Morten Bødskovs følgebrev til l94

Så kom det forventede lovforslag, l94, der næsten ikke har nået at være i høring: Erhversministeriet ønsker at stramme hvidvaskreglerne yderligere, så vi nu kun må betale 15.000 kr kontant i en handel.
I en ikke særlig fjern fortid var der slet ikke noget maks-beløb for den slags, EU og eurozonen har et maxbeløb på 10.000 euro(ca 70.000 kr!) men her i Danmark er vi så kriminelle og hvidvasksekretariatet har fået hvidvask så meget på hjernen, at maksbeløbet først blev nedsat til 50.000 kr, så 20.000 for to år siden, og nu, hvis Erhvervsministeriet får deres forslag stemt igennem: sølle 15.000 kr i kontanter per handel!

De indkaldte sedler
Hvorfor er det så vigtigt, kan man spørge sig selv og jo, det er også noget rod.
I den fremsættelsestale  Erhvervsminister Bødskov har vedlagt lovforslaget skriver han blandt andet: ‘Lovforslaget skal styrke værnet mod hvidvask i detailhandlen i forbindelse med seddelindkaldelsen ved at nedsætte kontantforbudsgrænsen fra 20.000 kr. til 15.000 kr. Hermed mindskes risikoen for, at den del af de indkaldte pengesedler, der er  forbundet med kriminel aktivitet, bliver sat i cirkulation i detailhandelen. Kontanter vil i højere grad blive indløst via bankerne, som er omfattet af hvidvaskloven og har personale, der er uddannet til at håndtere kontantindbetalinger under iagttagelse af hvidvaskreglerne’.
Så det ministeren laver, er et forsøg på at lave ‘damage-control’ på den dårligt planlagte udfasning af 1000 kr sedlen – det skal vi så alle sammen bøde for, igen!

Kriminalisering
Ministeren, der endnu engang kriminalisere de borgere, der har sparet kontanter op gennem mange år og ikke kan forventes at kunne redegøre for dem iflg. hvidvaskreglementet, ønsker altså at gøre det endnu sværere at bruge de 1000 kr sedler, de har liggende!

Det er trist, synes vi her hos Bevar Kontanter! Ekstremt nedladende overfor de ærlige danskere, der har kontanter liggende og endnu et angreb på vores ret til selv at bestemme hvad vi vil bruge vores penge til – og hvordan!

Hvis du er medlem af et parti vil vi gerne opfordre dig til at skrive til dine politikere, og bede dem stemme nej til l94!
Mind dem også lige om at 74 procent af Danskerne vil bevare kontanter og ikke øsnker et såkaldt kontantløst samfund.

LINKS TIL LOVFORSLAGET: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l94/20231_l94_som_fremsat.htm

Hatten af for Ombudsmanden: SÅ er det slut med at kommunerne kan nægte at udbetale ydelser til borgere, der ikke har en Nemkonto i en bank – og jo, der kan man sagtens havne, bankerne smider ofte kunder ud! Men borgerne har RET til deres penge – og kommunerne må så finde på noget andet – f.eks. som han skriver, udbetale pengene i kontanter!
‘Ombudsmanden har nu foretaget en undersøgelse af reglerne om offentlige myndigheders udbetaling af ydelser til personer, der ikke har en Nemkonto. Han har desuden undersøgt borgerens konkrete sag og Københavns Kommunes generelle praksis i de tilfælde, hvor en borger ikke har en Nemkonto, som kommunen kan overføre ydelser til.
Ombudsmanden konkluderer, at det efter lovgivningen om offentlige betalinger mv. og forarbejderne hertil skal være muligt for en borger at modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om borgeren ikke har en Nemkonto eller råder over en bankkonto og heller ikke ønsker, at pengene overføres til en tredjeparts konto.
I sådanne situationer skal den udbetalende myndighed sørge for, at pengene bliver udbetalt på anden måde, for eksempel kontant. En kommune kan ikke suspendere udbetalingen af en borgers ydelse, indtil borgeren åbner en Nemkonto eller på anden måde kan anvise en pengeinstitutkonto.’
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/ikke_krav_om_nemkonto_til_udbetaling_af_kontanthjaelp/#cp-title

