Indlæg

Så gav regeringen endnu en indrømmelse til Dansk Erhverv og supermarkederne, der som bekendt ikke kunne håndtere, at danskerne ville af med de 1000 kr-sedler, der bliver ugyldige 1. juni 2025.
Det var ellers hvad Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv lovede i 2023, da man annoncerede 1000 kr-sedlens død – der var styr på det, og man havde haft tid til at forberede sig.
Men det var der åbenbart ikke.

REMA-1000 har flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel’.
De fik back-up af blandt andet Danmarks Radio, der helt udokumenteret, kun på fornemmelser, påstod, at ‘detail-butikker bruges som hvidvaskecentraler’.

Folketinget hjælper
Men hvis vi skal være flinke, så kan man godt forstå det kan gøre ondt på nogen af de små handlende, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu: Vi er midt en pengeombytning, noget vi ikke har set siden anden verdenskrig, og det virker som om erhvervsministeriet og bankerne benytter lejligheden til at undergrave og kriminalisere brugen af kontanter som betalingsmiddel generelt.
Erhvervsministeriets Morten Bødskov skyndte sig at hjælpe, ikke kontantkunderne – men de butikker, som Brian Mikkelsen og Danske Erhverv siger, de repræsenterer.
Først ved at nedsætte maks. beløbet du må købe for kontanter med fra 20.000 kr til 15.000 kr.
Og nu er man så gået endnu et skridt videre i mikroreguleringen af kontanter: Fra den 4.6 2024 har det været sådan at, hvis du vil betale med en 1000 kr seddel, så skal du købe for mindst 250 kroner. Ellers kan butikkerne nægte at tage imod dem.

Mildnet – men stadig dum
L 169 er nu vedtaget – det er den, der hedder ‘Lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen)’.
Og jo, den er faktisk blevet mildnet lidt, den lov: Til at begynde med hed det nemlig at man skulle købe for over 500 kr – og det er altså nu endt på 250 kr – sandsynligvis som et resultat af høringssvar fra Forbrugerrådet og Ældresagen, der foreslog netop det, en nedsættelse af det mindste beløb man må købe for med en 1000 kr seddel.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (DD, LA, KF, DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hos Bevar Kontanter mener vi i den grad der er tale om mikromanagement af en – indtil videre – lovlig og legal pengeseddel, der ikke har været problemer med før. Nationalbanken har selv sagt, det går godt med at indsamle dem – så hvorfor lovgive?
Der ud over er det en helt unødvendig foranstaltning – supermarkederne kunne bare have bestilt flere byttepenge – kontantleverandørerne er klar og nej, det er langt fra så dyrt som Brian Mikkelsen og DE, påstår.

Læs den nye lov her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l169/20231_l169_som_vedtaget.pdf

Læs SikkerhedsBranchens høringssvar her: https://bevarkontanter.dk/sikkerhedsbranchen-i-skaber-tvivl-om-kontantreglen-igen/

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Bevar Kontanter var til pressemøde i National Banken, torsdag den 30 november 2023, hvor der blev lanceret en rapport om ‘Fremtidens Kontanter'(læs her: https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter).
På pressemødet blev det annonceret, at 1000 kr-sedlen forsvinder fra danskernes tegnebøger den 31.maj, 2025 og at vi hermed har halvandet år til at få vekslet de 1000-lapper, vi har liggende.

Bankerne skal veksle
Problemet er, at den veksling skal foregå hos bankerne, der er notorisk kontantfjendske, og bruger hvidvasklovens princip om omvendt bevisførelse – du skal bevise at dine kontanter IKKE stammer fra sort arbejde/kriminalitet – ellers kan banken afvise at tage imod dem.
Hver 3de dansker har sparet penge op i kontanter(Nationalbankens egne tal), mange af dem gennem flere årtier, og de vil få enddog meget svært ved at dokumentere, hvor pengene er kommet fra, hvis de er sparet sammen en tusse om måneden gennem et langt liv.
Men fokus er på HVIDVASK og KRIMINELLE, og så må de, der har sparet op på lovlig vis, betale prisen?

Jeg har talt med Jesper Lund, formand for IT-politisk forening, der kalder pengeombytningen for ‘danmarkshistoriens største tyveri’.
Han undrer sig også over, hvorfor man ikke gør som EU, der har udfaset deres største seddel, 500 Euroen, ved at samle dem op i bankerne over tid, ikke ved ombytning og at gøre dem værdiløse.

