Indlæg

Norge og Sverige kæmper for at bevare kontanter!

Mens regeringen og erhvervsministeren her i landet tilsyneladende lader kontanterne sejle deres egen sø, helt uden at stille krav til bankerne, har piben fået en anden lyd i vore to store nabolande: Sverige, der ellers de sidste mange år har brystet sig af næsten at være kontant-løse, har nu opdaget, at det sætter deres borgere i en skidt situation og er klar til at lovgive sig ud af problemet. Norge har samme tanker.

Alle skal kunne betale
Det er blandt andet den stigende bekymring for cyberangreb, der driver udviklingen og det faktum, at en stor del af befolkningen ikke er med på den digitale bølge.
“Alle skal kunne betale. På sigt kan det godt være, at alle betalinger bliver digitale, men indtil da spiller kontanter en vigtig rolle. Vi skal have lovgivning, der sikrer, at kontanter kan bruges som betalingsmiddel. Og bankerne skal sikre, at alle har adgang til en konto, siger rigsbankdirektør Erik Thedéen i en pressemeddelelse.

Kontantregel

I Norge ønsker regeringen at indføre noget, der i den grad minder om den danske ‘kontantregel’, de vil nemlig kræve at der skal kunne betales kontant alle steder, hvor man også modtager andre betalingsformer. For selv om der kun bruges kontanter i 3 % af alle handler, så trækker nordmændene store mængder kontanter ud af automater over hele landet. Penge, man altså vil sikre også kan bruges i det virkelige liv.
Hverken Sverige eller Norge har før haft en ‘kontantregel’.
I Sverige arbejdes der stadig på en digital form for kontanter, E-kroner, men projektet har været meget længe undervejs.

USA: Kontanter er stadig konge
Schweitz understregede i i februar, at ‘kontanter aldrig vil forsvinde fra vores land’. Forbruget af kontanter har næsten ikke ændret sig siden 2021, iflg deres nationalbank.
Og i USA bruges der stadig masser af kontanter.
Lisa Perlini, vice president for ‘Cash Services’ siger at det skyldes at ‘kontanter er nemme at bruge, ikke fylder meget og at man kan stole på dem, selvom strømmen går’ og slutter af med at konkludere, at kontanter bruges af to grupper: De der virkelig gerne vil bruge dem og de, der ikke har andre muligheder.
Den Europæske Centralbank har lavet en undersøgelse, der viser at 54 procent af europæerne bruger samme mængde kontanter som før pandemien, 32 procent havde sænket forbruget og 14 procent brugte kontanter MERE end før Corona.

 

/0 Kommentarer/af

KONTANT: Vi er nødt til at tale om retten til anonyme betalinger

Kommentar af Anders Kjærulff

Så er L94 vedtaget: Forslaget om at nedsætte kontantkøbs grænsen fra et maksbeløb på 20.000 til 15.000 kr i et ekstremt uskønt og rodet forløb, hvor det har været helt afgørende at det skulle gå hurtigt og ingen måtte nå at tænke for meget over det hele.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (LA, DD, KF, DF og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hvis du er medlem af et parti, så prøv at spørg lidt til hvorfor de mente, det her var nødvendigt?

Ingen beviser
Det kniber nemlig gevaldigt med beviser for, at L94 har nogen som helst effekt. Således har Den Europæiske Centralbank direkte udfordret den danske, kontantfjendske politik og spurgt efter hvor evidensen for, at en begrænsing af kontant-maksbeløb har nogen effekt på hvidvask og kriminalitet.
Men hvorfor har man så holdt fast i det?
Svaret blæser i vinden hos justitsministeren, der i et svar har mumlet noget om, at det mener NSK, National enhed for særlig Kriminalitet, der i øvrigt ikke anviser nogen beviser.
Det hele kan koges ned til et eneste argument: Fordi kontanter er anonyme, og ikke efterlader elektroniske spor, så er de per definition attraktive for kriminelle. Og hvis de er det, så skal brugen af dem begrænses.

 

Og her er vi ved sagens kerne: Kontanter er det eneste anonyme betalingsmiddel vi har!
MobilePay, DanKort og kontooverførsler genererer tunge elektroniske spor – det er nyttigt for banken, når de skal vurdere din kreditværdighed og rart for skattevæsen og politi, hvis de gerne vil lære din økonomi bedre at kende.

