KOMMENTAR: Kontanter er vigtige – også i krisetider

Af Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen

SikkerhedsBranchen har længe slået på tromme for, at vi burde skele til vores nabolande, for eksempel Sverige, hvor man i flere år har haft pjecen ”Om krisen eller kriget kommer”. Heri står skrevet en lang række opfordringer til, hvad svenskerne skal sørge for at forberede sig på, inden en krisesituation opstår – for eksempel at have kontanter liggende i det tilfælde, at de elektroniske betalingssystemer ikke fungerer.

I sommers skete der så endelig noget herhjemme. Beredskabsstyrelsen udgav pjecen ”Forberedt på kriser”, hvor det fremgår, at myndighederne nu anbefaler, at hver husstand skal kunne klare sig i tre døgn, i det tilfælde en krise skulle ramme et lokalområde eller måske hele landet. I de kommende uger bliver pjecen så sendt ud til alle danskere.

Formålet er naturligvis, at hvis du og jeg sørger for at være forberedte, og på den måde tager vare på os selv, så kan myndighederne koncentrere sig om dem, der virkelig har behov for hjælp – og ikke mindst bruge kræfterne på at få samfundet tilbage på fode igen.

I den danske pjece gør myndighederne det også klart, at det er en god idé at have kontanter i form af mønter og små sedler liggende. Som ihærdig forkæmper for bevarelsen af kontanter, glæder det naturligvis os i SikkerhedsBranchen, at kontanter er på listen over myndighedernes anbefalinger. Usikre tider betyder, at det er nødvendigt med et stærkt beredskab, og vi mener, at kontanterne er en vigtig brik i sådan et beredskab.

Derfor er det også vigtigt at påpege, at hvis kontanter skal være en gangbar valuta i krisetider, så er det nødvendigt, at kontanter også er en naturlig del af hverdagen – ellers virker det ikke i en kritisk situation. Derfor er det en god idé, at man har hævet de penge, man kan få brug for, inden en krisesituation opstår, så alle ikke skal kæmpe om at komme til ved hæveautomaterne.

Vi arbejder på at gøre politikerne opmærksomme på, at når de fortsætter med at gøre det lovligt flere og flere steder ikke at tage imod kontanter, er de i praksis med til at afskaffe kontanterne og dermed gøre samfundet mindre robust. Der er også mennesker, som ikke kan klare sig uden kontanter, og mange der bare ønsker at bruge kontanter hele tiden eller en gang imellem. Dem lader vi også i stikken. Vi kan alle blive afhængige af kontanter, så hjælp os med at bevare dem.

Link til SikkerhedsBranchen

/2 Kommentarer/af

Nationalbanken trækker i land: Betalingskort er ikke klar til 10 dage offline

”På sigt vil vi også gerne forlænge beredskabet til at virke i mindst syv dage. Men allerede i dag kan selv de travleste butikker i dagligvarehandlen lagre offline-transaktioner i deres betalingsterminaler, så de kan klare en normal kortomsætning i to til tre dage uden internetforbindelse,” siger Per Callesen fra Nationalbanken’
Det skriver nationalbanken i en pressemeddelelse fra juli måned, der er druknet lidt i sommerferierne, 
Her fortæller de om Betalingsrådets arbejde med at få danskernes kreditkort til at kunne bruges off-line i syv dage under et stort cyberangreb eller andet, der bringer vores digitale liv offline, men det er altså et beredskab, man endnu er langt fra at opnå.
Det var ellers helt andre, kort-optimistiske toner, der blev slået an da samme nationalbank i sin tid præsenterede sin rapport om ‘Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter’ 
I rapporten fra november sidste år, hedder det ikke bare at danskerne kan klare sig i syv dage, men nærmest uproblematisk i 10! Det har man fra en anden rapport(ja, der er mange!), hvor der skrives: ‘En offline-betaling foretages som en almindelig kortbetaling og kræver derfor blot, at man bruger et fysisk betalingskort og indtaster en pinkode. Selvom der er begrænsninger i brugen af offline-kortbetalinger, vil de fleste danske borgere kunne opretholde et basalt forbrug i ca. 10 dage med et betalingskort. Det er dog vigtigt, at borgerne tilpasser deres forbrug til livsfornødenheder i en situation, hvor det er nødvendigt at foretage offline-kortbetalinger’
LINK: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/offline-kortbetalinger-som-betalingsberedskab
Så hvor blev alle de bekymringsfrie 10 dage af? De er nu reduceret til 2-3 dage, omend Betalingsrådet naturligvis arbejder på sagen, som man kan læse i endnu en rapport fra juli måned.
Og hvad er de så nået frem til?
Well. For det første er målet, de ti dage skruet ned til ‘en uges tid’. Og dernæst er det ikke ALLE butikker, man skal kunne købe offline i – det bliver kun supermarkeder og apoteker.
‘Betalingsrådet har særligt fokus på, at kortbetalingsberedskabet som minimum virker i mindst en uge i butikkerne i de landsdækkende dagligvarekæder og på apotekerne”.
Og så er der jo en enorm lang liste over virksomheder og institutioner, der forventes at arbejde sammen, gnidningsløst og præsist, uden at det konkretiseres hvordan og indtil det er sket, taler vi altså stadig kun om de to-tre dage, som Per Callesen nævner i pressemeddelelsen.

I status-rapporten nævnes en række af de problemer, som vi her på Bevar Kontanter har talt om siden sidste år: Ikke alle kort kan bruges offline, bankerne vil ikke fortælle hvor meget du kan hæve og det er meget forskelligt, der er uklarhed om hvem der skal betale hvis nu kunderne ikke har penge på kontoen og har betalt offline og så er der det med hvor mange betalinger et system kan håndtere offline – noget man ‘opfordrer’ supermarkederne til at gøre noget ved, ‘senest hvis de skal have nye terminaler.
Nogen løsninger ligger altså ikke lige for, omend der optimistisk tales om ‘udgangen af 2024’.
Det vil vi se før vi tror det.

Vi anfægter også stadig og i den grad Nationalbankens bizarre nysprog når de siger at:  ‘Den faldende brug af kontanter synes at være udtryk for, at borgerne i høj grad fravælger kontanter, selvom de har både ret til og mulighed for at betale med dem’ – en konklusion, der var baseret på at vi efterspørger kontanter mindre, selvom vi her på Bevar Kontanter mener, det forholder sig anderledes: Vi kan ikke komme til at bruge kontanter, fordi banker lægger os hindringer i vejen og ikke understøtter dem og netop anfægter vores ret til at bruge dem og i den grad vore muligheder.
Måske ville det være en god ide for betalingsrådet at se på, hvordan man sørgede for at vi havde adgang til og mulighed for at bruge kontanter i de der ti dage, i stedet for at insistere på at gå over åen efter vand.
Og jo, vi er da sikre på, at betalingskort kan være et godt supplement til kontanterne under krig og krise. Så længe de virker.

 

/1 Kommentar/af

VISA VS. DANKORT: BEGGE hader kontanter – og elsker dine data

cashback visa

Visas App giver dem adgang til dine indkøbsdata..

Dagbladet Politiken rapporterer at der – igen – er udbrudt krig mellem VISA og Dankort.
Kampen står i disse dage om det såkaldte ‘CASHBACK’-system, hvor VISA tilbyder ‘rabatter’ mod adgang til dine data – du får en lille procentdel af dit køb tilbage – tilgengæld lover du så at holde dig fra Dankort OG så har du samtidig givet VISA adgang til alle dine indkøb via en app.

Vodka og smøger?
Nu ved VISA hvad du har købt og hvor meget af det, lige fra hygiejnebind til vodka og cigaretter, oplysninger der tegner dig som person og som kan bruges til at forudsige hvad dine næste indkøb kommer til at være og om du er kreditværdig og skal have lov at låne flere penge i banken, hvad du skal betale for dine forsikringer osv. osv. Du bliver kort sagt ‘profileret’ og puttet i en bestemt kasse, der kan noget – og IKKE kan noget andet.
Læs selv deres persondatapolitik her: https://cashbackmedvisa.dk/persondatapolitik/
Du skal i øvrigt ikke lade dig narre af udstrykket ‘pseudonymiseret’ – det betyder på ingen måde, at dine data ikke kan spores tilbage til dig – kun at systemerne reducerer dig til et nummer i stedet for et navn…
CASHBACK er derfor alt andet end ‘penge tilbage’, det er en lille bitte betaling for at du afleverer en stor del af dig selv, værdifulde informationer til marketing og manipulation.

