Indlæg

Bankerne er ikke omfattet af kontantreglen?

Alle butikker og handlende skal overholde kontantreglen, der grundlæggende siger, at hvis en butik tager imod kort og andre elektroniske betalingsmidler, så skal de også tage imod kontanter.
Men der er en gruppe det ikke gælder for, det har erhvervsminister Morten Bødskov lige understreget i et svar til Pelle Dragsted fra enhedslisten, der stillede et ret interessant spørgsmål, nemlig om bankerne er forpligtigede til at tage imod mønter.

MEN, det er de ikke!

Basal konto
”Banker er forpligtet til at give deres kunder med en basal indlånskonto eller basal betalingskonto mulighed for bl.a. at indsætte kontanter, herunder mønter, i det omfang banken i forvejen udbyder dette til andre forbrugere. Det følger af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder og
lov om betalingskonti. Bankerne kan selv vælge, hvordan de vil sikre deres kunder denne ret.
Bankerne er derfor ikke forpligtet til at modtage kontanter i samtlige deres filialer eller oprette filialer tæt på deres kunder. En bank vil således kunne tilbyde dette via f.eks. en automat. Banken har ligeledes mulighed for at tage et rimeligt gebyr herfor.
Banker er derimod ikke omfattet af kontantreglen i lov om betalinger. Når en kunde indsætter sedler eller mønter på deres bankkonto, bliver der ikke foretaget en betaling som defineret i lov om betalinger. Kontantreglen finder derfor ikke anvendelse, når man indsætter kontanter på ens bankkonto’, lyder svaret fra Morten Bødskov.

Samme Bødskov konkluderer: På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at der er behov for at ændre lov om betalinger’.
Her hos Bevar Kontanter er vi mildt sagt ikke enige, og har svært ved at se, at det at man sætter kontanter ind i banken og ovenikøbet BETALER for det via diverse gebyrer, ikke er en ganske almindelig handel, der burde være omfattet af kontantreglen!

Læs svaret her: https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/eru/spm/252/svar/2053645/2876422.pdf

/0 Kommentarer/af

1000 kr-seddel? Så skal du købe for mindst 250 kr!

Så gav regeringen endnu en indrømmelse til Dansk Erhverv og supermarkederne, der som bekendt ikke kunne håndtere, at danskerne ville af med de 1000 kr-sedler, der bliver ugyldige 1. juni 2025.
Det var ellers hvad Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv lovede i 2023, da man annoncerede 1000 kr-sedlens død – der var styr på det, og man havde haft tid til at forberede sig.
Men det var der åbenbart ikke.

REMA-1000 har flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel’.
De fik back-up af blandt andet Danmarks Radio, der helt udokumenteret, kun på fornemmelser, påstod, at ‘detail-butikker bruges som hvidvaskecentraler’.

Folketinget hjælper
Men hvis vi skal være flinke, så kan man godt forstå det kan gøre ondt på nogen af de små handlende, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu: Vi er midt en pengeombytning, noget vi ikke har set siden anden verdenskrig, og det virker som om erhvervsministeriet og bankerne benytter lejligheden til at undergrave og kriminalisere brugen af kontanter som betalingsmiddel generelt.
Erhvervsministeriets Morten Bødskov skyndte sig at hjælpe, ikke kontantkunderne – men de butikker, som Brian Mikkelsen og Danske Erhverv siger, de repræsenterer.
Først ved at nedsætte maks. beløbet du må købe for kontanter med fra 20.000 kr til 15.000 kr.
Og nu er man så gået endnu et skridt videre i mikroreguleringen af kontanter: Fra den 4.6 2024 har det været sådan at, hvis du vil betale med en 1000 kr seddel, så skal du købe for mindst 250 kroner. Ellers kan butikkerne nægte at tage imod dem.

Mildnet – men stadig dum
L 169 er nu vedtaget – det er den, der hedder ‘Lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen)’.
Og jo, den er faktisk blevet mildnet lidt, den lov: Til at begynde med hed det nemlig at man skulle købe for over 500 kr – og det er altså nu endt på 250 kr – sandsynligvis som et resultat af høringssvar fra Forbrugerrådet og Ældresagen, der foreslog netop det, en nedsættelse af det mindste beløb man må købe for med en 1000 kr seddel.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (DD, LA, KF, DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hos Bevar Kontanter mener vi i den grad der er tale om mikromanagement af en – indtil videre – lovlig og legal pengeseddel, der ikke har været problemer med før. Nationalbanken har selv sagt, det går godt med at indsamle dem – så hvorfor lovgive?
Der ud over er det en helt unødvendig foranstaltning – supermarkederne kunne bare have bestilt flere byttepenge – kontantleverandørerne er klar og nej, det er langt fra så dyrt som Brian Mikkelsen og DE, påstår.