Dansk Erhverv vil af med kontantpligten og har senest den 1. december i år kaldet reglen for »forhistorisk«.
Det har fået seniorkonsulent i Ældresagen, Louise Kambjerre Scheel til at reagere med et indlæg hos RADAR.
Valgfriheden er befriende – hvis man ellers kan vælge. Det er nemlig ikke alle, der har valget om, hvordan de vil betale. En gruppe mennesker i vores samfund er fuldstændig afhængige af at kunne betale kontant. Kontanterne er for dem ikke en nostalgisk genstand at betale med, det er ikke en romatisk hilsen til det forhistoriske.
Kolde kontanter er derimod midlet til at kunne klare sig selv og varetage egne interesser. Retten til at betale kontant er adgangen til at være en del af samfundet på lige fod med alle andre.
Det kan for eksempel være mennesker, der er født med et udviklingshandicap eller mennesker med en erhvervet hjerneskade. Der er også en del, der er socialt udsatte og ikke har adgang til et dankort. Det er ikke mange, der er afhængige af kontanterne, men det er en gruppe, som hverken vi eller Dansk Erhverv bør ignorere”, skriver hun.

HISTORIELØST
Alle tiltag, der begrænser adgangen til at betale med kontanter, bidrager til at marginalisere og ekskludere mennesker i vores samfund, der i forvejen er blandt de mest udsatte. Retten til at betale kontant, som er foreskrevet i loven, hører ikke en forhistorisk tid til.
*
Det er ikke bare historieløst, men også privilegieblindt at påstå det modsatte”, slutter seniorkonsulent i Ældresagen, Louise Kambjerre Scheel

LÆS HELE ARTIKLEN HER: https://radar.dk/holdning/aeldresagen-dansk-erhvervs-omtale-af-kontanter-som-forhistoriske-er-ren-privilegieblindhed

En flok kontant-elskende borgere var lørdag den 9. december samlet på Rådhuspladsen i København for at demonstrere for kontanter. Vi var med og talte med arrangøren, Magnus, der har lavet flere demonstrationer for kontanter, og en deltagende hjemløs, der gav sit besyv med:
– Vi er faktisk nogen mennesker, der bliver hjemløse på grund af vandskader eller en brand eller en renovering, der gik galt. Og så ender folk der ellers er retsskafne, med at gå konkurs. Og hvis vi det digitale går ned, så er der kun os, med kontanter, der kan klare det. Vi kan vi jo ikke have, at hele samfundet går ned, bare fordi nogen mennesker mener vi skal leve i et fantasiland, sagde hun.

Kontantdemonstration med Magnus Magnus og bekymrede borgere. FOTO: Anders Kjærulff

Kontantdemonstration med Magnus Magnus og bekymrede borgere. FOTO: Anders Kjærulff

Techmediet RADAR har undersøgt høringsprocessen før lovgivningsarbejdet om fjernelse af 1000 kr sedlen og nedsættelse af maksbeløbet vi må købe for vores egne kontanter for, og har konstateret, at høringsfristen, altså hvor man har mulighed for at indsende en klage, er historisk kort: Kun tre arbejdsdage!
Det har blandt andet medført, at Forbrugerrådet Tænk, ikke når at give deres besyv med til lovforslaget, der forventes at træde i kraft 31 marts næste år.
»Det bliver sådan lidt pseudo-høringer, og man sender nærmest et signal om, at det er begrænset, hvor interesseret man er i at høre svaret,« siger politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, Uffe Rabe Krag, til RADAR.
Du kan læse mere om den historie her.

