Indlæg

1. oktober fik Norge en kontantregel som den danske: Hvis der sælges noget og det kan betales med kort eller på anden vis, så skal man også tage imod kontanter. Norges indbyggere har endda fået lov at købe – og sælge – for 20.000 kr – her i Danmark er det 15.000 kr maks.

Den væsentligste grund til at Norge nu vil have en kontantregel er de anslået 600.000 ikke-digitale borgere i landet – dem skal der tages hensyn til, mener regeringen. Den anden grund er beredskabet, ønsket om at have noget der virker, hvis net og strøm er nede.

Herunder lidt citater og links fra Norge. Vi siger tillykke!

‘– Vi må legge til rette for at folk som synes det digitale er litt vanskelig kan være trygge på at de får betalt kontant når de går i butikken, sier stortingsrepresentant for Senterpartiet Sigbjørn Gjelsvik.
– Krig og uro i vårt eget nærområde de siste årene har for alvor vist at vi må ta beredskap på alvor. Det er ikke uten grunn at Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap anbefaler alle å ha litt kontanter hjemme. Derfor er dagens vedtak også et viktig beredskapstiltak sier han.
Dette betyr at om en kunde ønsker å betale kontant er man pliktig til å ta imot og ha veksel for å kunne gi tilbake.
Mange har tatt til orde for å fjerne kontanter som betalingsmiddel av ulike årsaker. Og andelen kontanter i varehandelen er blitt kraftig redusert de senere år. Med dette vedtaket ser det ikke ut til at kontanter forsvinner med det første. Vedtaket vil for en del næringsdrivende få praktiske konsekvenser.
Et poeng i en svært sårbar og digital verden er at ved kriser, hacking av digitale løsninger, strømbrudd etc så vil kontanter fortsatt “virke” selv om betalingsterminalen ikke har strøm eller nettverk faller sammen. ‘
Norsk Butikkdata anbefaler alle kunder å kunne tilby kontant betaling. Og vi selvsagt råd rundt alle betalingsplattformer, som det stadig blir flere av, tilgjengelig i det Norske markedet.’
https://nbdata.no/kontanter/
«I salgslokale der en næringsdrivende på fast basis selger varer eller tjenester til forbrukere, skal forbrukeren tilbys å betale med tvungne betalingsmidler hvis det kan betales for varen eller tjenesten med andre betalingsløsninger i eller i umiddelbar tilknytning til salgslokalet. Har den næringsdrivende tilgjengelig veksel, skal det i disse tilfellene også tilbys å veksle i forbindelse med betalingen, men ikke hvis det er et klart misforhold mellom seddelen som tilbys som betaling, og beløpet som skal betales. Første og annet punktum gjelder ikke salg av varer fra automater, salg i ubetjente salgslokaler og salg i lokaler som bare en begrenset krets av personer har adgang til. Første og annet punktum gjelder heller ikke når beløpet som skal betales, er høyere enn 20 000 kroner.»
https://www.norges-bank.no/tema/Sedler-og-mynter/retten-til-kontantbetaling/
https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/1.-oktober-styrkes-forbrukernes-rett-til-a-betale-med-kontanter/id3044260/

Den norske regering er i fuld gang med at indføre en kontantregel, ligesom den, vi har i Danmark. Den gamle regel var for uklar, siger justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl, fordi den ‘skaber tvivl om hvorvidt man kan betale med kontanter’.

Kontanter som udfordring
– For en del av befolkningen er andre betalingsløsninger end kontanter en udfordring. For regeringen er det vigtigt at skape tryghed for dem som har svært ved de digitale betalingsløsninger, siger Emilie Enger Mehl.
Så fremover skal alle næringsdrivende, der modtager betaling for ydelser modtage kontantbetaling også. Der vil være nogen af de samme undtagelser som vi har i Danmark, f.eks. for automatiske betalingsløsninger, men det allervigtigste for Norge er kontanters betydning for beredskabet i en tid, hvor der er risiko for cyberkrig og de digitale betalingsmuligheder kan lammes.