Læs den nye lov her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l169/20231_l169_som_vedtaget.pdf

Læs SikkerhedsBranchens høringssvar her: https://bevarkontanter.dk/sikkerhedsbranchen-i-skaber-tvivl-om-kontantreglen-igen/

/1 Kommentar/af

501: Bankerne har løsningen men dem må man ikke røre ved?


L 169, Forslag til lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen) er nu på lovtapetet og forventes første behandlet 2. maj.
For de, der ikke hvad hvad man taler om her, ja, så er det såmænd at staten vil bestemme hvor meget du skal købe for, hvis du vil betale med en af de der 1000 kr sedler, som ellers er ved at blive udfaset med lynets hast, og på et stort anlagt pressemøde sidste år erklærede Dansk Erhverv og Finansdanmark at de var helt klar til at løse opgaven med at få byttet pengene. Det var de ikke.

Før maj
For der er det problem, at folk der har mange af de der 1000 kr sedler helst skal af med dem inden maj 2025, og hvis bankerne ikke vil tage imod dem, og de kræver en del forklaringer og kvitteringer på hvor pengene kommer fra, så må man jo gå ud og bruge dem.
Og det gør åbenbart for ondt på de store supermarkeder og Dansk Erhverv, der højlydt har tilkendegivet at forbrugerne efter deres mening slet ikke må betale med 1000 kr sedler. Så vidt vil Erhvervsministeriet dog ikke gå, og i stedet er vi så havnet på den der underlige grænse på 501 kr som minimumsbeløb hvis du vil betale med en 1000 kr seddel.

501
Hvis l 169 vedtages, og det tyder alt på den gør, så skal altså man købe for 501 kr hvis man vil betale med en 1000 kr seddel, for supermarkederne er gået i panik over en helt uforståelig mangel på byttepenge og har sammen med Dansk Erhverv pisket en stemning op om, at der nok er ren hvidvask det hele.
Herfra Bevar Kontanter vil vi bare sige to ting: Man kan få alle de byttepenge man vil, hvis man tager fat i NOKAS – det koster lidt, men det er slet ikke på linie med, hvad bankerne vil have for at levere mønter og sedler.
Og at nogen burde skubbe til bankerne, i stedet for at kriminalisere kontanter.

Kom nu banker?
Samme banker ville være en helt naturlig del af løsningen – hvis de åbnede bare en enkelt betjent filial i hver by, hvor borgerne kunne få vekslet deres 1000 kr sedler, så ville meget være nået. Ældresagen og Danske Seniorer har i deres høringssvar foreslået netop det.
Men det vil de ikke. Og regeringen har ingen hensigt om at tvinge dem til noget som helst.
‘Lovgivningen sikrer forbrugeres ret til at kunne hæve og indsætte kontanter på deres bankkonto. En bank er således forpligtet til at sikre, at dette er muligt. Lovgivningen fastsætter ikke krav til, hvordan dette skal ske. For erhvervsdrivende, herunder  detailhandlen, er der dog ikke samme regler, da der som udgangspunkt gælder fri aftaleret mellem erhvervsdrivende. Der er ikke aktuelt planer om at indføre sådanne regler’, skriver erhvervsministeriet, der altså synes at bankerne gør det godt nok.
Det synes vi ikke. Og vi er ikke de eneste.

