Indlæg

Kan være et billede af tekst, der siger "BM! nets Flere danskere udskifter kontanter med mobile betalingslosninger"
NETS, der som bekendt helst så kontanter døde og begravede til fordel for et KONTANTLØST samfund, er igen ude med riven efter vores analoge penge:
‘I en rapport fremgår det, at 28 procent af danskerne i 2026 svarede, at de aldrig bruger kontanter.
Det er en stigning på 11 procentpoint fra 2020, hvor 17 procent svarede, at de aldrig bruger kontanter.
Det er nu kun knap 14 procent af danskerne, der bruger kontanter som betalingsmiddel i løbet af en gennemsnitlig måned.’, skrives der hos BT.
Og det lyder jo slemt, og det er ikke helt forkert men det er heller ikke helt rigtigt, vel?
KUN BUTIKKER
NETs har nemlig spurgt om kontanter til brug ved køb i BUTIKKER – og mange danskere bruger dem som bekendt også mellem hinanden, til gaver og betaling for privat salg, for slet ikke at tale om, at vi selvfølgelig har kontanter liggende, til krig eller krise.
Og ifølge vores NORDSTAT undersøgelse fra sidste år, ja så bruger 88 procent af danskerne kontanter, mod kun 12 procent der har angivet at de aldrig har rede penge mellem hænderne.
42 procent af os bruger kontanter mindst en gang om måneden, heraf 18 procent en gang om ugen og 37 procent nogle gange om året. : https://bevarkontanter.dk/ny-undersoegelse-87-procent-af-danskerne-bakker-op-om-kontanterne/
Det er da meget pænt, ikke? 
GAMLE TAL
Derudover sammenligner NETS med deres egne, ældste tal når de skriver:
‘I en rapport fremgår det, at 28 procent af danskerne i 2026 svarede, at de aldrig bruger kontanter.
Det er en stigning på 11 procentpoint fra 2020, hvor 17 procent svarede, at de aldrig bruger kontanter.’
Det betyder, at ændringen i forhold til 2024 er på maksimalt 1 procent, hvilket nærmer sig almindelig statistisk usikkerhed.
HVAD SKAL DET TIL FOR?
Fra Bevar Kontanter skal der også lige lyde en bekymret sang: HVORFOR vil NETs så gerne tale kontanterne ned? Vi lever som bekendt i en usikker tid, og det er faktisk kun her i Danmark, vi er helt hysteriske med at afskaffe et stykke seriøst beredskab, vi er helt sikre på virker, også hvis strømmen går – eller systemerne går helt ned, som det skete for netop NETS for et lille års tid siden, hvor hele Danmark gik i stå og bilerne holdt i timelange køer på Storebæltsbroen efter en softwarefejl.
Det fælles mål må vel være et så robust samfund som mulig – med kort, mobile- og apple-pay, men også og i den grad med kontanter.
Så: Keep Calm and Carry Cash. Og det gælder også jer, NETS 😉

Kommentar af Anders Kjærulff, bevarkontanter.dk

‘De danske butikker krydser fingre for, at du vælger Dankortet til dine køb hos dem! For når du betaler med Dankort, hjælper du butikkerne med at spare hele 500.000.000 kr. årligt.
Vis din støtte og vælg Dankortet til dine køb’

Sådan lyder teksten på en annonce fra NETS, firmaet, der står for Dankortet, og som på det sidste har følt sig meget presset af bankerne der foretrækker bla. ApplePay og VISA og mange af de andre løsninger, fordi de får flere penge for hver transaktion end de gør med Dankortet – indtil videre.

Det hele tog fart, da Spar Nord i juni meddelte, at de ville udfase brugen af Dankort og istedet give kunderne ‘internationale kort’. Senere kom det frem, at det handlede om den betaling bankerne fik, når man brugte udenlandske kort vs. Dankortet. Så samtidig begyndte NETS at arbejde på, at man skal kunne integrere Dankortet i Apples Applepay, med fuld opbakning fra en erhvervsminister, der pludselig har masser af tid, i modsætning til når han skal tale om kontanternes skæbne.
Men selve ideen om at fjerne Dankortet i bankerne fik ejerne, NETS på barrikaderne, og der står de endnu sammen med Dansk Erhverv og Forbrugerrådet og Horesta, der nu pludselig går meget op i, at Dankortet skal bevares OG leve videre inde i Applepay på din smartphone fra Apple. Argumentet for Dankortet er i høj grad at butikkernes gebyrer til NETS angiveligt er mindre end de, de skal betale til VISA eller MasterCard og alle kan også være enige om, at det er godt at have et dansk baseret kreditkort, der er underlagt danske regler og som er til at betale.
Det er bare ikke hele historien.

