Indlæg

Hvad skal man gøre, hvis tingene lige pludselig ikke er som de plejer? Hvis alt det du normalt kan gøre ikke længere virker fordi landet rammes af en ny epidemi? Et cyberangreb, der lægger alt det digitale ned? Strømafbrydelser og oversvømmelser? Eller – det ekstreme tilfælde: Hvis Danmark kommer under direkte angreb fra fjendtlige magter?

HØR FOLK OG SIKKERHED OM BEREDSKAB OG KRISE I PODCASTEN HEROVER

Normalt kigger vi på politiet, hæren, staten og beredskabet i den slags situationer – vi forventer, at der er nogen, der tager sig af det. Men vi har også selv et ansvar: I lande som Norge, Sverige, Finland og Tyskland har staten udsendt foldere til befolkningen fyldt med gode råd om hvad du selv kan gøre, for at undgå at mangle mad, varme og adgang til indkøb.
Her i Danmark har staten ikke henvendt sig til befolkningen omkring eget beredskab siden pjecen ‘Hvis Krigen Kommer’ fra Statsministeriet i 1962 blev husstandsomdelt til hele Danmark.

Sverige: Der kan komme krig her
For kort tid siden, gik den svenske svenske civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, i medierne med en opsigtsvækkende melding, svenskerne skal forberede sig på krig, og hver enkelt borger bør hurtigst muligt få styr på, om de er klar til at kunne klare sig uden mad eller strøm i i hvert fald en periode. Reaktionerne fra danske politikere var yderst afmålte: Man vurderer ikke, der er en direkte militær trussel mod Danmark – og vi behøver ikke gøre noget.
I foreningen Folk og Sikkerhed ser man noget anderledes på den sag – så de har udsendt deres egen beredskabsfolder til befolkningen, i første omgang digitalt, men de håber at finde sponsorer til at få den trykt og husstandsomdelt.
Pjecen hedder #Hvad nu hvis?”.
Jeg har talt med formanden for Folk og Sikkerhed, den tidligere kontra-admiral Torben Ørting Jørgensen.
– Der er et behov for at få nogen anvisninger til, hvad man skal gøre, hvis der sker noget uforudset. Folk reagerer på de udmeldinger der kommer fra et naboland som Sverige, hvor de beder borger være forberedte. Vi kan også se hvad der sker i Ukraine og Gaza, og det skaber en bekymring, vi gerne vil afhjælpe, siger han.

Små katastrofer
I følge Folk og Sikkerhed, er det også små katastrofer, vi også skal ruste os imod.
”Selv en mindre krise kan betyde, at vores samfund ikke fungerer, som vi er vant til. Tænk over, hvordan du og dine nærmeste kan klare jer, hvis Danmark bliver ramt af voldsomme oversvømmelser eller nedbrud på vores forsyningsnet”, skriver de.
– Vi håber vi kan berolige borgerne, ved at lære dem, at man med simple tiltage kan sikre sig selv og sin familie, siger Torben Ørting Jørgensen.
Folk og Sikkerhed opfordrer folk til at have mad og vand, en nødradio så man kan følge med i beredskabsmeddelelser og så taler de også for, at man har kontanter liggende i mindre mængder, stik imod Nationalbankens seneste plan for pengemæssigt beredskab, hvor der satses på offline-dankort betalinger.
– Altså det kunne jo være man gerne ville handle andre steder end i supermarkedet, hvad nu hvis strømmen er gået og så har vi taget bestik af, at kontanter er en anbefaling de har både i Norge og i Sverige, siger Torben Ørting Jørgensen, der selv har en 20 liter vand, lidt mad, et par flasker gas til grillen, “så jeg stadig kan lave mad”  og en ‘passende mængde’ kontanter liggende derhjemme – for en sikkerheds skyld.

HENT FOLDEREN HER: https://folkogsikkerhed.dk/folk-sikkerhed-udgiver-beredskabsfolderen-hvad-nu-hvis/

Modsat vores naboer opfordrer danske myndigheder ikke befolkningen til at have kontakter liggende i tilfælde af hybridkrig. I Danmark tror man, vi er usårlige, skriver Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for sikkerhedsbranchen i et indlæg på Altinget – læs det her:

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Digitale løsninger er praktiske og smarte, og alt der er digitalt, er godt. Det er i hvert fald dét, vi fortæller os selv.