Priser udvandes
»Jo flere forskellige rabatter, ordninger og cashback-programmer der findes, jo sværere bliver det at gennemskue for forbrugeren, hvad en god pris er. Og her er det endnu sværere, fordi tilbuddene kan være komplicerede at forstå«, siger Rolf Høymann Olsen fra Forbrugerrådet Tænk til Politiken.
Ifølge Politikens artikel, der også har den allestedsnærværende kontant-bekæmper Jan Damsgaard fra CBS på kildelisten, ja så skal man være klar over, at det her ‘truer DANKORTET’ – og dermed butikkerne.
»Derfor: Når flere benytter Visa-kort, bliver det dyrere for butikkerne, og så stiger priserne. Det er forbrugerne, der kommer til at betale i sidste ende«, siger Jan Damsgaard til Politiken.

Imod kontanter
Herfra Bevar Kontanter ser vi det hele lidt anderledes. For selvom Dankortet er billigere for butikkerne at bruge, så er der altså stadig ikke tale om et DANSK kort. Det en del af NEXI, et italiensk, paneuropæisk FIN-tech-firma, der så også ejer Dankortet, NEXI har en agenda: De vil have et kontantløst Europa med kun digitale betalinger – og de siger det ligeud: Læs linket her: https://www.nexigroup.com/en/group/overview/
Dermed er både Dankort og VISA i virkeligheden i samme båd – og den båd, den har ikke nogen kontanter ombord.
Og bankerne elsker det – Jyske Bank, Nordea og Arbejdernes Landsbank reklamerer højlydt for Cashback via VISA.
Så mon ikke Dankortet også går cashback – om lidt?
De skal vel være også være med i datafesten?

Du kan tilgengæld melde dig ud: Brug dine kontanter.

/0 Kommentarer/af

NY FORSKNING: Brug kontanter og spar penge

Hvis du skulle have glemt det eller troet det var en myte, så kommer der her noget ny forskning, der beviser det: Hvis du betaler kontant, bruger du færre penge, end hvis du betaler digitalt.
Det danske videnskabssite videnskab.dk har gennemgået en stor australsk undersøgelse(klik her for artikel)  der blandt andet konkludere at:
‘Vores seneste forskning giver et godt råd til alle, der ønsker at spare penge: Hav flere kontanter på dig!
Med udgangspunkt i kilder fra både forskningen og industrien kombinerede vores forskerhold resultaterne fra mere end 40 års forskning om forbrugeradfærd og betalingsmetoder i et stort datasæt.
Datamængden spænder over 71 forskningsartikler, 17 lande og mere end 11.000 deltagere.
Avancerede metaanalyseteknikker gjorde det muligt for os i fællesskab at analysere resultaterne fra alle disse tidligere studier og igen gennemgå deres fund.
Vi fandt, at kontantløse betalinger faktisk var forbundet med et større forbrug af penge sammenlignet med kontantbetalinger, hvilket i forskningslitteraturen kaldes ‘den kontantløse effekt’.
Den kontantløse effekt var konsekvent på tværs af alle andre betalingsmetoder i datasættet.’

GØR ONDT
Forskerne fandt endnu et interessant fænomen ved brugen af kontanter: Det føles fysisk ubehageligt at skille sig af med dem!
‘Den førende teori til at forklare denne effekt er forskellen på, hvor ‘ondt det gør at betale’, som er et koncept, der først dukkede op i 1996, og som beskriver de følelser, vi har, når vi bruger penge.
Vores valg af betalingsmetode kan påvirke ‘smerteniveauet’.
Når vi betaler med kontanter, skal vi fysisk tælle sedler og mønter og så aflevere dem. Mennesker forsøger altid at undgå tab, og betaling med kontanter betyder, at vi fysisk mister en håndgribelig genstand.
Omvendt skal der ikke afleveres noget, når vi betaler kontantløst. Vi mister ikke noget håndgribeligt ved at swipe eller taste kortnummeret, så det føles mindre smertefuldt’, skriver altså videnskab.dk.

 

GOD SOMMER! OG HUSK AT HÆVE KONTANTER, SÅ SPARER DU OGSÅ PENGE!

/5 Kommentarer/af

KONTANTLØST SVERIGE ER BLEVET ET KRIMINELT SLARAFFENLAND

Et af banker og staters argumenter for et kontantløst samfund har længe været, at det ville mindske kriminaliteten. Men Sverige har været så godt som kontant-løst i mange år. Og kriminaliteten er steget voldsomt, skriver Fortune.

