ROBUSTHED: UDEN STRØM OG NET SÅ VIRKER KONTANTER STADIGVÆK!

Som finansdanmark skriver så er der mange aktører rodet ind i kortbetalinger - det gør dem mindre sikre, ikke mere.

KOMMENTAR af Anders Kjærulff, stifter af Bevar Kontanter og konsulent i SikkerhedsBranchen.

Det er helt indlysende, at der skal satses på kontanter som en del af beredskabet. Det har både Nationalbanken og Ministeriet for samfundssikkerhed og Beredskab tidligere erkendt, efter en ny rapport fra den Europæiske Centralbank, ECB, udnævnte kontanterne til en central del af at kriseberedskab.
I den rapport skrev ECB blandt andet: ‘Den iberiske strømafbrydelse fremhævede kontanter som en uundværlig betalingsmetode, når digitale infrastrukturer svigter, og også som et vigtigt instrument til at berolige offentligheden, hvilket udvidede deres indflydelse til endda områder, der ikke var direkte berørt af det første chok. Endelig medførte Grækenlands statsgældskrise tilbagevendende stigninger i efterspørgslen under langvarig finansiel uro og politiske spændinger. Disse tilfælde afslører tilsammen et ensartet mønster: i øjeblikke med akut stress vender offentligheden sig ofte til fysisk valuta som en pålidelig værdiopbevaringsenhed og et robust betalingsmiddel, hvilket understreger den afgørende rolle, den spiller ud over den daglige transaktionelle bekvemmelighed.’

Men der er nogen, der ikke har hørt efter. Bankerne. De mener nemlig, at Danmark nu er så digitalt, at eneste beredskabsløsning er at satse på kort og mobile løsninger. Der er ingen vej tilbage, alle danskere sidder fast i mobiltelefonerne – og der er simpelthen for få kontanter i Danmark, mener de, og der er vi enige og det burde man gøre noget ved.
Men Finans Danmark, interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor, har nu givet deres bud på, hvordan man klarer en betalingskrise i en 68 sider lang rapport, og først på side 18 har de copy-pastet dele af Nationalbankens anbefaling ind:
‘Nationalbanken vurderer, at kontanter kan fungere som et supplerende beredskab, men ikke et samfundsdækkende beredskab. For at kontanter kan fungere som et supplerende beredskab ved nedbrud kræver det, at borgerne har dem anskaffet før nedbruddet sker, da de ikke nødvendigvis kan forvente at kunne benytte kontantautomater i en situation, hvor kort og mobilbetalinger ikke virker. Det er baggrunden for, at Nationalbanken anbefaler, at borgere bør have et mindre beløb i kontanter og angiver et pejlemærke på 250 kr. pr. person i husstanden. Samtidig bør hver husstand vurdere, hvorvidt der er behov for at have et større kontantbeløb til rådighed.
Finans Danmark støtter Nationalbankens anbefaling.’
Så langt så godt. Men så fortsætter Finans Danmark med endnu et citat, der nok ikke er dækning for mere, ovenpå den ECB-rapport, jeg nævnte tidligere. Citatet må stamme fra en anden udgivelse, f.eks den rapport, Nationalbanken kom med i 2023, en rapport der i den grad er blevet overhalet indenom af den virkelighed, der opstod efter NETs nedbruddet og strømafbrydelsen i Sydeuropa den 28. april, noget Finans Danmark tilsyneladende ikke har bemærket:
‘Nationalbanken vurderer, at kontanter godt kan fungere som et supplerende beredskab for den enkelte borger, men er i praksis ikke et effektivt betalingsberedskab på et samfundsmæssigt niveau. Det vil kræve betydelige investeringer, hvis kontanter skal løftes til et selvstændigt beredskab i de situationer, hvor de digitale betalingsløsninger ikke fungerer på normal vis‘, skriver de. og går derefter videre med at skitsere en hyperdigital fremtid med hvad der må være ekstremt massive investeringer i cybersikkerhed, server, amerikansk software og digitale betalingsløsninger….