BEKYMRENDE
»Det er en udvikling, vi har været bekymrede for i lang tid. Det her er bare seneste eksempel. Nogle ting er jo ret avancerede – eksempelvis afskaffelsen af en 1000-kroneseddel. Den kan jo have mange både positive og negative effekter. Der er juridiske effekter, effekter ved hvidvask, effekter for dem, der ikke er digitale og så videre. Når man så kaster sådan en høring ind i en meget travl organisationsverden, så bliver en høringsfrist på tre dage problematisk«, fortsætter politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, Uffe Rabe Krag.
»De store organisationer, der har meget specialiserede folk, ville måske kunne nå denne høringsfrist. Men mange mindre organisationer, der har en super travl hverdag og ikke så mange folk, der er tre dage typisk for kort tid til at lave noget af kvalitet.«

LÆS mere hos RADAR

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Bevar Kontanter var til pressemøde i National Banken, torsdag den 30 november 2023, hvor der blev lanceret en rapport om ‘Fremtidens Kontanter'(læs her: https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter).
På pressemødet blev det annonceret, at 1000 kr-sedlen forsvinder fra danskernes tegnebøger den 31.maj, 2025 og at vi hermed har halvandet år til at få vekslet de 1000-lapper, vi har liggende.

Bankerne skal veksle
Problemet er, at den veksling skal foregå hos bankerne, der er notorisk kontantfjendske, og bruger hvidvasklovens princip om omvendt bevisførelse – du skal bevise at dine kontanter IKKE stammer fra sort arbejde/kriminalitet – ellers kan banken afvise at tage imod dem.
Hver 3de dansker har sparet penge op i kontanter(Nationalbankens egne tal), mange af dem gennem flere årtier, og de vil få enddog meget svært ved at dokumentere, hvor pengene er kommet fra, hvis de er sparet sammen en tusse om måneden gennem et langt liv.
Men fokus er på HVIDVASK og KRIMINELLE, og så må de, der har sparet op på lovlig vis, betale prisen?

Jeg har talt med Jesper Lund, formand for IT-politisk forening, der kalder pengeombytningen for ‘danmarkshistoriens største tyveri’.
Han undrer sig også over, hvorfor man ikke gør som EU, der har udfaset deres største seddel, 500 Euroen, ved at samle dem op i bankerne over tid, ikke ved ombytning og at gøre dem værdiløse.

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Der er rasende travlt i Morten Bødskovs erhvervsministerie, hvor man forventer at haste et forslag om nedsættelse af max-grænsen for kontantkøb fra de nuværende 19999 til 15.000 kr. Forslaget ER allerede i høring, og høringsfasen slutter torsdag den 7. december!
Det er under to år siden, at grænsen blev sat ned sidst. Før det, måtte man købe varer for  50.000 kr i kontanter af gangen.
I Eurozonen må man bruge 10.000 euro af gangen, ca 70.000 kr, før man er omfattet af hvidvaskloven, men det er tydeligvis alt for liberalt for politikerne i Danmark.
Når man har så travlt er det fordi 1000 kr sedlen bliver ugyldig – det bliver den den 31. maj 2025, og da over 30 procent af danskerne har opsparing i kontanter(National Bankens egne tal), må man forvente en vis utålmodighed for at få brugt, hvad der nu ligger i madrassen eller kagedåsen. Men Erhvervsministeriet antager tydeligvis, at alle opsparede penge tilhører kriminelle.
Og her er det så åbenbart bydende nødvendigt, at man ikke får mulighed for at købe noget, der er dyrere end 15.000 kr.
Selvom det er vores egne penge.

