banker – Bevar kontanter

L 169, Forslag til lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen) er nu på lovtapetet og forventes første behandlet 2. maj.
For de, der ikke hvad hvad man taler om her, ja, så er det såmænd at staten vil bestemme hvor meget du skal købe for, hvis du vil betale med en af de der 1000 kr sedler, som ellers er ved at blive udfaset med lynets hast, og på et stort anlagt pressemøde sidste år erklærede Dansk Erhverv og Finansdanmark at de var helt klar til at løse opgaven med at få byttet pengene. Det var de ikke.

Før maj
For der er det problem, at folk der har mange af de der 1000 kr sedler helst skal af med dem inden maj 2025, og hvis bankerne ikke vil tage imod dem, og de kræver en del forklaringer og kvitteringer på hvor pengene kommer fra, så må man jo gå ud og bruge dem.
Og det gør åbenbart for ondt på de store supermarkeder og Dansk Erhverv, der højlydt har tilkendegivet at forbrugerne efter deres mening slet ikke må betale med 1000 kr sedler. Så vidt vil Erhvervsministeriet dog ikke gå, og i stedet er vi så havnet på den der underlige grænse på 501 kr som minimumsbeløb hvis du vil betale med en 1000 kr seddel.

501
Hvis l 169 vedtages, og det tyder alt på den gør, så skal altså man købe for 501 kr hvis man vil betale med en 1000 kr seddel, for supermarkederne er gået i panik over en helt uforståelig mangel på byttepenge og har sammen med Dansk Erhverv pisket en stemning op om, at der nok er ren hvidvask det hele.
Herfra Bevar Kontanter vil vi bare sige to ting: Man kan få alle de byttepenge man vil, hvis man tager fat i NOKAS – det koster lidt, men det er slet ikke på linie med, hvad bankerne vil have for at levere mønter og sedler.
Og at nogen burde skubbe til bankerne, i stedet for at kriminalisere kontanter.

Kom nu banker?
Samme banker ville være en helt naturlig del af løsningen – hvis de åbnede bare en enkelt betjent filial i hver by, hvor borgerne kunne få vekslet deres 1000 kr sedler, så ville meget være nået. Ældresagen og Danske Seniorer har i deres høringssvar foreslået netop det.
Men det vil de ikke. Og regeringen har ingen hensigt om at tvinge dem til noget som helst.
‘Lovgivningen sikrer forbrugeres ret til at kunne hæve og indsætte kontanter på deres bankkonto. En bank er således forpligtet til at sikre, at dette er muligt. Lovgivningen fastsætter ikke krav til, hvordan dette skal ske. For erhvervsdrivende, herunder detailhandlen, er der dog ikke samme regler, da der som udgangspunkt gælder fri aftaleret mellem erhvervsdrivende. Der er ikke aktuelt planer om at indføre sådanne regler’, skriver erhvervsministeriet, der altså synes at bankerne gør det godt nok.
Det synes vi ikke. Og vi er ikke de eneste.

Høringssvar
Her er lidt udpluk fra høringssvar til loven – høringssvar der i øvrigt skulle indsendes med utrolig kort frist – sølle fem dage.
‘Ældre Sagen (ÆS) foreslår, at bankerne øger deres tilgængelighed lokalt for deres kunder frem til, at 1.000-kronesedlen mister sin gyldighed, da ÆS er af den opfattelse, at en del af detailhandlens nuværende udfordringer til dels skyldes, at bankerne ikke har øget deres service i tilstrækkeligt omfang i denne særlige situation. ÆS vil derfor opfordre til, at bankerne bliver en konstruktiv del af løsningen for både kunder og detailhandel ved at gøre det muligt at indsætte kontanter i lokale filialer‘
‘Forbrugerrådet Tænk (FT) er bekymret for, om lovforslaget kan danne præcedens for kommende spørgsmål vedrørende kontantpligten, for eksempel hvis detailhandlen i fremtiden skulle finde, at det er besværligt at ligge inde med byttepenge til at kunne modtage 500-kronesedler. FT pointerer, at kontantpligten fortsat er vigtig for dem, og at deres undersøgelser viser, at et stort flertal af forbrugerne (72%) bakker op om, at butikkerne skal modtage kontanter. FT er derfor stærk fortaler for, at kontantpligten efter tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen bevares i sin nu eksisterende form, så kontanter forbliver et gyldigt betalingsmiddel i flest mulige situationer‘

