddelform er altså STADIG 100 kr værd.
Mindst.
Uanset hvordan vi regner det ud. Og uanset kontekst.
Så jeg stemmer i: Ud og hæve nogen kontanter. Og brug dem! Det må du nemlig gerne – og tiden, den er jo din egen.

/2 Kommentarer/af

Bevar Kontanter til erhvervsudvalget: I skal gøre noget. NU!

Kasper Skov-Mikkelsen fra sikkerhedsbranchen og Anders Kjærulff fra Bevar Kontanter

Bevar Kontanters Anders Kjærulff havde sammen med Sikkerhedsbranchen ved direktør Kasper Skov-Mikkelsen fortræde for erhvervsudvalget torsdag den 26 januar. Vi afleverede vores ‘Hvidbog om Kontanter’ – klik på linket og download hvis du også vil have den – og så læste vi et længere skriv op, som kommer her:

‘Vi er her i dag, fordi vi er oprigtig bekymrede for, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Kontanter er en del af den kritiske infrastruktur i samfundet.

Det handler om, at hvis vi ingen kontanter har, gør vi vores samfund utroligt sårbart.  Uden kontanter kan vi ikke købe mad, brændstof eller andre basale livsfornødenheder, hvis strømmen går eller de elektroniske betalingssystemer er nede – for eksempel på grund af et hackerangreb. Det er alt sammen scenarier, der er mere sandsynlige end nogensinde, nu hvor der er krig i Europa.

20 filialer

Men kontanterne er ved at forsvinde. Kontantpligten, det at de erhvervsdrivende skal tage imod kontanter er siden 2018 blevet lempet ad flere omgange. De handlende gør alt hvad de kan for at gøre det så vanskeligt som muligt at betale med kontanter. Flere steder har Forbrugerombudsmanden været nødt til at gribe ind fordi butikker har nægtet at modtage kontanter. Hvidvaskloven er blevet strammet så man nu kun kan betale op til 20.000 kroner kontant uden at blive straffet. I virkelighedens verden er det dog sådan, at selv meget mindre beløb bliver vanskeliggjort og mistænkeliggjort af bankerne. I det hele taget er det bankerne, der er ved at klemme livet ud af kontanterne. Der er nu under 20 filialer i hele Danmark, der tager imod og udleverer kontanter. Det betyder, at man tvinger helt almindelige danskere til at rejse langt, hvis de ønsker at benytte kontanter. Det er også et af de væsentligste klagepunkter de handlende har imod kontanter, at de ikke kan komme af med den kontante omsætning og at det er meget vanskeligt at skaffe byttepenge. Et andet eksempel på bankernes aktivistiske adfærd mod kontanter er at man i flere lande ikke længere kan veksle danske kroner fordi bankerne i Danmark ikke vil tage dem hjem under henvisning til hvidvaskloven.

Bankerne har faktisk ikke pligt til at tage imod kontanter, men det skyldes jo det faktum at man indtil for få år siden ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig at en bank ikke ville tage imod kontanter. Men nu er det på høje tid at I træder i karakter og pålægger bankerne at opretholde et netværk, der understøtter kontanterne. Både de privates brug og de handlendes behov. Sådan som de allerede har gjort i Sverige.

Uforskammet
Faldet i brugen af kontanter er således ikke kun naturlig skabt af at mange synes elektroniske betalinger er smartere. Det er i høj grad det at det er blevet så vanskeligt at få og at komme af med kontanter, der skaber udviklingen.

Derudover er antallet af filialer hvor man vil tage imod dem, er latterligt, ja uforskammet, lavt. Skulle nogen være i tvivl om konsekvenserne, så tag et kig foran Danske Banks afdeling i København ved Nørreport omkrng den 1ste: Der er kø. Ud på gaden. Ifølge tal fra bankernes organisation, Finans Danmark, havde de danske banker i 1992 hele 2.467 filialer, hvoraf de fleste havde kassebetjening.

I dag har stort set samtlige banker fjernet størstedelen af kassebetjeningen. Danske Bank lukkede sidste år, som led i en større spareøvelse, næsten samtlige af de resterende kasser. Tilbage er kun kassebetjening på Nørreport samt i Aarhus. 2 steder. I hele Danmark for Danmarks største bank.

Mængden af kontantbetalinger er nede omkring 12 procent nu, og vi skal formentlig ikke meget længere ned end 10 procent før det ikke kan lade sig gøre at drive kontanthåndteringsvirksomhed i Danmark. Dermed forsvinder kontanterne og mulighederne for at bruge dem vi har, langt hurtigere end nogen åbenbart kan forestille sig.