Det er nemt at forstå, at en interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor ønsker sig et fuldt digitalt pengesystem uden kontanter, ligesom VI, der repræsenterer kontant-siden gerne så flere pengesedler og mønter i omløb.
Finans Danmark kan ikke lide kontanter, fordi man ikke kan lave data på kontanter. Og man kan ikke lægge gebyrer på, som ved Dankort og Mobile-Pay.
Man kan ikke overvåge og kontrollere kunderne og lave kreditvurderinger. Og kontanter skal flyttes fysisk og bevogtes af rigtige mennesker. De kan ikke kontrolleres og styres med Kunstig Intelligens og de respekterer i øvrigt som eneste betalingsmiddel borgernes privatliv, fordi ingen aner hvad vi render og bruger dem til.
Men at Finans Danmark simpelthen ønsker sig  yderligere digitalisering, flere kreditkort og mobiltelefon-betalinger, for at løse det digitale sårbarhedsproblem som bankerne, med deres massive kontantfjendtlighed, selv har skabt, virker dumstædigt og arrogant.
Det er bankerne og Finans Danmarks permanente krig mod kontanter, der har medført den fatale mangel på dem i samfundet hos en befolkning, der ellers holder meget af dem, hvilket Bevar Kontanter og SikkerhedsBranchens undersøgelse fra denne sommer tydeligt viste(Læs den her: https://bevarkontanter.dk/ny-undersoegelse-87-procent-af-danskerne-bakker-op-om-kontanterne/ ).
Det burde selv Finans Danmark kunne forstå.
Og jo, det gør de nok også.

Men de vil ikke handle på det.
I stedet har en koalition af banker, teleindustri og energiselskaber slået sig sammen og de taler så for endnu mere ‘offlinebetaling’, en teknik der modsat kontanter endnu ikke er testet i praksis eller i seriøs krise og som kommer til at koste virkelig mange penge. For forretningerne og dermed også for forbrugerne.
Og som alligevel aldrig bliver helt sikker, fordi alt der er digitalt kan manipuleres.

Finans Danmark går over åen efter vand, backupsystemet burde være kontanter og der burde investeres i denne velkendte, overskuelige og solide infrastruktur baseret på rede penge, mønter og sedler.
Det koster penge at genindføre, men det kræver ikke ‘en betydelig investering’. Da slet ikke i forhold til hvad det digitale kommer til at kræve, år efter år.

Og nej: Offline-digitalt virker altså ikke uden strøm.
Og jo, vi vil stadig have mulighed for at købe mad og vand, tak.

Det er fint med bedre digitale løsninger. Godt med mange muligheder i en usikker verden. Det er godt vi øger cybersikkerheden.
Men at satse entydigt på digitalitet er at lægge mere sårbart digitalt ovenpå noget der allerede kan hackes og lægges ned.

Hvis vi skal være sikre skal der være en backup, der virker selvom strømmen er gået. Og så skal der altså flere kontanter ud til danskerne.
Finans Danmarks rapport er baseret på påstanden om, at der er faldende efterspørgsel efter kontanter – jeg mener, der er faldende udbud af dem og at det er muligheden for at bruge dem uden at blive mistænkeliggjort, der er problemet. Jo flere steder man ikke kan bruge kontanter, og jo sværere bankerne gør det at komme af med dem igen, des færre bruger vi naturligvis. Og med seneste tone af indirekte kriminalisering af kontantbrugere, bliver det jo ikke nemmere.
Og hvad angår bankerne, ja, så mener jeg naturligvis man kan stille krav til dem som virksomheder, der har eneret på alle ydelser fra staten og som vi skal benytte for at få en nemkonto. Netop DE har en særlig forpligtigelse for at opretholde en infrastruktur omkring kontanter, men det gør de ikke. Tværtimod. Der er et gigantisk rum for forbedringer i et land, hvor vi nu er nede på 3(!) fysisk åbne bankfilialer, der kan modtage kontanter, hvor over 20 procent af befolkningen har over 2 km til en hæveautomat og hvor antallet af de sidste er faldet med 20 procent de sidste par år! Bankerne burde minimum sikre kassebetjening i alle større byer.

Erhvervsministeren kunne jo starte med at kræve at bankerne kigger lidt op fra deres ai-chatbots og åbner for betjente kasser igen og møder den befolkning der har skabt deres massive overskud?