Vi svinger betalingskortet eller MobilePay’er på livet løs, for det er nemt og bekvemt. Men vi skal ikke kigge længere end over Øresund for at se, at vores naboer dér er i gang med at forberede deres borgere på, hvis/når en krise skulle opstå.

Det indebærer at have et kontantbeløb liggende til at kunne klare sig for, hvis krig eller krise rammer – for eksempel hvis strømmen går, eller hvis det digitale betalingssystem bliver lagt ned.

Hvad er årsagen til, at vi ikke har samme beredskab i Danmark? Hvorfor opfordrer vi ikke danskerne til at sørge for at hæve kontanter og have liggende?

Kontanter i krisetid

Kontanter har den indlysende fordel, at de også virker, selvom det digitale er gået ned, men det er der vist mange, der ikke har indset. Danmark er allerede under konstante, men lav-intense, cyberangreb fra Rusland og en mængde andre aktører. I foråret kunne 100.000 danskere have været uden strøm på grund af et cyberangreb.

 

Vi må fremadrettet betragte kontanter som en del af vores kritiske infrastruktur

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, Sikkerhedsbranchen

 

Sker dét, kan vores betalingsinfrastruktur komme i fare, og et samfund, hvor borgerne ikke kan købe mad, toiletpapir og andre fornødenheder, bliver meget hurtigt et ustabilt samfund.

Gennem de sidste mange år og især under Den Kolde Krig har regeringen og forsvaret vidst, at det var vigtigt at sikre kontantforsyningen, hvis Danmark skulle komme under angreb.

Derfor går mit opråb på, at vi også i 2023 og fremadrettet må betragte kontanter som en del af vores kritiske infrastruktur og som en del af vores beredskab.

I dag, hvor krigen kommer rigtig tæt på os, er regeringen tilsyneladende fuldkommen ligeglad med beredskabet, ja, det kan sågar føles som om, der hersker en nervøsitet over at måtte indrømme, at det digitale også er skrøbeligt.

Men det behøver ikke kun være cyberangreb, der rammer os: Vi så for nyligt, hvor hurtigt det kan gå ned ad bakke, da stormfloden ramte store dele af landet med oversvømmelser og strømafbrydelser i længere perioder – strømafbrydelser, der også forstyrrede og lagde mobilnettet ned.

Naboerne kan finde ud af det

I Norge har man siden 2018 opfordret borgerne til at have forsyninger til at klare sig i mindst tre dage. Disse forsyninger inkluderer naturligvis også kontanter. I Finland opfordrer man borgerne til at kunne klare sig i op til en uge, mens man i Tyskland skal kunne klare sig selv i op til 10 dage.

 

Herhjemme tænker Nationalbanken også over tingene, men åbenbart så meget, at det mest indlysende ikke falder dem ind

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, Sikkerhedsbranchen

 

Vores nabolande erkender altså, at kontanter er gode at have i krisetider. Det har man allerede mærket i EU, hvor den europæiske seddelpresse har hamret derudaf og spyttet eurosedler ud i ’ekstraordinært omfang’, siden krigen i Ukraine brød ud.

Herhjemme tænker Nationalbanken også over tingene, men åbenbart så meget, at det mest indlysende ikke falder dem ind. De foreslår i stedet, at vi bruger off-line-Dankort/Visakort-betalinger, hvis betalingssystemet går ned.

En løsning, der udsætter små og store butikker og sågar banker for en massiv risiko for svindel og overtræk, og sætter forbrugere med andre kort uden off-line-mulighed skakmat.

Kontanter virker for alle, også hvis strømmen går, man har mistet sit kort, hvis det er blevet lukket, eller man slet og ret ikke har ét.

Så hvorfor gør vi ikke bare som i Norge, Sverige, Finland og Tyskland og beder folk have en sum kontanter liggende, så automaterne ikke blev rippet på få timer, hvis krig eller katastrofe rammer os? Det er en simpel og praktisk løsning for alle på et problem, der kan blive uhyggeligt aktuelt på et øjeblik.