ecb – Bevar kontanter

KOMMENTAR af Anders Kjærulff, stifter af Bevar Kontanter og konsulent i SikkerhedsBranchen.

Det er helt indlysende, at der skal satses på kontanter som en del af beredskabet. Det har både Nationalbanken og Ministeriet for samfundssikkerhed og Beredskab tidligere erkendt, efter en ny rapport fra den Europæiske Centralbank, ECB, udnævnte kontanterne til en central del af at kriseberedskab.
I den rapport skrev ECB blandt andet: ‘Den iberiske strømafbrydelse fremhævede kontanter som en uundværlig betalingsmetode, når digitale infrastrukturer svigter, og også som et vigtigt instrument til at berolige offentligheden, hvilket udvidede deres indflydelse til endda områder, der ikke var direkte berørt af det første chok. Endelig medførte Grækenlands statsgældskrise tilbagevendende stigninger i efterspørgslen under langvarig finansiel uro og politiske spændinger. Disse tilfælde afslører tilsammen et ensartet mønster: i øjeblikke med akut stress vender offentligheden sig ofte til fysisk valuta som en pålidelig værdiopbevaringsenhed og et robust betalingsmiddel, hvilket understreger den afgørende rolle, den spiller ud over den daglige transaktionelle bekvemmelighed.’

Men der er nogen, der ikke har hørt efter. Bankerne. De mener nemlig, at Danmark nu er så digitalt, at eneste beredskabsløsning er at satse på kort og mobile løsninger. Der er ingen vej tilbage, alle danskere sidder fast i mobiltelefonerne – og der er simpelthen for få kontanter i Danmark, mener de, og der er vi enige og det burde man gøre noget ved.
Men Finans Danmark, interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor, har nu givet deres bud på, hvordan man klarer en betalingskrise i en 68 sider lang rapport, og først på side 18 har de copy-pastet dele af Nationalbankens anbefaling ind:
‘Nationalbanken vurderer, at kontanter kan fungere som et supplerende beredskab, men ikke et samfundsdækkende beredskab. For at kontanter kan fungere som et supplerende beredskab ved nedbrud kræver det, at borgerne har dem anskaffet før nedbruddet sker, da de ikke nødvendigvis kan forvente at kunne benytte kontantautomater i en situation, hvor kort og mobilbetalinger ikke virker. Det er baggrunden for, at Nationalbanken anbefaler, at borgere bør have et mindre beløb i kontanter og angiver et pejlemærke på 250 kr. pr. person i husstanden. Samtidig bør hver husstand vurdere, hvorvidt der er behov for at have et større kontantbeløb til rådighed.
Finans Danmark støtter Nationalbankens anbefaling.’
Så langt så godt. Men så fortsætter Finans Danmark med endnu et citat, der nok ikke er dækning for mere, ovenpå den ECB-rapport, jeg nævnte tidligere. Citatet må stamme fra en anden udgivelse, f.eks den rapport, Nationalbanken kom med i 2023, en rapport der i den grad er blevet overhalet indenom af den virkelighed, der opstod efter NETs nedbruddet og strømafbrydelsen i Sydeuropa den 28. april, noget Finans Danmark tilsyneladende ikke har bemærket:
‘Nationalbanken vurderer, at kontanter godt kan fungere som et supplerende beredskab for den enkelte borger, men er i praksis ikke et effektivt betalingsberedskab på et samfundsmæssigt niveau. Det vil kræve betydelige investeringer, hvis kontanter skal løftes til et selvstændigt beredskab i de situationer, hvor de digitale betalingsløsninger ikke fungerer på normal vis‘, skriver de. og går derefter videre med at skitsere en hyperdigital fremtid med hvad der må være ekstremt massive investeringer i cybersikkerhed, server, amerikansk software og digitale betalingsløsninger….