Det ville ikke være billigt, men heller ikke en ’betydelig investering’.
Til gengæld ville det være ægte robust.
Og det er vel det, det handler om: At Danmark stadig kan fungere hvis krig eller krise rammer?

Som finansdanmark skriver så er der mange aktører rodet ind i kortbetalinger - det gør dem mindre sikre, ikke mere.

Som finansdanmark skriver så er der mange aktører rodet ind i kortbetalinger – det gør dem mindre sikre, ikke mere.

Finans Danmarks rapport er her: https://finansdanmark.dk/media/u5chhe2f/final_robusthedsrapport-2025.pdf

Artikel om den i Berlingske her: https://www.berlingske.dk/virksomheder/kaempe-nedbrud-i-sommer-blotlagde-systemets-svaghed-ny-koalition-skal-ruste-danmark-bedre-mod-trusler-udefra

/0 Kommentarer/af

NY HVIDBOG: Kontanter? Derfor!

Bevar Kontanter har udgivet en ny hvidsbog om kontanter som kritisk infrastruktur.
Download, print, del og læs den her: Hvidbog om kontanter-kombineret

/0 Kommentarer/af

Bevar Kontanter i medierne: Kontanter er menneskelighed

KONTANTREGEL: BEVAR KONTANTER I MEDIERNE: “Flere klager over butikker, der ikke tager imod kontanter: ”Det er og bør være en rettighed”
I bevægelsen Bevar Kontanter mener stifter Anders Kjærulff, at de flere klager er ganske forventelige. For danskerne har et nært forhold til kontanterne, viser en undersøgelse, som analysebureauet Norstat har foretaget for organisationen i juni.
Her svarede 87 procent, at de fortsat ønsker at bruge og have kontanter, uanset deres forhold til dankort, mobilepay og andre digitale løsninger.
“Der følger en medmenneskelighed med kontanterne, som er vigtig, og som vi har brug for. En ting er, at vi har nethandel, men når vi endelig går ud i den fysiske verden, vil vi gerne have en interaktion,” siger han. “
/0 Kommentarer/af

Kommentar: Kontanterne, der ikke vil dø

GÆSTEINDLÆG ved Helge Christensen, der skriver på Facebook:
‘Jeg ved godt, jeg lyder som en støvet type fra Nittenhundrede og grønlangkål, når jeg siger det – men jeg elsker kontanter. Kontanter. Sedler og mønter. Den ægte vare. Ikke digitale tal på en skærm, der kan forsvinde hurtigere end en kommunalansats tålmodighed, hvis man spørger om hjælp til MitID.

Jeg er ikke imod det digitale. Jeg er ikke typen, der gemmer mig i en jordhule med bønner, batterier og Biblen, fordi banken har skiftet skrifttype på deres netbank. Jeg bruger da både kort og telefon – ofte på en måde, så kassedamen bliver i tvivl om jeg har tømmermænd eller bare et ildebefindende. Men jeg insisterer på min ret til at bruge kontanter. De er ikke bare et betalingsmiddel – de er frihed i lommeformat.

GEBYR

Det starter ellers ganske uskyldigt: Jeg får min pension udbetalt til min konto i banken – de tager et gebyr for at passe på pengene. Så skal man betale regninger – gebyr igen. Købe noget med kort – gebyr. Overføre penge til børnebørnene – gebyr. Til sidst sidder man tilbage med fornemmelsen af, at man ikke har brugt pengene, men blot betalt for privilegiet at måtte bruge dem. Det svarer til at købe en bil og så få en regning på, at man har tænkt sig at køre i den.

Når jeg går i Netto med en femhundredekrone seddel så føler jeg mig som en cowboy i en moderne western. Kasseren glor på mig som om jeg har forsøgt at betale med falske Pokémonkort. “Vi tager ikke imod så store sedler, når du kun skal købe kartofler”, siger de med en mine, som om jeg havde tilbudt dem noget, jeg havde hevet op af underbukserne. Og nej – det nytter ikke at henvise til Grundloven eller Guds vilje. De peger bare på et lamineret skilt med “Digital betaling foretrækkes”.

PERSONLIG FRIHED

Og det bliver værre: Man må ikke købe en bil kontant, hvis den koster mere end 15.000 kr. Det er ikke en joke. Du kan have sparet op i 20 år, gemt sedler i under din madras, sovet på dine surt tjente penge som en dansk udgave af Onkel Joakim – men når du endelig vil købe en brugt Toyota Yaris for 32.000 kr., så siger staten: “Nej nej, du skal bruge et system vi kan overvåge.”
Undskyld mig – men hvad blev der af den personlige frihed? Hvornår blev det ulovligt at eje sine egne penge i fysisk form – og bruge dem? Det er da ikke staten, der har været oppe hver morgen og knoklet røven ud af bukserne. Det var mig – og mine efterhånden knirkende knæ – og nu vil de diktere, hvordan jeg skal bruge min opsparing?

Det svarer til, at du sparer op til et romantisk restaurantbesøg med konen – og så siger tjeneren: “Vi serverer kun, hvis du bestiller via vores app, identificerer dig med MitID, uploader bevis på din kærlighed og godkender med to-trins-følelse.”

SÅRBARHED

Nej tak. Jeg vil have min ret til at stikke en femhundredekroneseddel i hånden på hvem som helst uden at føle mig som en kriminel. Jeg vil kunne give min nabo en hund for at klippe min hæk uden at skulle sende ham en MobilePay anmodning med emnefelt: “Botanisk ydelse.”

Digitale betalinger er sårbare. Hvis systemet bryder ned – og det gør det jo ofte, som alt andet dansk digitalt – så står vi pludselig og glor på hinanden som zombier uden WiFi. Ingen strøm? Ingen kortbetaling. Cyberangreb? Værsgo, du er økonomisk lammet. Men kontanter – de virker altid. Du kan ikke hacke en tyver.

OVERVÅGNING

Men magthaverne elsker det digitale. Ikke fordi det er nemmere – men fordi det kan overvåges. Hver eneste krone, du bruger, bliver til data. Til en profil. En potentiel kunde. En mistænkelig borger. Det er ikke økonomi – det er kontrol forklædt som fremskridt. “For din egen sikkerhed,” siger de. Jo jo – og Big Brother er bare en onkel, der gerne vil følge med i dit liv.
Så nej, jeg vil ikke af med kontanterne. Jeg vil kunne mærke mine penge, ikke bare se dem som et tal, der hopper op og ned som en ADHD-ramt flue på speed. Jeg vil kunne købe en kop kaffe uden at skulle trykke “Godkend” tre gange og vælge, om jeg vil modtage kvitteringen som lydfil, røgsignal eller telepatisk besked.

Kontanterne er ikke døde. De er bare under pres. Men de nægter at give op. Ligesom mig.’

/0 Kommentarer/af

Hall of Shame 4: Grøn Koncert

,

Grøn Koncert stiller sig endnu engang op og afviser at tage imod kontanter med henvisning til hullet i kontantreglen, hvor det er muligt at fravige reglen ved såkaldt ‘midlertidige arrangementer’.
Men Grøn Koncert er ikke bare kontantløse. De vil heller ikke have, man indbetaler kontanter på et værdikort og bruger det på pladsen, en løsning der ellers er i brug på Haslev Festdage. Som de skriver: ‘Det betyder, at det ikke er muligt at betale med kontanter på pladsen. Det er desværre ikke længere muligt at bruge værdikort i 2025. Det er ikke, som tidligere, muligt at indbetale kontanter på Grøn Værdikort fra i år. Så eneste betalingsmiddel på pladsen er kreditkort’.

Grøn Koncert har også skrevet, at de skam stadig kan modtage betalingskort, hvis internettet går, som det skete for NETS og på bla. storebælt og øresund den 18.7.
‘Vi har generelt meget få nedbrud på vores internetforbindelse, men dankortterminalerne virker heldigvis også offline hvis du har et fysikkreditkort (Dankort)’ – og her er det vigtigt at understrege det sidste ord DANKORT, for det er eneste system der virker – selvom kortet på ingen måde er dansk, men ejet af et multinationalt konglumerat kaldet NEXI-group, hvis eneste formulerede formål er at gøre verden helt fri for kontanter….
Det kan du læse om her: https://bevarkontanter.dk/nets-og-dankort-vil-have-kontantloest-europa/

/0 Kommentarer/af

Gebyr på kontant-hævning i NOKAS egne automater – Dankortet får særbehandling

Nu kommer det til at koste penge, at hæve penge i NOKAS egne automater.
Kontanthåndteringsfirmaet NOKAS,  har netop meddelt, at det per 1. juli 2025 vil koste følgende at hæve danske kroner med et dansk betalingskort, som ‘ikke er udstedt af Danske Bank, da disse betalingskort ikke er omfattet af denne ændring’:

Beløb der hæves            Brugerbetaling

0 – 200 kr.:                         10 kr.

