Indlæg

NORGE FÅR KONTANTREGEL: Må betale op til 20.000 kr

1. oktober fik Norge en kontantregel som den danske: Hvis der sælges noget og det kan betales med kort eller på anden vis, så skal man også tage imod kontanter. Norges indbyggere har endda fået lov at købe – og sælge – for 20.000 kr – her i Danmark er det 15.000 kr maks.

Den væsentligste grund til at Norge nu vil have en kontantregel er de anslået 600.000 ikke-digitale borgere i landet – dem skal der tages hensyn til, mener regeringen. Den anden grund er beredskabet, ønsket om at have noget der virker, hvis net og strøm er nede.

Herunder lidt citater og links fra Norge. Vi siger tillykke!
‘– Vi må legge til rette for at folk som synes det digitale er litt vanskelig kan være trygge på at de får betalt kontant når de går i butikken, sier stortingsrepresentant for Senterpartiet Sigbjørn Gjelsvik.
– Krig og uro i vårt eget nærområde de siste årene har for alvor vist at vi må ta beredskap på alvor. Det er ikke uten grunn at Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap anbefaler alle å ha litt kontanter hjemme. Derfor er dagens vedtak også et viktig beredskapstiltak sier han.
Dette betyr at om en kunde ønsker å betale kontant er man pliktig til å ta imot og ha veksel for å kunne gi tilbake.
Mange har tatt til orde for å fjerne kontanter som betalingsmiddel av ulike årsaker. Og andelen kontanter i varehandelen er blitt kraftig redusert de senere år. Med dette vedtaket ser det ikke ut til at kontanter forsvinner med det første. Vedtaket vil for en del næringsdrivende få praktiske konsekvenser.
Et poeng i en svært sårbar og digital verden er at ved kriser, hacking av digitale løsninger, strømbrudd etc så vil kontanter fortsatt “virke” selv om betalingsterminalen ikke har strøm eller nettverk faller sammen. ‘
Norsk Butikkdata anbefaler alle kunder å kunne tilby kontant betaling. Og vi selvsagt råd rundt alle betalingsplattformer, som det stadig blir flere av, tilgjengelig i det Norske markedet.’
https://nbdata.no/kontanter/
«I salgslokale der en næringsdrivende på fast basis selger varer eller tjenester til forbrukere, skal forbrukeren tilbys å betale med tvungne betalingsmidler hvis det kan betales for varen eller tjenesten med andre betalingsløsninger i eller i umiddelbar tilknytning til salgslokalet. Har den næringsdrivende tilgjengelig veksel, skal det i disse tilfellene også tilbys å veksle i forbindelse med betalingen, men ikke hvis det er et klart misforhold mellom seddelen som tilbys som betaling, og beløpet som skal betales. Første og annet punktum gjelder ikke salg av varer fra automater, salg i ubetjente salgslokaler og salg i lokaler som bare en begrenset krets av personer har adgang til. Første og annet punktum gjelder heller ikke når beløpet som skal betales, er høyere enn 20 000 kroner.»
https://www.norges-bank.no/tema/Sedler-og-mynter/retten-til-kontantbetaling/
https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/1.-oktober-styrkes-forbrukernes-rett-til-a-betale-med-kontanter/id3044260/

/0 Kommentarer/af

HALL OF SHAME 3: Haslev Festdage og (stor set)alle andre musikfestivaler

,

For nogen tid siden, åbnede erhvervsministeriet for, at ‘midlertidige arrangementer’ ikke behøvede at overholde kontantpligten og det har det meste af festival-danmark desværre taget som en opfordring.
‘Haslev Festdage vil i 2024 ikke længere modtage kontanter som betalingsmiddel, en beslutning taget i tråd med mange andre festivaler. Fra i år vil det derfor ikke være muligt at betale med kontanter i festivalens barer og boder. Initiativet er indført for at sikre en hurtigere betjening og større tryghed blandt de frivillige’, skriver de og tilføjer at ‘kontaktløs betaling via ur eller telefon’ samt Dankort, VISA/Dankort, Mastercard, Apple Pay og Google Pay kan bruges. MobilePay vil dog ikke være en mulighed’.

BØVLET
Når Haslev Festdage vælger denne løsning er det selvfølgelig fordi det er en lille smule nemmere. Fordi de frivillige ikke skal tage imod kontanter og sørge for at tælle dem op og bagefter have det hele urimelige bøvl, der er med at få dem indsat i en eller anden automat – bankerne tager jo ikke længere imod med mennesker, for trods milliardoverskud foretrækker de, at vi sidder hjemme foran netbank og kun gør ting, der består af data.
Men måske skal tingene være en lille smule bøvlede engang imellem?

