Indlæg

Det er dyrt at bruge kreditkort.
Det er vi nogen, der har haft på fornemmelsen længe, men nu har australierne fået helt konkrete tal på bordet: Tal fra den Australske nationalbank viser nemlig, at indbyggerne mister 960.26 millioner australske dollar, svarende til 4,2 milliarder danske kroner om året i gebyrer til bankerne, når de betaler med kort i stedet for kontanter!
Det har fået den australske nationalbank til at kræve, at bankerne sætter gebyrerne ned og true med tvangsindgreb.

Kontantløst
ABC har talt med Alex, en australier, der ligesom de fleste ville foretrække at bruge kontanter til alting. Men det er ikke helt nemt længere:
“Vi er på vej mod et kontantløst samfund, og der er mange steder, hvor man ikke tager imod kontanter mere, og så hænger du jo på at bruge kort, hvad skal man ellers gøre?”, siger han.
Australien har ikke en kontantpligt som den vi har – endnu – i Danmark.

Læs hele historien her:
https://www.abc.net.au/news/2024-03-04/australians-lose-one-billion-in-surcharges-least-cost-routing/103530946

Kommentar af Anders Kjærulff

Så er L94 vedtaget: Forslaget om at nedsætte kontantkøbs grænsen fra et maksbeløb på 20.000 til 15.000 kr i et ekstremt uskønt og rodet forløb, hvor det har været helt afgørende at det skulle gå hurtigt og ingen måtte nå at tænke for meget over det hele.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (LA, DD, KF, DF og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hvis du er medlem af et parti, så prøv at spørg lidt til hvorfor de mente, det her var nødvendigt?

Ingen beviser
Det kniber nemlig gevaldigt med beviser for, at L94 har nogen som helst effekt. Således har Den Europæiske Centralbank direkte udfordret den danske, kontantfjendske politik og spurgt efter hvor evidensen for, at en begrænsing af kontant-maksbeløb har nogen effekt på hvidvask og kriminalitet.
Men hvorfor har man så holdt fast i det?
Svaret blæser i vinden hos justitsministeren, der i et svar har mumlet noget om, at det mener NSK, National enhed for særlig Kriminalitet, der i øvrigt ikke anviser nogen beviser.
Det hele kan koges ned til et eneste argument: Fordi kontanter er anonyme, og ikke efterlader elektroniske spor, så er de per definition attraktive for kriminelle. Og hvis de er det, så skal brugen af dem begrænses.

 

Og her er vi ved sagens kerne: Kontanter er det eneste anonyme betalingsmiddel vi har!
MobilePay, DanKort og kontooverførsler genererer tunge elektroniske spor – det er nyttigt for banken, når de skal vurdere din kreditværdighed og rart for skattevæsen og politi, hvis de gerne vil lære din økonomi bedre at kende.

Bare fordi vi kan?
Men skal vi virkelig helt frivilligt opgive den mulighed vi endnu har for at kunne bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, den frihed, der ligger i det?
Skal banken vide hvor tit du går på værtshus, hvor meget du drikker, om du ryger cigarretter og hvem du er sammen med i mens? Skal myndighederne vide at du går til psykolog?
Vi, der bruger kontanter, kriminaliseres og mistænkeliggøres: Og hvis vi ikke har noget at skjule, så kan vi vel være ligeglade med, at staten og din bank ved alting, hedder det fra de, der vil af med kontanterne.
Men fakta er, at de fleste af os, 98 procent, er lovlydelige borgere – det anslåes nemlig at kun to procent af hele den danske økonomi består af sort arbejde og kriminalitet.

En rettighed
Vores ret til at bruge kontanter er netop en rettighed til at bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, en ret som den europæiske centralbank, ECB, kalder central og vigtig, mens vi herhjemme ikke kan se problemet:
Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres, skriver ECB.

Den rettighed, privatlivets fred, den skal vi da bevare, ikke undergrave.
Især når vi ved, at bankerne bare venter på at kunne sætte gebyrerne op på hver eneste overførsel vi laver…
Og skulle du være i tvivl om hvorvidt det er værd at kæmpe for, så lad mig lige minde dig om DDR, det tidligere Østtyskland, hvor styret gjorde alt for at overvåge og styre deres borgere. De ville have haft en fest i dag, med alle de data, der helt automatisk samles om os alle sammen. Måske var muren slet ikke faldet?

