Indlæg

Et af banker og staters argumenter for et kontantløst samfund har længe været, at det ville mindske kriminaliteten. Men Sverige har været så godt som kontant-løst i mange år. Og kriminaliteten er steget voldsomt, skriver Fortune.

– Sverige er idag et ‘Silicon Valley for kriminelle startups’, siger Daniel Larson, svensk anklager i sager om økonomisk kriminalitet, til Fortune i en artikel med titlen: ‘Why going cashless has turned Sweden from one of the safest countries into a high-crime nation’

Det man taler mest i om Sverige er antallet af skuddrab. Det er tredoblet mellem 2012 og 2022, men Daniel Larson understreger, at det er digital, økonomisk svindel, der understøtter banderne og medfører mange af de konflikter, det udløser skyderierne.

Fra røveri til digital svindel
Sveriges skifte til elektroniske penge startede efter lang række væbnede røverier i 199oerne og i 2022 er det kun 8 procent af svenskerne, der har brugt kontanter til at betale deres seneste indkøb med. Sverige har ikke en kontantpligt som vi har i Danmark og mange butikker og offentlige institutioner nægter simpelthen at tage imod kontanter.
Svenskerne har også det laveste antal hæveautomater per indbygger i hele Europa.
I stedet for væbnede røverier, har de kriminelle formået at bruge den svenske digitale infrastruktur til at plyndre borgere i hidtil uset omfang. I 2023 blev der svindlet for 1200 milliarder svenske kroner, og politiet anslår, at digital kriminalitet udgør op til 2,5 procent af Sveriges BNP!
Det foregår med blandt andet med phising-mails, hvor man lokker folk til at opgive deres identitetsoplysninger og derefter overføre store summer fra ofrenes konti til sin egen.

BankID
Det største problem kommer angiveligt fra det svenske BankID, en slags mitID styret af bankerne, som bruges til alting – også til at starte virksomheder. Planen er, at det på længere sigt skal være et officielt digitalt ID. Kriminelle bruger BankID til at oprette falske firmaer og hvidvaske kriminelle indtægter og bruger så bagefter disse firmaer til at kræve sociale ydelser.
– Det betyder, at man kan lave profit på kriminalitet og så bagefter få en pension baseret på den indtægt, siger den svenske anklager, Larson.
Svindel med velfærdsydelser er fordoblet på 1o år – fra under 9000 sager i 2014 til over 23.000 i 2023.

 

Mens regeringen og erhvervsministeren her i landet tilsyneladende lader kontanterne sejle deres egen sø, helt uden at stille krav til bankerne, har piben fået en anden lyd i vore to store nabolande: Sverige, der ellers de sidste mange år har brystet sig af næsten at være kontant-løse, har nu opdaget, at det sætter deres borgere i en skidt situation og er klar til at lovgive sig ud af problemet. Norge har samme tanker.

Alle skal kunne betale
Det er blandt andet den stigende bekymring for cyberangreb, der driver udviklingen og det faktum, at en stor del af befolkningen ikke er med på den digitale bølge.
“Alle skal kunne betale. På sigt kan det godt være, at alle betalinger bliver digitale, men indtil da spiller kontanter en vigtig rolle. Vi skal have lovgivning, der sikrer, at kontanter kan bruges som betalingsmiddel. Og bankerne skal sikre, at alle har adgang til en konto, siger rigsbankdirektør Erik Thedéen i en pressemeddelelse.

Kontantregel

I Norge ønsker regeringen at indføre noget, der i den grad minder om den danske ‘kontantregel’, de vil nemlig kræve at der skal kunne betales kontant alle steder, hvor man også modtager andre betalingsformer. For selv om der kun bruges kontanter i 3 % af alle handler, så trækker nordmændene store mængder kontanter ud af automater over hele landet. Penge, man altså vil sikre også kan bruges i det virkelige liv.
Hverken Sverige eller Norge har før haft en ‘kontantregel’.
I Sverige arbejdes der stadig på en digital form for kontanter, E-kroner, men projektet har været meget længe undervejs.

USA: Kontanter er stadig konge
Schweitz understregede i i februar, at ‘kontanter aldrig vil forsvinde fra vores land’. Forbruget af kontanter har næsten ikke ændret sig siden 2021, iflg deres nationalbank.
Og i USA bruges der stadig masser af kontanter.
Lisa Perlini, vice president for ‘Cash Services’ siger at det skyldes at ‘kontanter er nemme at bruge, ikke fylder meget og at man kan stole på dem, selvom strømmen går’ og slutter af med at konkludere, at kontanter bruges af to grupper: De der virkelig gerne vil bruge dem og de, der ikke har andre muligheder.
Den Europæske Centralbank har lavet en undersøgelse, der viser at 54 procent af europæerne bruger samme mængde kontanter som før pandemien, 32 procent havde sænket forbruget og 14 procent brugte kontanter MERE end før Corona.