Danskerne hæver deres penge fra bankerne og sætter dem i pengeskabe. Og det har ikke noget at gøre med sort arbejde, mener ejer af dansk pengeskabs-fabrik.
Jef Jefsen fra Herning Pengeskabsfabrik A/S har rygende travlt: Alle vil have have skabe og det skal være lige nu.
Seniorrådgiver og finansekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull mente ellers ifølge TV-midtvest, at de penge, der havner i de nye pengeskabe, ikke er hævet i bankerne.
– Jeg tror nærmere, det skyldes, at folk har sorte penge, end at folk vil undgå negativ rente, sagde han.
Men det er Jef Jefsen ikke enig i: Det ikke sorte penge, der skal bag lås og slå.
– Det er de finansielle bevægelser nutildags folk reagerer på. De vil ikke betale negative renter og så tager de pengene ud, enten i kontanter eller de omsætter til andre ting, blandt andet dyre ure, fortæller Jef Jefsen, der faktisk mener de oplever et fald i brugen af pengeskabe til sorte penge – selvom de af princip ikke interesserer sig for, hvad man putter i sit skab.
– Det er blevet svært overhovedet at anvende store mængder at kontanter: hvis jeg gav dig 50.000 kr som du skulle bruge ligenu, så ville de være svært for dig at finde noget hardware, du lovligt kunne købe for de penge, det er blevet sådan lidt mistænkeligt hvis man vil bruge kontanter, siger han og fortsætter:
– Faktisk har vi færre bestillinger nu, af den type, hvor vi normalt ville sige: Ahr, det er nok sorte penge. Folk reagerer på markederne og tager pengene ud.

LYT TIL JEF HERUNDER


Selv går Jef ingen steder uden 3-400 kr i pungen.
– Kontanter, de kan noget. Hvis man har lyst til at se hvordan, så bare nyd det når dankortterminalerne går ned i supermarkedet, siger Jef Jefsen, der også mener vi er lidt sære i Danmark, når det handler om kontanter:
– Tag en tur syd for grænsen, så har folk et helt andet forhold til kontanter, siger han.


LINKS: TV-midtvest om penge og pengeskabe: https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/flere-skifter-banken-ud-med-eget-pengeskab-vi-taler-serioese-beloeb
Herning Pengeskabsfabrik https://herning-pengeskabsfabrik.dk/

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *