


The Nordic Times skriver nu, at den svenske nationalbank opfordrer politikerne til at få lavet en kontant-regel, som den vi(stadig) har i Danmark.
‘The Riksbank governors also want Swedish politicians to introduce a “cash obligation” for the sale of important basic goods and to legislate on measures to protect the right to pay with cash.
“The Riksbank also believes that it must be possible to pay in cash for essential goods, such as food, fuel and medicines, in the future as well”, they state, adding that the major banks must take greater responsibility for offering cash deposits and exchange services to traders.
It also notes that there is currently only one player – Loomis – offering cash transportation to and from retailers, and that this too needs to change’
Tilbage i 2018 mente den svenske rigsbank, at hele landet ville være kontantfrit i 2025. Det er næsten sket: Sverige er et af de lande, der brugere færrest kontanter – kun en af ti betalinger er idag med kontanter, blandt andet fordi man i modsætning til Danmark ikke har en kontantpligt. Men det, der dengang i 2018 virkede som en god ide, er et problem. Et stort problem. Og nu går det hele den modsatte vej, skriver The Guardian.
Med krigen i Ukraine, et upålideligt USA og frygt for russiske hybridangreb, virker det pludselig dumt ikke at have et analogt alternativ. Derfor forsøger myndighederne at opfordre borgerne til at bruge kontanter og til at have dem på sig – mindst til en uges forbrug – så man kan styrke sit beredskab.
Rigsbanken siger nu, at ‘Vi er nød til at tage sikre, at vi er klar, så vi ikke ekskludere borgere og alle kan betale, også når der er krig og krise’.
Gennem mange år hed det sig, at det vigtigste var effektivitet når det handlede om betalinger, nu er sikkerhed og adgang ‘mindst ligeså vigtigt’.

Rigsbanken har i mange år arbejdet på en såkaldt E-krone, et digitalt alternativ til kontanter. Men det er droppet nu.
Også Norge er blevet opmærksomme på kontanterne og har nu indført et en kontant-pligt, hvor forretninger, der ikke modtager kontanter, kan få bøder, ligesom de anbefaler at borgerne har konanter, så man kan klare sig fordi der er ‘ sårbarheder ved digital betaling i forhold til cyberangreb’.
‘Hvis ingen betaler med kontantr og ingen tager imod dem, så vil kontanter. ikke længere være et alternativ, hvis krisen rammer os’, sagde den tidligere justitsminister Emilie Mehl.
LYT OGSÅ TIL PODCASTEN ALARM HVOR VI TALER MED LEDEREN AF DET SVENSKE ‘KONTANTOPRØR’ HER: https://soundcloud.com/sikkerhedsbranchen/kriminelle-kontanter-vs-redelige-penge
1. oktober fik Norge en kontantregel som den danske: Hvis der sælges noget og det kan betales med kort eller på anden vis, så skal man også tage imod kontanter. Norges indbyggere har endda fået lov at købe – og sælge – for 20.000 kr – her i Danmark er det 15.000 kr maks.
Den væsentligste grund til at Norge nu vil have en kontantregel er de anslået 600.000 ikke-digitale borgere i landet – dem skal der tages hensyn til, mener regeringen. Den anden grund er beredskabet, ønsket om at have noget der virker, hvis net og strøm er nede.
Herunder lidt citater og links fra Norge. Vi siger tillykke!
‘– Vi må legge til rette for at folk som synes det digitale er litt vanskelig kan være trygge på at de får betalt kontant når de går i butikken, sier stortingsrepresentant for Senterpartiet Sigbjørn Gjelsvik.
– Krig og uro i vårt eget nærområde de siste årene har for alvor vist at vi må ta beredskap på alvor. Det er ikke uten grunn at Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap anbefaler alle å ha litt kontanter hjemme. Derfor er dagens vedtak også et viktig beredskapstiltak sier han.
Dette betyr at om en kunde ønsker å betale kontant er man pliktig til å ta imot og ha veksel for å kunne gi tilbake.