Høringssvar
Her er lidt udpluk fra høringssvar til loven – høringssvar der i øvrigt skulle indsendes med utrolig kort frist – sølle fem dage.
‘Ældre Sagen (ÆS) foreslår, at bankerne øger deres tilgængelighed lokalt for deres kunder frem til, at 1.000-kronesedlen mister sin gyldighed, da ÆS er af den opfattelse, at en del af detailhandlens nuværende udfordringer til dels skyldes, at bankerne ikke har øget deres service i tilstrækkeligt omfang i denne særlige situation. ÆS vil derfor opfordre til, at bankerne bliver en konstruktiv del af løsningen for både kunder og detailhandel ved at gøre det muligt at indsætte kontanter i lokale filialer‘
‘Forbrugerrådet Tænk (FT) er bekymret for, om lovforslaget kan danne præcedens for kommende spørgsmål vedrørende kontantpligten, for eksempel hvis detailhandlen i fremtiden skulle finde, at det er besværligt at ligge inde med byttepenge til at kunne modtage 500-kronesedler. FT pointerer, at kontantpligten fortsat er vigtig for dem, og at deres undersøgelser viser, at et stort flertal af forbrugerne (72%) bakker op om, at butikkerne skal modtage kontanter. FT er derfor stærk fortaler for, at kontantpligten efter tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen bevares i sin nu eksisterende form, så kontanter forbliver et gyldigt betalingsmiddel i flest mulige situationer‘

Generel lempelse
Overfor dem står så blandt andet Dansk Industri:
“Dansk Industri (DI) ønsker en generel lempelse af kontantreglen, og henviser til, at kun 1 ud af 10 betalinger sker med kontanter i butikker i henhold til Nationalbankens undersøgelse. DI bemærker, at denne udvikling understøtter, at hoteller, restauranter, cafeer, spillesteder og  forlystelsesparker bør have mulighed for at sige nej tak til kontanter. DI støtter dog på nuværende tidspunkt som udgangspunkt fortsat en kontantpligt for dagligvarebutikker i tidsrummet kl. 08-18 samt visse udbydere af sundhedsydelser’
Og HK-handel, der også har glemt, at det er bankernes manglende service, der medfører problemet:
‘HK Handel frygter, at det selektive element i lovforslaget – at det er den samlede købesum, der afgør, om 1.000-kronesedlen kan afvises – vil skabe forvirring og vrede, som vil blive rettet mod de butiksansatte, der afviser 1.000-kronesedler’
Dansk Erhverv, der ellers erklærede sig klar til at løse problemet, ser nu kun kriminelle penge:
‘Dansk Erhverv (DE) finder, at lovforslaget vil medføre en betydelig lettelse i butikkernes kontanthåndtering, og at det vil medføre en ikke ubetydelig begrænsning i kriminelles muligheder for at hvidvaske 1.000-krone-sedler. DE nævner i den forbindelse, at Hvidvasksekretariatet har vurderet, at 1.000-kronesedler i høj grad anvendes af kriminelle, og at disse personer ville søge disse penge vekslet via detailhandlen fremfor bankerne. Endelig
nævner DE, at butikkerne siden tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen modtager tre til fem gange så mange 1.000-kronesedler end tidligere‘
Vi minder stilfærdigt om, at NEJ, hvidvask-sekretariatet har ikke vurderet at 1000 kr sedler ‘i høj grad anvendes af kriminelle’ – de har spurgt politiet, der mener, at fordi kontanter er ANONYME, så er de attraktive for kriminelle. De har ingen tal der beviser noget.
Og det er jo noget ganske andet.

LÆS ALLE HØRINGSVAR HER: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L169/bilag/1/2856902.pdf

 

 

 

/4 Kommentarer/af

Kort-gebyrer koster australiere 1 milliard dollar mere end hvis de brugte kontanter

Det er dyrt at bruge kreditkort.
Det er vi nogen, der har haft på fornemmelsen længe, men nu har australierne fået helt konkrete tal på bordet: Tal fra den Australske nationalbank viser nemlig, at indbyggerne mister 960.26 millioner australske dollar, svarende til 4,2 milliarder danske kroner om året i gebyrer til bankerne, når de betaler med kort i stedet for kontanter!
Det har fået den australske nationalbank til at kræve, at bankerne sætter gebyrerne ned og true med tvangsindgreb.

Kontantløst
ABC har talt med Alex, en australier, der ligesom de fleste ville foretrække at bruge kontanter til alting. Men det er ikke helt nemt længere:
“Vi er på vej mod et kontantløst samfund, og der er mange steder, hvor man ikke tager imod kontanter mere, og så hænger du jo på at bruge kort, hvad skal man ellers gøre?”, siger han.
Australien har ikke en kontantpligt som den vi har – endnu – i Danmark.

Læs hele historien her:
https://www.abc.net.au/news/2024-03-04/australians-lose-one-billion-in-surcharges-least-cost-routing/103530946

/0 Kommentarer/af

Kampen om 1000 kr sedlen: Butikker klager men skal tage imod den


På et stort anlagt pressemøde i Nationalbanken i november sidste år, erklærede Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv, at de var helt klar til den store pengeombytning, der medfører, at samtlige sedler, der er trykt før 2009, bliver ugyldige efter 31 maj 2025.

