Indlæg

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Bevar Kontanter var til pressemøde i National Banken, torsdag den 30 november 2023, hvor der blev lanceret en rapport om ‘Fremtidens Kontanter'(læs her: https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter).
På pressemødet blev det annonceret, at 1000 kr-sedlen forsvinder fra danskernes tegnebøger den 31.maj, 2025 og at vi hermed har halvandet år til at få vekslet de 1000-lapper, vi har liggende.

Bankerne skal veksle
Problemet er, at den veksling skal foregå hos bankerne, der er notorisk kontantfjendske, og bruger hvidvasklovens princip om omvendt bevisførelse – du skal bevise at dine kontanter IKKE stammer fra sort arbejde/kriminalitet – ellers kan banken afvise at tage imod dem.
Hver 3de dansker har sparet penge op i kontanter(Nationalbankens egne tal), mange af dem gennem flere årtier, og de vil få enddog meget svært ved at dokumentere, hvor pengene er kommet fra, hvis de er sparet sammen en tusse om måneden gennem et langt liv.
Men fokus er på HVIDVASK og KRIMINELLE, og så må de, der har sparet op på lovlig vis, betale prisen?

Jeg har talt med Jesper Lund, formand for IT-politisk forening, der kalder pengeombytningen for ‘danmarkshistoriens største tyveri’.
Han undrer sig også over, hvorfor man ikke gør som EU, der har udfaset deres største seddel, 500 Euroen, ved at samle dem op i bankerne over tid, ikke ved ombytning og at gøre dem værdiløse.

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

‘Bankerne vil gøre kunderne så digitale som mulig. På dansk: Vi skal gøre al arbejdet for dem. Med regelmæssige mellemrum er netbankerne nede, og når de er det, kan vi hverken betale regninger eller handle værdipapirer, uanset om bunden går ud af aktiemarkedet eller ej.’
Det skriver Jyllands Posten i en leder og de fortsætter:
‘Mobilepay har haft store underskud i de første år, og det er naturligvis helt legitimt at sikre overskud og få investeringen igen. Men i stedet for gradvist at hæve priserne, har Mobilepay gjort stort set hele befolkningen afhængig. Først nu kommer regningen, og den er stor. Det er små erhvervsdrivende som frisører, bagere og torvehandlende, der rammes – ikke store virksomheder. Små erhvervsdrivende er sårbare over for omkostninger grundet en beskeden omsætning. Hvis de fremover kun modtager kontant betaling, er det fuldt forståeligt. At modtage betaling på kreditkort er endnu dyrere. For os andre giver det anledning til at genbesøge tegnebogen og kontanterne. Brugen af et betalingsmiddel, der er anonymt, effektivt og sikkert, kan for alvor få comeback. Måske er det sundt. Man ved, hvad man har i tegnebogen, men ikke på kontoen, når der sker ”en teknisk fejl”.

 

LÆS LEDEREN HER: https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE16653207/vi-er-digitale-dilettanter-derfor-kan-vi-ikke-undvaere-kontanter/

Politikens leder fra fredag den 1. december 2023 handler om kontanterne og hvorfor de skal bevares som katastrofeberedskab.
De skriver blandt andet:
“Kontanter er det eneste betalingsmiddel, der kan bruges uafhængigt af elektricitet”.
“For vi har brug for kontanter. MitID-skandalen og det offentliges digitaliseringsrus har i den grad vist et behov for, at samfundet også tager hånd om folk, der er digitalt udfordrede. Og som ellers frister en ulyksalig tilværelse i en menneskeskabt digital underklasse. Vi må aldrig komme derhen, hvor mennesker også afskæres fra pengesystemet.”
“Desuden er der et sikkerhedselement, hvor de senere år har lært os, hvordan alting kan inddrages i en ny tids hybridkrige. Selv vores energiforsyning og vandværker udgør potentielle mål for fjendtlige kræfter – stater, terrorister eller magtfulde kriminelle. Det samme med vores digitale pengesystem.”

Ariklen er bag paywall og kan læses herhttps://politiken.dk/debat/ledere/art9644845/Skrot-bare-1000-kronesedlen-men-l%C3%A6g-lige-m%C3%A6rke-til-beskeden-fra-Sveriges-katastrofeberedskab men kommentarerne er gratis at læse. Se et par stykker af dem her:

 

Vi har åbenbart ingen nødplaner og eller beredskab tilbage. I Sverige og Finland opfordrer man også befolkningen til at have en sum kontanter på sig – herhjemme taler man om at afskaffe dem. Og det med at have lidt mad og vand i kælderen? Pjat….
Det skriver
Jarl Vagn Hansen, om i Altinget.
‘Vores nærmeste naboer i Norden, for eksempel Sverige og Finland, har på helt anden vis taget den nye verdensorden alvorligt og har investeret milliarder i samfundssikkerhed, civilbeskyttelse og opdaterede beredskabsplaner tilpasset virkeligheden i 2023.Her er civilbefolkningen klædt på til at kunne tage vare på sig selv under stærkt kritiske forhold – eksempelvis med egne rationer af mad og vand, og instrukser om evakuering til beskyttelsesrum.
I Danmark har statsministeren meddelt, at hendes kælder ikke skal bruges til andet end at opmagasinere flyttekasser, og at den eneste dåsemad, hun har, er lidt makrel til madpakken.’

LÆS hele artiklen her: https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/danske-beredskaber-vi-har-ikke-musklerne-til-at-haandtere-en-hybridkrig