300 – 1.000 kr.:                  20 kr.

1.100 – 1.900 kr.:               25 kr.

”Vi havde gerne fortsat med at basere vores forretning på det såkaldte interbankgebyr, men det er desværre ikke længere muligt. Det er vi ærgerlige over og har stor forståelse for de kunder, der bliver berørt. Vi er meget bevidste om, at kontanter spiller en vigtig rolle i samfundet – for mange mennesker i det daglige og som betalingsform, hvis digitale systemer skulle svigte,” siger Morten Kierkegaard, direktør i NOKAS.
Han forklarer, at driftsomkostningerne indbefatter renter på de kontanter, der ligger klar i automaterne samt løbende udgifter til husleje, sikkerhed, service og drift.

Trække sig fra markedet

Antallet af hævninger i Nokas’ egne hæveautomater er faldet med 32 procent, hvilket påvirker rentabiliteten. Og så må man ty til brugerbetaling.
”Hvis vi fortsat skal kunne tilbyde kontantudbetaling og sikre flere hæveautomater i fremtiden, er vi nødt til at introducere brugerbetaling for udvalgte danske betalingskort. Alternativet er, at vi reducerer antallet af automater væsentligt eller trækker os helt fra markedet”, fortsætter Morten Kierkegaard.
Men mens markedet for hæveautomater med kontanter lider, er der en anden del af pengeverdenen, der får fuld opmærksomhed: DANKORTET, et kort der som bekendt ikke er spor dansk, men ejet af den paneuropæske gigant NEXI-GROUP, hvis eneste formål her i verden er at gøre al betaling digital – det kan du læse om her.

Kontanterne lider
For hvor kontanterne er under massivt pres fra mange sider, ja så vil erhvervsminister Morten Bødskov kun gøre noget for DANKORTET, ja, faktisk mener han, det er er helt afgørende at bevare det kort og ‘sikre frit valg og fair konkurrence’, hvilket han og FinansDanmark, bankernes fællesorganisation, fortalte om stort set samtidig som NOKAS måtte bide i det sure æble og kræve brugerbetaling.
Læs mere her: https://finansdanmark.dk/nyheder/2025/juni/ny-dankort-aftale-bankerne-bakker-op-om-et-betalingsmarked-med-frit-valg-og-fair-konkurrence/

Fair?
”Vi opfordrer samtidig til, at Danmark ikke ensidigt satser på én løsning i et betalingsmarked, der udvikler sig hurtigt. Det er afgørende at understøtte konkurrencen mellem forskellige betalingsløsninger og kundernes frihed til at vælge mellem flere betalingsløsninger,” siger Lars Gert Lose fra Finans Danmark, der bla. ser MobilePay som det der skaber et frit marked.

Nul kontanter
Artiklen nævner ikke kontanter med et ord.
Men herfra kan jeg da godt konkludere, at hvis der er nogen, der får noget ud af indførslen af gebyrer på kontanthævninger – så er det bankerne – og MobilePay.
Herfra Bevar Kontanter skal der lyde en meget klar opfordring til Morten Bødskov: Tag dig nu af kontanterne også. Ellers er der NETOP ikke noget frit marked. Og slet ingen fair konkurrence.
Faktisk må man konkludere at betalingsmarkedet nu er UN-FAIR med en stor favorisering af det digitale.
Det går ikke.

 

/0 Kommentarer/af

NY UNDERSØGELSE: 87 procent af danskerne vil bevare kontanter


En helt ny, stor undersøgelse fra analyse-bureauet NORSTAT, udført for SikkerhedsBranchen og bevægelsen Bevar Kontanter, viser at danskerne er historisk glade deres for mønter og sedler. I undersøgelsen har vi bla. spurgt om Danmark skal være kontantløst, og det er 87 procent imod.

