– Hvis vi ser på 1000 kr sedlen, der har vi fået mere end 15 milliarder ind på 9 måneder, og mangler 5,6 milliarder, siger Niels Kaas, hovedkasserer i Nationalbanken til Bevar Kontanter, der indrømmer, det går lidt langsommere med alle de andre sedler, der skal ombyttes inden den 31 maj 2025.
Bevar Kontanter mødte hovedkassereren i Nationalbankens midlertidige hovedkvarter på Langelinie i anledning af præsentationen af de nye sedler. Vi bringer hele interviewet med ham her, let redigeret – du kan også lytte til det herover:
BEVAR KONTANTER(BK): Vi er jo her i dag på grund af, hvad bevar kontanter i hvert fald kalder en glædens dag, nemlig at der kommer en ny seddelserie. Men du står blandt andet også for, at der er en helt del gamle seddelserie, der skal væk. Hvordan går det med det?
NIELS KAAS(NK): Altså, det kommer lidt an på, hvilke af sedlerne, vi kigger på. Hvis vi ser på 1000-kronersedlen, den nyeste, så går det faktisk ret fint med at få den ind. Der har vi fået mere end 15 milliarder ind her på de første ni måneder, hvor indkaldelsen har været i gang. Og der resterer 5,6 milliarder, cirka. Det var opgørelsen fra august, og der kommer jo noget løbende ind. Og det hører vi sådan set køre forholdsvis gnidningsfrit derude. Der var lidt knas her i forhold med detail-handlen, og der kom så noget lovgivning ind der. Det er jo ikke noget, vi direkte er involveret i, men det vi kan se på tallene, det er, at der er kommet rigtig meget ind, og det synes vi jo er positivt, for vi har ikke en målsætning om, at alt skal ind, men desto mere, der kommer ind, betyder jo også, at det så rent faktisk har kunnet omveksles af de kanaler, der er.
Når vi så ser på de ældre sedler, så går det lidt langsommere. Det er jo fire seddelserier, vi er ved at udfase. Altså fra den serie, vi betegner som ombygningsserien, der blev produceret under besættelsen og så lanceret umiddelbart efter besættelsen, og så helt frem til 1997-serien, den med portrætter og kirkekunst på. Der går det lidt langsommere. Der udstår lige nu 2,89 milliarder. Og da vi startede, var der cirka 3,34 milliarder. Så der er kommet en lille halv milliard ind, siden vi startede. Og det meste af det, det er i 97-serien.
Nu bliver det lidt teknisk, men jeg tænker også, at hos Bevar Kontanter kan vi godt dykke ned i detaljerne. Og det er især 97-serien, vi har set, der er kommet ind. Og den har også samme format, altså størrelse, som vores nuværende serie. Den kan gå ind i ATM’er, (hæveautomater, red.) for eksempel. Altså alle ATM’er kan læse den serie.
Men når vi så ser længere tilbage, så går det lidt mere sløvt. Jeg kan selvfølgelig sige, at de alle de serier, altså 1944-serien, ombygningsserien og 52-serien, den, hvor der blandt andet er H.C. Andersen på osv., der udstår der heller ikke særlig meget.
Det er meget lidt, vi kan se på vores balance, der burde være derude, og der er vi nok snarere ude i, at det minder om noget, der måske er gået tabt, eller ligger i samlemapper Det er jo altså sedler, der næsten har været på gaden i 80 år, så det er lang tid. Men når vi så ser på 72-serien, så udstår der i dag 800 millioner, og så bliver det lidt sværere at vurdere. Er det så fordi det ligger i reoler, eller bankbøger, eller bankbokse, eller er det fordi det er samlerobjekter, eller er de også gået tabt? Det lyder jo selvfølgelig meget, altså 800 millioner kroner, det er mange penge, men det var også en serie, der var på gaden i rigtig mange år, fra 72 til 97, så på den måde, hvis man spreder det ud på den måde, så er det jo ikke så mange sedler, hvor der også kan være sket rigtig, rigtig meget undervejs. Men vi håber selvfølgelig, at der kommer mere ind af det. Også 97-serien, hvor der altså lige nu udestår 1,8 milliarder. Så der håber vi også, at der kommer en del af det tilbage.
BK: Hvis vi tager det folkeoplysningsmæssige i det, så kan man sige, at alt du har i kontanter, som er ældre end 2009, det bliver værdiløst efter den 31. maj til 2025, hvis jeg har forstået det rigtigt?
NK: De sedler, der ikke er 50, 100, 200, 500 kroner sedler fra den nye seddelserie, alle dem med broer og oldtidsfund som motiver, de ophører med at være et lovligt betalingsmiddel fra den 31 maj 2025. Fra den 31. maj 2025 frem, så kan man ikke længere bruge dem, som man kan i dag. Og det er vigtigt, at alle ved det. Og det er også derfor, vi sender de her borger-breve ud til alle borgere. Alle over 15 år modtager et brev i e-boks og dem, der er undtaget for e-box eller digital post, de modtager et fysisk brev. Så det er en ret omfattende kampagne, vi har sat gang i nu. Og det er netop for at sikre, at folk er opmærksomme på de her datoer her.