Mange har tatt til orde for å fjerne kontanter som betalingsmiddel av ulike årsaker. Og andelen kontanter i varehandelen er blitt kraftig redusert de senere år. Med dette vedtaket ser det ikke ut til at kontanter forsvinner med det første. Vedtaket vil for en del næringsdrivende få praktiske konsekvenser.
Et poeng i en svært sårbar og digital verden er at ved kriser, hacking av digitale løsninger, strømbrudd etc så vil kontanter fortsatt “virke” selv om betalingsterminalen ikke har strøm eller nettverk faller sammen. ‘
Norsk Butikkdata anbefaler alle kunder å kunne tilby kontant betaling. Og vi selvsagt råd rundt alle betalingsplattformer, som det stadig blir flere av, tilgjengelig i det Norske markedet.’
https://nbdata.no/kontanter/
«I salgslokale der en næringsdrivende på fast basis selger varer eller tjenester til forbrukere, skal forbrukeren tilbys å betale med tvungne betalingsmidler hvis det kan betales for varen eller tjenesten med andre betalingsløsninger i eller i umiddelbar tilknytning til salgslokalet. Har den næringsdrivende tilgjengelig veksel, skal det i disse tilfellene også tilbys å veksle i forbindelse med betalingen, men ikke hvis det er et klart misforhold mellom seddelen som tilbys som betaling, og beløpet som skal betales. Første og annet punktum gjelder ikke salg av varer fra automater, salg i ubetjente salgslokaler og salg i lokaler som bare en begrenset krets av personer har adgang til. Første og annet punktum gjelder heller ikke når beløpet som skal betales, er høyere enn 20 000 kroner.»
https://www.norges-bank.no/tema/Sedler-og-mynter/retten-til-kontantbetaling/
https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/1.-oktober-styrkes-forbrukernes-rett-til-a-betale-med-kontanter/id3044260/
For nogen tid siden, åbnede erhvervsministeriet for, at ‘midlertidige arrangementer’ ikke behøvede at overholde kontantpligten og det har det meste af festival-danmark desværre taget som en opfordring.
‘Haslev Festdage vil i 2024 ikke længere modtage kontanter som betalingsmiddel, en beslutning taget i tråd med mange andre festivaler. Fra i år vil det derfor ikke være muligt at betale med kontanter i festivalens barer og boder. Initiativet er indført for at sikre en hurtigere betjening og større tryghed blandt de frivillige’, skriver de og tilføjer at ‘kontaktløs betaling via ur eller telefon’ samt Dankort, VISA/Dankort, Mastercard, Apple Pay og Google Pay kan bruges. MobilePay vil dog ikke være en mulighed’.
BØVLET
Når Haslev Festdage vælger denne løsning er det selvfølgelig fordi det er en lille smule nemmere. Fordi de frivillige ikke skal tage imod kontanter og sørge for at tælle dem op og bagefter have det hele urimelige bøvl, der er med at få dem indsat i en eller anden automat – bankerne tager jo ikke længere imod med mennesker, for trods milliardoverskud foretrækker de, at vi sidder hjemme foran netbank og kun gør ting, der består af data.
Men måske skal tingene være en lille smule bøvlede engang imellem?
GREN AF TRÆET
For når Haslev Festdage og Roskildefestival og Samsø Festivalen og Heartland gør det til en fælles politik ikke at ville røre ved virkelige penge, så er det med til at save endnu en gren af det efterhånden ret afpillede træ som kontanter er.
Heartland har sågar lavet et samarbejde med Nordea, hvor man kunne vinde billetter i en quiz – om kontantløshed og på Roskilde er kontantløs simpelthen standart.

Haslev Festdage har dog i modsætning til Roskilde og Heartland taget lidt hensyn til kontant-brugerne. Man kan nemlig indbetale kontanter på et armbånd lige udenfor festivalpladsen og de penge man evt. har indbetalt for meget kan tilbagebetales. Også i kontanter . på den lokale kro.
KONTANTLØS KONTANTVENLIG?
Haslev Festdage er i virkeligheden progressive, når det skal være kontantløst: De anerkender at det er et behov at bruge kontanter og anviser en menneskelig løsning.