Bare fordi vi kan?
Men skal vi virkelig helt frivilligt opgive den mulighed vi endnu har for at kunne bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, den frihed, der ligger i det?
Skal banken vide hvor tit du går på værtshus, hvor meget du drikker, om du ryger cigaretter og hvem du er sammen med i mens? Skal myndighederne vide at du går til psykolog?
Vi, der bruger kontanter, kriminaliseres og mistænkeliggøres: Og hvis vi ikke har noget at skjule, så kan vi vel være ligeglade med, at staten og din bank ved alting, hedder det fra de, der vil af med kontanterne.
Men fakta er, at de fleste af os, 98 procent, er lovlydelige borgere – det anslåes nemlig at kun to procent af hele den danske økonomi består af sort arbejde og kriminalitet.

En rettighed
Vores ret til at bruge kontanter er netop en rettighed til at bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, en ret som den europæiske centralbank, ECB, kalder central og vigtig, mens vi herhjemme ikke kan se problemet:
‘Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres‘, skriver ECB.

Den rettighed, privatlivets fred, den skal vi da bevare, ikke undergrave.
Især når vi ved, at bankerne bare venter på at kunne sætte gebyrerne op på hver eneste overførsel vi laver…
Og skulle du være i tvivl om hvorvidt det er værd at kæmpe for, så lad mig lige minde dig om DDR, det tidligere Østtyskland, hvor styret gjorde alt for at overvåge og styre deres borgere. De ville have haft en fest i dag, med alle de data, der helt automatisk samles om os alle sammen. Måske var muren slet ikke faldet?

Det er indlysende, at anonyme betalinger også vil blive anvendt af kriminelle, men det gør jo ikke dig eller mig til kriminelle? Kriminelle kører også i biler, de bruger sko og tandbørster og går på toilettet, men derfor forbyder vi jo ikke de ting.

Kontanter er en infrastruktur, der respekterer borgerne og giver dem mulighed for at have et privatliv. Den skal udbygges, den infrastruktur – ikke indskrænkes.
Og jo, nu ved jeg godt du sidder og tænker: Det kommer jeg da aldrig til at bruge? Men bare fordi du ikke skal bruge en rettighed lige nu – så er den måske meget god at have reserve?

 

/1 Kommentar/af

Det kom IKKE fra Nationalbanken: Morten Bødskov er på tynd is?

L94, lovforslaget der skal sænke grænsen for kontant-køb fra 20.000 til 15.000 kr, er blevet ‘solgt’ til af regeringen til folketinget som en direkte anbefaling fra Nationalbanken. Men i sidste uge kunne FinansWatch så afsløre, at Nationalbanken aldrig har anbefalet regeringens lovforslag om at sænke grænsen for, hvor store køb man som forbruger kan foretage kontant.
Når nationalbanken pludselig melder den slags ud, kan det måske have noget at gøre med den europæiske centralbanks barske vurdering af lovforslaget, hvor de blandt andet sagde ligeud, at den danske regerings opfattelse af kontanter slet ikke var på linie med resten af Europas. Det har dog på ingen måde rystet erhvervsministeren, der mener ‘det bekæmper hvidvask’ og noget i stil med at Danmark er så digitale, at vi er foran resten af EU…

Den historie kan du læse her

Folketing kræver svar
»Når anbefalingen ikke engang kommer fra Nationalbanken, som regeringen har hævdet, er vi simpelthen nødt til at vide, hvem der har taget dette initiativ og hvorfor,« siger Dennis Flydtkjær, finansordfører i Danmarksdemokraterne, til Finanswatch.

Og han er ikke alene: Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have erhvervsminister Morten Bødskov (S) på banen for at forklare, hvad der er op og ned i sagen.
Indtil videre er erhvervsministeriet nået til, at forklare at det er regeringen, der har besluttet at nedsætte kontantgrænsen fra 20.000 til 15.000 kroner.
Og imens resten af folketinget jager en forklaring på det hele, så kommer vi her fra Bevar Kontanter med en opfordring til, at de også spørger ind til, hvad Bødskov mener, når han gennem snart to år har besvaret spørgsmål omkring kontanternes fremtid med følgende kryptiske besked: “Jeg ser løbende på fordele og ulemper ved den nuværende udformning af kontantreglen med henblik på at vurdere, om balancen i forhold til at kunne benytte kontanter som forbruger er rimelig, i forhold til de omkostninger erhvervslivet har ved at skulle håndtere kontanter. Mit udgangspunkt er imidlertid, at man som forbruger fortsat skal have garanti for at kunne betale med kontanter i f.eks. dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin”.
Set herfra ligner det en nedskalering af kontantreglen til kun at gælde netop ‘dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin’. Men vi kan selvfølgelig tage fejl? Hvad tror du? Skriv en kommentar!

