En genbrugsbutik på Orø har nu fået politiets ord for, de godt må bruge de 622.000 kr i kontanter, de fik indleveret i en pose.
Fundet af pengene har været det store samtaleemne på Orø, men foreningens medlemmer har været tilbageholdende med at fortælle om det, fordi de var i tvivl om, hvorfor pengene var havnet blandt de indleverede effekter i genbrugsbutikken.
– Da jeg rydder op på en hylde på lageret, finder jeg en pose med en masse pengesedler i bundter. Jeg blev meget overrasket, og først troede jeg, det var matadorpenge, siger Maja Søe Gustafson til DR.
Foreningen ‘ Genskabet’, der driver genbrugsbutikken, afleverede i første omgang pengene til politiet, der derefter sendte efterlysninger ud om, hvorvidt nogen var kommet til at smide penge til genbrug ved en fejl.
Da ingen har reageret har foreningen nu fået lov at bruge alle pengene!
– Intet taler imod, at foreningen kan beholde pengene. Flere har henvendt sig, men der er ingen grund til at tro, at pengene tilhører nogen andre, siger kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Thomas Kristensen.
Maja Søe Gustafson siger:
– Jeg tror, det er en gave fra universet.

LÆS HELE HISTORIEN HER: https://www.dr.dk/nyheder/indland/genbrugsbutik-paa-oe-maa-beholde-622000-kroner-de-fandt-blandt-indleverede-ting

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *