Modsat vores naboer opfordrer danske myndigheder ikke befolkningen til at have kontakter liggende i tilfælde af hybridkrig. I Danmark tror man, vi er usårlige, skriver Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for sikkerhedsbranchen i et indlæg på Altinget – læs det her:

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Digitale løsninger er praktiske og smarte, og alt der er digitalt, er godt. Det er i hvert fald dét, vi fortæller os selv.

Vi svinger betalingskortet eller MobilePay’er på livet løs, for det er nemt og bekvemt. Men vi skal ikke kigge længere end over Øresund for at se, at vores naboer dér er i gang med at forberede deres borgere på, hvis/når en krise skulle opstå.

Det indebærer at have et kontantbeløb liggende til at kunne klare sig for, hvis krig eller krise rammer – for eksempel hvis strømmen går, eller hvis det digitale betalingssystem bliver lagt ned.

Hvad er årsagen til, at vi ikke har samme beredskab i Danmark? Hvorfor opfordrer vi ikke danskerne til at sørge for at hæve kontanter og have liggende?

Kontanter i krisetid

Kontanter har den indlysende fordel, at de også virker, selvom det digitale er gået ned, men det er der vist mange, der ikke har indset. Danmark er allerede under konstante, men lav-intense, cyberangreb fra Rusland og en mængde andre aktører. I foråret kunne 100.000 danskere have været uden strøm på grund af et cyberangreb.

 

Vi må fremadrettet betragte kontanter som en del af vores kritiske infrastruktur

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, Sikkerhedsbranchen

 

Sker dét, kan vores betalingsinfrastruktur komme i fare, og et samfund, hvor borgerne ikke kan købe mad, toiletpapir og andre fornødenheder, bliver meget hurtigt et ustabilt samfund.

Gennem de sidste mange år og især under Den Kolde Krig har regeringen og forsvaret vidst, at det var vigtigt at sikre kontantforsyningen, hvis Danmark skulle komme under angreb.

Derfor går mit opråb på, at vi også i 2023 og fremadrettet må betragte kontanter som en del af vores kritiske infrastruktur og som en del af vores beredskab.

I dag, hvor krigen kommer rigtig tæt på os, er regeringen tilsyneladende fuldkommen ligeglad med beredskabet, ja, det kan sågar føles som om, der hersker en nervøsitet over at måtte indrømme, at det digitale også er skrøbeligt.

Men det behøver ikke kun være cyberangreb, der rammer os: Vi så for nyligt, hvor hurtigt det kan gå ned ad bakke, da stormfloden ramte store dele af landet med oversvømmelser og strømafbrydelser i længere perioder – strømafbrydelser, der også forstyrrede og lagde mobilnettet ned.

Naboerne kan finde ud af det

I Norge har man siden 2018 opfordret borgerne til at have forsyninger til at klare sig i mindst tre dage. Disse forsyninger inkluderer naturligvis også kontanter. I Finland opfordrer man borgerne til at kunne klare sig i op til en uge, mens man i Tyskland skal kunne klare sig selv i op til 10 dage.

 

Herhjemme tænker Nationalbanken også over tingene, men åbenbart så meget, at det mest indlysende ikke falder dem ind

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, Sikkerhedsbranchen

 

Vores nabolande erkender altså, at kontanter er gode at have i krisetider. Det har man allerede mærket i EU, hvor den europæiske seddelpresse har hamret derudaf og spyttet eurosedler ud i ’ekstraordinært omfang’, siden krigen i Ukraine brød ud.

Herhjemme tænker Nationalbanken også over tingene, men åbenbart så meget, at det mest indlysende ikke falder dem ind. De foreslår i stedet, at vi bruger off-line-Dankort/Visakort-betalinger, hvis betalingssystemet går ned.

En løsning, der udsætter små og store butikker og sågar banker for en massiv risiko for svindel og overtræk, og sætter forbrugere med andre kort uden off-line-mulighed skakmat.

Kontanter virker for alle, også hvis strømmen går, man har mistet sit kort, hvis det er blevet lukket, eller man slet og ret ikke har ét.

Så hvorfor gør vi ikke bare som i Norge, Sverige, Finland og Tyskland og beder folk have en sum kontanter liggende, så automaterne ikke blev rippet på få timer, hvis krig eller katastrofe rammer os? Det er en simpel og praktisk løsning for alle på et problem, der kan blive uhyggeligt aktuelt på et øjeblik.

2 replies

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] sig af det. Men vi har også selv et ansvar: I lande som Norge, Sverige, Finland og Tyskland har staten udsendt foldere til befolkningen fyldt med gode råd om hvad du selv kan gøre, for at undgå at mangle mad, varme […]

  2. […] de lande der omgiver os, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, opfordres borgerne til at have kontanter liggende som en del af et civilt nødberedskab, hvis […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *