Indlæg

Over åen efter vand: Hvad med kontantberedskab?

Bevar Kontanters Anders Kjærulff, har skrevet en kommentar i ‘Frivilligt Beredskab’ om det analoges rolle i beredskabet: 
*Den 28. april sidste år blev Spanien, Portugal og store del af Sydfrankrig ramt af totalt strømsvigt – det var ikke særlig længe, men alligevel nok til at skabe panik, ikke mindst på betalingssiden, hvor det kun var dem med kontanter, der kunne handle, og den situation blev endnu værre, da NETS gik ned i juli samme år og borgere over hele Europa pludselig ikke kunne få strøm på el-bilen eller købe noget som helst. Der hvor afhængigheden af det digitale blev allerklarest var ved Storebæltsbroen, hvor køen hurtigt voksede, og der opstod tumultagtige scener.
Løsningen på de problemer var dengang og nu, ifølge NETS og bankerne, MERE digitalitet, at systemerne skal opgraderes, at vi laver noget endnu dyrere og bygger endnu et lag af digitalt ovenpå det andet.

Den helt indlysende løsning: At få danskerne til at bruge flere af de kontanter, de faktisk er glade for, det er der ikke rigtig nogen, der har slået på tromme for.”
Hele indlægget kan læses her: https://frivillig.beredskab.dk/p/frivillig/nr-2-2026/a/har-du-en-analog-backup/8141/2164296/71157314
/0 Kommentarer/af

ROBUSTHED: UDEN STRØM OG NET SÅ VIRKER KONTANTER STADIGVÆK!

Som finansdanmark skriver så er der mange aktører rodet ind i kortbetalinger - det gør dem mindre sikre, ikke mere.

KOMMENTAR af Anders Kjærulff, stifter af Bevar Kontanter og konsulent i SikkerhedsBranchen.

Det er helt indlysende, at der skal satses på kontanter som en del af beredskabet. Det har både Nationalbanken og Ministeriet for samfundssikkerhed og Beredskab tidligere erkendt, efter en ny rapport fra den Europæiske Centralbank, ECB, udnævnte kontanterne til en central del af at kriseberedskab.
I den rapport skrev ECB blandt andet: ‘Den iberiske strømafbrydelse fremhævede kontanter som en uundværlig betalingsmetode, når digitale infrastrukturer svigter, og også som et vigtigt instrument til at berolige offentligheden, hvilket udvidede deres indflydelse til endda områder, der ikke var direkte berørt af det første chok. Endelig medførte Grækenlands statsgældskrise tilbagevendende stigninger i efterspørgslen under langvarig finansiel uro og politiske spændinger. Disse tilfælde afslører tilsammen et ensartet mønster: i øjeblikke med akut stress vender offentligheden sig ofte til fysisk valuta som en pålidelig værdiopbevaringsenhed og et robust betalingsmiddel, hvilket understreger den afgørende rolle, den spiller ud over den daglige transaktionelle bekvemmelighed.’

Men der er nogen, der ikke har hørt efter. Bankerne. De mener nemlig, at Danmark nu er så digitalt, at eneste beredskabsløsning er at satse på kort og mobile løsninger. Der er ingen vej tilbage, alle danskere sidder fast i mobiltelefonerne – og der er simpelthen for få kontanter i Danmark, mener de, og der er vi enige og det burde man gøre noget ved.
Men Finans Danmark, interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor, har nu givet deres bud på, hvordan man klarer en betalingskrise i en 68 sider lang rapport, og først på side 18 har de copy-pastet dele af Nationalbankens anbefaling ind:
‘Nationalbanken vurderer, at kontanter kan fungere som et supplerende beredskab, men ikke et samfundsdækkende beredskab. For at kontanter kan fungere som et supplerende beredskab ved nedbrud kræver det, at borgerne har dem anskaffet før nedbruddet sker, da de ikke nødvendigvis kan forvente at kunne benytte kontantautomater i en situation, hvor kort og mobilbetalinger ikke virker. Det er baggrunden for, at Nationalbanken anbefaler, at borgere bør have et mindre beløb i kontanter og angiver et pejlemærke på 250 kr. pr. person i husstanden. Samtidig bør hver husstand vurdere, hvorvidt der er behov for at have et større kontantbeløb til rådighed.
Finans Danmark støtter Nationalbankens anbefaling.’
Så langt så godt. Men så fortsætter Finans Danmark med endnu et citat, der nok ikke er dækning for mere, ovenpå den ECB-rapport, jeg nævnte tidligere. Citatet må stamme fra en anden udgivelse, f.eks den rapport, Nationalbanken kom med i 2023, en rapport der i den grad er blevet overhalet indenom af den virkelighed, der opstod efter NETs nedbruddet og strømafbrydelsen i Sydeuropa den 28. april, noget Finans Danmark tilsyneladende ikke har bemærket:
‘Nationalbanken vurderer, at kontanter godt kan fungere som et supplerende beredskab for den enkelte borger, men er i praksis ikke et effektivt betalingsberedskab på et samfundsmæssigt niveau. Det vil kræve betydelige investeringer, hvis kontanter skal løftes til et selvstændigt beredskab i de situationer, hvor de digitale betalingsløsninger ikke fungerer på normal vis‘, skriver de. og går derefter videre med at skitsere en hyperdigital fremtid med hvad der må være ekstremt massive investeringer i cybersikkerhed, server, amerikansk software og digitale betalingsløsninger….

Det er nemt at forstå, at en interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor ønsker sig et fuldt digitalt pengesystem uden kontanter, ligesom VI, der repræsenterer kontant-siden gerne så flere pengesedler og mønter i omløb.
Finans Danmark kan ikke lide kontanter, fordi man ikke kan lave data på kontanter. Og man kan ikke lægge gebyrer på, som ved Dankort og Mobile-Pay.
Man kan ikke overvåge og kontrollere kunderne og lave kreditvurderinger. Og kontanter skal flyttes fysisk og bevogtes af rigtige mennesker. De kan ikke kontrolleres og styres med Kunstig Intelligens og de respekterer i øvrigt som eneste betalingsmiddel borgernes privatliv, fordi ingen aner hvad vi render og bruger dem til.
Men at Finans Danmark simpelthen ønsker sig  yderligere digitalisering, flere kreditkort og mobiltelefon-betalinger, for at løse det digitale sårbarhedsproblem som bankerne, med deres massive kontantfjendtlighed, selv har skabt, virker dumstædigt og arrogant.
Det er bankerne og Finans Danmarks permanente krig mod kontanter, der har medført den fatale mangel på dem i samfundet hos en befolkning, der ellers holder meget af dem, hvilket Bevar Kontanter og SikkerhedsBranchens undersøgelse fra denne sommer tydeligt viste(Læs den her: https://bevarkontanter.dk/ny-undersoegelse-87-procent-af-danskerne-bakker-op-om-kontanterne/ ).
Det burde selv Finans Danmark kunne forstå.
Og jo, det gør de nok også.

Men de vil ikke handle på det.
I stedet har en koalition af banker, teleindustri og energiselskaber slået sig sammen og de taler så for endnu mere ‘offlinebetaling’, en teknik der modsat kontanter endnu ikke er testet i praksis eller i seriøs krise og som kommer til at koste virkelig mange penge. For forretningerne og dermed også for forbrugerne.
Og som alligevel aldrig bliver helt sikker, fordi alt der er digitalt kan manipuleres.

Finans Danmark går over åen efter vand, backupsystemet burde være kontanter og der burde investeres i denne velkendte, overskuelige og solide infrastruktur baseret på rede penge, mønter og sedler.
Det koster penge at genindføre, men det kræver ikke ‘en betydelig investering’. Da slet ikke i forhold til hvad det digitale kommer til at kræve, år efter år.

Og nej: Offline-digitalt virker altså ikke uden strøm.
Og jo, vi vil stadig have mulighed for at købe mad og vand, tak.

Det er fint med bedre digitale løsninger. Godt med mange muligheder i en usikker verden. Det er godt vi øger cybersikkerheden.
Men at satse entydigt på digitalitet er at lægge mere sårbart digitalt ovenpå noget der allerede kan hackes og lægges ned.

Hvis vi skal være sikre skal der være en backup, der virker selvom strømmen er gået. Og så skal der altså flere kontanter ud til danskerne.
Finans Danmarks rapport er baseret på påstanden om, at der er faldende efterspørgsel efter kontanter – jeg mener, der er faldende udbud af dem og at det er muligheden for at bruge dem uden at blive mistænkeliggjort, der er problemet. Jo flere steder man ikke kan bruge kontanter, og jo sværere bankerne gør det at komme af med dem igen, des færre bruger vi naturligvis. Og med seneste tone af indirekte kriminalisering af kontantbrugere, bliver det jo ikke nemmere.
Og hvad angår bankerne, ja, så mener jeg naturligvis man kan stille krav til dem som virksomheder, der har eneret på alle ydelser fra staten og som vi skal benytte for at få en nemkonto. Netop DE har en særlig forpligtigelse for at opretholde en infrastruktur omkring kontanter, men det gør de ikke. Tværtimod. Der er et gigantisk rum for forbedringer i et land, hvor vi nu er nede på 3(!) fysisk åbne bankfilialer, der kan modtage kontanter, hvor over 20 procent af befolkningen har over 2 km til en hæveautomat og hvor antallet af de sidste er faldet med 20 procent de sidste par år! Bankerne burde minimum sikre kassebetjening i alle større byer.

Erhvervsministeren kunne jo starte med at kræve at bankerne kigger lidt op fra deres ai-chatbots og åbner for betjente kasser igen og møder den befolkning der har skabt deres massive overskud?

Det ville ikke være billigt, men heller ikke en ’betydelig investering’.
Til gengæld ville det være ægte robust.
Og det er vel det, det handler om: At Danmark stadig kan fungere hvis krig eller krise rammer?

Som finansdanmark skriver så er der mange aktører rodet ind i kortbetalinger - det gør dem mindre sikre, ikke mere.

Som finansdanmark skriver så er der mange aktører rodet ind i kortbetalinger – det gør dem mindre sikre, ikke mere.

Finans Danmarks rapport er her: https://finansdanmark.dk/media/u5chhe2f/final_robusthedsrapport-2025.pdf

Artikel om den i Berlingske her: https://www.berlingske.dk/virksomheder/kaempe-nedbrud-i-sommer-blotlagde-systemets-svaghed-ny-koalition-skal-ruste-danmark-bedre-mod-trusler-udefra

/0 Kommentarer/af

Litteraturredaktør savner rigtige mennesker og lokale bankfilialer

‘Nationalbanken råder alle til at ligge inde med kontanter, fordi man forudser, at Dankort-systemet en dag er nede i op til en uge, fordi nogen har hacket det. Onde russere, eller hvem ved jeg. Tidligere bagatelliserede jeg den risiko, nu er jeg blevet klogere.’

Litteraturredaktør på Politiken, Jes Stein Pedersen, fik lukket sit apple-ID og blev pludselig sårbar. Han kunne nemlig ikke betale med Apple Pay – og det fik ham til at skrive om sårbarhed i en digital tid:
‘Når jeg alligevel vover at skrive om digitale trakasserier, er det, fordi vi her til lands befinder os i en verden, hvor det sofistikerede og privilegerede går hånd i hånd med det uhåndgribelige og sårbare. For nylig ønskede jeg mig tilbage til dengang, man brugte mønter og pengesedler, når man handlede, og der fandtes rigtige mennesker og lokale bankfilialer. Pengemennesker, man kunne tale med.’
‘Hvad ældre medborgere og andre uden it-erfaring gør i lignende situationer, kan jeg slet ikke forestille mig. Vi har skabt en bekvem digital betalingsverden, så længe tingene kører, men når de ikke gør det, er man lost. Digitaliseringen af Danmark har skabt en hel klasse af mere eller mindre afkoblede borgere. Det ved kommunerne, der ustandseligt må sende folk ud, så de gamle kan logge på og bede om, at der kommer folk ud til dem!
Nationalbanken råder alle til at ligge inde med kontanter, fordi man forudser, at Dankort-systemet en dag er nede i op til en uge, fordi nogen har hacket det. Onde russere, eller hvem ved jeg. Tidligere bagatelliserede jeg den risiko, nu er jeg blevet klogere.’

LÆS HELE INDLÆGGET HOS POLITIKEN HER – paywall: https://politiken.dk/debat/signatur/art10124323/Nu-forst%C3%A5r-jeg-hvorfor-Nationalbanken-vil-have-os-til-at-h%C3%A6ve-kontanter

/0 Kommentarer/af

KOMMENTAR: Kontanter er vigtige – også i krisetider

Af Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for SikkerhedsBranchen

SikkerhedsBranchen har længe slået på tromme for, at vi burde skele til vores nabolande, for eksempel Sverige, hvor man i flere år har haft pjecen ”Om krisen eller kriget kommer”. Heri står skrevet en lang række opfordringer til, hvad svenskerne skal sørge for at forberede sig på, inden en krisesituation opstår – for eksempel at have kontanter liggende i det tilfælde, at de elektroniske betalingssystemer ikke fungerer.

I sommers skete der så endelig noget herhjemme. Beredskabsstyrelsen udgav pjecen ”Forberedt på kriser”, hvor det fremgår, at myndighederne nu anbefaler, at hver husstand skal kunne klare sig i tre døgn, i det tilfælde en krise skulle ramme et lokalområde eller måske hele landet. I de kommende uger bliver pjecen så sendt ud til alle danskere.

Formålet er naturligvis, at hvis du og jeg sørger for at være forberedte, og på den måde tager vare på os selv, så kan myndighederne koncentrere sig om dem, der virkelig har behov for hjælp – og ikke mindst bruge kræfterne på at få samfundet tilbage på fode igen.

I den danske pjece gør myndighederne det også klart, at det er en god idé at have kontanter i form af mønter og små sedler liggende. Som ihærdig forkæmper for bevarelsen af kontanter, glæder det naturligvis os i SikkerhedsBranchen, at kontanter er på listen over myndighedernes anbefalinger. Usikre tider betyder, at det er nødvendigt med et stærkt beredskab, og vi mener, at kontanterne er en vigtig brik i sådan et beredskab.

Derfor er det også vigtigt at påpege, at hvis kontanter skal være en gangbar valuta i krisetider, så er det nødvendigt, at kontanter også er en naturlig del af hverdagen – ellers virker det ikke i en kritisk situation. Derfor er det en god idé, at man har hævet de penge, man kan få brug for, inden en krisesituation opstår, så alle ikke skal kæmpe om at komme til ved hæveautomaterne.

Vi arbejder på at gøre politikerne opmærksomme på, at når de fortsætter med at gøre det lovligt flere og flere steder ikke at tage imod kontanter, er de i praksis med til at afskaffe kontanterne og dermed gøre samfundet mindre robust. Der er også mennesker, som ikke kan klare sig uden kontanter, og mange der bare ønsker at bruge kontanter hele tiden eller en gang imellem. Dem lader vi også i stikken. Vi kan alle blive afhængige af kontanter, så hjælp os med at bevare dem.

Link til SikkerhedsBranchen

/0 Kommentarer/af

Nationalbanken trækker i land: Betalingskort er ikke klar til 10 dage offline

”På sigt vil vi også gerne forlænge beredskabet til at virke i mindst syv dage. Men allerede i dag kan selv de travleste butikker i dagligvarehandlen lagre offline-transaktioner i deres betalingsterminaler, så de kan klare en normal kortomsætning i to til tre dage uden internetforbindelse,” siger Per Callesen fra Nationalbanken’
Det skriver nationalbanken i en pressemeddelelse fra juli måned, der er druknet lidt i sommerferierne, 
Her fortæller de om Betalingsrådets arbejde med at få danskernes kreditkort til at kunne bruges off-line i syv dage under et stort cyberangreb eller andet, der bringer vores digitale liv offline, men det er altså et beredskab, man endnu er langt fra at opnå.
Det var ellers helt andre, kort-optimistiske toner, der blev slået an da samme nationalbank i sin tid præsenterede sin rapport om ‘Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter’ 
I rapporten fra november sidste år, hedder det ikke bare at danskerne kan klare sig i syv dage, men nærmest uproblematisk i 10! Det har man fra en anden rapport(ja, der er mange!), hvor der skrives: ‘En offline-betaling foretages som en almindelig kortbetaling og kræver derfor blot, at man bruger et fysisk betalingskort og indtaster en pinkode. Selvom der er begrænsninger i brugen af offline-kortbetalinger, vil de fleste danske borgere kunne opretholde et basalt forbrug i ca. 10 dage med et betalingskort. Det er dog vigtigt, at borgerne tilpasser deres forbrug til livsfornødenheder i en situation, hvor det er nødvendigt at foretage offline-kortbetalinger’
LINK: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/offline-kortbetalinger-som-betalingsberedskab
Så hvor blev alle de bekymringsfrie 10 dage af? De er nu reduceret til 2-3 dage, omend Betalingsrådet naturligvis arbejder på sagen, som man kan læse i endnu en rapport fra juli måned.
Og hvad er de så nået frem til?
Well. For det første er målet, de ti dage skruet ned til ‘en uges tid’. Og dernæst er det ikke ALLE butikker, man skal kunne købe offline i – det bliver kun supermarkeder og apoteker.
‘Betalingsrådet har særligt fokus på, at kortbetalingsberedskabet som minimum virker i mindst en uge i butikkerne i de landsdækkende dagligvarekæder og på apotekerne”.
Og så er der jo en enorm lang liste over virksomheder og institutioner, der forventes at arbejde sammen, gnidningsløst og præsist, uden at det konkretiseres hvordan og indtil det er sket, taler vi altså stadig kun om de to-tre dage, som Per Callesen nævner i pressemeddelelsen.