Det er nemt at forstå, at en interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor ønsker sig et fuldt digitalt pengesystem uden kontanter, ligesom VI, der repræsenterer kontant-siden gerne så flere pengesedler og mønter i omløb.
Finans Danmark kan ikke lide kontanter, fordi man ikke kan lave data på kontanter. Og man kan ikke lægge gebyrer på, som ved Dankort og Mobile-Pay.
Man kan ikke overvåge og kontrollere kunderne og lave kreditvurderinger. Og kontanter skal flyttes fysisk og bevogtes af rigtige mennesker. De kan ikke kontrolleres og styres med Kunstig Intelligens og de respekterer i øvrigt som eneste betalingsmiddel borgernes privatliv, fordi ingen aner hvad vi render og bruger dem til.
Men at Finans Danmark simpelthen ønsker sig yderligere digitalisering, flere kreditkort og mobiltelefon-betalinger, for at løse det digitale sårbarhedsproblem som bankerne, med deres massive kontantfjendtlighed, selv har skabt, virker dumstædigt og arrogant.
Det er bankerne og Finans Danmarks permanente krig mod kontanter, der har medført den fatale mangel på dem i samfundet hos en befolkning, der ellers holder meget af dem, hvilket Bevar Kontanter og SikkerhedsBranchens undersøgelse fra denne sommer tydeligt viste(Læs den her: https://bevarkontanter.dk/ny-undersoegelse-87-procent-af-danskerne-bakker-op-om-kontanterne/ ).
Det burde selv Finans Danmark kunne forstå.
Og jo, det gør de nok også.

Men de vil ikke handle på det.
I stedet har en koalition af banker, teleindustri og energiselskaber slået sig sammen og de taler så for endnu mere ‘offlinebetaling’, en teknik der modsat kontanter endnu ikke er testet i praksis eller i seriøs krise og som kommer til at koste virkelig mange penge. For forretningerne og dermed også for forbrugerne.
Og som alligevel aldrig bliver helt sikker, fordi alt der er digitalt kan manipuleres.

Finans Danmark går over åen efter vand, backupsystemet burde være kontanter og der burde investeres i denne velkendte, overskuelige og solide infrastruktur baseret på rede penge, mønter og sedler.
Det koster penge at genindføre, men det kræver ikke ‘en betydelig investering’. Da slet ikke i forhold til hvad det digitale kommer til at kræve, år efter år.

Og nej: Offline-digitalt virker altså ikke uden strøm.
Og jo, vi vil stadig have mulighed for at købe mad og vand, tak.

Det er fint med bedre digitale løsninger. Godt med mange muligheder i en usikker verden. Det er godt vi øger cybersikkerheden.
Men at satse entydigt på digitalitet er at lægge mere sårbart digitalt ovenpå noget der allerede kan hackes og lægges ned.

Hvis vi skal være sikre skal der være en backup, der virker selvom strømmen er gået. Og så skal der altså flere kontanter ud til danskerne.
Finans Danmarks rapport er baseret på påstanden om, at der er faldende efterspørgsel efter kontanter – jeg mener, der er faldende udbud af dem og at det er muligheden for at bruge dem uden at blive mistænkeliggjort, der er problemet. Jo flere steder man ikke kan bruge kontanter, og jo sværere bankerne gør det at komme af med dem igen, des færre bruger vi naturligvis. Og med seneste tone af indirekte kriminalisering af kontantbrugere, bliver det jo ikke nemmere.
Og hvad angår bankerne, ja, så mener jeg naturligvis man kan stille krav til dem som virksomheder, der har eneret på alle ydelser fra staten og som vi skal benytte for at få en nemkonto. Netop DE har en særlig forpligtigelse for at opretholde en infrastruktur omkring kontanter, men det gør de ikke. Tværtimod. Der er et gigantisk rum for forbedringer i et land, hvor vi nu er nede på 3(!) fysisk åbne bankfilialer, der kan modtage kontanter, hvor over 20 procent af befolkningen har over 2 km til en hæveautomat og hvor antallet af de sidste er faldet med 20 procent de sidste par år! Bankerne burde minimum sikre kassebetjening i alle større byer.

Erhvervsministeren kunne jo starte med at kræve at bankerne kigger lidt op fra deres ai-chatbots og åbner for betjente kasser igen og møder den befolkning der har skabt deres massive overskud?

Det ville ikke være billigt, men heller ikke en ’betydelig investering’.
Til gengæld ville det være ægte robust.
Og det er vel det, det handler om: At Danmark stadig kan fungere hvis krig eller krise rammer?

Som finansdanmark skriver så er der mange aktører rodet ind i kortbetalinger – det gør dem mindre sikre, ikke mere.