– Sverige er idag et ‘Silicon Valley for kriminelle startups’, siger Daniel Larson, svensk anklager i sager om økonomisk kriminalitet, til Fortune i en artikel med titlen: ‘Why going cashless has turned Sweden from one of the safest countries into a high-crime nation’

Det man taler mest i om Sverige er antallet af skuddrab. Det er tredoblet mellem 2012 og 2022, men Daniel Larson understreger, at det er digital, økonomisk svindel, der understøtter banderne og medfører mange af de konflikter, det udløser skyderierne.

Fra røveri til digital svindel
Sveriges skifte til elektroniske penge startede efter lang række væbnede røverier i 199oerne og i 2022 er det kun 8 procent af svenskerne, der har brugt kontanter til at betale deres seneste indkøb med. Sverige har ikke en kontantpligt som vi har i Danmark og mange butikker og offentlige institutioner nægter simpelthen at tage imod kontanter.
Svenskerne har også det laveste antal hæveautomater per indbygger i hele Europa.
I stedet for væbnede røverier, har de kriminelle formået at bruge den svenske digitale infrastruktur til at plyndre borgere i hidtil uset omfang. I 2023 blev der svindlet for 1200 milliarder svenske kroner, og politiet anslår, at digital kriminalitet udgør op til 2,5 procent af Sveriges BNP!
Det foregår med blandt andet med phising-mails, hvor man lokker folk til at opgive deres identitetsoplysninger og derefter overføre store summer fra ofrenes konti til sin egen.

BankID
Det største problem kommer angiveligt fra det svenske BankID, en slags mitID styret af bankerne, som bruges til alting – også til at starte virksomheder. Planen er, at det på længere sigt skal være et officielt digitalt ID. Kriminelle bruger BankID til at oprette falske firmaer og hvidvaske kriminelle indtægter og bruger så bagefter disse firmaer til at kræve sociale ydelser.
– Det betyder, at man kan lave profit på kriminalitet og så bagefter få en pension baseret på den indtægt, siger den svenske anklager, Larson.
Svindel med velfærdsydelser er fordoblet på 1o år – fra under 9000 sager i 2014 til over 23.000 i 2023.

 

/0 Kommentarer/af

HALL OF SHAME 3: Haslev Festdage og (stor set)alle andre musikfestivaler

,

For nogen tid siden, åbnede erhvervsministeriet for, at ‘midlertidige arrangementer’ ikke behøvede at overholde kontantpligten og det har det meste af festival-danmark desværre taget som en opfordring.
‘Haslev Festdage vil i 2024 ikke længere modtage kontanter som betalingsmiddel, en beslutning taget i tråd med mange andre festivaler. Fra i år vil det derfor ikke være muligt at betale med kontanter i festivalens barer og boder. Initiativet er indført for at sikre en hurtigere betjening og større tryghed blandt de frivillige’, skriver de og tilføjer at ‘kontaktløs betaling via ur eller telefon’ samt Dankort, VISA/Dankort, Mastercard, Apple Pay og Google Pay kan bruges. MobilePay vil dog ikke være en mulighed’.

BØVLET
Når Haslev Festdage vælger denne løsning er det selvfølgelig fordi det er en lille smule nemmere. Fordi de frivillige ikke skal tage imod kontanter og sørge for at tælle dem op og bagefter have det hele urimelige bøvl, der er med at få dem indsat i en eller anden automat – bankerne tager jo ikke længere imod med mennesker, for trods milliardoverskud foretrækker de, at vi sidder hjemme foran netbank og kun gør ting, der består af data.
Men måske skal tingene være en lille smule bøvlede engang imellem?

GREN AF TRÆET
For når Haslev Festdage og Roskildefestival og Samsø Festivalen og Heartland gør det til en fælles politik ikke at ville røre ved virkelige penge, så er det med til at save endnu en gren af det efterhånden ret afpillede træ som kontanter er.
Heartland har sågar lavet et samarbejde med Nordea, hvor man kunne vinde billetter i en quiz – om kontantløshed og på Roskilde er kontantløs simpelthen standart. Kan være et billede af tekst, der siger "17.43 Heartland konkurrenceregler Nord... wwW nordea. www.nordea.d dk 93% Nordea Seg Menu Heartland er en kontantlos festival. Hvordan vil du betale pả Heartland Festival 2024? * Vaelg... Apple Pay/Google Pay/ Samsung Pay MobilePay Wearables Jeg betaler med lidt af det hele Telefonnr. Deltagikonkurrencen Deltag konkurrencen w......e"
Haslev Festdage har dog i modsætning til Roskilde og Heartland taget lidt hensyn til kontant-brugerne. Man kan nemlig indbetale kontanter på et armbånd lige udenfor festivalpladsen og de penge man evt. har indbetalt for meget kan tilbagebetales. Også i kontanter . på den lokale kro.

