KONTANTKASSER: Når løsningen er problemet

Rådet for Socialt Udsatte tog i maj måned fat i det massive problem, at bankerne har lukket for kontantkasserne under Corona, en lukning der har haft store konsekvenser for socialt udsatte, hjemløse og svage borgere generelt.
Der er mennesker, der enten ikke kan håndtere et hævekort(huske koder) eller ikke har en fast adresse, der kræves for at få en konto med hævekort, der kan bruges i en kontantautomat. Samtidig siger de hjemløses organisationer, at det er farligt for hjemløse at have hævekort, da de kan trues til at udlevere det til andre.

Vi har flere gange skrevet om problematikken her på bevarkontanter.dk og blandt andet gadejuristen har foreslået, at kommunerne genåbner deres kontantkasser, hvis man ikke ønsker at tvinge bankerne, der ellers har monopol på udbetaling af sociale ydelser, til at åbne deres.
Rådet for Socialt Udsatte forslår noget lignende – men kun på kort sigt, som en nødløsning.
De har kort sagt købt den digitale logik – man ønsker at finde en varig løsning – den må bare ikke på langt sigt indeholde det, problemet handler om: Kontanter.
Rådet ønsker: ‘…at Regeringen igangsætter en proces, der kan munde ud i andre løsninger, der holder på den lange bane. Løsninger, der er anvendelige for forskellige målgrupper i en digital fremtid, hvor man ikke længere kan regne med kontanter som gangbart betalingsmiddel. Arbejdsgruppens medlemmer vil gerne rådgive og foreslår en proces med involvering af brugerorganisationer’, skriver de.
Og de fortsætter: ‘Der er altså brug for, at der findes løsninger hurtigst muligt, så ingen borgere kommer i
klemme. På længere sigt vil udviklingen i retning af mere og mere digitaliseret økonomi, som muligvis ender i en afskaffelse af kontanter, som vi kender det i dag, skabe et behov for nye digitale løsninger, der kan rumme alle borgere‘.
Her på bevarkontanter, mener vi naturligvis, det er en farlig vej og problematisk vej at gå, når man aktivt understøtter og anerkender en dagsorden om en kontantløs fremtid, en dagsorden, som nationalbanken ikke understøtter, og som er imod den Europæiske Centralbanks syn på kontanter som inkluderende. Og så er der altså også det faktum, at danskerne generelt IKKE ønsker et kontantløst samfund!
Rådet for Digitalt Udsatte kommer således til at spille bankernes spil, de samme banker, der har skabt problemet for at spare en kassemedarbejder eller to, og som mener sig berettiget til at fortsætte med det, også efter corona-restriktionerne er ophævet.
Og det er rigtig synd, synes vi!
For Rådet har også fat i problemets kerne: ‘Arbejdsgruppen har drøftet forskellige løsningsskitser, hvoraf ingen er beskrevet udførligt og analyseret i bund ud fra forskellige hensyn. Et spor, der lægger vægten på
retten til at kunne tilgå sine penge, har været en løsning, der kunne basere sig på
borgerservice. Borgerservice skulle så have pligt til at hjælpe borgeren til at hæve penge på sin konto enten via en kontantkasse eller via en pengeautomat opstillet i borgerservice. Det vil indebære en ny opgave for kommunerne, og der vil være behov for en central regulering af området. Et andet spor har lagt vægten på ikke at indføre en regulering, hvis ikke problemet er stort nok til det. Det spor har peget på, at de midlertidige ordninger skal baseres på lokale aftaler mellem kommunen og pengeinstitutterne i kommunen‘, skriver rådet i et notat.
Desværre ender de som sagt alligevel – måske af politiske hensyn – med at købe ideen om en digital løsning – noget man har forsøgt sig med de sidste mange år, uden held. Allerede i 2014 kunne DR beskrive, at de hjemløse var hægtet af – alle forsøg på løsninger der, er strandet.
Og det er værre endnu: I Aarhus har rådmand Thomas Medom i ramme alvor foreslået, at udstyre de hjemløse med et ‘armbånd’, der skal give adgang til diverse digitale ydelser, inklusive nemID og bankkonti. En ting er, at man dermed, helt synligt, stigmatisere en masse mennesker som svage og udenfor, men mulighederne for svindel, tyveri, identitetstyveri osv. er enorme!
Digitaliseringsstyrelsen og KL udgav i år en rapport om de ‘Digitalt Udsatte’. Det er rystende læsning. Mellem 17 og 22 procent af befolkningen er IKKE-DIGITALE – og man skriver samtidig, at det er lavt sat, da man ikke har overblik over, hvor mange, der kun kan klare sig digitalt ved andres hjælp.
22 procent af befolkningen er over en million danskere.
‘Der er derfor brug for et fokus på, at også banker, forsikringsselskaber, trafikselskaber, almennyttige boligselskaber og energiselskaber tager ansvar for de digitalt udsatte borgere’, konkluderer rapporten – men det handler stadig om at hjælpe de, der ikke er digitale med….det digitale? Måske skulle man overveje, om en digital løsning ikke er, at gå over åen efter vand – og om man ved at indføre en sådan forsøger at løse et problem ved forstørre årsagen og gøre den endnu mere omfattende, og hermed i den grad forværrer og ikke løser situationen?

På BevarKontanter håber vi Rådet for Socialt Udsatte finder modet til at holde fast i det enkle: Bevare udbetaling af kontanter til alle borgere, der har brug for det, i stedet for at lade sig trække rundt i managen af politikere og banker.

Nogen gange er det ikke luftkasteller og smarte ‘digitale fremskridt’, der er brug for.

Nogen gange er sund fornuft mere end tilstrækkeligt.