Den seddel der er mest ballade om, er 1000 kr sedlen, den mest værdifulde seddel vi har. Den skal nemlig afskaffes helt, fordi erhvervsminister Bødskov og nogen unavngivne kilder fra politiet mener, den primært bruges af kriminelle. Og det skal som bekendt gå rasende stærkt og det skal være sværere for de der kriminelle at komme af med deres farlige 1000 kr sedler, så samme erhvervsminister har lavet et forslag om at nedsætte maksbeløbet man må købe kontant for fra de i forvejen sølle 20.000 kr per handel til 15.000 kr i l94, en lov der netop nu hastes igennem folketinget, angiveligt af angst for, at kriminelle kan nå at bruge deres 1000 kr sedler på at købe varer for dem.

Opsparing
Men langt hovedparten af de, der har 1000 kr sedler liggende er fuldkomment ærlige og almindelige danskere, der bare har sparet op i de største sedler vi har. Ifølge nationalbankens egne tal har over 30 procent af danskerne opsparing i kontanter, og selv om de ikke er kriminelle, kan de skam godt få problemer med at indsætte pengene på deres bankkonto: Finanstilsynet har nemlig understreget, at det er vigtigt at hvidvaskloven holdes, og med den i hånden kan bankerne kræve dokumentation for, hvor de mange 1000 kr sedler i kagedåsen egentlig kommer fra, noget der kan være vanskeligt, hvis man har lagt til side gennem mange år.
Derfor er det naturligt, at mange vil forsøge at komme af med 1000-lapperne i butikkerne under daglige indkøb – noget som Brian Mikkelsen og Dansk Erhverv som sagt erklærede sig helt parate til dengang i november.

Lav kassebeholdning?
Det var de så bare ikke: De seneste måneder har supermarkeder og andre store kæder klaget og jamret sig over, at de skal give tilbage på en 1000-lap, når folk kun køber for 20 kroner. Blandt andet har REMA-1000 flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel.’
Rent overfladisk set kan man godt forstå dem, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu.

Du må godt
Forbrugerombudsmanden endnu engang slået det fast, vi godt vidste: 1000 kr sedlen er stadig gangbar mønt, og supermarkeder og apoteker OG alle andre steder, hvor de tager kort eller mobilepay, SKAL tage imod dem.
‘Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne’, skriver Forbrugerombudsmanden til BT og tilføjer: ‘Reglen kan således ikke omgås ved at undlade at have byttepenge eller ved at opsætte skilte om, at der ikke modtages betaling med kontanter’.
Når forbrugerombudsmanden er nød til at understrege det her, er det fordi flere virksomheder har forsøgt sig med alle mulige slags krumspring, for at undgå af have byttepenge nok til at følge med efterspørgslen. En af undskyldningerne her har været, at det er alt for dyrt at have byttepenge, men det mener de, der leverer dem, er en myte.
Uanset hvad må vi her fra Bevar Kontanter konstatere, at det var Dansk Erhverv selv, der mente de havde styr på sagerne.
Og samtidig fastholde, at det kan de jo nå at få endnu.

 

/3 Kommentarer/af

KONTANTER: Hvad er dine rettigheder?

kontantreglen

Kontanterne er som bekendt det eneste anonyme betalingsmiddel vi har og derfor er det også konstant i modvind fra politikere, der vil kontrollere for hvidvask, og banker, der ikke kan gebyrlægge vores penge-transaktioner, når vi betaler med sedler og mønter.
Vi har heldigvis endnu KONTANTPLIGTEN, eller KONTANTREGLEN at læne os op af, selvom organisationer som Danske Erhverv, Horesta, Danske Restauranter og Cafeer(DRC) og Samvirkende Købmænd ser den som noget, der bør afskaffes, angiveligt ikke fordi de har noget mod kontanter, men fordi bankerne gør det besværligt og dyrt at håndtere dem. Det har så desværre medført den Stockholmsyndrom-reaktion at gå efter kontanterne – ikke bankerne.