I status-rapporten nævnes en række af de problemer, som vi her på Bevar Kontanter har talt om siden sidste år: Ikke alle kort kan bruges offline, bankerne vil ikke fortælle hvor meget du kan hæve og det er meget forskelligt, der er uklarhed om hvem der skal betale hvis nu kunderne ikke har penge på kontoen og har betalt offline og så er der det med hvor mange betalinger et system kan håndtere offline – noget man ‘opfordrer’ supermarkederne til at gøre noget ved, ‘senest hvis de skal have nye terminaler.
Nogen løsninger ligger altså ikke lige for, omend der optimistisk tales om ‘udgangen af 2024’.
Det vil vi se før vi tror det.

Vi anfægter også stadig og i den grad Nationalbankens bizarre nysprog når de siger at:  ‘Den faldende brug af kontanter synes at være udtryk for, at borgerne i høj grad fravælger kontanter, selvom de har både ret til og mulighed for at betale med dem’ – en konklusion, der var baseret på at vi efterspørger kontanter mindre, selvom vi her på Bevar Kontanter mener, det forholder sig anderledes: Vi kan ikke komme til at bruge kontanter, fordi banker lægger os hindringer i vejen og ikke understøtter dem og netop anfægter vores ret til at bruge dem og i den grad vore muligheder.
Måske ville det være en god ide for betalingsrådet at se på, hvordan man sørgede for at vi havde adgang til og mulighed for at bruge kontanter i de der ti dage, i stedet for at insistere på at gå over åen efter vand.
Og jo, vi er da sikre på, at betalingskort kan være et godt supplement til kontanterne under krig og krise. Så længe de virker.

 

/0 Kommentarer/af

1000 kr-seddel? Så skal du købe for mindst 250 kr!

Så gav regeringen endnu en indrømmelse til Dansk Erhverv og supermarkederne, der som bekendt ikke kunne håndtere, at danskerne ville af med de 1000 kr-sedler, der bliver ugyldige 1. juni 2025.
Det var ellers hvad Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv lovede i 2023, da man annoncerede 1000 kr-sedlens død – der var styr på det, og man havde haft tid til at forberede sig.
Men det var der åbenbart ikke.

REMA-1000 har flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel’.
De fik back-up af blandt andet Danmarks Radio, der helt udokumenteret, kun på fornemmelser, påstod, at ‘detail-butikker bruges som hvidvaskecentraler’.

Folketinget hjælper
Men hvis vi skal være flinke, så kan man godt forstå det kan gøre ondt på nogen af de små handlende, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu: Vi er midt en pengeombytning, noget vi ikke har set siden anden verdenskrig, og det virker som om erhvervsministeriet og bankerne benytter lejligheden til at undergrave og kriminalisere brugen af kontanter som betalingsmiddel generelt.
Erhvervsministeriets Morten Bødskov skyndte sig at hjælpe, ikke kontantkunderne – men de butikker, som Brian Mikkelsen og Danske Erhverv siger, de repræsenterer.
Først ved at nedsætte maks. beløbet du må købe for kontanter med fra 20.000 kr til 15.000 kr.
Og nu er man så gået endnu et skridt videre i mikroreguleringen af kontanter: Fra den 4.6 2024 har det været sådan at, hvis du vil betale med en 1000 kr seddel, så skal du købe for mindst 250 kroner. Ellers kan butikkerne nægte at tage imod dem.

Mildnet – men stadig dum
L 169 er nu vedtaget – det er den, der hedder ‘Lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen)’.
Og jo, den er faktisk blevet mildnet lidt, den lov: Til at begynde med hed det nemlig at man skulle købe for over 500 kr – og det er altså nu endt på 250 kr – sandsynligvis som et resultat af høringssvar fra Forbrugerrådet og Ældresagen, der foreslog netop det, en nedsættelse af det mindste beløb man må købe for med en 1000 kr seddel.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (DD, LA, KF, DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hos Bevar Kontanter mener vi i den grad der er tale om mikromanagement af en – indtil videre – lovlig og legal pengeseddel, der ikke har været problemer med før. Nationalbanken har selv sagt, det går godt med at indsamle dem – så hvorfor lovgive?
Der ud over er det en helt unødvendig foranstaltning – supermarkederne kunne bare have bestilt flere byttepenge – kontantleverandørerne er klar og nej, det er langt fra så dyrt som Brian Mikkelsen og DE, påstår.

Læs den nye lov her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l169/20231_l169_som_vedtaget.pdf

Læs SikkerhedsBranchens høringssvar her: https://bevarkontanter.dk/sikkerhedsbranchen-i-skaber-tvivl-om-kontantreglen-igen/

/0 Kommentarer/af

Norge vil have kontantregel som Danmark: Vigtigt for beredskabet!