KONTANTLØS KONTANTVENLIG?
Haslev Festdage er i virkeligheden progressive, når det skal være kontantløst: De anerkender at det er et behov at bruge kontanter og anviser en menneskelig løsning.
‘Selvom Haslev Festdage går kontantløs, er det dog stadig muligt at bruge kontanterne. Du har mulighed for at få indsat dine kontanter på et værdikort eller et armbånd med chip, som du kan betale med i vores barer og boder på festivalpladsen.
Henvend dig i billetvognen ved indgangen og få indsat det ønskede beløb på et værdikort eller armbånd. Her kan du også tanke op, hvis det bliver nødvendigt.’

Kender du en festival, hvor de stadig tager kontanter? Skriv en kommentar!

/2 Kommentarer/af

BEREDSKAB: Offline Dankort vs Kontanter?

Bevar Kontanter var på Folkemødet på Bornholm for at deltage i Nationalbankens debat ‘Hvad skal vi med kontanter i fremtiden?‘, noget jeg, Anders Kjærulff, naturligvis havde en hel del bud på.
Udgangspunktet for debatten var Nationalbankens rapport, ‘Kontanters rolle i et samfund med et lavt forbrug af kontanter’ og jeg var, ikke overraskende, stærkt uenig i to af Nationalbankens anbefalinger: ‘Det kan give mening at lempe kontantpligten for at understøtte sikre og effektive betalinger’ og ‘Der er ikke et aktuelt behov for at fastsætte en egentlig forpligtelse for banker i forhold til kontanter’.

UDBUD ELLER EFTERSPØRGSEL?
Når jeg er dybt uenig i de anbefalinger, er det fordi hele rapporten er baseret på påstanden om, at der er faldende efterspørgsel efter kontanter – jeg mener, der er faldende udbud af dem og at det er muligheden for at bruge dem uden at blive mistænkeliggjort, der er problemet. Jo flere steder man ikke kan bruge kontanter, og jo sværere bankerne gør det at komme af med dem igen, des færre bruger vi naturligvis. Og med seneste tone af indirekte kriminalisering af kontantbrugere, bliver det jo ikke nemmere.
Og hvad angår bankerne, ja, så mener jeg naturligvis man kan stille krav til dem som virksomheder, der har eneret på alle ydelser fra staten og som vi skal benytte for at få en nemkonto. Netop DE har en særlig forpligtigelse for at opretholde en infrastruktur omkring kontanter, men det gør de ikke. Tværtimod. Der er et gigantisk rum for forbedringer i et land, hvor vi nu er nede på 3(!) fysisk åbne bankfilialer, der kan modtage kontanter, hvor over 20 procent af befolkningen har over 2 km til en hæveautomat og hvor antallet af de sidste er faldet med 20 procent de sidste par år! Bankerne burde minimum sikre kassebetjening i alle større byer.

KONTANTER OGSÅ I FREMTIDEN
Panelet på folkemødet bestod af Niels Kaas, Nationalbanken, Henrik Sedenmark, Dansk Erhverv, Louise Kambjerre Scheel, Ældresagen og mig.
Alle var enige om, at kontanter også eksisterer i fremtiden, det er jeg personligt glad for, men så hørte enigheden også op. For Dansk Erhverv ønsker at ophæve/ændre kontantpligten, så det bliver frivilligt for butikkerne om de vil modtage kontanter. Danske Erhverv har til lejligheden opfundet det tilsyneladende aktivistiske slogan: ‘Ja til kontanter, nej til tvang’, der altså dækker over, at Danske Erhverv dermed vil begrænse vores muligheder for at bruge kontanter i de butikker, der ikke gider modtage dem og som for nuværende er omfattet af kontantpligten.