Finans Danmarks rapport er her: https://finansdanmark.dk/media/u5chhe2f/final_robusthedsrapport-2025.pdf

Artikel om den i Berlingske her: https://www.berlingske.dk/virksomheder/kaempe-nedbrud-i-sommer-blotlagde-systemets-svaghed-ny-koalition-skal-ruste-danmark-bedre-mod-trusler-udefra

Den Europæiske Centralbank, ECB, ved formand Christine Lagarde, har i den grad et andet syn på kontanters rolle i samfundet end den danske nationalbank. For hvor nationalbanken kriminaliserer kontanter og aktivt forsøger at reducere brugen af dem, ser ECB kontanter som en helt nødvendig del af en moderne, smidig økonomi.

Når ECB har henvendt sig, er det på opfordring, efter ‘to anmodninger fra det danske erhvervsministerium (“Erhvervsministeriet”) om en udtalelse om et udkast til bekendtgørelse om Danmarks Nationalbanks indkaldelse af visse pengesedler (herefter “udkast til bekendtgørelse”) og et lovforslag om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (herefter “lovforslag”).

Her hos Bevar Kontanter har vi også fulgt med i ‘indkaldelse af visse pengesedler’ – som er afskaffelsen af 1000 kr sedlen OG alle andre sedler ældre end 2009(!) – sedler som nationalbanken kræver ombyttet inden maj 2025, hvorefter de vil være ugyldige. Vi har også fulgt med i ‘lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme’, aka forslaget, der endnu engang vil sænke det beløb vi må købe kontant for i butikkerne fra nuværende – og ret sølle – 20.000 kr til 15.000 kr. Den sidste lov hedder l94 – og her var både Bevar Kontanter og Sikkerhedsbranchen i fortræde hos erhvervsudvalget for at fraråde den nedsættelse.

Det, der er nyt for os, er hvad den Europæiske Centralbank mener om den sag. Erhvervsministeriet har jo haft rasende travlt og givet så kort tid til høringssvar, at Forbrugerrådet faktisk ikke nåede at være med. Og det gjorde ECBs svar heller ikke. Lovforslaget blev stillet den 10. januar efter en latterlig kort høringsperiode på kun 3, TRE, dage!
ECBs hørings-svar afsendes den 12. januar, men det er først lagt ud som modtaget i Danmark den 23 januar, 11 dage senere, hvor det så pludselig dukker op som en del af erhvervsudvalgets materiale.

PRIVATLIV
Indholdet var tilgengæld værd at vente på – og vi håber folketinget får læst på lektien og agerer derefter.
‘Udtalelserne om kontanters rolle i det danske samfund, som udtrykt i bemærkningerne, står i modsætning til ECB’s syn på kontanters rolle i samfundet. ECB mener, at kontanter fortsat spiller en vigtig rolle i samfundet, selv om elektroniske betalingsinstrumenter i stigende grad anvendes til detailbetalinger i medlemsstaterne, herunder Danmark. Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt25, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres‘, skriver ECB i brevet til Danmark.
Herhjemme siger nationalbanken ligeud at privatlivsbeskyttelse ikke er noget, der hører under dem.

FRIHED TIL AT BETALE
Nationalbankens argumenter for at udfasningen af 1000 kr sedlen er nødvendig, er heller ikke noget, der falder i god jord i Bruxelles:
‘Som nævnt ovenfor vil Danmarks Nationalbank fortsat kunne indløse 1 000-kronesedler i 12 måneder efter, at de er blevet indkaldt, til og med den 31. maj 2026, og kan herefter fortsat indløse sådanne sedler, “såfremt omstændighederne taler herfor”. ECB bemærker, at en tilstrækkelig lang indløsningsperiode for 1000-kronesedlen og sedlerne i de gamle serier vil bidrage til at opretholde tilliden til kontanter, og henviser til Eurosystemets politik med at veksle 500-eurosedler i en ubegrænset periode‘, skriver ECB.
Den Europæiske Central Bank er selv igang med at udfase den store 500 euro-seddel af frygt for, at den vil blive brugt til hvidvask. Men i skarp modsætning til Danmark så er sedlen, der altså er over 3500 kr værd, stadig gyldig, og indsamles i stedet løbende efterhånden som den rammer bankerne.
Nationalbanken har offentligt udtalt, at de ikke ser det som deres opgave at sikre folk mulighed for at spare op i kontanter.
‘ECB fremhæver risikoen for kontantinfrastrukturen og den smidige kontantforsyning, hvis medlemsstaternes politikker skræddersys på en sådan måde, at de mindsker borgernes incitament til eller forbyder dem at anvende penge som lovligt betalingsmiddel til betalinger eller som værdiopbevaringsmiddel. ECB er snarere af den opfattelse, at politiske foranstaltninger bør udformes således, at de garanterer friheden til at vælge, hvordan man ønsker at betale’, fortsætter ECB.