Den norske regering er i fuld gang med at indføre en kontantregel, ligesom den, vi har i Danmark. Den gamle regel var for uklar, siger justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl, fordi den ‘skaber tvivl om hvorvidt man kan betale med kontanter’.

Kontanter som udfordring
– For en del av befolkningen er andre betalingsløsninger end kontanter en udfordring. For regeringen er det vigtigt at skape tryghed for dem som har svært ved de digitale betalingsløsninger, siger Emilie Enger Mehl.
Så fremover skal alle næringsdrivende, der modtager betaling for ydelser modtage kontantbetaling også. Der vil være nogen af de samme undtagelser som vi har i Danmark, f.eks. for automatiske betalingsløsninger, men det allervigtigste for Norge er kontanters betydning for beredskabet i en tid, hvor der er risiko for cyberkrig og de digitale betalingsmuligheder kan lammes.

Sikrer beredskab
– Regeringens opgave er at sikre samfundets beredskab. Det udelukkende at basere sig på digitale betalingsløsninger øger sårbarheden i samfundet, og i krise-situationer kan dette bidra til at sltte vigtige samfundsfunktioner ud af spil. Beredskab er en investering for at modvirke sårbarhed og varetage vigtige funktioner i samfundet og behov for befolkningen.
Hvis ingen betaler med kontanter og ingen tager imod kontanter, vil kontanter ikke længere udgøre nogen reel beredskabsløsning hvis krisen først er over os. Langvarige strømnedbrud, systemsvigt eller digitale angreb mod betalingssystemer og banker kan føre til svigt i de digitale betalingsløsninger, som samfund har vi brug for et alternativ og i dag er kontanter det eneste alternativ som dur hvis digitale betalingssystemer svigter. Det gør også butikkerne sårbare hvis de ikke tar i mod kontanter ved en krise, sier Mehl

LÆS FORSLAGET HER: https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/styrking-av-retten-til-a-betale-med-kontanter/id3029003/.

BØDSKOV TØVER
Herhjemme har erhvervsminister Morten Bødskov flere gange trukket i den modsatte regning af Norge og åbnet op for at gøre den danske pligt mindre dækkende, så det kun er apoteker og supermarkeder, der SKAL tage imod kontanter.
Og de danske beredskabsplaner har ingen kontanter – der satses på ‘offline dankort-betaling’ – en løsning, der har været stærkt kritiseret. Læs mere om DEN ide her: https://bevarkontanter.dk/it-politisk-forening-off-line-dankort-betaling-er-ubrugeligt-som-beredskab/

/0 Kommentarer/af

Den Europæiske Centralbank til Nationalbanken: Pas på kontanterne

Den Europæiske Centralbank, ECB, ved formand Christine Lagarde, har i den grad et andet syn på kontanters rolle i samfundet end den danske nationalbank. For hvor nationalbanken kriminaliserer kontanter og aktivt forsøger at reducere brugen af dem, ser ECB kontanter som en helt nødvendig del af en moderne, smidig økonomi.

Når ECB har henvendt sig, er det på opfordring, efter ‘to anmodninger fra det danske erhvervsministerium (“Erhvervsministeriet”) om en udtalelse om et udkast til bekendtgørelse om Danmarks Nationalbanks indkaldelse af visse pengesedler (herefter “udkast til bekendtgørelse”) og et lovforslag om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (herefter “lovforslag”).

Her hos Bevar Kontanter har vi også fulgt med i ‘indkaldelse af visse pengesedler’ – som er afskaffelsen af 1000 kr sedlen OG alle andre sedler ældre end 2009(!) – sedler som nationalbanken kræver ombyttet inden maj 2025, hvorefter de vil være ugyldige. Vi har også fulgt med i  ‘lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme’, aka forslaget, der endnu engang vil sænke det beløb vi må købe kontant for i butikkerne fra nuværende – og ret sølle – 20.000 kr til 15.000 kr. Den sidste lov hedder l94 – og her var både Bevar Kontanter og Sikkerhedsbranchen i fortræde hos erhvervsudvalget for at fraråde den nedsættelse.

Det, der er nyt for os, er hvad den Europæiske Centralbank mener om den sag. Erhvervsministeriet har jo haft rasende travlt og givet så kort tid til høringssvar, at Forbrugerrådet faktisk ikke nåede at være med. Og det gjorde ECBs svar heller ikke. Lovforslaget blev stillet den 10. januar efter en latterlig kort høringsperiode på kun 3, TRE, dage! 
ECBs hørings-svar afsendes den 12. januar, men det er først lagt ud som modtaget i Danmark den 23 januar, 11 dage senere, hvor det så pludselig dukker op som en del af erhvervsudvalgets materiale.

PRIVATLIV
Indholdet var tilgengæld værd at vente på – og vi håber folketinget får læst på lektien og agerer derefter.
‘Udtalelserne om kontanters rolle i det danske samfund, som udtrykt i bemærkningerne, står i modsætning til ECB’s syn på kontanters rolle i samfundet. ECB mener, at kontanter fortsat spiller en vigtig rolle i samfundet, selv om elektroniske betalingsinstrumenter i stigende grad anvendes til detailbetalinger i medlemsstaterne, herunder Danmark. Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt25, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres‘, skriver ECB i brevet til Danmark.
Herhjemme siger nationalbanken ligeud at privatlivsbeskyttelse ikke er noget, der hører under dem.