BEREDSKAB
Men der hvor den største uenighed opstod var om beredskab og kontanternes rolle der. I lørdags udkom beredskabsstyrelsens råd omkring forberedelse til krise – læs dem her – og her har kontanterne heldigvis lige sneget sig med ind – som ‘evt. mønter eller små sedler i kontanter’.

Men Dansk Erhverv mener ikke kontanter har en rolle at spille der, i stedet skal vi satse på off-line kortbetalinger og det tror de så meget på, at jeg blev beskyldt for at komme med falske informationer, da jeg tillod mig, at tvivle på effektiviteten af off-line betalinger som beredskab, en løsning, der ikke er testet på landsplan endnu og som højst må betegnes som en mulighed med potentiale, indtil den er testet til bunds. Ikke at jeg har noget imod, at borgerne kan bruge kreditkort offline. Det er fint. Det bidrager altsammen.
Men jeg bliver bekymret, hvis det er eneste finacielle beredskab vi har og der er tvivl om, hvorvidt det virker.
Men det GØR det, måtte man forstå på Henrik Sedenmark, Dansk Erhverv, der var ganske oprevet over min tvivl, en tvivl jeg i den grad deler med formanden for IT-politisk forening, Jesper Lund, som mener offline er ubrugeligt som beredskab og som du kan høre her
– Rapporten vil ikke fortælle os, hvilke kort, der ikke virker offline. Og bankerne vil heller ikke. Så vi ved ikke engang om vores kort vil virke. Og ingen af de andre problemer er løst. Det virker simpelthen som om Nationalbanken ikke vil anerkende kontanter, og så går man til ekstremer og markedsfører det her i stedet, siger Jesper Lund, der samtidig konstaterer, at hvis det var kontanter, der blev brugt i stedet, ville tabs-problematikken f.eks. helt forsvinde.

Teorien bag nationalbankens rapport, der anbefaler offlineløsninger, har flere indbyggede problemer: Har du et Debet-kort virker offline-betaling ikke. (Mobile-pay, ApplePay og GooglePay kræver netforbindelse og dur slet ikke men det er jo heller ikke kreditkort).
Dankort, ihvertfald dem med chip, skulle være parat til offline, men hvorvidt VISA eller MASTER-card eller de andre udenlandske udbydere kan bruges, er meget afhængig af, hvilken bank du har dem igennem. Og så er der lige et ekstra problem: Du aner ikke, hvor meget du kan hæve offline, det vil bankerne nemlig ikke ud med, da det naturligvis kan misbruges. Det eneste man ved, er at beløbets størrelse afhænger direkte af din kreditværdighed. Nogen kan få meget – andre noget mindre. Nationalbanken opfordrer de banker, de ikke mener man kan forpligte på kontanter, til at tage deres samfundsansvar alvorligt og få lavet nogen aftaler om beløbsstørrelser, men der findes tilsyneladende ikke nogen endnu.
Og så er der selve infrastrukturen – alle butikker skal have en opdateret terminal, der kan behandle off-linebetalinger og har hukommelse nok til at gemme dem for alle kunder i de ti dage, som Nationalbanken mener det her skal kunne fungere.

STRØM ELLER IKKE STRØM
Nationalbanken nævner faktisk også, til allersidst, at kontanter kan bruges som beredskab. Men de har lavet en sær cirkel af et argument imod det: Fordi vi ikke har så mange kontanter på os som vi havde før i tiden, så vil hæveautomaterne bliver overbelastede og så vil det ikke virke.
Og så mener de ikke, vi vil købe noget ind, hvis der ikke er strøm – og nej, det kan man jo i hvertfald slet ikke med et off-line-dankort-beredskab.
Forestiller man sig et scenario, hvor strømmen er væk gennem bare et par døgn, kan jeg faktisk godt forestille mig, at borgerne gerne vil have adgang til noget, der ikke nødvendigvis behøver at ligge på køl. Og at de muligvis bare vil tage det, hvis de ikke kan betale.
Hvad angår adgangen til kontanterne, så er det naturligvis nemmere, hvis de er hævet i forvejen og gemt lidt væk, som f.eks. Rasmus Dahlberg fra Center for Samfundssikkerhed i Forsvarsakademiet gør det: Han har 1000 kr i sedler liggende i en værdiboks i sin kælder.
Hvor meget har du?