GREN AF TRÆET
For når Haslev Festdage og Roskildefestival og Samsø Festivalen og Heartland gør det til en fælles politik ikke at ville røre ved virkelige penge, så er det med til at save endnu en gren af det efterhånden ret afpillede træ som kontanter er.
Heartland har sågar lavet et samarbejde med Nordea, hvor man kunne vinde billetter i en quiz – om kontantløshed og på Roskilde er kontantløs simpelthen standart. Kan være et billede af tekst, der siger "17.43 Heartland konkurrenceregler Nord... wwW nordea. www.nordea.d dk 93% Nordea Seg Menu Heartland er en kontantlos festival. Hvordan vil du betale pả Heartland Festival 2024? * Vaelg... Apple Pay/Google Pay/ Samsung Pay MobilePay Wearables Jeg betaler med lidt af det hele Telefonnr. Deltagikonkurrencen Deltag konkurrencen w......e"
Haslev Festdage har dog i modsætning til Roskilde og Heartland taget lidt hensyn til kontant-brugerne. Man kan nemlig indbetale kontanter på et armbånd lige udenfor festivalpladsen og de penge man evt. har indbetalt for meget kan tilbagebetales. Også i kontanter . på den lokale kro.

KONTANTLØS KONTANTVENLIG?
Haslev Festdage er i virkeligheden progressive, når det skal være kontantløst: De anerkender at det er et behov at bruge kontanter og anviser en menneskelig løsning.
‘Selvom Haslev Festdage går kontantløs, er det dog stadig muligt at bruge kontanterne. Du har mulighed for at få indsat dine kontanter på et værdikort eller et armbånd med chip, som du kan betale med i vores barer og boder på festivalpladsen.
Henvend dig i billetvognen ved indgangen og få indsat det ønskede beløb på et værdikort eller armbånd. Her kan du også tanke op, hvis det bliver nødvendigt.’

Kender du en festival, hvor de stadig tager kontanter? Skriv en kommentar!

/1 Kommentar/af

Bankerne er ikke omfattet af kontantreglen?

Alle butikker og handlende skal overholde kontantreglen, der grundlæggende siger, at hvis en butik tager imod kort og andre elektroniske betalingsmidler, så skal de også tage imod kontanter.
Men der er en gruppe det ikke gælder for, det har erhvervsminister Morten Bødskov lige understreget i et svar til Pelle Dragsted fra enhedslisten, der stillede et ret interessant spørgsmål, nemlig om bankerne er forpligtigede til at tage imod mønter.

MEN, det er de ikke!

Basal konto
”Banker er forpligtet til at give deres kunder med en basal indlånskonto eller basal betalingskonto mulighed for bl.a. at indsætte kontanter, herunder mønter, i det omfang banken i forvejen udbyder dette til andre forbrugere. Det følger af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder og
lov om betalingskonti. Bankerne kan selv vælge, hvordan de vil sikre deres kunder denne ret.
Bankerne er derfor ikke forpligtet til at modtage kontanter i samtlige deres filialer eller oprette filialer tæt på deres kunder. En bank vil således kunne tilbyde dette via f.eks. en automat. Banken har ligeledes mulighed for at tage et rimeligt gebyr herfor.
Banker er derimod ikke omfattet af kontantreglen i lov om betalinger. Når en kunde indsætter sedler eller mønter på deres bankkonto, bliver der ikke foretaget en betaling som defineret i lov om betalinger. Kontantreglen finder derfor ikke anvendelse, når man indsætter kontanter på ens bankkonto’, lyder svaret fra Morten Bødskov.

Samme Bødskov konkluderer: På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at der er behov for at ændre lov om betalinger’.
Her hos Bevar Kontanter er vi mildt sagt ikke enige, og har svært ved at se, at det at man sætter kontanter ind i banken og ovenikøbet BETALER for det via diverse gebyrer, ikke er en ganske almindelig handel, der burde være omfattet af kontantreglen!

Læs svaret her: https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/eru/spm/252/svar/2053645/2876422.pdf

/0 Kommentarer/af

1000 kr-seddel? Så skal du købe for mindst 250 kr!

Så gav regeringen endnu en indrømmelse til Dansk Erhverv og supermarkederne, der som bekendt ikke kunne håndtere, at danskerne ville af med de 1000 kr-sedler, der bliver ugyldige 1. juni 2025.
Det var ellers hvad Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv lovede i 2023, da man annoncerede 1000 kr-sedlens død – der var styr på det, og man havde haft tid til at forberede sig.
Men det var der åbenbart ikke.

REMA-1000 har flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel’.
De fik back-up af blandt andet Danmarks Radio, der helt udokumenteret, kun på fornemmelser, påstod, at ‘detail-butikker bruges som hvidvaskecentraler’.