‘Selvom Haslev Festdage går kontantløs, er det dog stadig muligt at bruge kontanterne. Du har mulighed for at få indsat dine kontanter på et værdikort eller et armbånd med chip, som du kan betale med i vores barer og boder på festivalpladsen.
Henvend dig i billetvognen ved indgangen og få indsat det ønskede beløb på et værdikort eller armbånd. Her kan du også tanke op, hvis det bliver nødvendigt.’
Kender du en festival, hvor de stadig tager kontanter? Skriv en kommentar!
Alle butikker og handlende skal overholde kontantreglen, der grundlæggende siger, at hvis en butik tager imod kort og andre elektroniske betalingsmidler, så skal de også tage imod kontanter.
Men der er en gruppe det ikke gælder for, det har erhvervsminister Morten Bødskov lige understreget i et svar til Pelle Dragsted fra enhedslisten, der stillede et ret interessant spørgsmål, nemlig om bankerne er forpligtigede til at tage imod mønter.

MEN, det er de ikke!
Basal konto
”Banker er forpligtet til at give deres kunder med en basal indlånskonto eller basal betalingskonto mulighed for bl.a. at indsætte kontanter, herunder mønter, i det omfang banken i forvejen udbyder dette til andre forbrugere. Det følger af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder og
lov om betalingskonti. Bankerne kan selv vælge, hvordan de vil sikre deres kunder denne ret.
Bankerne er derfor ikke forpligtet til at modtage kontanter i samtlige deres filialer eller oprette filialer tæt på deres kunder. En bank vil således kunne tilbyde dette via f.eks. en automat. Banken har ligeledes mulighed for at tage et rimeligt gebyr herfor.
Banker er derimod ikke omfattet af kontantreglen i lov om betalinger. Når en kunde indsætter sedler eller mønter på deres bankkonto, bliver der ikke foretaget en betaling som defineret i lov om betalinger. Kontantreglen finder derfor ikke anvendelse, når man indsætter kontanter på ens bankkonto’, lyder svaret fra Morten Bødskov.

Samme Bødskov konkluderer: På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at der er behov for at ændre lov om betalinger’.
Her hos Bevar Kontanter er vi mildt sagt ikke enige, og har svært ved at se, at det at man sætter kontanter ind i banken og ovenikøbet BETALER for det via diverse gebyrer, ikke er en ganske almindelig handel, der burde være omfattet af kontantreglen!
Læs svaret her: https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/eru/spm/252/svar/2053645/2876422.pdf
Så gav regeringen endnu en indrømmelse til Dansk Erhverv og supermarkederne, der som bekendt ikke kunne håndtere, at danskerne ville af med de 1000 kr-sedler, der bliver ugyldige 1. juni 2025.
Det var ellers hvad Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv lovede i 2023, da man annoncerede 1000 kr-sedlens død – der var styr på det, og man havde haft tid til at forberede sig.
Men det var der åbenbart ikke.

REMA-1000 har flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel’.
De fik back-up af blandt andet Danmarks Radio, der helt udokumenteret, kun på fornemmelser, påstod, at ‘detail-butikker bruges som hvidvaskecentraler’.
Folketinget hjælper
Men hvis vi skal være flinke, så kan man godt forstå det kan gøre ondt på nogen af de små handlende, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu: Vi er midt en pengeombytning, noget vi ikke har set siden anden verdenskrig, og det virker som om erhvervsministeriet og bankerne benytter lejligheden til at undergrave og kriminalisere brugen af kontanter som betalingsmiddel generelt.
Erhvervsministeriets Morten Bødskov skyndte sig at hjælpe, ikke kontantkunderne – men de butikker, som Brian Mikkelsen og Danske Erhverv siger, de repræsenterer.
Først ved at nedsætte maks. beløbet du må købe for kontanter med fra 20.000 kr til 15.000 kr.
Og nu er man så gået endnu et skridt videre i mikroreguleringen af kontanter: Fra den 4.6 2024 har det været sådan at, hvis du vil betale med en 1000 kr seddel, så skal du købe for mindst 250 kroner. Ellers kan butikkerne nægte at tage imod dem.