LÆS OGSÅ: Seks argumenter for kontanter!
LYT TIL JESPER LUND: Offline dankort-betaling er ubrugeligt som beredskab

HVOR MEGET MENER DU MAN SKAL HAVE LIGGENDE I KONTANTER TIL KRISETIDER? Skriv en kommentar!

 

/7 Kommentarer/af

Bankerne er ikke omfattet af kontantreglen?

Alle butikker og handlende skal overholde kontantreglen, der grundlæggende siger, at hvis en butik tager imod kort og andre elektroniske betalingsmidler, så skal de også tage imod kontanter.
Men der er en gruppe det ikke gælder for, det har erhvervsminister Morten Bødskov lige understreget i et svar til Pelle Dragsted fra enhedslisten, der stillede et ret interessant spørgsmål, nemlig om bankerne er forpligtigede til at tage imod mønter.

MEN, det er de ikke!

Basal konto
”Banker er forpligtet til at give deres kunder med en basal indlånskonto eller basal betalingskonto mulighed for bl.a. at indsætte kontanter, herunder mønter, i det omfang banken i forvejen udbyder dette til andre forbrugere. Det følger af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder og
lov om betalingskonti. Bankerne kan selv vælge, hvordan de vil sikre deres kunder denne ret.
Bankerne er derfor ikke forpligtet til at modtage kontanter i samtlige deres filialer eller oprette filialer tæt på deres kunder. En bank vil således kunne tilbyde dette via f.eks. en automat. Banken har ligeledes mulighed for at tage et rimeligt gebyr herfor.
Banker er derimod ikke omfattet af kontantreglen i lov om betalinger. Når en kunde indsætter sedler eller mønter på deres bankkonto, bliver der ikke foretaget en betaling som defineret i lov om betalinger. Kontantreglen finder derfor ikke anvendelse, når man indsætter kontanter på ens bankkonto’, lyder svaret fra Morten Bødskov.

Samme Bødskov konkluderer: På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at der er behov for at ændre lov om betalinger’.
Her hos Bevar Kontanter er vi mildt sagt ikke enige, og har svært ved at se, at det at man sætter kontanter ind i banken og ovenikøbet BETALER for det via diverse gebyrer, ikke er en ganske almindelig handel, der burde være omfattet af kontantreglen!

Læs svaret her: https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/eru/spm/252/svar/2053645/2876422.pdf

/0 Kommentarer/af

1000 kr-seddel? Så skal du købe for mindst 250 kr!

Så gav regeringen endnu en indrømmelse til Dansk Erhverv og supermarkederne, der som bekendt ikke kunne håndtere, at danskerne ville af med de 1000 kr-sedler, der bliver ugyldige 1. juni 2025.
Det var ellers hvad Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv lovede i 2023, da man annoncerede 1000 kr-sedlens død – der var styr på det, og man havde haft tid til at forberede sig.
Men det var der åbenbart ikke.

REMA-1000 har flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel’.
De fik back-up af blandt andet Danmarks Radio, der helt udokumenteret, kun på fornemmelser, påstod, at ‘detail-butikker bruges som hvidvaskecentraler’.

Folketinget hjælper
Men hvis vi skal være flinke, så kan man godt forstå det kan gøre ondt på nogen af de små handlende, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu: Vi er midt en pengeombytning, noget vi ikke har set siden anden verdenskrig, og det virker som om erhvervsministeriet og bankerne benytter lejligheden til at undergrave og kriminalisere brugen af kontanter som betalingsmiddel generelt.
Erhvervsministeriets Morten Bødskov skyndte sig at hjælpe, ikke kontantkunderne – men de butikker, som Brian Mikkelsen og Danske Erhverv siger, de repræsenterer.
Først ved at nedsætte maks. beløbet du må købe for kontanter med fra 20.000 kr til 15.000 kr.
Og nu er man så gået endnu et skridt videre i mikroreguleringen af kontanter: Fra den 4.6 2024 har det været sådan at, hvis du vil betale med en 1000 kr seddel, så skal du købe for mindst 250 kroner. Ellers kan butikkerne nægte at tage imod dem.