/1 Kommentar/af

Kampen om 1000 kr sedlen: Butikker klager men skal tage imod den


På et stort anlagt pressemøde i Nationalbanken i november sidste år, erklærede Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv, at de var helt klar til den store pengeombytning, der medfører, at samtlige sedler, der er trykt før 2009, bliver ugyldige efter 31 maj 2025.

Den seddel der er mest ballade om, er 1000 kr sedlen, den mest værdifulde seddel vi har. Den skal nemlig afskaffes helt, fordi erhvervsminister Bødskov og nogen unavngivne kilder fra politiet mener, den primært bruges af kriminelle. Og det skal som bekendt gå rasende stærkt og det skal være sværere for de der kriminelle at komme af med deres farlige 1000 kr sedler, så samme erhvervsminister har lavet et forslag om at nedsætte maksbeløbet man må købe kontant for fra de i forvejen sølle 20.000 kr per handel til 15.000 kr i l94, en lov der netop nu hastes igennem folketinget, angiveligt af angst for, at kriminelle kan nå at bruge deres 1000 kr sedler på at købe varer for dem.

Opsparing
Men langt hovedparten af de, der har 1000 kr sedler liggende er fuldkomment ærlige og almindelige danskere, der bare har sparet op i de største sedler vi har. Ifølge nationalbankens egne tal har over 30 procent af danskerne opsparing i kontanter, og selv om de ikke er kriminelle, kan de skam godt få problemer med at indsætte pengene på deres bankkonto: Finanstilsynet har nemlig understreget, at det er vigtigt at hvidvaskloven holdes, og med den i hånden kan bankerne kræve dokumentation for, hvor de mange 1000 kr sedler i kagedåsen egentlig kommer fra, noget der kan være vanskeligt, hvis man har lagt til side gennem mange år.
Derfor er det naturligt, at mange vil forsøge at komme af med 1000-lapperne i butikkerne under daglige indkøb – noget som Brian Mikkelsen og Dansk Erhverv som sagt erklærede sig helt parate til dengang i november.

Lav kassebeholdning?
Det var de så bare ikke: De seneste måneder har supermarkeder og andre store kæder klaget og jamret sig over, at de skal give tilbage på en 1000-lap, når folk kun køber for 20 kroner. Blandt andet har REMA-1000 flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel.’
Rent overfladisk set kan man godt forstå dem, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu.

Du må godt
Forbrugerombudsmanden endnu engang slået det fast, vi godt vidste: 1000 kr sedlen er stadig gangbar mønt, og supermarkeder og apoteker OG alle andre steder, hvor de tager kort eller mobilepay, SKAL tage imod dem.
‘Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne’, skriver Forbrugerombudsmanden til BT og tilføjer: ‘Reglen kan således ikke omgås ved at undlade at have byttepenge eller ved at opsætte skilte om, at der ikke modtages betaling med kontanter’.
Når forbrugerombudsmanden er nød til at understrege det her, er det fordi flere virksomheder har forsøgt sig med alle mulige slags krumspring, for at undgå af have byttepenge nok til at følge med efterspørgslen. En af undskyldningerne her har været, at det er alt for dyrt at have byttepenge, men det mener de, der leverer dem, er en myte.
Uanset hvad må vi her fra Bevar Kontanter konstatere, at det var Dansk Erhverv selv, der mente de havde styr på sagerne.
Og samtidig fastholde, at det kan de jo nå at få endnu.

 

/1 Kommentar/af

KONTANTER: Hvad er dine rettigheder?

kontantreglen

Kontanterne er som bekendt det eneste anonyme betalingsmiddel vi har og derfor er det også konstant i modvind fra politikere, der vil kontrollere for hvidvask, og banker, der ikke kan gebyrlægge vores penge-transaktioner, når vi betaler med sedler og mønter.
Vi har heldigvis endnu KONTANTPLIGTEN, eller KONTANTREGLEN at læne os op af, selvom organisationer som Danske Erhverv, Horesta, Danske Restauranter og Cafeer(DRC) og Samvirkende Købmænd ser den som noget, der bør afskaffes, angiveligt ikke fordi de har noget mod kontanter, men fordi bankerne gør det besværligt og dyrt at håndtere dem. Det har så desværre medført den Stockholmsyndrom-reaktion at gå efter kontanterne – ikke bankerne.