FRIHED TIL AT BETALE
Nationalbankens argumenter for at udfasningen af 1000 kr sedlen er nødvendig, er heller ikke noget, der falder i god jord i Bruxelles:
‘Som nævnt ovenfor vil Danmarks Nationalbank fortsat kunne indløse 1 000-kronesedler i 12 måneder efter, at de er blevet indkaldt, til og med den 31. maj 2026, og kan herefter fortsat indløse sådanne sedler,  “såfremt omstændighederne taler herfor”. ECB bemærker, at en tilstrækkelig lang indløsningsperiode for 1000-kronesedlen og sedlerne i de gamle serier vil bidrage til at opretholde tilliden til kontanter, og  henviser til Eurosystemets politik med at veksle 500-eurosedler i en ubegrænset periode‘, skriver ECB.
Den Europæiske Central Bank er selv igang med at udfase den store 500 euro-seddel af frygt for, at den vil blive brugt til hvidvask. Men i skarp modsætning til Danmark så er sedlen, der altså er over 3500 kr værd, stadig gyldig, og indsamles i stedet løbende efterhånden som den rammer bankerne.
Nationalbanken har offentligt udtalt, at de ikke ser det som deres opgave at sikre folk mulighed for at spare op i kontanter.
‘ECB fremhæver risikoen for kontantinfrastrukturen og den smidige kontantforsyning, hvis  medlemsstaternes politikker skræddersys på en sådan måde, at de mindsker borgernes incitament til eller  forbyder dem at anvende penge som lovligt betalingsmiddel til betalinger eller som værdiopbevaringsmiddel. ECB er snarere af den opfattelse, at politiske foranstaltninger bør udformes  således, at de garanterer friheden til at vælge, hvordan man ønsker at betale’, fortsætter ECB.

INGEN EVIDENS FOR AT DET VIRKER
Det mest alvorlige angreb på erhvervsministeriets lovforslag l94 og nationalbanken er meget, meget konkret.
ECB mangler at se nogen beviser på, at det at reducere størrelsen af et max-kontantkøb rent faktisk har en effekt på hvidvask, især nu, hvor vi som ECB konstaterer, ender med 500 kr sedlen som største seddel, hvilket svarer til sølle 67 euro.
‘ I 2020 fremgik det ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvilken indvirkning nedsættelsen af grænsen  havde haft, siden den blev indført og vedtaget i 2013. Det fremgik heller ikke af bemærkningerne, hvorfor  det, syv år efter, at grænsen for visse kontantbetalinger blev nedsat, var nødvendigt at nedsætte den  yderligere til omkring en femtedel af den grænse, der fandt anvendelse før 201356. Tilsvarende fremgår det heller ikke på nogen måde af bemærkningerne til nærværende lovforslag, hvilken indvirkning de to  foregående nedsættelser af grænsen har haft. De indeholder heller ingen drøftelse af eventuelle alternativer  til den foreslåede nedsættelse’, skriver altså ECB.

ERHVERVSMINISTER: VI ER DIGITALE
Erhvervsministeriet ved Morten Bødskovs reaktion på ECBs bandbulle mod nationalbankens forhold til kontanter er mildt sagt afmålt: De ‘anerkender’ at de ser anderledes på sagen. Men konkluderer: ‘Det skal givet ses i sammenhæng med, at Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i EU’. 
Og så har de ikke flere bemærkninger.
Det har ECB til gengæld. De minder blandt andet Danmark om, hvorfor det er vigtigt at have en analog infrastruktur. Og at vi risikere den forsvinder.
‘Muligheden for at betale med kontanter er fortsat særlig vigtig for alle de borgere, der af forskellige legitime årsager foretrækker at bruge kontanter frem for andre betalingsinstrumenter på grund af deres særlige funktioner. Ligeledes er kontanter særlig vigtige for dem, der ikke har adgang til banksystemet og elektroniske betalingsmidler. Disse grupper omfatter ikke kun ældre mennesker, men også visse funktionshæmmede borgere, indvandrere, socialt sårbare borgere, mindreårige og andre med begrænset eller ingen adgang til digitale betalingstjenester30. ECB foretager hvert andet år en undersøgelse af betalingsvanerne i euroområdet. Disse undersøgelser viser, at omkring 60 % af borgerne i euroområdet ønsker at have frihed til også at bruge kontanter på salgsstedet. Endelig er en kritisk masse af kontanter i omløb nødvendig for at opretholde det forretningsmæssige rationale for tredjeparter, der er involveret i håndteringen af kontanter. Enhver yderligere begrænsning af kontantbetalinger eller undertrykkelse af en pålydende værdi kan således føre til en situation, hvor de enhedsomkostninger, der er forbundet med kontanter, afholder tredjeparter fra fortsat at levere kontanter og som følge heraf bringer kontanternes funktion i forbindelse med en nødsituation i fare, hvis kontantinfrastrukturen og leverandørerne helt forsvinder eller ikke i tilstrækkelig grad vil kunne dække en uventet kraftig stigning i efterspørgslen efter kontanter’, skriver de.

LÆS HELE SVARET HER: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L94/bilag/4/2814180.pdf

/2 Kommentarer/af

HUSK KONTANTER: Er du klar når krisen kommer?

,

Hvad skal man gøre, hvis tingene lige pludselig ikke er som de plejer? Hvis alt det du normalt kan gøre ikke længere virker fordi landet rammes af en ny epidemi? Et cyberangreb, der lægger alt det digitale ned? Strømafbrydelser og oversvømmelser? Eller – det ekstreme tilfælde: Hvis Danmark kommer under direkte angreb fra fjendtlige magter?

HØR FOLK OG SIKKERHED OM BEREDSKAB OG KRISE I PODCASTEN HEROVER

Normalt kigger vi på politiet, hæren, staten og beredskabet i den slags situationer – vi forventer, at der er nogen, der tager sig af det. Men vi har også selv et ansvar: I lande som Norge, Sverige, Finland og Tyskland har staten udsendt foldere til befolkningen fyldt med gode råd om hvad du selv kan gøre, for at undgå at mangle mad, varme og adgang til indkøb.
Her i Danmark har staten ikke henvendt sig til befolkningen omkring eget beredskab siden pjecen ‘Hvis Krigen Kommer’ fra Statsministeriet i 1962 blev husstandsomdelt til hele Danmark.