BK: Den her nye serie af penge, der kommer, kan du fortælle lidt om, hvor stor bliver den?
Hvor mange penge bliver der trykt penge for?
NK: Det er et rigtig godt spørgsmål, fordi lige nu kan vi jo se, at måden vi bruger kontanter på udvikler sig. Og de kontanter, vi sender på gaden, det er simpelthen rent efterspørgselsdrevet. altså det vil sige, vi er klar til at sende de kontanter ud, der skal bruges derude. Men det har ændret sig over de seneste par år, og det kommer også til at ændre sig frem mod 20-28, forventer vi. Det er jo så lidt at kigge i krystalkuglen, det er svært. Og der skal vi over de næste par år begynde at spore os ind på, hvor meget skal vi producere, for at kunne understøtte de betalinger, der skal foretages med kontanter på det tidspunkt.
Lige nu, hvis vi ser på de sedler, der udgør den her 50, 100, 200, 500 kroner seddel i den nuværende serie, så er det cirka 150 millioner styk, der er derude.
Om det så også er det, vi skal producere for at kunne lancere en ny seddel-serie til den tid, det er et godt spørgsmål, men det vil tiden vise.
BK: De penge, som jeg nu render rundt med i lommen, almindelige kontanter, for eksempel en 500-kr seddel, som er efter 2009, af den her serie, kan jeg regne med, at den bliver ved med at gælde?
NK: Vi forventer at den nye seddelserie, den vil vi lancere ved det, vi også betegner som en pengeombytning. Det vil sige, at når den bliver lanceret, så vil der være en periode, hvor begge serier kører parallelt, og så vil der være en skæringsdato, hvor det kun vil være den nye serie, der så er lovligt betalingsmiddel fremadrettet.
Præcis hvornår og hvordan, og om det er alle sedler på en gang, eller om det er to sedler ad gangen, vi lancerer, det har vi ikke planlagt endnu. Men det er simpelthen vores primære fokus, det at sikre, at kontanter også er et sikkert betalingsmiddel fremadrettet. Og det er derfor, vi vil sikre, at man kun har én gyldig seddelserie. Det er det, vi gerne vil over i også med de kommende nye sedler. Så når vi implementerer den nyeste sikkerhedsteknologi i de her sedler, så er det for at sikre, at vi på sigt også har et sikkert betalingsmiddel.
Men altså: Kun EN serie af sedler, der er lovligt betalingsmiddel.
BK: Så vi får en ny pengeombytning om ikke alt for længe?
NK: Ja, af de resterende sedler. Nu er vi i gang med at udfase 1000-krone-sedlen og at indkalde de ældre sedler, og så i 2028, der skal der ske en udfasning af 2009-serien, med henblik på, at det så er den nye serie, og den så kommer til at hedde 2028-serien. Der håber vi, at hvis planen kører, som den skal, at 2028-serien derfra, så bliver det lovlige betalingsmiddel fremadrettet.
BK: Kunne man forestille sig, at man lavede den her næste pengeombygning på samme måde, som man fx har gjort med de store eurosedler, nemlig at sige, at man bare inddrager dem efterhånden, som de kommer ind, i stedet for at lave en decideret ombygning?
NK: Altså de nærmere betingelser for den kommende pengeombygning har vi ikke fastlagt endnu, og der kan være mange scenarier i spil, og måder, man kan gribe det an på. Det vi lige nu påtænker, det er at lave en ombygning, hvor der så vil være en periode, hvor man, ligesom den her indkaldelse her, skal have håndteret det, altså brugt dem som betalingsmiddel, sat dem ind på sin konto, eller vekslet på anden vis, og så få det gjort inden de her skæringsdatoer her.
Og grunden til, at vi synes, det er en god idé, det er simpelthen det her med, altså det er sikkerheden i betalingsmidlet. Altså fordi hvis du har en seddel som i princippet kan have en værdi, eller du er i tvivl om, hvor den har en værdi, så kan det måske skabe nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til, hvordan borgerne kan bruge sedlerne. Så det er primært for at sikre, at der er den her sikkerhed i, at de kontanter, du har i lommen, dem er du sikker på, at du også kan bruge, og du er sikker på, at det har en værdi, så du kan sætte dem ind på din konto, hvis du vil det.
BK: Men det bliver et problem, hvis man for eksempel godt kan lide at stable 500 krone-sedler oven på hinanden, for at købe en eller anden større ting på et eller andet tidspunkt, hvis de ligesom skal byttes om en gang hvert fjerde år?
NK: Altså, jeg kan sige, at det ikke bliver hver fjerde år, for så hurtigt kan vi ikke gøre det. Man kan også sige, at hvis man ser historisk, så har vi den serie, vi har nu, den er fra 2009. Når vi så kommer til at udskifte den, så er det cirka 20 år, den kommer til at have været på gaden.