KONTANTPLIGTEN  eller Kontant-reglen betyder kort sagt, at du har ret til at betale kontant alle steder hvor man også modtager elektronisk betaling via Dankort terminaler eller mobile-pay.
Det er forbrugerombudsmanden, der holder øje med om loven overholdes.
‘Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne.
Betalingsmodtagere har som udgangspunkt pligt til at modtage kontant betaling i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis de modtager betaling med betalingsinstrumenter som fx betalingskort og mobilbetaling via app. Dette følger af betalingslovens § 81, stk. 1.

Kontantreglen kan ikke omgås ved fx at skilte med, at man ikke tager imod kontant betaling eller frabeder sig kontant betaling, og ej heller ved at undlade at have byttepenge.

Herudover vurderer Forbrugerombudsmanden, at det vil være i strid med kontantreglen, hvis en virksomhed fx indfører et system, hvor kontantkunderne skal indbetale et beløb i kontanter på et elektronisk kort, som derefter kan bruges til betaling.’
‘Visse betalingsmodtagere inden for sundhedsområdet er forpligtede til at modtage kontanter i hele åbningstiden. Det gælder visse sundhedsfaglige virksomheder, såsom apoteker og tandlæger.’
LÆS MERE HER: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/betalinger/kontantreglen/

Desværre er der kommet en lang række undtagelser til, som udhuler kontantpligten. Den første er, at butikker i ‘røveriudsatte områder’ ikke er forpligtigede til at modtage kontanter efter kl. 20. Områderne er defineret efter en liste fra Erhvervsministeriet, der tilsyneladende indholder ALLE postnumre i hele Danmark…se listen her: https://em.dk/media/14327/11-06-liste-over-roeveriudsatte-omraader.pdf

Sidste år valgte man at nedsætte det beløb man må købe kontant for, fra 50.000 kr til 19.999 kr. Det er en del af de ændrede regler i hvidvaskloven, der angiver at det er ulovligt at modtage 20.000 kr. i kontant (derfor 19.999,-) – med mindre man er bank, finansinstitut, revisor, advokat eller lignende virksomhed, der i stedet er omfattet af hvidvaskloven. Beløbet blev i 2014 sat yderligere ned: I dag må du maksimalt købe for 15.000 kr i en handel med kontanter i butikker.

Der er til gengæld ingen grænser for, hvad private må købe af hinanden for. Det er værd at huske.

Og når virksomheder handler med hinanden(B2B) er der ingen forpligtelse til at modtage kontanter – her gælder kontantreglen ikke….

Såkaldt ‘midlertidige’ arrangementer som Festivaler eller byfester er heller ikke forpligtigede til at tage imod kontanter – noget som blandt andet Roskilde festival har benyttet sig af siden 2017.

Senest er begrebet ‘selvbetjente miljøer’ kommet med i ligningen: ‘Undtagelse – fjernsalg eller ubemandede selvbetjeningsmiljøer Udgangspunktet gælder dog ikke ved fjernsalg (f.eks. salg via internettet) eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer (f.eks. ubemandede benzinstationer), jf. § 81, stk. 2, i lov om betalinger. ‘
Absurd nok mener f.eks. Midttrafik, der kører busserne i midtjylland og Århus-området, at busser er at betragte som et selvbetjent miljø, hvorfor de ikke længere vil modtage kontanter.
SE indslag fra TVØST: https://www.tv2ostjylland.dk/arkiv?date=2023-08-18&clip=fb92be6b-fa3c-472b-b9f1-cbbc676c054a

På BEVAR KONTANTER arbejder vi for at gøre kontantreglen/kontantpligten robust og relevant igen.

Falder du over et sted, der ikke overholder kontantpligten, så husk at du kan anmelde stedet til forbrugerombudsmanden via mail: fo@forbrugerombudsmanden.dk

Du kan også prøve disse steder:

Forbruger Europa her:https://www.forbrugereuropa.dk/

Center for Klageløsning her:https://kpo.naevneneshus.dk/Public/Home/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External

 

 

 

 

 

/1 Kommentar/af