Sverige: Der kan komme krig her
For kort tid siden, gik den svenske svenske civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, i medierne med en opsigtsvækkende melding, svenskerne skal forberede sig på krig, og hver enkelt borger bør hurtigst muligt få styr på, om de er klar til at kunne klare sig uden mad eller strøm i i hvert fald en periode. Reaktionerne fra danske politikere var yderst afmålte: Man vurderer ikke, der er en direkte militær trussel mod Danmark – og vi behøver ikke gøre noget.
I foreningen Folk og Sikkerhed ser man noget anderledes på den sag – så de har udsendt deres egen beredskabsfolder til befolkningen, i første omgang digitalt, men de håber at finde sponsorer til at få den trykt og husstandsomdelt.
Pjecen hedder #Hvad nu hvis?”.
Jeg har talt med formanden for Folk og Sikkerhed, den tidligere kontra-admiral Torben Ørting Jørgensen.
– Der er et behov for at få nogen anvisninger til, hvad man skal gøre, hvis der sker noget uforudset. Folk reagerer på de udmeldinger der kommer fra et naboland som Sverige, hvor de beder borger være forberedte. Vi kan også se hvad der sker i Ukraine og Gaza, og det skaber en bekymring, vi gerne vil afhjælpe, siger han.

Små katastrofer
I følge Folk og Sikkerhed, er det også små katastrofer, vi også skal ruste os imod.
”Selv en mindre krise kan betyde, at vores samfund ikke fungerer, som vi er vant til. Tænk over, hvordan du og dine nærmeste kan klare jer, hvis Danmark bliver ramt af voldsomme oversvømmelser eller nedbrud på vores forsyningsnet”, skriver de.
– Vi håber vi kan berolige borgerne, ved at lære dem, at man med simple tiltage kan sikre sig selv og sin familie, siger Torben Ørting Jørgensen.
Folk og Sikkerhed opfordrer folk til at have mad og vand, en nødradio så man kan følge med i beredskabsmeddelelser og så taler de også for, at man har kontanter liggende i mindre mængder, stik imod Nationalbankens seneste plan for pengemæssigt beredskab, hvor der satses på offline-dankort betalinger.
– Altså det kunne jo være man gerne ville handle andre steder end i supermarkedet, hvad nu hvis strømmen er gået og så har vi taget bestik af, at kontanter er en anbefaling de har både i Norge og i Sverige, siger Torben Ørting Jørgensen, der selv har en 20 liter vand, lidt mad, et par flasker gas til grillen, “så jeg stadig kan lave mad”  og en ‘passende mængde’ kontanter liggende derhjemme – for en sikkerheds skyld.

HENT FOLDEREN HER: https://folkogsikkerhed.dk/folk-sikkerhed-udgiver-beredskabsfolderen-hvad-nu-hvis/

/0 Kommentarer/af

IT-politisk forening: Off-line-Dankort-betaling er ubrugeligt som beredskab

,
fra nationalbankens hjemmeside - og deres forslag til et beredskab uden kontanter

I de lande der omgiver os, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, opfordres borgerne til at have kontanter liggende som en del af et civilt nødberedskab, hvis betalings-infrastrukturen skulle blive ramt at cyberangreb, strømafbrydelse eller decideret ødelæggelse i forbindelse med krig. Her i Danmark nægter regeringen overhovedet at tale om den slags og den danske Nationalbank mener ifølge en ny, omdiskuteret analyse slet ikke at kontanter dur til betalings-beredskab – i stedet anbefaler de såkaldt ‘off-line-kort-betalinger’ med chipdankort i butikkerne. Det mener formanden for IT-politisk forening, Jesper Lund, er en virkelig dårlig ide.
Hør hans argumenter i podcasten herover.

I en rapport fra november 2023, ‘Offline-betalinger som Betalings-beredskab‘ skriver Nationalbanken blandt andet: ‘I Danmark kan offline-betalinger med betalingskort udgøre et samfundsdækkende betalingsberedskab’ ‘En offline-betaling foretages som en almindelig kortbetaling og kræver derfor blot, at man bruger et fysisk betalingskort og indtaster en pinkode. Selvom der er begrænsninger i brugen af offline-kortbetalinger, vil de fleste danske borgere kunne opretholde et basalt forbrug i ca. 10 dage med et betalingskort.’

Offline med store problemer

Men ifølge Jesper Lund, der er formand for IT-politisk forening og har læst rapporten, holder Nationalbankens argumenter for off-line-dankort ikke vand.
– Ideen er jo, at du kan bruge dit dankort uden at man har kontakt til serverne hos bankerne. Og det kan ganske rigtigt lade sig gøre via visse betalingsterminaler via de kort, der har en indbygget chip. Men det at det kræver chip, udelukker allerede gængse digitale betalingsmetoder som Apple-pay, Google-pay og Mobilepay og alle de andre kreditkort, der ikke har en chip. Der er også rigtig mange banker, der slet ikke tilbyder offline-betaling via dankortet, da det jo kræver at banken tager en risiko, hvis der nu ikke er penge på kontoen. Hvis dit kort ikke understøtter off-linebetaling, så er Nationalbankens eneste råd, at du så får endnu et betalingskort til en bank, der har, et kort man så kan få lov at betale gebyrer for hos banken, siger Jesper Lund.
Ingen banker er i øvrigt åbne omkring hvor store beløb man egentlig kan hæve offline, men det er meget forskelligt.