Mildnet – men stadig dum
L 169 er nu vedtaget – det er den, der hedder ‘Lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen)’.
Og jo, den er faktisk blevet mildnet lidt, den lov: Til at begynde med hed det nemlig at man skulle købe for over 500 kr – og det er altså nu endt på 250 kr – sandsynligvis som et resultat af høringssvar fra Forbrugerrådet og Ældresagen, der foreslog netop det, en nedsættelse af det mindste beløb man må købe for med en 1000 kr seddel.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (DD, LA, KF, DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Hos Bevar Kontanter mener vi i den grad der er tale om mikromanagement af en – indtil videre – lovlig og legal pengeseddel, der ikke har været problemer med før. Nationalbanken har selv sagt, det går godt med at indsamle dem – så hvorfor lovgive?
Der ud over er det en helt unødvendig foranstaltning – supermarkederne kunne bare have bestilt flere byttepenge – kontantleverandørerne er klar og nej, det er langt fra så dyrt som Brian Mikkelsen og DE, påstår.
Læs den nye lov her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l169/20231_l169_som_vedtaget.pdf
Læs SikkerhedsBranchens høringssvar her: https://bevarkontanter.dk/sikkerhedsbranchen-i-skaber-tvivl-om-kontantreglen-igen/
HERUNDER SIKKERHEDSBRANCHENS HØRINGSSVAR TIL L169: ’Forslag til lov om ændring af lov om betalinger (midlertidig lempelse af kontantreglen)’ fra SikkerhedsBranchen v. direktør Kasper Skov Mikkelsen
Hermed vores bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen):
SikkerhedsBranchen repræsenterer de faggrupper og den infrastruktur, der håndterer kontanter i Danmark, heriblandt byttepenge.
Det er i pressen og af Dansk Erhverv fremstillet som om der pt. er tale om et stormløb af hvidvaskere, der benytter butikker som ’hvidvaskcentraler’.
Butikkerne klager højlydt over manglende byttepenge.
Lad os slå det fast med syvtommersøm fra starten: At butikkerne mangler byttepenge, er deres egen skyld.
NOKAS kontanthåndtering og LOOMIS har flere gange erklæret sig parate til at fylde kasseapparaterne op på daglig basis, det kræver blot en tilmelding og et mindre gebyr.
Lovforslaget tager således brødet ud af munden på vores medlemsvirksomheder.
Når kunder betaler med 1000 kr. sedler, er første køb oftest IKKE på de foreslåede 501 kr., som finanstilsynet mener skal være et minimum for at få lov at bruge, hvad der sidst vi så efter, er et lovligt og anerkendt betalingsmiddel. Hvis man skal købe for 501 kr. hver gang, vil det således give borgerne ulempe og besvær at komme af store sedler.
Angående stormløbet af ’hvidvaskere’, så er det en groft kriminaliserende påstand: Størstedelen af de store sedler der cirkulerer, tilhører lovlydige borgere, der gerne vil betale med dem, nu hvor Nationalbanken har erklæret 1000 kr. sedlen for ugyldig ultimo maj 2025.
30 procent af danskerne har opsparing i kontanter, opsparinger skabt gennem mange år, der som følge af EU’s strengeste hvidvasklov kan være vanskelig at dokumentere i de banker, der ellers sammen med Finanstilsyn og Dansk Erhverv erklærede sig helt parate og velforberedte på at tage imod 1000 kr. sedlerne, da ombytningen blev annonceret i november sidste år.
Lovforslaget undergraver kontantreglen til fordel for de store supermarkedskæder og Dansk Erhverv, der ikke vil prioritere at give kunder, der betaler med store sedler, penge tilbage selvom vores medlemsvirksomheder står klar til at løse problemet.
Med lovforslaget sås der igen tvivl om kontantreglens soliditet.
SikkerhedsBranchen mener, at kontantreglen i forvejen er stærkt udhulet med muligheden for at slippe for at modtage kontanter i særligt røveriplagede områder (det er ifølge finanstilsynets egne lister over berørte postnumre hele landet) efter kl. 20 og undtagelserne for ’ubemandede miljøer’ og ’midlertidige begivenheder’.