INGEN EVIDENS FOR AT DET VIRKER
Det mest alvorlige angreb på erhvervsministeriets lovforslag l94 og nationalbanken er meget, meget konkret.
ECB mangler at se nogen beviser på, at det at reducere størrelsen af et max-kontantkøb rent faktisk har en effekt på hvidvask, især nu, hvor vi som ECB konstaterer, ender med 500 kr sedlen som største seddel, hvilket svarer til sølle 67 euro.
‘ I 2020 fremgik det ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvilken indvirkning nedsættelsen af grænsen havde haft, siden den blev indført og vedtaget i 2013. Det fremgik heller ikke af bemærkningerne, hvorfor det, syv år efter, at grænsen for visse kontantbetalinger blev nedsat, var nødvendigt at nedsætte den yderligere til omkring en femtedel af den grænse, der fandt anvendelse før 201356. Tilsvarende fremgår det heller ikke på nogen måde af bemærkningerne til nærværende lovforslag, hvilken indvirkning de to foregående nedsættelser af grænsen har haft. De indeholder heller ingen drøftelse af eventuelle alternativer til den foreslåede nedsættelse’, skriver altså ECB.

ERHVERVSMINISTER: VI ER DIGITALE
Erhvervsministeriet ved Morten Bødskovs reaktion på ECBs bandbulle mod nationalbankens forhold til kontanter er mildt sagt afmålt: De ‘anerkender’ at de ser anderledes på sagen. Men konkluderer: ‘Det skal givet ses i sammenhæng med, at Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i EU’.
Og så har de ikke flere bemærkninger.
Det har ECB til gengæld. De minder blandt andet Danmark om, hvorfor det er vigtigt at have en analog infrastruktur. Og at vi risikere den forsvinder.
‘Muligheden for at betale med kontanter er fortsat særlig vigtig for alle de borgere, der af forskellige legitime årsager foretrækker at bruge kontanter frem for andre betalingsinstrumenter på grund af deres særlige funktioner. Ligeledes er kontanter særlig vigtige for dem, der ikke har adgang til banksystemet og elektroniske betalingsmidler. Disse grupper omfatter ikke kun ældre mennesker, men også visse funktionshæmmede borgere, indvandrere, socialt sårbare borgere, mindreårige og andre med begrænset eller ingen adgang til digitale betalingstjenester30. ECB foretager hvert andet år en undersøgelse af betalingsvanerne i euroområdet. Disse undersøgelser viser, at omkring 60 % af borgerne i euroområdet ønsker at have frihed til også at bruge kontanter på salgsstedet. Endelig er en kritisk masse af kontanter i omløb nødvendig for at opretholde det forretningsmæssige rationale for tredjeparter, der er involveret i håndteringen af kontanter. Enhver yderligere begrænsning af kontantbetalinger eller undertrykkelse af en pålydende værdi kan således føre til en situation, hvor de enhedsomkostninger, der er forbundet med kontanter, afholder tredjeparter fra fortsat at levere kontanter og som følge heraf bringer kontanternes funktion i forbindelse med en nødsituation i fare, hvis kontantinfrastrukturen og leverandørerne helt forsvinder eller ikke i tilstrækkelig grad vil kunne dække en uventet kraftig stigning i efterspørgslen efter kontanter’, skriver de.

LÆS HELE SVARET HER: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L94/bilag/4/2814180.pdf

Indlæg

ROBUSTHED: UDEN STRØM OG NET SÅ VIRKER KONTANTER STADIGVÆK!

Den Europæiske Centralbank til Nationalbanken: Pas på kontanterne