Hvem skal tage tabet?
Nationalbanken nævner faktisk selv i deres egen rapport, at der er seriøse problemer med offline-betaling, der skal adresseres: Der skal være en aftale med kortudstederen om offlinebetaling, det skal virke ude hos supermarkeder og i butikker, hvilket kræver at alle bruger samme type betalingsterminaler og sidst men ikke mindst, så skal der altså være en aftale mellem butikkerne og bankerne om, hvem der tager tabet, hvis der ikke er penge på kontoen – det kan nemlig ikke tjekkes, hvis dankortet er off-line.
– Rapporten vil ikke fortælle os, hvilke kort, der ikke virker offline. Og bankerne vil heller ikke. Så vi ved ikke engang om vores kort vil virke. Og ingen af de andre problemer er løst. Det virker simpelthen som om Nationalbanken ikke vil anerkende kontanter, og så går man til ekstremer og markedsfører det her i stedet, siger altså Jesper Lund, der samtidig konstaterer, at hvis det var kontanter, der blev brugt i stedet, ville tabs-problematikken f.eks. helt forsvinde.

Hæv pengene før det sker
Nationalbanken mener som sagt ikke at kontanter dur som betalings-beredskab, helt modsat  den Europæiske Centralbank, der siden Ruslands invasion af Ukraine har sat ekstra tryk på seddelpressen, så de kan følge med EU-borgernes stigende ønske om kontanter til netop beredskab.
Den danske Nationalbank benytter sig af to argumenter imod kontanter som beredskab.
For det første mener de ikke at systemet i form af kontantautomater ville kunne følge med behovet for kontanter, hvis der opstod en krise.
For det andet antager de, at hvis strømmen er gået, så kan man alligevel ikke købe ind.
Men den køber Jesper Lund ikke.
– Ideen med et betalings-beredskab er jo netop at sikre, at borgerne hæver og har kontanterne  FØR der sker noget, så de er klar, HVIS der sker noget. Det vil selvfølgelig kræve en større mængde kontanter i samfundet som sådan, men Nationalbanken kan jo bare trykke flere? Og mon ikke det er nødvendigt at kunne købe noget, selvom der ikke er strøm – måske ikke fra køledisken, men så andre varer? Det virker somom Nationalbanken er decideret kontantfjendsk, konstaterer Jesper Lund, formand for IT-politisk forening.

Norge og Sverige: Brug Kontanter
Det norske ‘Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB)’ anbefaler at have lidt kontanter liggende – det kan du læse om her: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dette-boer-alle-nordmaend-have-paa-lager-hvis-de-bliver-ramt-af-krig-terror-eller
– Klimaforandringerne har bidraget til mere ekstremt vejr, som kan betyde, at kritisk infrastruktur som strøm, vand og afløb, mobilnet og transport bliver lammet, siger Cecilie Daae, der er direktør i DSB, til NRK.
Svenskerne har længe anbefalet kontanter i deres piece: ‘Om krisen eller krigen kommer’. 
Men ikke i Danmark, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser at der er behov for noget lignende.
‘Russerne står her ikke i morgen’, som han sagde til DR, efter svenskernes minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlinm, gik i medierne med en direkte henvendelse til befolkningen: ‘Der kan blive krig i Sverige’, sagde han.

Eksperter i beredskab: Brug kontanter
Når staten ikke vil, er der andre, der tager over.
Herhjemme har foreningen Folk og Sikkerhed udgivet en folder med gode råd til eget-beredskab, ‘Hvad Nu Hvis?’, hedder den.
Man bør kunne klare sig selv i omkring en uge med ting som konserves, tæpper, alternativ varmekilde, batterier, løse kontanter, batteridrevet radio og en powerbank til telefonen, skriver de.
BEREDSKABSFORBUNDET minder også om, at du skal huske at have kontanter derhjemme hvis strømmen går.
– Nationalbanken tænker meget anderledes end den Europæiske Centralbank, der selvfølgelig levere kontanter, når folk efterspørger dem. Måske giver nationalbanken efter for de private banker, der meget gerne vil af med kontanter, fordi de hellere vil tjene penge på gebyrer og helst vil lukke deres betjente filialer. Og så er der også nogen meget kraftige overvågningsmæssige incitamenter fra staten til at komme af med anonyme betalingsmidler, det skal man heller ikke undervurdere, siger Jesper Lund, IT-politisk forening.

Hvis strømmen går
Rasmus Dahlberg, faglig leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet forklarer her til DR, hvad der vil ske hvis strømmen går:
– Du vil ikke kunne købe ind nede i dit lokale supermarked med dit betalingssystem, og efter nogle døgn vil du også opleve, at du ikke kan tanke din bil, hvis du kører fossilt, fordi hele det netværk, der understøtter levering af brændstof, holder op med at virke, siger han og fortsætter:
– Og på et tidspunkt forsvinder varmen også i din radiator, og vandtrykket i din vandhane falder, sagde han til DR.
Det fremgår ikke af Nationalbankens rapport, om man har beredskabstestet off-line-betalingskort løsningen under et simuleret nedbrud.
Herfra Bevar Kontanter må vi så nøjes med at minde om, at kontanter testes hver eneste dag.

 

Hør også podcasten om afskaffelsen af 1000 kr sedlen – ‘Danmarkshistoriens største tyveri?’ – lyt her!

Læs om ‘Deterrence by Denial’ – hvorfor et kontantløst samfund risikerer FLERE angreb end et med kontanter – analyse ved militæranalytiker Anders Puck Nielsen

NATIONALBANKENS RAPPORT HER: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/offline-kortbetalinger-som-betalingsberedskab

/2 Kommentarer/af