Det er indlysende, at anonyme betalinger også vil blive anvendt af kriminelle, men det gør jo ikke dig eller mig til kriminelle? Kriminelle kører også i biler, de bruger sko og tandbørster og går på toilettet, men derfor forbyder vi jo ikke de ting.

Kontanter er en infrastruktur, der respekterer borgerne og giver dem mulighed for at have et privatliv. Den skal udbygges, den infrastruktur – ikke indskrænkes.
Og jo, nu ved jeg godt du sidder og tænker: Det kommer jeg da aldrig til at bruge? Men bare fordi du ikke skal bruge en rettighed lige nu – så er den måske meget god at have reserve?

 

fra nationalbankens hjemmeside - og deres forslag til et beredskab uden kontanter

I de lande der omgiver os, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, opfordres borgerne til at have kontanter liggende som en del af et civilt nødberedskab, hvis betalings-infrastrukturen skulle blive ramt at cyberangreb, strømafbrydelse eller decideret ødelæggelse i forbindelse med krig. Her i Danmark nægter regeringen overhovedet at tale om den slags og den danske Nationalbank mener ifølge en ny, omdiskuteret analyse slet ikke at kontanter dur til betalings-beredskab – i stedet anbefaler de såkaldt ‘off-line-kort-betalinger’ med chipdankort i butikkerne. Det mener formanden for IT-politisk forening, Jesper Lund, er en virkelig dårlig ide.
Hør hans argumenter i podcasten herover.

I en rapport fra november 2023, ‘Offline-betalinger som Betalings-beredskab‘ skriver Nationalbanken blandt andet: ‘I Danmark kan offline-betalinger med betalingskort udgøre et samfundsdækkende betalingsberedskab’ ‘En offline-betaling foretages som en almindelig kortbetaling og kræver derfor blot, at man bruger et fysisk betalingskort og indtaster en pinkode. Selvom der er begrænsninger i brugen af offline-kortbetalinger, vil de fleste danske borgere kunne opretholde et basalt forbrug i ca. 10 dage med et betalingskort.’

Offline med store problemer

Men ifølge Jesper Lund, der er formand for IT-politisk forening og har læst rapporten, holder Nationalbankens argumenter for off-line-dankort ikke vand.
– Ideen er jo, at du kan bruge dit dankort uden at man har kontakt til serverne hos bankerne. Og det kan ganske rigtigt lade sig gøre via visse betalingsterminaler via de kort, der har en indbygget chip. Men det at det kræver chip, udelukker allerede gængse digitale betalingsmetoder som Apple-pay, Google-pay og Mobilepay og alle de andre kreditkort, der ikke har en chip. Der er også rigtig mange banker, der slet ikke tilbyder offline-betaling via dankortet, da det jo kræver at banken tager en risiko, hvis der nu ikke er penge på kontoen. Hvis dit kort ikke understøtter off-linebetaling, så er Nationalbankens eneste råd, at du så får endnu et betalingskort til en bank, der har, et kort man så kan få lov at betale gebyrer for hos banken, siger Jesper Lund.
Ingen banker er i øvrigt åbne omkring hvor store beløb man egentlig kan hæve offline, men det er meget forskelligt.

Hvem skal tage tabet?
Nationalbanken nævner faktisk selv i deres egen rapport, at der er seriøse problemer med offline-betaling, der skal adresseres: Der skal være en aftale med kortudstederen om offlinebetaling, det skal virke ude hos supermarkeder og i butikker, hvilket kræver at alle bruger samme type betalingsterminaler og sidst men ikke mindst, så skal der altså være en aftale mellem butikkerne og bankerne om, hvem der tager tabet, hvis der ikke er penge på kontoen – det kan nemlig ikke tjekkes, hvis dankortet er off-line.
– Rapporten vil ikke fortælle os, hvilke kort, der ikke virker offline. Og bankerne vil heller ikke. Så vi ved ikke engang om vores kort vil virke. Og ingen af de andre problemer er løst. Det virker simpelthen som om Nationalbanken ikke vil anerkende kontanter, og så går man til ekstremer og markedsfører det her i stedet, siger altså Jesper Lund, der samtidig konstaterer, at hvis det var kontanter, der blev brugt i stedet, ville tabs-problematikken f.eks. helt forsvinde.

