Indlæg

GÆSTEINDLÆG ved Helge Christensen, der skriver på Facebook:
Jeg ved godt, jeg lyder som en støvet type fra Nittenhundrede og grønlangkål, når jeg siger det – men jeg elsker kontanter. Kontanter. Sedler og mønter. Den ægte vare. Ikke digitale tal på en skærm, der kan forsvinde hurtigere end en kommunalansats tålmodighed, hvis man spørger om hjælp til MitID.

Jeg er ikke imod det digitale. Jeg er ikke typen, der gemmer mig i en jordhule med bønner, batterier og Biblen, fordi banken har skiftet skrifttype på deres netbank. Jeg bruger da både kort og telefon – ofte på en måde, så kassedamen bliver i tvivl om jeg har tømmermænd eller bare et ildebefindende. Men jeg insisterer på min ret til at bruge kontanter. De er ikke bare et betalingsmiddel – de er frihed i lommeformat.

GEBYR

Det starter ellers ganske uskyldigt: Jeg får min pension udbetalt til min konto i banken – de tager et gebyr for at passe på pengene. Så skal man betale regninger – gebyr igen. Købe noget med kort – gebyr. Overføre penge til børnebørnene – gebyr. Til sidst sidder man tilbage med fornemmelsen af, at man ikke har brugt pengene, men blot betalt for privilegiet at måtte bruge dem. Det svarer til at købe en bil og så få en regning på, at man har tænkt sig at køre i den.

Når jeg går i Netto med en femhundredekrone seddel så føler jeg mig som en cowboy i en moderne western. Kasseren glor på mig som om jeg har forsøgt at betale med falske Pokémonkort. “Vi tager ikke imod så store sedler, når du kun skal købe kartofler”, siger de med en mine, som om jeg havde tilbudt dem noget, jeg havde hevet op af underbukserne. Og nej – det nytter ikke at henvise til Grundloven eller Guds vilje. De peger bare på et lamineret skilt med “Digital betaling foretrækkes”.

PERSONLIG FRIHED

Og det bliver værre: Man må ikke købe en bil kontant, hvis den koster mere end 15.000 kr. Det er ikke en joke. Du kan have sparet op i 20 år, gemt sedler i under din madras, sovet på dine surt tjente penge som en dansk udgave af Onkel Joakim – men når du endelig vil købe en brugt Toyota Yaris for 32.000 kr., så siger staten: “Nej nej, du skal bruge et system vi kan overvåge.”
Undskyld mig – men hvad blev der af den personlige frihed? Hvornår blev det ulovligt at eje sine egne penge i fysisk form – og bruge dem? Det er da ikke staten, der har været oppe hver morgen og knoklet røven ud af bukserne. Det var mig – og mine efterhånden knirkende knæ – og nu vil de diktere, hvordan jeg skal bruge min opsparing?

Det svarer til, at du sparer op til et romantisk restaurantbesøg med konen – og så siger tjeneren: “Vi serverer kun, hvis du bestiller via vores app, identificerer dig med MitID, uploader bevis på din kærlighed og godkender med to-trins-følelse.”

SÅRBARHED

Nej tak. Jeg vil have min ret til at stikke en femhundredekroneseddel i hånden på hvem som helst uden at føle mig som en kriminel. Jeg vil kunne give min nabo en hund for at klippe min hæk uden at skulle sende ham en MobilePay anmodning med emnefelt: “Botanisk ydelse.”

Digitale betalinger er sårbare. Hvis systemet bryder ned – og det gør det jo ofte, som alt andet dansk digitalt – så står vi pludselig og glor på hinanden som zombier uden WiFi. Ingen strøm? Ingen kortbetaling. Cyberangreb? Værsgo, du er økonomisk lammet. Men kontanter – de virker altid. Du kan ikke hacke en tyver.