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Der er rasende travlt i Morten Bødskovs erhvervsministerie, hvor man forventer at haste et forslag om nedsættelse af max-grænsen for kontantkøb fra de nuværende 19999 til 15.000 kr. Forslaget ER allerede i høring, og høringsfasen slutter torsdag den 7. december!
Det er under to år siden, at grænsen blev sat ned sidst. Før det, måtte man købe varer for  50.000 kr i kontanter af gangen.
I Eurozonen må man bruge 10.000 euro af gangen, ca 70.000 kr, før man er omfattet af hvidvaskloven, men det er tydeligvis alt for liberalt for politikerne i Danmark.
Når man har så travlt er det fordi 1000 kr sedlen bliver ugyldig – det bliver den den 31. maj 2025, og da over 30 procent af danskerne har opsparing i kontanter(National Bankens egne tal), må man forvente en vis utålmodighed for at få brugt, hvad der nu ligger i madrassen eller kagedåsen. Men Erhvervsministeriet antager tydeligvis, at alle opsparede penge tilhører kriminelle.
Og her er det så åbenbart bydende nødvendigt, at man ikke får mulighed for at købe noget, der er dyrere end 15.000 kr.
Selvom det er vores egne penge.

LINKS: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68201

Af: Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i Sikkerhedsbranchen

Den Europæiske Centralbank er meget tydelige med deres holdning til kontanter: De er nødvendige, inkluderende, beskytter privatlivet og er en vigtig en del af betalingssystemet. Måske skulle de danske banker og Nationalbanken lytte lidt?

Danmark er et digitalt foregangsland. Men nogle gange løber vi hurtigere, end alle kan nå at følge med. Og ind imellem i den helt forkerte retning. Stærke kræfter i det danske erhvervsliv arbejder for, at Danmark skal blive en kontantløs zone, og de har desværre held med at overbevise mange om, at digitale løsninger er den eneste vej at gå. Fordi der er tale om ny, og ikke mindst digital, teknologi.  Jo mere digitalt, des mere moderne og bedre, hedder det. Og ingen har jo lyst til at være usmart, bagstræberisk eller fodslæbene. Vel? Lad mig derfor hurtigt understrege, at jeg ikke er imod digitale løsninger eller teknologisk fremgang. Faktisk er det slet ikke dét, det handler om. Det handler om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger.

Derfor synes jeg også, at det er klogt at lytte til Den Europæiske Centralbank. Den Europæiske Centralbank betragter nemlig kontanter som inkluderende, mens vi herhjemme har travlt med at ekskludere såvel svage borgere, ældre og socialt udsatte, samt de, der simpelthen foretrækker at betale kontant. Den Europæiske Centralbank skriver på deres hjemmeside:

”Kontanter er inkluderende. For mennesker med begrænset eller ingen adgang til digitale penge gør kontanter det muligt at betale og spare op. Derfor er de meget vigtige for inklusionen af socialt sårbare borgere som fx ældre eller lavindkomstgrupper”.

Jeg tror, at de fleste af os har nære eller bekendte, der er ældre eller sårbare og der er ingen tvivl om, at for dem er digitale betalingsmåder meget vanskelige. Jeg håber, vi alle sammen minder os selv om, at vi også bliver gamle en dag, måske med nedsat syn eller dårlig hukommelse for koder?

Den Europæiske Centralbank lægger også vægt på, at kontantbetalinger respekterer vores grundlæggende ret til beskyttelse af privatlivets fred, data og identitet i økonomiske spørgsmål. Hør bare her, hvad de skriver på deres hjemmeside:

”Kontanter har vist sig at være sikre i forhold til cyberkriminalitet, svindel og falskmøntneri. Og da de er centralbankpenge, indebærer de ingen finansiel risiko for hverken betaler eller betalingsmodtager. Kontanter er den eneste form for penge, som folk kan benytte sig af uden at involvere en tredjepart. Du behøver ikke at have adgang til udstyr, internettet eller elektricitet for at kunne betale med kontanter, for de kan også bruges, når elektriciteten er gået eller du har mistet dit kort”.

Jeg ved godt, at vi i Danmark er glade for digitaliseringer og også mere end mange af vores nabolande, men jeg er sikker på, at de fleste af os alligevel kan se en vis ræson i at beholde kontanterne som et solidt alternativt betalingsmiddel. Lad os derfor tænke holistisk både i forhold til Danmarks økonomiske og sikkerhedsmæssige robusthed, i forhold til vores medmennesker og i forhold til beskyttelse af vores privatliv.

Lad os lytte til Europa og konkludere, at uanset hvilken valuta vi taler om, så er den kontante udgave god for privatlivet, inklusionen og samfundets sammenhængskraft.

LÆS DERES POLITIK HER: https://www.ecb.europa.eu/euro/cash_strategy/cash_role/html/index.da.html