Hæv pengene før det sker
Nationalbanken mener som sagt ikke at kontanter dur som betalings-beredskab, helt modsat  den Europæiske Centralbank, der siden Ruslands invasion af Ukraine har sat ekstra tryk på seddelpressen, så de kan følge med EU-borgernes stigende ønske om kontanter til netop beredskab.
Den danske Nationalbank benytter sig af to argumenter imod kontanter som beredskab.
For det første mener de ikke at systemet i form af kontantautomater ville kunne følge med behovet for kontanter, hvis der opstod en krise.
For det andet antager de, at hvis strømmen er gået, så kan man alligevel ikke købe ind.
Men den køber Jesper Lund ikke.
– Ideen med et betalings-beredskab er jo netop at sikre, at borgerne hæver og har kontanterne  FØR der sker noget, så de er klar, HVIS der sker noget. Det vil selvfølgelig kræve en større mængde kontanter i samfundet som sådan, men Nationalbanken kan jo bare trykke flere? Og mon ikke det er nødvendigt at kunne købe noget, selvom der ikke er strøm – måske ikke fra køledisken, men så andre varer? Det virker somom Nationalbanken er decideret kontantfjendsk, konstaterer Jesper Lund, formand for IT-politisk forening.

Norge og Sverige: Brug Kontanter
Det norske ‘Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB)’ anbefaler at have lidt kontanter liggende – det kan du læse om her: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dette-boer-alle-nordmaend-have-paa-lager-hvis-de-bliver-ramt-af-krig-terror-eller
– Klimaforandringerne har bidraget til mere ekstremt vejr, som kan betyde, at kritisk infrastruktur som strøm, vand og afløb, mobilnet og transport bliver lammet, siger Cecilie Daae, der er direktør i DSB, til NRK.
Svenskerne har længe anbefalet kontanter i deres piece: ‘Om krisen eller krigen kommer’. 
Men ikke i Danmark, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser at der er behov for noget lignende.
‘Russerne står her ikke i morgen’, som han sagde til DR, efter svenskernes minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlinm, gik i medierne med en direkte henvendelse til befolkningen: ‘Der kan blive krig i Sverige’, sagde han.

Eksperter i beredskab: Brug kontanter
Når staten ikke vil, er der andre, der tager over.
Herhjemme har foreningen Folk og Sikkerhed udgivet en folder med gode råd til eget-beredskab, ‘Hvad Nu Hvis?’, hedder den.
Man bør kunne klare sig selv i omkring en uge med ting som konserves, tæpper, alternativ varmekilde, batterier, løse kontanter, batteridrevet radio og en powerbank til telefonen, skriver de.
BEREDSKABSFORBUNDET minder også om, at du skal huske at have kontanter derhjemme hvis strømmen går.
– Nationalbanken tænker meget anderledes end den Europæiske Centralbank, der selvfølgelig levere kontanter, når folk efterspørger dem. Måske giver nationalbanken efter for de private banker, der meget gerne vil af med kontanter, fordi de hellere vil tjene penge på gebyrer og helst vil lukke deres betjente filialer. Og så er der også nogen meget kraftige overvågningsmæssige incitamenter fra staten til at komme af med anonyme betalingsmidler, det skal man heller ikke undervurdere, siger Jesper Lund, IT-politisk forening.

Hvis strømmen går
Rasmus Dahlberg, faglig leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet forklarer her til DR, hvad der vil ske hvis strømmen går:
Du vil ikke kunne købe ind nede i dit lokale supermarked med dit betalingssystem, og efter nogle døgn vil du også opleve, at du ikke kan tanke din bil, hvis du kører fossilt, fordi hele det netværk, der understøtter levering af brændstof, holder op med at virke, siger han og fortsætter:
– Og på et tidspunkt forsvinder varmen også i din radiator, og vandtrykket i din vandhane falder, sagde han til DR.
Det fremgår ikke af Nationalbankens rapport, om man har beredskabstestet off-line-betalingskort løsningen under et simuleret nedbrud.
Herfra Bevar Kontanter må vi så nøjes med at minde om, at kontanter testes hver eneste dag.

 

Hør også podcasten om afskaffelsen af 1000 kr sedlen – ‘Danmarkshistoriens største tyveri?’ – lyt her!