Sikrer beredskab
– Regeringens opgave er at sikre samfundets beredskab. Det udelukkende at basere sig på digitale betalingsløsninger øger sårbarheden i samfundet, og i krise-situationer kan dette bidra til at sltte vigtige samfundsfunktioner ud af spil. Beredskab er en investering for at modvirke sårbarhed og varetage vigtige funktioner i samfundet og behov for befolkningen.
Hvis ingen betaler med kontanter og ingen tager imod kontanter, vil kontanter ikke længere udgøre nogen reel beredskabsløsning hvis krisen først er over os. Langvarige strømnedbrud, systemsvigt eller digitale angreb mod betalingssystemer og banker kan føre til svigt i de digitale betalingsløsninger, som samfund har vi brug for et alternativ og i dag er kontanter det eneste alternativ som dur hvis digitale betalingssystemer svigter. Det gør også butikkerne sårbare hvis de ikke tar i mod kontanter ved en krise, sier Mehl

LÆS FORSLAGET HER: https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/styrking-av-retten-til-a-betale-med-kontanter/id3029003/.

BØDSKOV TØVER
Herhjemme har erhvervsminister Morten Bødskov flere gange trukket i den modsatte regning af Norge og åbnet op for at gøre den danske pligt mindre dækkende, så det kun er apoteker og supermarkeder, der SKAL tage imod kontanter.
Og de danske beredskabsplaner har ingen kontanter – der satses på ‘offline dankort-betaling’ – en løsning, der har været stærkt kritiseret. Læs mere om DEN ide her: https://bevarkontanter.dk/it-politisk-forening-off-line-dankort-betaling-er-ubrugeligt-som-beredskab/

Mens regeringen og erhvervsministeren her i landet tilsyneladende lader kontanterne sejle deres egen sø, helt uden at stille krav til bankerne, har piben fået en anden lyd i vore to store nabolande: Sverige, der ellers de sidste mange år har brystet sig af næsten at være kontant-løse, har nu opdaget, at det sætter deres borgere i en skidt situation og er klar til at lovgive sig ud af problemet. Norge har samme tanker.

Alle skal kunne betale
Det er blandt andet den stigende bekymring for cyberangreb, der driver udviklingen og det faktum, at en stor del af befolkningen ikke er med på den digitale bølge.
“Alle skal kunne betale. På sigt kan det godt være, at alle betalinger bliver digitale, men indtil da spiller kontanter en vigtig rolle. Vi skal have lovgivning, der sikrer, at kontanter kan bruges som betalingsmiddel. Og bankerne skal sikre, at alle har adgang til en konto, siger rigsbankdirektør Erik Thedéen i en pressemeddelelse.

Kontantregel

I Norge ønsker regeringen at indføre noget, der i den grad minder om den danske ‘kontantregel’, de vil nemlig kræve at der skal kunne betales kontant alle steder, hvor man også modtager andre betalingsformer. For selv om der kun bruges kontanter i 3 % af alle handler, så trækker nordmændene store mængder kontanter ud af automater over hele landet. Penge, man altså vil sikre også kan bruges i det virkelige liv.
Hverken Sverige eller Norge har før haft en ‘kontantregel’.
I Sverige arbejdes der stadig på en digital form for kontanter, E-kroner, men projektet har været meget længe undervejs.

USA: Kontanter er stadig konge
Schweitz understregede i i februar, at ‘kontanter aldrig vil forsvinde fra vores land’. Forbruget af kontanter har næsten ikke ændret sig siden 2021, iflg deres nationalbank.
Og i USA bruges der stadig masser af kontanter.
Lisa Perlini, vice president for ‘Cash Services’ siger at det skyldes at ‘kontanter er nemme at bruge, ikke fylder meget og at man kan stole på dem, selvom strømmen går’ og slutter af med at konkludere, at kontanter bruges af to grupper: De der virkelig gerne vil bruge dem og de, der ikke har andre muligheder.
Den Europæske Centralbank har lavet en undersøgelse, der viser at 54 procent af europæerne bruger samme mængde kontanter som før pandemien, 32 procent havde sænket forbruget og 14 procent brugte kontanter MERE end før Corona.