KONTANTPLIGTEN  eller Kontant-reglen betyder kort sagt, at du har ret til at betale kontant alle steder hvor man også modtager elektronisk betaling via Dankort terminaler eller mobile-pay.
Det er forbrugerombudsmanden, der holder øje med om loven overholdes.
‘Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne.
Betalingsmodtagere har som udgangspunkt pligt til at modtage kontant betaling i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis de modtager betaling med betalingsinstrumenter som fx betalingskort og mobilbetaling via app. Dette følger af betalingslovens § 81, stk. 1.

Kontantreglen kan ikke omgås ved fx at skilte med, at man ikke tager imod kontant betaling eller frabeder sig kontant betaling, og ej heller ved at undlade at have byttepenge.

Herudover vurderer Forbrugerombudsmanden, at det vil være i strid med kontantreglen, hvis en virksomhed fx indfører et system, hvor kontantkunderne skal indbetale et beløb i kontanter på et elektronisk kort, som derefter kan bruges til betaling.’
‘Visse betalingsmodtagere inden for sundhedsområdet er forpligtede til at modtage kontanter i hele åbningstiden. Det gælder visse sundhedsfaglige virksomheder, såsom apoteker og tandlæger.’
LÆS MERE HER: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/betalinger/kontantreglen/

Desværre er der kommet en lang række undtagelser til, som udhuler kontantpligten. Den første er, at butikker i ‘røveriudsatte områder’ ikke er forpligtigede til at modtage kontanter efter kl. 20. Områderne er defineret efter en liste fra Erhvervsministeriet, der tilsyneladende indholder ALLE postnumre i hele Danmark…se listen her: https://em.dk/media/14327/11-06-liste-over-roeveriudsatte-omraader.pdf

Sidste år valgte man at nedsætte det beløb man må købe kontant for, fra 50.000 kr til 19.999 kr. Det er en del af de ændrede regler i hvidvaskloven, der angiver at det er ulovligt at modtage 20.000 kr. i kontant (derfor 19.999,-) – med mindre man er bank, finansinstitut, revisor, advokat eller lignende virksomhed, der i stedet er omfattet af hvidvaskloven. Beløbet blev i år sat yderligere ned: I dag må du maksimalt købe for 15.000 kr i en handel med kontanter i butikker.
Der er tilgengæld ingen grænser for, hvad private må købe af hinanden for.

Og når virksomheder handler med hinanden(B2B) er der ingen forpligtelse til at modtage kontanter.

Såkaldt ‘midlertidige’ arrangementer som Festivaler eller byfester er heller ikke forpligtigede til at tage imod kontanter – noget som blandt andet Roskilde festival har benyttet sig af siden 2017.

Senest er begrebet ‘selvbetjente miljøer’ kommet med i ligningen: ‘Undtagelse – fjernsalg eller ubemandede selvbetjeningsmiljøer Udgangspunktet gælder dog ikke ved fjernsalg (f.eks. salg via internettet) eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer (f.eks. ubemandede benzinstationer), jf. § 81, stk. 2, i lov om betalinger. ‘
Absurd nok mener f.eks. Midttrafik, der kører busserne i midtjylland og Århus-området, at busser er at betragte som et selvbetjent miljø, hvorfor de ikke længere vil modtage kontanter.
SE indslag fra TVØST: https://www.tv2ostjylland.dk/arkiv?date=2023-08-18&clip=fb92be6b-fa3c-472b-b9f1-cbbc676c054a

På BEVAR KONTANTER arbejder vi for at gøre kontantreglen/kontantpligten robust og relevant igen.

Falder du over et sted, der ikke overholder kontantpligten, så husk at du kan anmelde stedet til forbrugerombudsmanden via mail: fo@forbrugerombudsmanden.dk

Du kan også prøve disse steder:

Forbruger Europa her:https://www.forbrugereuropa.dk/

Center for Klageløsning her:https://kpo.naevneneshus.dk/Public/Home/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External

 

 

 

 

 

/2 Kommentarer/af

KRONIK: Kontant­pligten sikrer vores frihed – bankerne skal også overholde den

Af Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBrancen

Bankerne gør det surt at modtage og bruge kontante. De bør tvinges til at overholde samme kontantpligt som resten af samfundet

Kontantpligten kræver, at erhvervsdrivende skal modtage kontanter, hvis de også modtager kort eller Mobilepay som betalingsmiddel, og man kan godt forstå de små selvstændiges frustration, når man er i klemme mellem kontantpligten og banker, der gør alt for at modarbejde, at man overholder den.