Læs om ‘Deterrence by Denial’ – hvorfor et kontantløst samfund risikerer FLERE angreb end et med kontanter – analyse ved militæranalytiker Anders Puck Nielsen

NATIONALBANKENS RAPPORT HER: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/offline-kortbetalinger-som-betalingsberedskab

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Bevar Kontanter var til pressemøde i National Banken, torsdag den 30 november 2023, hvor der blev lanceret en rapport om ‘Fremtidens Kontanter'(læs her: https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter).
På pressemødet blev det annonceret, at 1000 kr-sedlen forsvinder fra danskernes tegnebøger den 31.maj, 2025 og at vi hermed har halvandet år til at få vekslet de 1000-lapper, vi har liggende.

Bankerne skal veksle
Problemet er, at den veksling skal foregå hos bankerne, der er notorisk kontantfjendske, og bruger hvidvasklovens princip om omvendt bevisførelse – du skal bevise at dine kontanter IKKE stammer fra sort arbejde/kriminalitet – ellers kan banken afvise at tage imod dem.
Hver 3de dansker har sparet penge op i kontanter(Nationalbankens egne tal), mange af dem gennem flere årtier, og de vil få enddog meget svært ved at dokumentere, hvor pengene er kommet fra, hvis de er sparet sammen en tusse om måneden gennem et langt liv.
Men fokus er på HVIDVASK og KRIMINELLE, og så må de, der har sparet op på lovlig vis, betale prisen?

Jeg har talt med Jesper Lund, formand for IT-politisk forening, der kalder pengeombytningen for ‘danmarkshistoriens største tyveri’.
Han undrer sig også over, hvorfor man ikke gør som EU, der har udfaset deres største seddel, 500 Euroen, ved at samle dem op i bankerne over tid, ikke ved ombytning og at gøre dem værdiløse.

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Kommentar af Anders Kjærulff, bevarkontanter.dk

‘De danske butikker krydser fingre for, at du vælger Dankortet til dine køb hos dem! For når du betaler med Dankort, hjælper du butikkerne med at spare hele 500.000.000 kr. årligt.
Vis din støtte og vælg Dankortet til dine køb’

Sådan lyder teksten på en annonce fra NETS, firmaet, der står for Dankortet, og som på det sidste har følt sig meget presset af bankerne der foretrækker bla. ApplePay og VISA og mange af de andre løsninger, fordi de får flere penge for hver transaktion end de gør med Dankortet – indtil videre.

Det hele tog fart, da Spar Nord i juni meddelte, at de ville udfase brugen af Dankort og istedet give kunderne ‘internationale kort’. Senere kom det frem, at det handlede om den betaling bankerne fik, når man brugte udenlandske kort vs. Dankortet. Så samtidig begyndte NETS at arbejde på, at man skal kunne integrere Dankortet i Apples Applepay, med fuld opbakning fra en erhvervsminister, der pludselig har masser af tid, i modsætning til når han skal tale om kontanternes skæbne.
Men selve ideen om at fjerne Dankortet i bankerne fik ejerne, NETS på barrikaderne, og der står de endnu sammen med Dansk Erhverv og Forbrugerrådet og Horesta, der nu pludselig går meget op i, at Dankortet skal bevares OG leve videre inde i Applepay på din smartphone fra Apple. Argumentet for Dankortet er i høj grad at butikkernes gebyrer til NETS angiveligt er mindre end de, de skal betale til VISA eller MasterCard og alle kan også være enige om, at det er godt at have et dansk baseret kreditkort, der er underlagt danske regler og som er til at betale.
Det er bare ikke hele historien.

DANKORT ER AMERIKANSK EJET

Når man hører ord som ‘Danske Butikker’ og ‘Dan-kort’, ja, så tænker man jo i den grad Danmark, men det er der faktisk ikke nogen grund til længere. Firmaet bag, NETS, ejes nemlig primært af udenlandske firmaer, og sådan har det være siden 2014, hvor de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital samt danske ATP købte Nets for 17 milliarder kroner.
Men NETS blev solgt igen og købt af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman, en investeringsfond, der sidder meget tæt integreret med de store europæiske spillere indenfor digitale betalinger i en gruppe kaldet ‘European PayTech’.