Bevar Kontanter og SikkerhedsBranchen har i samarbejde med analysebureauet Norstat(tidligere Userneeds) spurgt 1000 repræsentativt udvalgte danskere om deres forhold til kontanter, og en ting stod lysende klart: 87 procent af os ønsker fortsat at bruge og have kontanter, uanset vores forhold til dankort, mobilepay og alt det andet digitale.
Kun 13 procent ønsker sig et kontantløst samfund.
Det er 13 procent flere, der  støtter klingende mønt og knitrende sedler end i 2020, hvor 74 procent ville bevare kontanter, ifølge en tilsvarende undersøgelse fra samme bureau.

Kontanter er bedst i krig og krise
Det er ikke kun sentimentalitet, der binder danskerne til kontanter. 40 procent af os har en beholdning af kontanter liggende til krig eller krise, og 66 procent vil foretrække at have kontanter liggende, når det spidser til, 17 procent satser på mobilepay eller andet på telefonen, 9 procent håber det internetnationale kreditkort virker og kun 9 procent stoler på det nationale dankort.

88 procent bruger kontanter
88 procent af danskerne bruger kontanter, mod kun 12 procent der har angivet at de aldrig har rede penge mellem hænderne. 42 procent af os bruger kontanter mindst en gang om måneden, heraf 18 procent en gang om ugen og 37 procent nogle gange om året.
Hvis man skulle få danskerne til at bruge kontanter endnu mere, så ville det være rart med flere hæveautomater, mener 22 procent, mens en ligeså stor gruppe er klar til at skifte til kontanter, hvis der kommer flere gebyrer på digitale overførsler. 17 procent mener, at de ville bruge endnu flere kontanter, hvis bankerne havde flere betjente kontantkasser, mens 6 procent allerede har kontanter som deres mest foretrukne betalingsmiddel.

Mistænkeliggørelse
Spørger man danskerne hvad der gør det svært for dem at bruge kontanter, ja, så er det praktiske det, der fylder mest: 39 procent synes de er besværlige at have i lommen. Men bekymrende 24 procent føler også de bliver udskammet og mistænkeliggjort, som var de kriminelle, bare fordi de bruger kontanter, mens 16 procent klager over, at bankerne slet ikke vil modtage deres kontanter.


Stor opbakning til kontantreglen
Danmark har en kontantregel. Den betyder, at butikker der tager imod kort og anden digital betaling også skal tage imod kontanter. Det er en regel, Norge netop har taget til sig og som Sverige, der ellers har satset hårdt på det kontantløse samfund, er i fuld gang med at gennemføre for hele landet, blandt andet for at sikre samfundet i tilfælde af krig og krise.
Herhjemme har forskellige organisationer som Dansk Erhverv og Horesta krævet loven ændret, så det var frivilligt for erhvervsdrivende om de ville tage imod kontanter.
Men det er der slet ikke opbakning til.
68 procent støtter den nuværende kontantregel, og 18 procent ønsker den endda strammet, så også festivaler og ubemandede miljøer skal overholde den, mens kun 14 procent ønsker den afskaffet.

LÆS MERE:

Norstat undersøgelse af kontanter i DK 2025

TIDLIGERE UNDERSØGELSE FRA 2020

/0 Kommentarer/af

Pengeombytning: HUSK tussen – om lidt er den værdiløs!

Den 31. maj er DEADLINE for indlevering af 1000 kr sedler i banker – eller for at få dem brugt i butikkerne. Og NU haster det jo.
Ekstra Bladet skriver der stadig er – hold fast: 1,7 milliarder kroner der ikke er afleveret!
LINK: https://ekstrabladet.dk/penge/tusindlapper-for-17-milliarder-mangler-en-maaned-foer-udfasning/10603345