Og det er inden for seddelproduktion, så er der mange andre lande, der også kører det på den måde. Man kunne næsten gå så vidt som at sige, at der er i andre lande, hvor man gør det mere, altså gør det oftere, men det har også noget at gøre med, hvordan bruger man kontanter i de pågældende lande. Så ja, man skal være opmærksom på, at det kommer til at ske der, men det er så heller ikke noget, vi forventer at gøre igen fire år efter. Så der vil selvfølgelig være, at man skal have tillid til de kontanter, man har, og man skal også kunne have tillid til, at man kan bruge dem.
NK: Det var fordi, jeg tænkte, at den sidste pengeombygning, vi havde i Danmark, det var så vidt, jeg husker, 1945. Det er længe siden, og nu kommer der så bare en ordentlig bunke lige i træk?
NK: Jamen altså, det er jo det, vi er opmærksomme på. Da man lancerede ombytningsserien, som den hedder, fordi den skulle facilitere en pengeombygning der i 1945, umiddelbart efter 2. verdenskrigen, så blev den lanceret meget hurtigt, og det var for at rydde op i pengemarkedet, og den økonomi, der var opstået under 2. verdenskrig. Der kan vi sige, at i dag har vi jo nogle helt andre hensyn, og vi er jo også opmærksomme på, at man har ikke lavet en pengeombygning i Danmark siden dengang. Det var faktisk også detfor vi besluttede os for at starte med at indkalde de ældre sedler, og udfase 1000-kronersedlerne, for at tage det lidt i bider, så at sige.
Så nu er der opmærksomhed på, at de ældre sædler, de ophører som lovlig betalingsmiddel, 1000-kronersædlene udfaser vi, og så forbereder vi en pengeombygning senere. Det er netop også for at sikre at der er meget opmærksomhed på det, en forståelse af, hvad der skal ske, hvornår. Jeg vil spå, at der er nogle specifikke detaljer for pengeombygningen, der ikke er planlagt endnu, men der kommer der mere information i god tid. Men selvfølgelig er det vigtigt allerede nu at fremhæve, at det kommer til at ske, så man er bevidst omkring det. Det er netop for at undgå, at det ikke bliver sådan en pludselig øvelse, hvor det nu sker fra den ene dag til den anden. Det har vi ikke nogen interesse i i hvert fald.
BK: Der er jo nogle onde konspirationsteoretikere, der siger, at den eneste grund til det her, det sker, det er fordi, at man fra statens og Nationalbankens side ønsker at få ramt på alle de her sorte kriminelle penge, der ligger og flyder derude. Dem skal i ligesom have ryddet op i, ved at man udfaser alle de her penge, så de ligesom kommer ud af systemet. Er der noget om det?
NK: Vores perspektiv, eller vores hensyn i forhold til både den indkaldelse, vi har gang i, og udfasing af 1000-krone-sedlen, det er alene baseret på den måde, vi bruger kontanter, altså den rolle, kontanter spiller i samfundet i dag, altså i sin helhed. Og det er der, vi kan se, at de ældre serier, det er uhensigtsmæssigt, synes vi, at du kan have en seddel fra 1945 – den er utrolig flot, vil jeg sige, og den er stor og imponerende – der har pålydende værdi af 500 kroner, og så kan du have en seddel ved siden af fra den nyeste serie, serie 2009, der også har pålydende værdi af 500 kroner, og i princippet har de samme værdi, men de finder vidt forskellige anvendelsesmuligheder. Altså det vil sige, at den seddel fra 1945, altså jeg tror ikke, du kan gå ned i Netto og overbevise den 16-årige kassemedarbejder om hun eller han skal tage imod den. Det synes vi er uhensigtsmæssigt, når der er tale om et betalingsmiddel, der skal være effektivt, også for dem, der bruger det. Tusindkronsedlerne skiftes simpelthen fordi, at vi også kan se at den måde, vi betaler med kontanter på, altså vi betaler mindre med kontanter, end vi har gjort tidligere. Der er stadig 10% af de fysiske betalinger, der foregår med kontanter, viser vores seneste analyse. Men det er dog væsentligt mindre, end det har været før. Og værdien af de betalinger, vi udfører med kontanter, er nu på et niveau, hvor 90 procent af de betalinger, der foretages med kontanter, har en værdi under 500 kroner. Og det var det hensyn, vi lagde for os, at i lyset af den udvikling, der har været i den måde, vi bruger kontanter på, så ser vi ikke længere et behov for at have en 1000 krone-seddel. Så har der været andre hensyn også, fra andre myndigheder, der har kompetencer inden for hvidvask. Vi har også hørt fra detailhandlen, de har haft nogle betragtninger på det her med, at når det er mindre beløb, og man kan betale med en stor seddel, så genererer det en byttepengeproblemstilling for dem. Og det er jo selvfølgelig noget, vi også har lyttet til, men det har ikke været vores primære argument. Det har simpelthen været at den her måde, vi bruger kontanter på derude, der har ændret sig.