 

Danmark som særtilfælde

Danmark er noget af et særtilfælde. I Norge og Sverige har de for længst erkendt, at kontanterne er en væsentlig del af den kritiske infrastruktur ikke mindst i en krisetid. I begge lande har staten husstandsomdelt information til borgerne om hvordan de skal forholde sig og sammen med dåsemad og andre livsfornødenheder opfordrer regeringerne til at alle har et beløb i størrelsesordenen 5.000 kroner liggende i kontanter.

Hvis vi ser på EU, så undrer det mig, at vi i Danmark tilsyneladende har en helt anden tilgang til kontanter end Den Europæiske Centralbank, der på centralbankens hjemmeside kalder kontanter nødvendige og inkluderende og at kontanter samtidig beskytter folks privatliv. Måske derfor er kontanter fortsat det foretrukne betalingsmiddel i mange europæiske lande?

Derfor er det også en relevant og yderst vigtig opgave for jer at forholde jer til den risiko, det vil udgøre for det danske samfund, hvis vi fjerner kontanterne, som nogle er varme fortalere for. I min verden giver det bare ikke mening at gøre tilgængeligheden og brugen af kontanter sværere i en krisetid, bare fordi man vil tilgodese bankerne og detailhandlen.

De udsatte

I dag står vi en situation, hvor det allerede nu er svært for mange borgere, at få adgang til egne penge. Der er tale om borgere, der ikke kan få eller håndtere et hævekort – for eksempel hjemløse, som ikke har en adresse, ældre, der ikke er fortrolige med digitale løsninger eller mennesker med et fysisk eller psykisk handicap. Dertil kommer de digitalt udsatte, som ifølge Digitaliseringsstyrelsen udgør 17-22 procent af den voksne danske befolkning. Et tal der i øvrigt kan være potentielt højere, hvis vi antager at demente, syge osv. får hjælp af familien. Og husk på, at selv de digitalt indfødte kan miste deres færdigheder ved sygdom og blive dybt afhængige af andre.

Det kan godt være, at det koster lidt mere for detailhandlen at tage imod kontanter end at lade kunderne betale med Dankort eller MobilePay, men vi bør alle være villige til at betale den pris, det koster, for at være sikker på at have et sikkert og solidt og ikke mindst inkluderende betalingsmiddel.
Samtidig er det indlysende, at forbrugerne kan forvente større gebyrer på Dankort og Mobilepay, når først konkurrenten, kontanterne, er væk.

Privatliv

Selvom jeg kan bruge de digitale betalingsløsninger, som jeg i øvrigt intet har imod, så vil jeg også gerne have lov til at betale med kontanter. Jeg holder af mit privatliv og at det kun er mig, der ved, hvad jeg bruger mine penge til. For vi kan ikke komme uden om, at de elektroniske betalinger er sporbare og kan bruges til kundeprofiler eller holde øje med, hvad borgerne køber. Jeg er med på, at der sker hvidvask og sort arbejde, men der foregår i den grad også svindel via digitale betalinger på nettet og misbrugstransaktioner, men det får jo ikke nogen til at ville afskaffe de digitale betalingsløsninger – tværtimod. Selvom det er den digitale svindel og hvidvask, der virkelig batter noget mens det der foregår med kontanter, er småpenge.

Krigen

Men lad mig vende tilbage til starten – nemlig min bekymring om, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Vejer hensynet til borgernes mulighed for privatliv og de mange svage, der ikke kan bruge eller overskue de digitale løsninger ikke højere end at bankerne skal tjene endnu flere penge og de handlende spare en krone eller halvanden per betaling? Skal vi virkelig  samtidig i den krisetid vi lever i sætte samfundets robusthed over styr for det?
Og skal vi, hvis vi mister vores kort fra identitetstyveri eller anden netsvindel, som poltiiet p.t. behandler over 10.000 sager omkring – ikke have et alternativ mens vi venter på det nye kort, noget, der kan tage uger? Eller hvad nu, hvis vi slet ikke kan få et kort pga. gæld eller arbejdsløshed eller begge dele?
Og så er der det helt store mareridt: Den krig, der er lige om hjørnet, i Ukraine, en krig vi allerede nu er en del af – noget bankerne også har fået at mærke på det sidste, hvor hackere har angrebet deres systemer, noget vi godt kan forvente bliver hverdag fremover.

For at opsummere, så handler det for os om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger. Hvis man bliver ved med at udsulte kontanterne, vil pengeforsyningen bryde sammen. Hvis ikke det skal ske, skal der gøres noget aktivt og det er kun jer, der sidder her, der har styrken til at gøre det, for det er meget stærke kræfter, der arbejder imod os.

Som jeg altid siger: Fordi man har opfundet elevatoren, afskaffer man jo ikke trapperne. Elevatoren er smart og bekvemmelig, men når det brænder, har man brug for trappen.

Tak for ordet.

 

/2 Kommentarer/af