OVERVÅGNING

Men magthaverne elsker det digitale. Ikke fordi det er nemmere – men fordi det kan overvåges. Hver eneste krone, du bruger, bliver til data. Til en profil. En potentiel kunde. En mistænkelig borger. Det er ikke økonomi – det er kontrol forklædt som fremskridt. “For din egen sikkerhed,” siger de. Jo jo – og Big Brother er bare en onkel, der gerne vil følge med i dit liv.
Så nej, jeg vil ikke af med kontanterne. Jeg vil kunne mærke mine penge, ikke bare se dem som et tal, der hopper op og ned som en ADHD-ramt flue på speed. Jeg vil kunne købe en kop kaffe uden at skulle trykke “Godkend” tre gange og vælge, om jeg vil modtage kvitteringen som lydfil, røgsignal eller telepatisk besked.

Kontanterne er ikke døde. De er bare under pres. Men de nægter at give op. Ligesom mig.’

”På sigt vil vi også gerne forlænge beredskabet til at virke i mindst syv dage. Men allerede i dag kan selv de travleste butikker i dagligvarehandlen lagre offline-transaktioner i deres betalingsterminaler, så de kan klare en normal kortomsætning i to til tre dage uden internetforbindelse,” siger Per Callesen fra Nationalbanken’
Det skriver nationalbanken i en pressemeddelelse fra juli måned, der er druknet lidt i sommerferierne, 
Her fortæller de om Betalingsrådets arbejde med at få danskernes kreditkort til at kunne bruges off-line i syv dage under et stort cyberangreb eller andet, der bringer vores digitale liv offline, men det er altså et beredskab, man endnu er langt fra at opnå.
Det var ellers helt andre, kort-optimistiske toner, der blev slået an da samme nationalbank i sin tid præsenterede sin rapport om ‘Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter’ 
I rapporten fra november sidste år, hedder det ikke bare at danskerne kan klare sig i syv dage, men nærmest uproblematisk i 10! Det har man fra en anden rapport(ja, der er mange!), hvor der skrives: ‘En offline-betaling foretages som en almindelig kortbetaling og kræver derfor blot, at man bruger et fysisk betalingskort og indtaster en pinkode. Selvom der er begrænsninger i brugen af offline-kortbetalinger, vil de fleste danske borgere kunne opretholde et basalt forbrug i ca. 10 dage med et betalingskort. Det er dog vigtigt, at borgerne tilpasser deres forbrug til livsfornødenheder i en situation, hvor det er nødvendigt at foretage offline-kortbetalinger’
LINK: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/offline-kortbetalinger-som-betalingsberedskab
Så hvor blev alle de bekymringsfrie 10 dage af? De er nu reduceret til 2-3 dage, omend Betalingsrådet naturligvis arbejder på sagen, som man kan læse i endnu en rapport fra juli måned.
Og hvad er de så nået frem til?
Well. For det første er målet, de ti dage skruet ned til ‘en uges tid’. Og dernæst er det ikke ALLE butikker, man skal kunne købe offline i – det bliver kun supermarkeder og apoteker.
‘Betalingsrådet har særligt fokus på, at kortbetalingsberedskabet som minimum virker i mindst en uge i butikkerne i de landsdækkende dagligvarekæder og på apotekerne”.
Og så er der jo en enorm lang liste over virksomheder og institutioner, der forventes at arbejde sammen, gnidningsløst og præsist, uden at det konkretiseres hvordan og indtil det er sket, taler vi altså stadig kun om de to-tre dage, som Per Callesen nævner i pressemeddelelsen.

I status-rapporten nævnes en række af de problemer, som vi her på Bevar Kontanter har talt om siden sidste år: Ikke alle kort kan bruges offline, bankerne vil ikke fortælle hvor meget du kan hæve og det er meget forskelligt, der er uklarhed om hvem der skal betale hvis nu kunderne ikke har penge på kontoen og har betalt offline og så er der det med hvor mange betalinger et system kan håndtere offline – noget man ‘opfordrer’ supermarkederne til at gøre noget ved, ‘senest hvis de skal have nye terminaler.
Nogen løsninger ligger altså ikke lige for, omend der optimistisk tales om ‘udgangen af 2024’.
Det vil vi se før vi tror det.