Generel lempelse
Overfor dem står så blandt andet Dansk Industri:
“Dansk Industri (DI) ønsker en generel lempelse af kontantreglen, og henviser til, at kun 1 ud af 10 betalinger sker med kontanter i butikker i henhold til Nationalbankens undersøgelse. DI bemærker, at denne udvikling understøtter, at hoteller, restauranter, cafeer, spillesteder og forlystelsesparker bør have mulighed for at sige nej tak til kontanter. DI støtter dog på nuværende tidspunkt som udgangspunkt fortsat en kontantpligt for dagligvarebutikker i tidsrummet kl. 08-18 samt visse udbydere af sundhedsydelser’
Og HK-handel, der også har glemt, at det er bankernes manglende service, der medfører problemet:
‘HK Handel frygter, at det selektive element i lovforslaget – at det er den samlede købesum, der afgør, om 1.000-kronesedlen kan afvises – vil skabe forvirring og vrede, som vil blive rettet mod de butiksansatte, der afviser 1.000-kronesedler’
Dansk Erhverv, der ellers erklærede sig klar til at løse problemet, ser nu kun kriminelle penge:
‘Dansk Erhverv (DE) finder, at lovforslaget vil medføre en betydelig lettelse i butikkernes kontanthåndtering, og at det vil medføre en ikke ubetydelig begrænsning i kriminelles muligheder for at hvidvaske 1.000-krone-sedler. DE nævner i den forbindelse, at Hvidvasksekretariatet har vurderet, at 1.000-kronesedler i høj grad anvendes af kriminelle, og at disse personer ville søge disse penge vekslet via detailhandlen fremfor bankerne. Endelig
nævner DE, at butikkerne siden tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen modtager tre til fem gange så mange 1.000-kronesedler end tidligere‘
Vi minder stilfærdigt om, at NEJ, hvidvask-sekretariatet har ikke vurderet at 1000 kr sedler ‘i høj grad anvendes af kriminelle’ – de har spurgt politiet, der mener, at fordi kontanter er ANONYME, så er de attraktive for kriminelle. De har ingen tal der beviser noget.
Og det er jo noget ganske andet.

LÆS ALLE HØRINGSVAR HER: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L169/bilag/1/2856902.pdf

Af Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBrancen

Bankerne gør det surt at modtage og bruge kontante. De bør tvinges til at overholde samme kontantpligt som resten af samfundet

Kontantpligten kræver, at erhvervsdrivende skal modtage kontanter, hvis de også modtager kort eller Mobilepay som betalingsmiddel, og man kan godt forstå de små selvstændiges frustration, når man er i klemme mellem kontantpligten og banker, der gør alt for at modarbejde, at man overholder den.

Danske banker har haft et fremragende år. Det samlede overskud forventes at blive svimlende 41,5 mia. kr. Penge, som bankerne bl.a. har tænkt sig at bruge til at købe egne aktier tilbage fra staten og til at forgylde deres aktionærer. Kunderne skal til gengæld se langt efter bedre service og kontantservice i det hele taget.

Bankerne er nemlig i gang med at lukke filialer, nedlægge kontantautomater og skrue op for gebyrer på alt fra at udbetale byttepenge til at modtage kundernes egne penge i kontanter – hvis det da overhovedet er muligt at finde et sted eller en bank, der vil modtage sedler og mønter.

