KONTANT NYSPROG: Danske Restauranter og Cafeer(DRC) er gået i det, forfatteren George Orwell kaldte Ny-SPROG og som i dag er marketing: At man ændrer meningen med et udsagn, der plager en, til det modsatte.
På DRCs Facebookside kan man læse: ‘Ja til kontanter – Nej Til Tvang’- men det de ønsker er ophævelse af kontantreglen=afskaf kontanter i praksis. Det er nemlig deres officielle politik – og den kan læses her: https://www.thehost.dk/politik/frivillighed-i-forhold-til-kontantbetaling/
Og på Facebook mener de så: https://www.facebook.com/drc.danmark
Personligt forstår jeg stadig ikke, at man ønsker at gå de bankers ærinde, der gør det svært at være restauratør med enorme gebyrer på byttepenge, ubemandede filialer og besværlige arbejdsgange, når man nu ved, hvad der kommer til at ske, hvis de fysiske kontanter ikke længere er gangbare på restauranterne: Nye gebyrer på digitale overførsler, ikke mindst på Mobile Pay? Hvis restauratørerne hænger på rene elektroniske betalinger er der nemlig frit skud for bankerne til at stramme gebyrskruen – og lave data på kundernes forbrug. Det hele har slemme konsekvenser: Mindre frihed til forbrugerne – og lidt mere overvågning af forbruget.
I mens har vi kunnet læse, at mobilepay allerede har en plan: Det skal koste at bruge – også for forbrugerne i fremtiden. Løsningen giver nemlig dundrende underskud og det bliver jo ikke ved med at gå. LÆS HER:https://ekstrabladet.dk/nyheder/erhverv/mobilepay-kommer-maaske-til-at-koste-penge/9717515
På den positive side, har Ældresagen væres ude med en kraftig og utvetydig støtte til kontantreglen – det kan du læse om her: https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/digitalisering/synspunkt/kontanter-skal-bevares?scrollto=start
Ældresagen har yderligere udbygget deres synspunkter her: https://www.version2.dk/holdning/kontanter-er-livsvigtige-titusindvis-af-danskere-selv-i-et-digitalt-samfund?utm_source=twitter&utm_medium=social&utm_campaign=teksttweet
De skriver blandt andet: ‘Til det er det værd at vide, at der er over 600.000 børn i alderen 5-14 år, og selvom en del af de ældste børn formentlig benytter både kort og kontanter, tror jeg det er de færreste, der ser for sig, at vi skal til at udstyre børn på syv, otte eller 10 år med et hævekort – fysisk eller på en smartphone – for at rende ind og købe en is eller et stykke legetøj.’
Og ikke mindst: ‘Kontanterne spiller en helt særlig rolle i samfundet. Blandt andet sikrer de inklusion, skaber frihed og selvstændighed, sikrer privatlivets fred, hjælper med at holde styr på udgifter, sikrer imod fx cyberkriminalitet (jf. Den Europæiske Centralbank).
Alt dette opretholdes gennem kontantreglen.
Derfor skal den bevares.
Frivillighed er lig med kontantløst.
Hvis ikke retten eksisterer reducerer vi nogle menneskers liv til at handle om fornødenheder som mad og medicin. Indkøbet skal i øvrigt helst være overstået inden kl. 18, hvor nogle gerne ser, at dagligvarebutikkerne får lov til at smække kontantkassen i indtil kl. 8 næste morgen. Arme den kontantkunde, som får brug for at købe ind til aftensmad efter kl. 18, eller skulle få den lyst at indtage aftensmaden på en restaurant.’
Bevar Kontanter er helt enige.
Og vi gentager: Kontanter er frihed.
Trackbacks & Pingbacks
[…] KONTANTER OGSÅ I FREMTIDEN Panelet bestod af Niels Kaas, Nationalbanken, Henrik Sedenmark, Dansk Erhverv, Louise Kambjerre Scheel, Ældresagen og mig. Alle var enige om, at kontanter også eksisterer i fremtiden, men så hørte enigheden også op. Dansk Erhverv ønsker at ophæve kontantpligten, så det bliver frivilligt for butikkerne og har til lejligheden opfundet det tilsyneladende aktivistiske slogan: ‘Ja til kontanter, nej til tvang’, der altså dækker over, at Danske Erhverv dermed vil begrænse vores muligheder for at bruge kontanter i de butikker, der ikke gider modtage dem og som nu er omfattet af kontantpligten. […]
[…] heldigvis endnu KONTANTPLIGTEN, eller KONTANTREGLEN at læne os op af, selvom organisationer som Danske Erhverv, Horesta, Danske Restauranter og Cafeer(DRC) og Samvirkende Købmænd ser den som noget, der bør afskaffes, angiveligt ikke fordi de har noget mod kontanter, men fordi […]
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!