Hvorfor værdiløs?
Men du skal også huske, at det ikke kun er 1000 kr sedlen, det handler om: Alle pengesedler fra seddelserier, der er ældre end den nuværende med broer og oldtidsfund (2009-serien), bliver ugyldige efter 31. maj 2025.
Men der kommer nye 500, 200, 100 og 50 kr sedler. 1000 kr sedlen er væk!
Her på Bevar Kontanter mener vi stadig at udfasningen er 1000 kr-sedlen var en dårlig ide, og forstår ikke, hvorfor man har valgt at gøre dem værdiløse – man kunne have gjort som EU, da de udfasede 500 euro-sedlen, der stadig er gangbar men inddrages efterhånden som de rammer bankerne.
Ved at gøre 1000 kr sedlerne værdiløse med et slag, vil der uvægerligt opstå tragedier i form af tab: Har du husket at tjekke dine slægtningens lofter og pengeskabe – især dem, der er oppe i årene?

Det store tyveri
Herunder en liste over nogen af de artikler vi har skrevet om emmet:

VI MANGLER 5,6 MILLIARDER
1000 kr seddel? Så skal du købe for mindst 250 kr
Fremtidens ‘kriminelle kontanter’?
Butikkerne klager med skal tage imod dem
ECB til nationalbanken: Pas godt på kontanterne!
Danmarkshistoriens største tyveri

/0 Kommentarer/af

Bevar Kontanter i ALTINGET: Få styr på beredskabet!

Jeg har skrevet et indlæg i Altinget om kontanternes rolle i forhold til beredskab – med udgangspunkt i strømafbrydelsen i Spanien, Portugal og Sydfrankrig, en ‘forstyrrelse’, der ramte så langt væk som i Grønland, hvor teleselskabet Tusass mistede forbindelsen til sit satellitområde.
Det vil være mere end naivt at forestille sig, at det bliver sidste gang, den slags sker. Men er vi klar til det?
Indlægget kan læses her: https://www.altinget.dk/artikel/sikkerhedskonsulent-stroemnedbrud-i-sydeuropa-viste-at-bevarelsen-af-kontanter-er-sikkerhedspolitik

Herunder et par screenshots fra situationen i Spanien og Portugal, da det stod værst til.

Den danske journalist Stephanie Surrugue var i Lissabon, da strømmen gik og har et godt råd: Rejs altid med Powerbank og Kontanter!

Herhjemme klamrer myndighederne sig til en ide om ‘off-line-dankortbetaling’ – men den slags kræver jo stadig strøm, og påstanden om, at ingen vil købe ind, hvis der ikke er strøm holder vist ikke i virkeligheden?

/0 Kommentarer/af

Hver tredie dansker er blevet digitalt svindlet – hvornår åbner bankerne kasser igen?

”Digital svindel er nærmest blevet en fast del af det at være borger og forbruger i 2025. Det er dybt problematisk, og noget vi ikke skal acceptere. Digital svindel kan dels ruinere mennesker og ødelægge deres liv, men mere generelt kan svindel erodere vores værdifulde tillid i samfundet. Derfor bliver vi også nødt til at tage digital svindel lige så alvorligt som anden kriminalitet, og håndtere det som den trussel det er, ” siger Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk, der sammen med Trygfonden står bag en ny undersøgelse af digital svindel.

33 procent svindlet!
Hver tredje i Danmark angiver at have været udsat for svindel. Og tre ud af fire, 75 procent,  har oplevet forsøg på digital svindel.
Det mest udbredte svindelnummer er ‘phishing’, hvor man narres til at udlevere oplysninger til svindlere, der så tager for sig af retterne på bankkontoen eller ved at købe ting i ens navn.
På tværs af svindelformer mister ofrene i gennemsnit 8180 kroner. De største tab sker imidlertid ved kærlighedssvindel, som 3 procent af hele befolkningen har været udsat for, med et angivet gennemsnitstab på hele 41.479 kroner.

Kærlighedssvindel er en sag for sig, men hvis nu bankerne gad have bemandede, åbne fillialer, der betjente deres egne kunder, inklusive sikre de kan hæve og indsætte kontanter og betale regninger på stedet, så er Bevar Kontanter rimelig sikre på, at den digitale svindel ville falde drastisk?

LINK TIL UNDERSØGELSEN HER: https://taenk.dk/presse/hver-tredje-borger-er-blevet-digitalt-svindlet

/0 Kommentarer/af