DANKORT ER AMERIKANSK EJET

Når man hører ord som ‘Danske Butikker’ og ‘Dan-kort’, ja, så tænker man jo i den grad Danmark, men det er der faktisk ikke nogen grund til længere. Firmaet bag, NETS, ejes nemlig primært af udenlandske firmaer, og sådan har det være siden 2014, hvor de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital samt danske ATP købte Nets for 17 milliarder kroner.
Men NETS blev solgt igen og købt af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman, en investeringsfond, der sidder meget tæt integreret med de store europæiske spillere indenfor digitale betalinger i en gruppe kaldet ‘European PayTech’.

SATSER PÅ DIGITALT

We are The European PayTech with scalecapabilities and proximity to provide the simplest, fastest and safest payment solutions to People, Small and Medium-sized Enterprises, Large International Corporations, Banks, Institutions and Public Administrations.
We come from the merger and integration of Nexi, Nets and Sia, among the biggest European players in digital payments, and we are now present in more than 25 countries
‘, skriver de om sig selv. Det er altså ikke nogen lille spiller vi taler om her, snarere en gigant indenfor digitale betalingsmidler, hvor det kan føles ret underligt, at de ligesom fremstiller sig selv som den lille, lokale spiller mod de store fra VISA og ApplePay?
NETS OG MITID
Men tilbage til NETS: NETS fylder meget i Danmark. Det er således dem, der driver MitID for staten ligenu, nøglerne til vores alle sammens tvangs-digitale liv og det kunne man jo tro var en vigtig opgave for dem, men det er det ikke.
I slutningen af 2022 meldte NETS nemlig ud, at de ønskede at ‘sælge’ nemID og MitID for bedre at kunne koncentrere sig om deres hovedforretning som er digitale betalinger.
“Vi ønsker at udbrede digitale betalingsløsninger til hele Europa – ikke mindst i de regioner, hvor kontanter fortsat er den foretrukne måde at betale på. Det vil kræve et klart fokus og store investeringer både på eksisterende og nye markeder”, sagde landechef i Nets Danmark, Torsten Hagen Jørgensen, som også er adm. direktør for Nets Issuer & eSecurity Services i en pressemeddelelse.
Her fra Bevar Kontanter er det fristende at forestille sig, at NETS har et ligeså løsagtigt forhold til Dankort som de har til NemID og MitID. Og forholdet til kontanter har de selv formuleret klart: Kontanter er en konkurrent, vi skal vinde over. Og de 500 millioner, der angiveligt spares? Ja, det er jo fantasipenge os der bruger Dankort, ret konkret for de firmaer der bruger Dankort og skal have en terminal og betale for hver gang kortet går i gennem og i allerhøjeste konkret grad for de, der laver kortet: NETS.
KORT ER SMART…MEN…

Her fra Bevar Kontanter er vi ikke modstandere af Dankortet eller af kreditkort i det hele taget. Det er smart og praktisk. Men kreditkort er en elektronisk betaling, hvor hvert køb efterlader et spor og som kræver en infrastruktur, der i disse tider måske er rigeligt skrøbeligt.
Fjerner vi kontanterne helt fra det danske betalingslandskab, så bliver det de store, der bestemmer hvor meget det skal koste, hver gang vi køber noget. Og hvis der er noget vi kan være helt sikre på, så er det vel, at hvis kontanterne forsvinder, som bankerne og NETS og Dansk Erhverv drømmer om, ja så går alle gebyrerne kun en vej: Op!
Måske skal vi alle sammen begynde at se lidt anderledes på de kampagner vi for tiden møder i supermarkedet og i fjernsynet, der taler om Dankortets lyksaligheder, og i stedet koncentrere os lidt mere om det eneste betalingsmiddel, der er anonymt, inklusivt og ikke kan pålægges nye gebyrer, nemlig Kontanterne.SÅ:
HERFRA hepper vi på, du betaler med kontanter!