Vi anfægter også stadig og i den grad Nationalbankens bizarre nysprog når de siger at:  ‘Den faldende brug af kontanter synes at være udtryk for, at borgerne i høj grad fravælger kontanter, selvom de har både ret til og mulighed for at betale med dem’ – en konklusion, der var baseret på at vi efterspørger kontanter mindre, selvom vi her på Bevar Kontanter mener, det forholder sig anderledes: Vi kan ikke komme til at bruge kontanter, fordi banker lægger os hindringer i vejen og ikke understøtter dem og netop anfægter vores ret til at bruge dem og i den grad vore muligheder.
Måske ville det være en god ide for betalingsrådet at se på, hvordan man sørgede for at vi havde adgang til og mulighed for at bruge kontanter i de der ti dage, i stedet for at insistere på at gå over åen efter vand.
Og jo, vi er da sikre på, at betalingskort kan være et godt supplement til kontanterne under krig og krise. Så længe de virker.

 

Det er dyrt at bruge kreditkort.
Det er vi nogen, der har haft på fornemmelsen længe, men nu har australierne fået helt konkrete tal på bordet: Tal fra den Australske nationalbank viser nemlig, at indbyggerne mister 960.26 millioner australske dollar, svarende til 4,2 milliarder danske kroner om året i gebyrer til bankerne, når de betaler med kort i stedet for kontanter!
Det har fået den australske nationalbank til at kræve, at bankerne sætter gebyrerne ned og true med tvangsindgreb.

Kontantløst
ABC har talt med Alex, en australier, der ligesom de fleste ville foretrække at bruge kontanter til alting. Men det er ikke helt nemt længere:
“Vi er på vej mod et kontantløst samfund, og der er mange steder, hvor man ikke tager imod kontanter mere, og så hænger du jo på at bruge kort, hvad skal man ellers gøre?”, siger han.
Australien har ikke en kontantpligt som den vi har – endnu – i Danmark.

Læs hele historien her:
https://www.abc.net.au/news/2024-03-04/australians-lose-one-billion-in-surcharges-least-cost-routing/103530946

Hatten af for Ombudsmanden: SÅ er det slut med at kommunerne kan nægte at udbetale ydelser til borgere, der ikke har en Nemkonto i en bank – og jo, der kan man sagtens havne, bankerne smider ofte kunder ud! Men borgerne har RET til deres penge – og kommunerne må så finde på noget andet – f.eks. som han skriver, udbetale pengene i kontanter!
‘Ombudsmanden har nu foretaget en undersøgelse af reglerne om offentlige myndigheders udbetaling af ydelser til personer, der ikke har en Nemkonto. Han har desuden undersøgt borgerens konkrete sag og Københavns Kommunes generelle praksis i de tilfælde, hvor en borger ikke har en Nemkonto, som kommunen kan overføre ydelser til.
Ombudsmanden konkluderer, at det efter lovgivningen om offentlige betalinger mv. og forarbejderne hertil skal være muligt for en borger at modtage udbetalinger fra det offentlige, selv om borgeren ikke har en Nemkonto eller råder over en bankkonto og heller ikke ønsker, at pengene overføres til en tredjeparts konto.
I sådanne situationer skal den udbetalende myndighed sørge for, at pengene bliver udbetalt på anden måde, for eksempel kontant. En kommune kan ikke suspendere udbetalingen af en borgers ydelse, indtil borgeren åbner en Nemkonto eller på anden måde kan anvise en pengeinstitutkonto.’
https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/ikke_krav_om_nemkonto_til_udbetaling_af_kontanthjaelp/#cp-title

Bevar Kontanter demonstration

PODCAST: Tryk og lyt til deltagerne i Bevar Kontanter demonstration på Rådhuspladsen fredag den 13 oktober:

Bevar Kontanter demonstration

En flok danskere mødtes til deres egen Bevar Kontanter demonstration på Rådhuspladsen i København under Kulturnatten

En flok kontant-glade danskere havde via Facebook indkaldt til demonstration på rådhuspladsen under kulturnatten i København den 13 oktober. Der blev blandt andet delt løbesedler ud og så var der mulighed for at tage en snak med de mange, der passerede forbi.