Danske banker har haft et fremragende år. Det samlede overskud forventes at blive svimlende 41,5 mia. kr. Penge, som bankerne bl.a. har tænkt sig at bruge til at købe egne aktier tilbage fra staten og til at forgylde deres aktionærer. Kunderne skal til gengæld se langt efter bedre service og kontantservice i det hele taget.

Bankerne er nemlig i gang med at lukke filialer, nedlægge kontantautomater og skrue op for gebyrer på alt fra at udbetale byttepenge til at modtage kundernes egne penge i kontanter – hvis det da overhovedet er muligt at finde et sted eller en bank, der vil modtage sedler og mønter.

Ifølge tal fra bankernes organisation, Finans Danmark, havde de danske banker i 1992 hele 2467 filialer, hvoraf de fleste havde kassebetjening. Nu er der under 20.

Til for forbrugerne

Det virker særdeles dobbeltmoralsk, når bankerne ellers ynder at beskrive sig selv som nogle, der har et ansvar og formål i samfundet.

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen har sagt følgende til Finans Danmarks årsmøde: “Vi skal tænke grundigt over formålet med vores virksomhed, og hvordan det formål bidrager til, at vi løfter vores samfundsopgave.”

På Nykredits hjemmeside står der ligefrem: “Nykredit skal være med til at løse de udfordringer, vi som samfund er fælles om, og hvor Nykredit har en særlig mulighed for at gøre en forskel.”

“Bankerne gør kort sagt, hvad det passer dem. Kontantautomater lukker på stribe, og bankerne virker fuldkommen ligeglade med, at de har et socialt ansvar

 

Det har desværre affødt en slags stockholmsyndrom hos brancheorganisationerne, hvor man hos Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Horesta og DRC (Danske Restauranter og Caféer) bruger enorme mængder af energi og penge på at bekæmpe kontantpligten som følge af bankernes modvilje mod den.

Men hvad med de svage, de ældre, de handicappede, de hjemløse og de digitalt udsatte, som alle har behov for at kunne bruge kontanter? Her ville bankerne virkelig kunne hjælpe os alle, hvis de ville gøre det nemt og tilgængeligt at bruge kontanter. Og er det ikke det, der er bankernes opgave?

Kontantpligten er til for forbrugerne. Den sikrer, at alle har mulighed for at købe varer, gå i biografen eller tage bussen. Men bankerne gør kort sagt, hvad det passer dem. Kontantautomater lukker på stribe, og bankerne virker fuldkommen ligeglade med, at de har et socialt ansvar, og at der følger pligter med at skulle administrere det faktum, at staten har vedtaget, at alle borgere skal have en Nemkonto i en bank.

Stil krav til bankerne

Ud over at kontanter er inkluderende, fordi alle kan forstå og bruge dem, er de også en del af vores privatlivsbeskyttelse. Der kan ikke snages elektronisk i kontante betalinger, og man er altså ikke kriminel, bare fordi man foretrækker at betale kontant.

Samtidig er kontanterne en meget vigtig del af samfundets robusthed mod hackerangreb, it-nedbrud, strømsvigt og lignende. I en tid med krig i Ukraine, og hvor der bruges flere milliarder på oprustning af Forsvaret, virker det fuldstændig vanvittigt at afskaffe den eneste backup, som vi har til elektroniske betalinger.

Herhjemme er Folketinget forbløffende ubekymrede, og erhvervsminister Morten Bødskov (S) er kommet med samme henholdende og ildevarslende svar på, om han arbejder på at afskaffe kontantpligten endnu en gang, nemlig at det er der ikke nogen planer om lige nu, men at han stadig mener, at det skal være muligt at betale med kontanter i supermarkeder og apoteker.

Med sidste sætning lægges der dermed op til, at kontantpligten udvandes endnu en gang og kun kommer til at gælde de nævnte områder. Hvornår stiller Folketinget krav til bankerne om at tage sig af betalinger, ud fra hvad kunderne og samfundet behøver?

Bankerne bør tvinges til at overholde den samme kontantpligt, som resten af samfundet helt fornuftigt er underlagt, så vi sikrer et solidt alternativ, hvis der er nedbrud eller hackerangreb, og som samtidig skaber et godt samfund at være i – for alle borgere, digitale som analoge.

KRONIKKEN ER TIDLIGERE BRAGT I BØRSEN

/1 Kommentar/af