Bevar Kontanter var på Folkemødet på Bornholm for at deltage i Nationalbankens debat ‘Hvad skal vi med kontanter i fremtiden?‘, noget jeg, Anders Kjærulff, naturligvis havde en hel del bud på.
Udgangspunktet for debatten var Nationalbankens rapport, ‘Kontanters rolle i et samfund med et lavt forbrug af kontanter’ og jeg var, ikke overraskende, stærkt uenig i to af Nationalbankens anbefalinger: ‘Det kan give mening at lempe kontantpligten for at understøtte sikre og effektive betalinger’ og ‘Der er ikke et aktuelt behov for at fastsætte en egentlig forpligtelse for banker i forhold til kontanter’.

UDBUD ELLER EFTERSPØRGSEL?
Når jeg er dybt uenig i de anbefalinger, er det fordi hele rapporten er baseret på påstanden om, at der er faldende efterspørgsel efter kontanter – jeg mener, der er faldende udbud af dem og at det er muligheden for at bruge dem uden at blive mistænkeliggjort, der er problemet. Jo flere steder man ikke kan bruge kontanter, og jo sværere bankerne gør det at komme af med dem igen, des færre bruger vi naturligvis. Og med seneste tone af indirekte kriminalisering af kontantbrugere, bliver det jo ikke nemmere.
Og hvad angår bankerne, ja, så mener jeg naturligvis man kan stille krav til dem som virksomheder, der har eneret på alle ydelser fra staten og som vi skal benytte for at få en nemkonto. Netop DE har en særlig forpligtigelse for at opretholde en infrastruktur omkring kontanter, men det gør de ikke. Tværtimod. Der er et gigantisk rum for forbedringer i et land, hvor vi nu er nede på 3(!) fysisk åbne bankfilialer, der kan modtage kontanter, hvor over 20 procent af befolkningen har over 2 km til en hæveautomat og hvor antallet af de sidste er faldet med 20 procent de sidste par år! Bankerne burde minimum sikre kassebetjening i alle større byer.

KONTANTER OGSÅ I FREMTIDEN
Panelet på folkemødet bestod af Niels Kaas, Nationalbanken, Henrik Sedenmark, Dansk Erhverv, Louise Kambjerre Scheel, Ældresagen og mig.
Alle var enige om, at kontanter også eksisterer i fremtiden, det er jeg personligt glad for, men så hørte enigheden også op. For Dansk Erhverv ønsker at ophæve/ændre kontantpligten, så det bliver frivilligt for butikkerne om de vil modtage kontanter. Danske Erhverv har til lejligheden opfundet det tilsyneladende aktivistiske slogan: ‘Ja til kontanter, nej til tvang’, der altså dækker over, at Danske Erhverv dermed vil begrænse vores muligheder for at bruge kontanter i de butikker, der ikke gider modtage dem og som for nuværende er omfattet af kontantpligten.

BEREDSKAB
Men der hvor den største uenighed opstod var om beredskab og kontanternes rolle der. I lørdags udkom beredskabsstyrelsens råd omkring forberedelse til krise – læs dem her – og her har kontanterne heldigvis lige sneget sig med ind – som ‘evt. mønter eller små sedler i kontanter’.

Men Dansk Erhverv mener ikke kontanter har en rolle at spille der, i stedet skal vi satse på off-line kortbetalinger og det tror de så meget på, at jeg blev beskyldt for at komme med falske informationer, da jeg tillod mig, at tvivle på effektiviteten af off-line betalinger som beredskab, en løsning, der ikke er testet på landsplan endnu og som højst må betegnes som en mulighed med potentiale, indtil den er testet til bunds. Ikke at jeg har noget imod, at borgerne kan bruge kreditkort offline. Det er fint. Det bidrager altsammen.
Men jeg bliver bekymret, hvis det er eneste finacielle beredskab vi har og der er tvivl om, hvorvidt det virker.
Men det GØR det, måtte man forstå på Henrik Sedenmark, Dansk Erhverv, der var ganske oprevet over min tvivl, en tvivl jeg i den grad deler med formanden for IT-politisk forening, Jesper Lund, som mener offline er ubrugeligt som beredskab og som du kan høre her
– Rapporten vil ikke fortælle os, hvilke kort, der ikke virker offline. Og bankerne vil heller ikke. Så vi ved ikke engang om vores kort vil virke. Og ingen af de andre problemer er løst. Det virker simpelthen som om Nationalbanken ikke vil anerkende kontanter, og så går man til ekstremer og markedsfører det her i stedet, siger Jesper Lund, der samtidig konstaterer, at hvis det var kontanter, der blev brugt i stedet, ville tabs-problematikken f.eks. helt forsvinde.

Teorien bag nationalbankens rapport, der anbefaler offlineløsninger, har flere indbyggede problemer: Har du et Debet-kort virker offline-betaling ikke. (Mobile-pay, ApplePay og GooglePay kræver netforbindelse og dur slet ikke men det er jo heller ikke kreditkort).
Dankort, ihvertfald dem med chip, skulle være parat til offline, men hvorvidt VISA eller MASTER-card eller de andre udenlandske udbydere kan bruges, er meget afhængig af, hvilken bank du har dem igennem. Og så er der lige et ekstra problem: Du aner ikke, hvor meget du kan hæve offline, det vil bankerne nemlig ikke ud med, da det naturligvis kan misbruges. Det eneste man ved, er at beløbets størrelse afhænger direkte af din kreditværdighed. Nogen kan få meget – andre noget mindre. Nationalbanken opfordrer de banker, de ikke mener man kan forpligte på kontanter, til at tage deres samfundsansvar alvorligt og få lavet nogen aftaler om beløbsstørrelser, men der findes tilsyneladende ikke nogen endnu.
Og så er der selve infrastrukturen – alle butikker skal have en opdateret terminal, der kan behandle off-linebetalinger og har hukommelse nok til at gemme dem for alle kunder i de ti dage, som Nationalbanken mener det her skal kunne fungere.

STRØM ELLER IKKE STRØM
Nationalbanken nævner faktisk også, til allersidst, at kontanter kan bruges som beredskab. Men de har lavet en sær cirkel af et argument imod det: Fordi vi ikke har så mange kontanter på os som vi havde før i tiden, så vil hæveautomaterne bliver overbelastede og så vil det ikke virke.
Og så mener de ikke, vi vil købe noget ind, hvis der ikke er strøm – og nej, det kan man jo i hvertfald slet ikke med et off-line-dankort-beredskab.
Forestiller man sig et scenario, hvor strømmen er væk gennem bare et par døgn, kan jeg faktisk godt forestille mig, at borgerne gerne vil have adgang til noget, der ikke nødvendigvis behøver at ligge på køl. Og at de muligvis bare vil tage det, hvis de ikke kan betale.
Hvad angår adgangen til kontanterne, så er det naturligvis nemmere, hvis de er hævet i forvejen og gemt lidt væk, som f.eks. Rasmus Dahlberg fra Center for Samfundssikkerhed i Forsvarsakademiet gør det: Han har 1000 kr i sedler liggende i en værdiboks i sin kælder.
Hvor meget har du?

LÆS OGSÅ: Seks argumenter for kontanter!
LYT TIL JESPER LUND: Offline dankort-betaling er ubrugeligt som beredskab

HVOR MEGET MENER DU MAN SKAL HAVE LIGGENDE I KONTANTER TIL KRISETIDER? Skriv en kommentar!