Sikkerhedsekspert Susanne Skov Diemer har altid kontanter på sig. Det er en del af hendes egen personlige beredskabsplan, hvis der opstår en krise i samfundet. Og for hende er der ingen tvivl: Kriser vil komme. Hør hende i Podcasten herunder:

Susanne Skov Diemer er sikkerhedsekspert og tidligere sikkerhedskoordinator i Diplomatic Security Service, DSS, under det amerikanske udenrigsministerium og har arbejdet med sikkerhed i 30 år. Hun er CEO i det internationale sikkerheds- og efterretningsfirma Praesidio Group og har gennem sin karriere håndteret alt fra kidnapninger og industrispionage og rådgivet regeringer, virksomheder og private familier om, hvordan de passer på sig selv. Og her er kontanter en helt central del af planen – de virker nemlig selvom strømmen er gået og bankerne er væk.
– Lad os nu få kontanterne tilbage i vores samfund og omfavne det faktum, at vi ikke skal være 100 procent digitale, for det er ikke det digitale, der får os gennem en krise, siger Susanne Skov Diemer.

Bevar Kontanter har talt med hende foran det gamle Charlottenlund fort, hvis kanoner skulle beskyttte Danmark mod angreb fra søsiden. I dag, hvor store dele af vores infrastruktur er forbundet til internettet og helt afhængig af strøm, er trusselsbilledet helt anderledes.

Store kræfter
– Der er store kræfter på spil via hacking fra Rusland, Kina og Iran, der har nogen redskaber hvor vi andre ikke er helt på omdrejningshøjde og selvom der er dygtige folk mange steder i samfundskritisk infrastruktur, så er der ikke noget, der ikke kan hackes eller lægges ned. I Norge, Sverige og Finland er man ærlig over for sin befolkning og fortæller dem, at de skal tage deres forholdsregler, og have forsyninger og kontanter liggende, hvis f.eks. strømmen går gennem længere tid. Det gør vi ikke i Danmark, og jeg kan ikke forstå hvorfor, siger Susanne Skov Diemer.

Ø-Drift
For nylig kom det frem, at en større del af det danske el-net var meget tæt på at blive lagt ned, fordi en statsaktør, sandsynligvis Rusland, havde hacket sig ind. 22 selskaber, som driver dele af den danske energiinfrastruktur, blev kompromitteret i et koordineret angreb. Resultatet var, at angriberne opnåede adgang til nogle af selskabernes industrielle kontrolsystemer og flere selskaber måtte gå i ø-drift.
– Det kan godt være, der er nogen planer for, hvad vi skal gøre, hvis det hele går ned i en uges tid, men vi kender dem ikke. Jeg synes at ud over mad, medicin, vand, kontanter og den slags, så skal man gemme egne data på, hvor mange penge man har i banken og printe sine sundhedsoplysninger, så de kan bruges, hvis systemet går ned fordi vi ikke har strøm, siger Susanne Skov Diemer, der for to år siden udgav bogen: ‘Forbered dig bedst på det værste’.

– Vi kan ikke regne med, at vi bare får al mulig information via apps, for hvis vi pludselig har meget lidt strøm i nettet, så kan man blive nødt til at lukke nogen af alle de datacentre, der er 50 i af dem i Danmark, og de bruger virkelig meget strøm, og så fungere hele vores digitale del af samfundet altså ikke, siger hun.
Susanne Skov Diemer og hendes familie har allerede lavet deres egne planer, der blandt andet inkludere at alle ved, hvor de skal tage hen, hvis al kommunikation ryger.
Og så altså kontanter.

Tilbage til dit hjem?
– Jeg tager altid så mange kontanter med, at jeg kan komme tilbage til mit hjem, uanset hvor jeg er henne i verden. Hvis tingene begynder at gå galt og man hænger på at skulle tage en taxi eller betale nogen for at køre en et sted hen, så tror jeg ikke chaufføren vil være tilfreds med et kreditkort, der ikke længere er online, siger hun og er godt klar over, det kan virke ‘sølvpapirshat-agtigt’ og paranoidt.
. Men det giver altså mig ro i maven at have forberedt mig. Også selvom der måske – forhåbentligt – aldrig sker noget, siger hun.