 

KOMMENTAR VED ANDERS KJÆRULFF

Hvis man deler en bestemt opdatering på Facebook, den der står i billederne herunder, får man ‘TjekDet’, ‘hele Danmarks politisk uafhængige faktatjekmedie’ på nakken.
TjekDet har påtaget sig rollen med at luge ud i skæg og snot Facebook, der hellere vil brække alle ben på langs, end at gøre noget selv der involverer mennesker…og tak fordi TjekDet gør det i øvrigt, der kører meget vrøvl rundt på Facebook. Men er DET her vrøvl?


TjekDet mener altså ovenstående er forkertt – at 100 kr ikke er 100 kr. For når man slår det op på sin Facebook-side, så kommer der simpelthen en sort boks nedenunder opslaget, hvor der står, at ‘uafhængige faktatjekkere’ mener, der mangler ‘kontekst’ og at opslaget kan virke ‘vildledende’ og så henviser man til det her link: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/opfordring-til-bruge-flere-kontanter-deles-i-tusindvis-men-kortet-er-altsaa-billigere ….hvor en forsker i ‘Kontantløse Samfund’ og en analyse fra betalingsrådet i stedet regner sig frem til, at kort er billigere for SAMFUNDET(som åbenbart er bankerne!?) end kontanter…

INGEN GEBYRER?
De skriver:
‘Og selvom der ingen gebyrer er, når du betaler med en 100-kroneseddel i kiosken, er det ressourcetungt for den erhvervsdrivende at tage imod dine 100 kroner. Det fortæller Jonas Hedman, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS), hvor han forsker i kontantløse samfund.
“Betalingsmodtagerne skal tælle kontanterne, og hvis der er fejl i optællingen, tager det lang tid at ordne. De skal også have et sikkert pengeskab og selv køre hen med pengene i banken eller få nogle til det, så der er en masse gemte omkostninger, man som forbruger ikke lægger mærke til,” siger han’
Hedmans specialer er ifølge CBSs hjemmeside. ‘pen-api, smart money and block chain shapes the sector’.

FOR MEGET TID?
Kontanter tager også TID, siger man, og tid er PENGE og derfor er det åbenbart dyrere at bruge kontanter end kort…

Mon det er det, der vælter læsset?
Og så er der omkostningerne: Jeg er med på, at man kan udregne prisen for håndtering af kontanter som prisen på at få dem flyttet rundt fysisk – og at det er blevet dyrt,  men det er jo fordi der ikke bliver flyttet ret mange længere og fordi bankerne gør alt for at forhindre, at vi bruger kontanter.
Det er måske også en ‘kontekst’ der mangler?

TIL FORBRUGERNE
TjekDet glemmer, at kontanter er til FOR FORBRUGERNE – ikke de handlende – at de ikke lækker data, at de kan bruges af alle, uanset forhold til koder og teknologi, at de ikke kræver batterier eller internet, og at kort og mobilepay og de andre digitale penge OGSÅ kræver en mere eller mindre offentlig infrastruktur, der ikke regnes med i det store regnestykkke – servere, computere, kortlæsere og STRØM i bunker…Tager vi mobilepay/apple-pay og de andre med, kræver det såmænd også, at forbrugerne har en nyere smartphone til flere tusinde kroner og et dataabonnement.
MobilePay har iøvrigt givet dundrene underskud lige siden starten – og gør det stadig – 342 millioner i 2022 – det kan man flytte en hel del kontanter for!
Kontanter kræver ikke andet end en pung eller en lomme. Og de respekterer som det eneste af betalingsmidlerne borgernes privatliv totalt og per automatik.
Så 100 kr i seddelform er altså STADIG 100 kr værd.
Mindst.
Uanset hvordan vi regner det ud. Og uanset kontekst.
Så jeg stemmer i: Ud og hæve nogen kontanter. Og brug dem! Det må du nemlig gerne – og tiden, den er jo din egen.

billede fra hvidbogen

Bevægelsen Bevar Kontanter har sammen med Sikkerhedsbranchen lavet en ‘hvidbog’ til alle jer, der ikke lige kan huske, hvorfor det nu er vi skal have kontanter i en verden med dankort, mobilepay og alle de andre ting, der kræver strøm og mobiler og terminaler og kan risikere at falde fra hinanden, hvis de bliver udsat for cyberangreb….
Du kan downloade den her: SikkerhedsBranchens hvidbog om kontanter

billede fra hvidbogen

Den kan også printes og afleveres til din bank, din lokale købmand og ikke mindst: Til din lokale politiker!

God fornøjelse med den.

 

Når Ole Tange, politisk konsulent hos forbundet af IT-professionelle, har samlet mønter nok sammen, skal de hældes på hans anonyme rejsekort via en mønttæller på hovedbanegården. Hør herunder hvorfor Ole Tange, der ellers elsker alt digitalt, bruger tid og energi på at holde et kontant-system kørende – og find ud af, hvad et kilo blandet mønt er værd.

Hør Ole Tange her:

Danskerne hæver deres penge fra bankerne og sætter dem i pengeskabe. Og det har ikke noget at gøre med sort arbejde, mener ejer af dansk pengeskabs-fabrik.
Jef Jefsen fra Herning Pengeskabsfabrik A/S har rygende travlt: Alle vil have have skabe og det skal være lige nu.
Seniorrådgiver og finansekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull mente ellers ifølge TV-midtvest, at de penge, der havner i de nye pengeskabe, ikke er hævet i bankerne.
– Jeg tror nærmere, det skyldes, at folk har sorte penge, end at folk vil undgå negativ rente, sagde han.
Men det er Jef Jefsen ikke enig i: Det ikke sorte penge, der skal bag lås og slå.
– Det er de finansielle bevægelser nutildags folk reagerer på. De vil ikke betale negative renter og så tager de pengene ud, enten i kontanter eller de omsætter til andre ting, blandt andet dyre ure, fortæller Jef Jefsen, der faktisk mener de oplever et fald i brugen af pengeskabe til sorte penge – selvom de af princip ikke interesserer sig for, hvad man putter i sit skab.
– Det er blevet svært overhovedet at anvende store mængder at kontanter: hvis jeg gav dig 50.000 kr som du skulle bruge ligenu, så ville de være svært for dig at finde noget hardware, du lovligt kunne købe for de penge, det er blevet sådan lidt mistænkeligt hvis man vil bruge kontanter, siger han og fortsætter:
– Faktisk har vi færre bestillinger nu, af den type, hvor vi normalt ville sige: Ahr, det er nok sorte penge. Folk reagerer på markederne og tager pengene ud.

LYT TIL JEF HERUNDER


Selv går Jef ingen steder uden 3-400 kr i pungen.
– Kontanter, de kan noget. Hvis man har lyst til at se hvordan, så bare nyd det når dankortterminalerne går ned i supermarkedet, siger Jef Jefsen, der også mener vi er lidt sære i Danmark, når det handler om kontanter:
– Tag en tur syd for grænsen, så har folk et helt andet forhold til kontanter, siger han.


LINKS: TV-midtvest om penge og pengeskabe: https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/flere-skifter-banken-ud-med-eget-pengeskab-vi-taler-serioese-beloeb
Herning Pengeskabsfabrik https://herning-pengeskabsfabrik.dk/