LINKS: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68201

‘Bankerne vil gøre kunderne så digitale som mulig. På dansk: Vi skal gøre al arbejdet for dem. Med regelmæssige mellemrum er netbankerne nede, og når de er det, kan vi hverken betale regninger eller handle værdipapirer, uanset om bunden går ud af aktiemarkedet eller ej.’
Det skriver Jyllands Posten i en leder og de fortsætter:
‘Mobilepay har haft store underskud i de første år, og det er naturligvis helt legitimt at sikre overskud og få investeringen igen. Men i stedet for gradvist at hæve priserne, har Mobilepay gjort stort set hele befolkningen afhængig. Først nu kommer regningen, og den er stor. Det er små erhvervsdrivende som frisører, bagere og torvehandlende, der rammes – ikke store virksomheder. Små erhvervsdrivende er sårbare over for omkostninger grundet en beskeden omsætning. Hvis de fremover kun modtager kontant betaling, er det fuldt forståeligt. At modtage betaling på kreditkort er endnu dyrere. For os andre giver det anledning til at genbesøge tegnebogen og kontanterne. Brugen af et betalingsmiddel, der er anonymt, effektivt og sikkert, kan for alvor få comeback. Måske er det sundt. Man ved, hvad man har i tegnebogen, men ikke på kontoen, når der sker ”en teknisk fejl”.

 

LÆS LEDEREN HER: https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE16653207/vi-er-digitale-dilettanter-derfor-kan-vi-ikke-undvaere-kontanter/

Politikens leder fra fredag den 1. december 2023 handler om kontanterne og hvorfor de skal bevares som katastrofeberedskab.
De skriver blandt andet:
“Kontanter er det eneste betalingsmiddel, der kan bruges uafhængigt af elektricitet”.
“For vi har brug for kontanter. MitID-skandalen og det offentliges digitaliseringsrus har i den grad vist et behov for, at samfundet også tager hånd om folk, der er digitalt udfordrede. Og som ellers frister en ulyksalig tilværelse i en menneskeskabt digital underklasse. Vi må aldrig komme derhen, hvor mennesker også afskæres fra pengesystemet.”
“Desuden er der et sikkerhedselement, hvor de senere år har lært os, hvordan alting kan inddrages i en ny tids hybridkrige. Selv vores energiforsyning og vandværker udgør potentielle mål for fjendtlige kræfter – stater, terrorister eller magtfulde kriminelle. Det samme med vores digitale pengesystem.”

Ariklen er bag paywall og kan læses herhttps://politiken.dk/debat/ledere/art9644845/Skrot-bare-1000-kronesedlen-men-l%C3%A6g-lige-m%C3%A6rke-til-beskeden-fra-Sveriges-katastrofeberedskab men kommentarerne er gratis at læse. Se et par stykker af dem her:

 

‘Det er skræmmende, at Nationalbanken kan konkludere, at man ikke behøver at forpligte bankerne til at håndtere kontanter – også for kunder, der ikke kan håndtere en pinkode, når så mange bliver ved med at pege på problemerne igen og igen’, skriver Anni Sørensen, formand i Lev i en pressemeddelse i anledning af planerne om at reducere kontantpligten – og undlade at forpligte bankerne til at servicere egne kunder.
Reaktionen fra LEV, en interesseorganisation og et fællesskab for mennesker med udviklingshandicap og deres familier, kommer ovenpå National Bankens seneste rapport om ‘Fremtidens Kontanter’
”Det er som om Nationalbanken slet ikke har læst deres egen rapport, inden de kom med deres anbefalinger. Mere end hver tredje borger angiver, at de finder det problematisk for dem, hvis samfundet bliver kontantløst på sigt. Men endnu vigtigere er det, at 1 procent af befolkningen har angivet, at de kun kan betale med kontanter. Jeg kan betvivle, at der kun er tale om en procent, men under alle omstændigheder må jeg spørge mig selv: Er Nationalbanken helt ligeglade med denne ene procent?’, fortsætter Anni Sørensen.

Læs hele pressemeddelelsen her: https://www.lev.dk/viden-om/nyheder/nyhed/2023/november/skraemmende-budskaber-fra-nationalbanken/