Forslaget fratager kontantleverandørerne, vores medlemmer, muligheden for at udøve deres forretning – de er klar til at løse problemet med byttepenge, det er faktisk det, de lever af.
SikkerhedsBranchen mener at lovforslaget er endnu en skive i en ’salami-ficering’ af kontantområdet, der til sidst vil ende med, at den private infrastruktur der opretholder kontant-flowet i samfundet, forsvinder – fordi det ikke kan betale sig at opretholde den.
Hvis man ønsker et kontant-løst samfund, bør man melde klart ud og sige det er det man vil og lave et lovforslag om det.
Ifølge Nationalbanken går det allerede godt med indsamlingen af 1000 kr sedlerne – adskillige milliarder i 1000-kronesedler er allerede ude af cirkulation, hvorfor problemet må forventes at forsvinde af sig selv.
I mellemtiden vil vi gerne opfordre Erhvervsministeren til at bede Dansk Erhverv og Bankerne til at tage deres egne ord alvorligt og løfte opgaven, som de lovede de kunne og var klar til.
SikkerhedsBranchens medlemsvirksomheder er som altid parate til at løfte sammen med dem.
Mvh.
Kasper Skov Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen.
Bevar Kontanter og SikkerhedsBranchen kørte et 1 time langt webinar om situationen for anonyme betalinger i Danmark ligenu. Det er Bevar Kontanters Anders Kjærulff der kører snakketøjet i næsten 50 minutter.
Den norske regering er i fuld gang med at indføre en kontantregel, ligesom den, vi har i Danmark. Den gamle regel var for uklar, siger justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl, fordi den ‘skaber tvivl om hvorvidt man kan betale med kontanter’.
Kontanter som udfordring
– For en del av befolkningen er andre betalingsløsninger end kontanter en udfordring. For regeringen er det vigtigt at skape tryghed for dem som har svært ved de digitale betalingsløsninger, siger Emilie Enger Mehl.
Så fremover skal alle næringsdrivende, der modtager betaling for ydelser modtage kontantbetaling også. Der vil være nogen af de samme undtagelser som vi har i Danmark, f.eks. for automatiske betalingsløsninger, men det allervigtigste for Norge er kontanters betydning for beredskabet i en tid, hvor der er risiko for cyberkrig og de digitale betalingsmuligheder kan lammes.
Sikrer beredskab
– Regeringens opgave er at sikre samfundets beredskab. Det udelukkende at basere sig på digitale betalingsløsninger øger sårbarheden i samfundet, og i krise-situationer kan dette bidra til at sltte vigtige samfundsfunktioner ud af spil. Beredskab er en investering for at modvirke sårbarhed og varetage vigtige funktioner i samfundet og behov for befolkningen.
Hvis ingen betaler med kontanter og ingen tager imod kontanter, vil kontanter ikke længere udgøre nogen reel beredskabsløsning hvis krisen først er over os. Langvarige strømnedbrud, systemsvigt eller digitale angreb mod betalingssystemer og banker kan føre til svigt i de digitale betalingsløsninger, som samfund har vi brug for et alternativ og i dag er kontanter det eneste alternativ som dur hvis digitale betalingssystemer svigter. Det gør også butikkerne sårbare hvis de ikke tar i mod kontanter ved en krise, sier Mehl
LÆS FORSLAGET HER: https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/styrking-av-retten-til-a-betale-med-kontanter/id3029003/.

BØDSKOV TØVER
Herhjemme har erhvervsminister Morten Bødskov flere gange trukket i den modsatte regning af Norge og åbnet op for at gøre den danske pligt mindre dækkende, så det kun er apoteker og supermarkeder, der SKAL tage imod kontanter.
Og de danske beredskabsplaner har ingen kontanter – der satses på ‘offline dankort-betaling’ – en løsning, der har været stærkt kritiseret. Læs mere om DEN ide her: https://bevarkontanter.dk/it-politisk-forening-off-line-dankort-betaling-er-ubrugeligt-som-beredskab/