Ifølge tal fra bankernes organisation, Finans Danmark, havde de danske banker i 1992 hele 2467 filialer, hvoraf de fleste havde kassebetjening. Nu er der under 20.

Til for forbrugerne

Det virker særdeles dobbeltmoralsk, når bankerne ellers ynder at beskrive sig selv som nogle, der har et ansvar og formål i samfundet.

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen har sagt følgende til Finans Danmarks årsmøde: “Vi skal tænke grundigt over formålet med vores virksomhed, og hvordan det formål bidrager til, at vi løfter vores samfundsopgave.”

På Nykredits hjemmeside står der ligefrem: “Nykredit skal være med til at løse de udfordringer, vi som samfund er fælles om, og hvor Nykredit har en særlig mulighed for at gøre en forskel.”

“Bankerne gør kort sagt, hvad det passer dem. Kontantautomater lukker på stribe, og bankerne virker fuldkommen ligeglade med, at de har et socialt ansvar

Det har desværre affødt en slags stockholmsyndrom hos brancheorganisationerne, hvor man hos Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Horesta og DRC (Danske Restauranter og Caféer) bruger enorme mængder af energi og penge på at bekæmpe kontantpligten som følge af bankernes modvilje mod den.

Men hvad med de svage, de ældre, de handicappede, de hjemløse og de digitalt udsatte, som alle har behov for at kunne bruge kontanter? Her ville bankerne virkelig kunne hjælpe os alle, hvis de ville gøre det nemt og tilgængeligt at bruge kontanter. Og er det ikke det, der er bankernes opgave?

Kontantpligten er til for forbrugerne. Den sikrer, at alle har mulighed for at købe varer, gå i biografen eller tage bussen. Men bankerne gør kort sagt, hvad det passer dem. Kontantautomater lukker på stribe, og bankerne virker fuldkommen ligeglade med, at de har et socialt ansvar, og at der følger pligter med at skulle administrere det faktum, at staten har vedtaget, at alle borgere skal have en Nemkonto i en bank.

Stil krav til bankerne

Ud over at kontanter er inkluderende, fordi alle kan forstå og bruge dem, er de også en del af vores privatlivsbeskyttelse. Der kan ikke snages elektronisk i kontante betalinger, og man er altså ikke kriminel, bare fordi man foretrækker at betale kontant.

Samtidig er kontanterne en meget vigtig del af samfundets robusthed mod hackerangreb, it-nedbrud, strømsvigt og lignende. I en tid med krig i Ukraine, og hvor der bruges flere milliarder på oprustning af Forsvaret, virker det fuldstændig vanvittigt at afskaffe den eneste backup, som vi har til elektroniske betalinger.

Herhjemme er Folketinget forbløffende ubekymrede, og erhvervsminister Morten Bødskov (S) er kommet med samme henholdende og ildevarslende svar på, om han arbejder på at afskaffe kontantpligten endnu en gang, nemlig at det er der ikke nogen planer om lige nu, men at han stadig mener, at det skal være muligt at betale med kontanter i supermarkeder og apoteker.

Med sidste sætning lægges der dermed op til, at kontantpligten udvandes endnu en gang og kun kommer til at gælde de nævnte områder. Hvornår stiller Folketinget krav til bankerne om at tage sig af betalinger, ud fra hvad kunderne og samfundet behøver?

Bankerne bør tvinges til at overholde den samme kontantpligt, som resten af samfundet helt fornuftigt er underlagt, så vi sikrer et solidt alternativ, hvis der er nedbrud eller hackerangreb, og som samtidig skaber et godt samfund at være i – for alle borgere, digitale som analoge.

KRONIKKEN ER TIDLIGERE BRAGT I BØRSEN

Indlæg

501: Bankerne har løsningen men dem må man ikke røre ved?

KRONIK: Kontantpligten sikrer vores frihed – bankerne skal også overholde den