Mildnet – men stadig dum
L 169 er nu vedtaget – det er den, der hedder ‘Lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen)’.
Og jo, den er faktisk blevet mildnet lidt, den lov: Til at begynde med hed det nemlig at man skulle købe for over 500 kr – og det er altså nu endt på 250 kr – sandsynligvis som et resultat af høringssvar fra Forbrugerrådet og Ældresagen, der foreslog netop det, en nedsættelse af det mindste beløb man må købe for med en 1000 kr seddel.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (DD, LA, KF, DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hos Bevar Kontanter mener vi i den grad der er tale om mikromanagement af en – indtil videre – lovlig og legal pengeseddel, der ikke har været problemer med før. Nationalbanken har selv sagt, det går godt med at indsamle dem – så hvorfor lovgive?
Der ud over er det en helt unødvendig foranstaltning – supermarkederne kunne bare have bestilt flere byttepenge – kontantleverandørerne er klar og nej, det er langt fra så dyrt som Brian Mikkelsen og DE, påstår.

Læs den nye lov her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l169/20231_l169_som_vedtaget.pdf

Læs SikkerhedsBranchens høringssvar her: https://bevarkontanter.dk/sikkerhedsbranchen-i-skaber-tvivl-om-kontantreglen-igen/

/2 Kommentarer/af

HALL OF SHAME: Mariagerfjord Kommunes tekniske fix

,

‘I Mariagerfjord Kommune er brugen af kontanter på kommunale institutioner snart ved at være fortid. Bankernes serviceniveau for håndtering af kontanter bliver lavere og lavere, hvilket gør det sværere og sværere for kommunen at indlevere deres kontanter. Derudover kan det være besværligt og nogle gange også utrygt for kommunens medarbejdere at transportere store beløb hen til banken’, hedder det på KMDs hjemmeside.
Bevar Kontanter konstaterer, at selv digitaliseringsglade KMD er klar over, at problemet især ligger hos bankerne, hvis ‘serviceniveau for håndtering af kontanter bliver lavere og lavere.’ Men hverken kommunen eller KMD har åbenbart ønsket eller haft mulighed for at presse bankerne. Istedet har man givet op og valgt en digital løsning: ‘Derfor lancerede Mariagerfjord Kommune i 2019 en vision om at blive en kontantløs kommune ved at indføre digitale betalingsløsninger på de områder, hvor det var muligt og gav mening’, skriver KMD i en lang salgstale for det plastikkort-system til ‘microbetalinger’ – aka det, man normalt gør med kontanter .

BØRN OG ÆLDRE
Systemet er nu indført over det meste af kommunen, især hos børn i skolerne og hos de ældre:
‘Forældrene kan bl.a. sætte begrænsninger for hvor meget barnet må bruge pr. dag og se hvad de køber på mfkkortet.dk. De kan også aktivere automatisk optankning, så de aldrig behøver at bekymre sig om der tilstrækkeligt med penge på kortet.
De ældre på kommunens plejecentre betaler også med MFKKortet, når de nyder dagens middag eller en fællestur ud af huset. Det giver de pårørende en stor sikkerhed, at de ved at deres ældre familiemedlemmer ikke ligger inde med store beløb i kontanter’, lyder det videre.
Her fra Bevar Kontanter nøjes vi med at konstantere, at fokus ikke er på de, der skal betale, men på forældres og pårørendes ‘tryghed’.

MFKKORT
Og det er ikke kun i skoler og på plejehjem, den er gal. L. har skrevet til os om en oplevelse i Hadsund kirke:
‘Opdagede det ved et arrangement i menighedshuset, hvor ældre ikke kunne købe kage og kaffe med kontanter. Samtidig kunne andre der fortælle mig, at det drejede sig om hele kommunen’, skriver hun.
Det man skal bruge hedder MFK-KORTET, og det er i virkeligheden et kreditkort, bare lavet til kommunen, der helt klart mener, det er fremtiden: ‘MFKKortet er fremtidens måde, at betale på, væk med kontanter og få nemt styring over det daglige forbrug’, skriver de.

Løsningen er sikkert glimrende, men den kommer med en pris: At kommunen reelt afskaffer enhver håndtering af kontanter og dermed diskriminerer de borgere, der ønsker at betale med dem. Samtidig medvirker de til at gøre Danmark mindre resilent, hvis de digitale systemer en dag skulle svigte – for hvad er så alternativet?

BEVAR KONTANTER vil meget gerne høre fra borgere i Mariager Fjord kommune, hvis de har haft en oplevelse med MFKkortet – skriv til os på kontant@bevarkontanter.dk

 

 

 

/2 Kommentarer/af