L 169, Forslag til lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen) er nu på lovtapetet og forventes første behandlet 2. maj.
For de, der ikke hvad hvad man taler om her, ja, så er det såmænd at staten vil bestemme hvor meget du skal købe for, hvis du vil betale med en af de der 1000 kr sedler, som ellers er ved at blive udfaset med lynets hast, og på et stort anlagt pressemøde sidste år erklærede Dansk Erhverv og Finansdanmark at de var helt klar til at løse opgaven med at få byttet pengene. Det var de ikke.

Før maj
For der er det problem, at folk der har mange af de der 1000 kr sedler helst skal af med dem inden maj 2025, og hvis bankerne ikke vil tage imod dem, og de kræver en del forklaringer og kvitteringer på hvor pengene kommer fra, så må man jo gå ud og bruge dem.
Og det gør åbenbart for ondt på de store supermarkeder og Dansk Erhverv, der højlydt har tilkendegivet at forbrugerne efter deres mening slet ikke må betale med 1000 kr sedler. Så vidt vil Erhvervsministeriet dog ikke gå, og i stedet er vi så havnet på den der underlige grænse på 501 kr som minimumsbeløb hvis du vil betale med en 1000 kr seddel.

501
Hvis l 169 vedtages, og det tyder alt på den gør, så skal altså man købe for 501 kr hvis man vil betale med en 1000 kr seddel, for supermarkederne er gået i panik over en helt uforståelig mangel på byttepenge og har sammen med Dansk Erhverv pisket en stemning op om, at der nok er ren hvidvask det hele.
Herfra Bevar Kontanter vil vi bare sige to ting: Man kan få alle de byttepenge man vil, hvis man tager fat i NOKAS – det koster lidt, men det er slet ikke på linie med, hvad bankerne vil have for at levere mønter og sedler.
Og at nogen burde skubbe til bankerne, i stedet for at kriminalisere kontanter.

Kom nu banker?
Samme banker ville være en helt naturlig del af løsningen – hvis de åbnede bare en enkelt betjent filial i hver by, hvor borgerne kunne få vekslet deres 1000 kr sedler, så ville meget være nået. Ældresagen og Danske Seniorer har i deres høringssvar foreslået netop det.
Men det vil de ikke. Og regeringen har ingen hensigt om at tvinge dem til noget som helst.
‘Lovgivningen sikrer forbrugeres ret til at kunne hæve og indsætte kontanter på deres bankkonto. En bank er således forpligtet til at sikre, at dette er muligt. Lovgivningen fastsætter ikke krav til, hvordan dette skal ske. For erhvervsdrivende, herunder  detailhandlen, er der dog ikke samme regler, da der som udgangspunkt gælder fri aftaleret mellem erhvervsdrivende. Der er ikke aktuelt planer om at indføre sådanne regler’, skriver erhvervsministeriet, der altså synes at bankerne gør det godt nok.
Det synes vi ikke. Og vi er ikke de eneste.

Høringssvar
Her er lidt udpluk fra høringssvar til loven – høringssvar der i øvrigt skulle indsendes med utrolig kort frist – sølle fem dage.
‘Ældre Sagen (ÆS) foreslår, at bankerne øger deres tilgængelighed lokalt for deres kunder frem til, at 1.000-kronesedlen mister sin gyldighed, da ÆS er af den opfattelse, at en del af detailhandlens nuværende udfordringer til dels skyldes, at bankerne ikke har øget deres service i tilstrækkeligt omfang i denne særlige situation. ÆS vil derfor opfordre til, at bankerne bliver en konstruktiv del af løsningen for både kunder og detailhandel ved at gøre det muligt at indsætte kontanter i lokale filialer‘
‘Forbrugerrådet Tænk (FT) er bekymret for, om lovforslaget kan danne præcedens for kommende spørgsmål vedrørende kontantpligten, for eksempel hvis detailhandlen i fremtiden skulle finde, at det er besværligt at ligge inde med byttepenge til at kunne modtage 500-kronesedler. FT pointerer, at kontantpligten fortsat er vigtig for dem, og at deres undersøgelser viser, at et stort flertal af forbrugerne (72%) bakker op om, at butikkerne skal modtage kontanter. FT er derfor stærk fortaler for, at kontantpligten efter tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen bevares i sin nu eksisterende form, så kontanter forbliver et gyldigt betalingsmiddel i flest mulige situationer‘

Generel lempelse
Overfor dem står så blandt andet Dansk Industri:
“Dansk Industri (DI) ønsker en generel lempelse af kontantreglen, og henviser til, at kun 1 ud af 10 betalinger sker med kontanter i butikker i henhold til Nationalbankens undersøgelse. DI bemærker, at denne udvikling understøtter, at hoteller, restauranter, cafeer, spillesteder og  forlystelsesparker bør have mulighed for at sige nej tak til kontanter. DI støtter dog på nuværende tidspunkt som udgangspunkt fortsat en kontantpligt for dagligvarebutikker i tidsrummet kl. 08-18 samt visse udbydere af sundhedsydelser’
Og HK-handel, der også har glemt, at det er bankernes manglende service, der medfører problemet:
‘HK Handel frygter, at det selektive element i lovforslaget – at det er den samlede købesum, der afgør, om 1.000-kronesedlen kan afvises – vil skabe forvirring og vrede, som vil blive rettet mod de butiksansatte, der afviser 1.000-kronesedler’
Dansk Erhverv, der ellers erklærede sig klar til at løse problemet, ser nu kun kriminelle penge:
‘Dansk Erhverv (DE) finder, at lovforslaget vil medføre en betydelig lettelse i butikkernes kontanthåndtering, og at det vil medføre en ikke ubetydelig begrænsning i kriminelles muligheder for at hvidvaske 1.000-krone-sedler. DE nævner i den forbindelse, at Hvidvasksekretariatet har vurderet, at 1.000-kronesedler i høj grad anvendes af kriminelle, og at disse personer ville søge disse penge vekslet via detailhandlen fremfor bankerne. Endelig
nævner DE, at butikkerne siden tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen modtager tre til fem gange så mange 1.000-kronesedler end tidligere‘
Vi minder stilfærdigt om, at NEJ, hvidvask-sekretariatet har ikke vurderet at 1000 kr sedler ‘i høj grad anvendes af kriminelle’ – de har spurgt politiet, der mener, at fordi kontanter er ANONYME, så er de attraktive for kriminelle. De har ingen tal der beviser noget.
Og det er jo noget ganske andet.

LÆS ALLE HØRINGSVAR HER: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L169/bilag/1/2856902.pdf