SATSER PÅ DIGITALT

We are The European PayTech with scalecapabilities and proximity to provide the simplest, fastest and safest payment solutions to People, Small and Medium-sized Enterprises, Large International Corporations, Banks, Institutions and Public Administrations.
We come from the merger and integration of Nexi, Nets and Sia, among the biggest European players in digital payments, and we are now present in more than 25 countries
‘, skriver de om sig selv. Det er altså ikke nogen lille spiller vi taler om her, snarere en gigant indenfor digitale betalingsmidler, hvor det kan føles ret underligt, at de ligesom fremstiller sig selv som den lille, lokale spiller mod de store fra VISA og ApplePay?
NETS OG MITID
Men tilbage til NETS: NETS fylder meget i Danmark. Det er således dem, der driver MitID for staten ligenu, nøglerne til vores alle sammens tvangs-digitale liv og det kunne man jo tro var en vigtig opgave for dem, men det er det ikke.
I slutningen af 2022 meldte NETS nemlig ud, at de ønskede at ‘sælge’ nemID og MitID for bedre at kunne koncentrere sig om deres hovedforretning som er digitale betalinger.
“Vi ønsker at udbrede digitale betalingsløsninger til hele Europa – ikke mindst i de regioner, hvor kontanter fortsat er den foretrukne måde at betale på. Det vil kræve et klart fokus og store investeringer både på eksisterende og nye markeder”, sagde landechef i Nets Danmark, Torsten Hagen Jørgensen, som også er adm. direktør for Nets Issuer & eSecurity Services i en pressemeddelelse.
Her fra Bevar Kontanter er det fristende at forestille sig, at NETS har et ligeså løsagtigt forhold til Dankort som de har til NemID og MitID. Og forholdet til kontanter har de selv formuleret klart: Kontanter er en konkurrent, vi skal vinde over. Og de 500 millioner, der angiveligt spares? Ja, det er jo fantasipenge os der bruger Dankort, ret konkret for de firmaer der bruger Dankort og skal have en terminal og betale for hver gang kortet går i gennem og i allerhøjeste konkret grad for de, der laver kortet: NETS.
KORT ER SMART…MEN…

Her fra Bevar Kontanter er vi ikke modstandere af Dankortet eller af kreditkort i det hele taget. Det er smart og praktisk. Men kreditkort er en elektronisk betaling, hvor hvert køb efterlader et spor og som kræver en infrastruktur, der i disse tider måske er rigeligt skrøbeligt.
Fjerner vi kontanterne helt fra det danske betalingslandskab, så bliver det de store, der bestemmer hvor meget det skal koste, hver gang vi køber noget. Og hvis der er noget vi kan være helt sikre på, så er det vel, at hvis kontanterne forsvinder, som bankerne og NETS og Dansk Erhverv drømmer om, ja så går alle gebyrerne kun en vej: Op!
Måske skal vi alle sammen begynde at se lidt anderledes på de kampagner vi for tiden møder i supermarkedet og i fjernsynet, der taler om Dankortets lyksaligheder, og i stedet koncentrere os lidt mere om det eneste betalingsmiddel, der er anonymt, inklusivt og ikke kan pålægges nye gebyrer, nemlig Kontanterne.SÅ:
HERFRA hepper vi på, du betaler med kontanter!

Vi lever i meget skrøbelige tider: Telenettet er nede i dele af Grønland. Så nu kan folk ikke betale.
– Vi går normalt ikke med kontanter i lommerne længere. Så vi er flere, der mangler at købe mad, bleer, babymad og meget mere, da vi ikke har kontanter men kun betaler med dankort, oplyser en borger i Tasiilaq, Thomas Kristiansen.
– Vi har ikke kunnet betale med kort siden i går, det er et stort problem. Jeg håber, at det kan løses hurtigere. Vi vil ikke have, at vores børn går sultne i seng’.
Det er blevet mere normalt at betale med dankort end at pengesedler og mønter skifter hænder i butikkerne. Men muligheden for at betale med dankort har ikke eksisteret i Tasiilaq og omegn siden onsdag den 23. august.Grunden til det er, at Tusass er i gang med at indstille den nye satellit GreenSat i Tasiilaq, hvilket påvirker forbindelserne kraftigt.
Man kan heller ikke komme i kontakt med politiet. 

billede fra hvidbogen

Bevægelsen Bevar Kontanter har sammen med Sikkerhedsbranchen lavet en ‘hvidbog’ til alle jer, der ikke lige kan huske, hvorfor det nu er vi skal have kontanter i en verden med dankort, mobilepay og alle de andre ting, der kræver strøm og mobiler og terminaler og kan risikere at falde fra hinanden, hvis de bliver udsat for cyberangreb….
Du kan downloade den her: SikkerhedsBranchens hvidbog om kontanter

billede fra hvidbogen

Den kan også printes og afleveres til din bank, din lokale købmand og ikke mindst: Til din lokale politiker!

God fornøjelse med den.