Folketinget hjælper
Men hvis vi skal være flinke, så kan man godt forstå det kan gøre ondt på nogen af de små handlende, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu: Vi er midt en pengeombytning, noget vi ikke har set siden anden verdenskrig, og det virker som om erhvervsministeriet og bankerne benytter lejligheden til at undergrave og kriminalisere brugen af kontanter som betalingsmiddel generelt.
Erhvervsministeriets Morten Bødskov skyndte sig at hjælpe, ikke kontantkunderne – men de butikker, som Brian Mikkelsen og Danske Erhverv siger, de repræsenterer.
Først ved at nedsætte maks. beløbet du må købe for kontanter med fra 20.000 kr til 15.000 kr.
Og nu er man så gået endnu et skridt videre i mikroreguleringen af kontanter: Fra den 4.6 2024 har det været sådan at, hvis du vil betale med en 1000 kr seddel, så skal du købe for mindst 250 kroner. Ellers kan butikkerne nægte at tage imod dem.

Mildnet – men stadig dum
L 169 er nu vedtaget – det er den, der hedder ‘Lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen)’.
Og jo, den er faktisk blevet mildnet lidt, den lov: Til at begynde med hed det nemlig at man skulle købe for over 500 kr – og det er altså nu endt på 250 kr – sandsynligvis som et resultat af høringssvar fra Forbrugerrådet og Ældresagen, der foreslog netop det, en nedsættelse af det mindste beløb man må købe for med en 1000 kr seddel.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (DD, LA, KF, DF og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hos Bevar Kontanter mener vi i den grad der er tale om mikromanagement af en – indtil videre – lovlig og legal pengeseddel, der ikke har været problemer med før. Nationalbanken har selv sagt, det går godt med at indsamle dem – så hvorfor lovgive?
Der ud over er det en helt unødvendig foranstaltning – supermarkederne kunne bare have bestilt flere byttepenge – kontantleverandørerne er klar og nej, det er langt fra så dyrt som Brian Mikkelsen og DE, påstår.

Læs den nye lov her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l169/20231_l169_som_vedtaget.pdf

Læs SikkerhedsBranchens høringssvar her: https://bevarkontanter.dk/sikkerhedsbranchen-i-skaber-tvivl-om-kontantreglen-igen/

/1 Kommentar/af

SIKKERHEDSBRANCHEN: I skaber tvivl om kontantreglen igen!

HERUNDER SIKKERHEDSBRANCHENS HØRINGSSVAR TIL L169: ’Forslag til lov om ændring af lov om betalinger (midlertidig lempelse af kontantreglen)’ fra SikkerhedsBranchen v. direktør Kasper Skov Mikkelsen

Hermed vores bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen):  

SikkerhedsBranchen repræsenterer de faggrupper og den infrastruktur, der håndterer kontanter i Danmark, heriblandt byttepenge.

Det er i pressen og af Dansk Erhverv fremstillet som om der pt. er tale om et stormløb af hvidvaskere, der benytter butikker som ’hvidvaskcentraler’.
Butikkerne klager højlydt over manglende byttepenge.
Lad os slå det fast med syvtommersøm fra starten: At butikkerne mangler byttepenge, er deres egen skyld.
NOKAS kontanthåndtering og LOOMIS har flere gange erklæret sig parate til at fylde kasseapparaterne op på daglig basis, det kræver blot en tilmelding og et mindre gebyr.

Lovforslaget tager således brødet ud af munden på vores medlemsvirksomheder.

Når kunder betaler med 1000 kr. sedler, er første køb oftest IKKE på de foreslåede 501 kr., som finanstilsynet mener skal være et minimum for at få lov at bruge, hvad der sidst vi så efter, er et lovligt og anerkendt betalingsmiddel. Hvis man skal købe for 501 kr. hver gang, vil det således give borgerne ulempe og besvær at komme af store sedler.

Angående stormløbet af ’hvidvaskere’, så er det en groft kriminaliserende påstand:  Størstedelen af de store sedler der cirkulerer, tilhører lovlydige borgere, der gerne vil betale med dem, nu hvor Nationalbanken har erklæret 1000 kr. sedlen for ugyldig ultimo maj 2025.
30 procent af danskerne har opsparing i kontanter, opsparinger skabt gennem mange år, der som følge af EU’s strengeste hvidvasklov kan være vanskelig at dokumentere i de banker, der ellers sammen med Finanstilsyn og Dansk Erhverv erklærede sig helt parate og velforberedte på at tage imod 1000 kr. sedlerne, da ombytningen blev annonceret i november sidste år.

Lovforslaget undergraver kontantreglen til fordel for de store supermarkedskæder og Dansk Erhverv, der ikke vil prioritere at give kunder, der betaler med store sedler, penge tilbage selvom vores medlemsvirksomheder står klar til at løse problemet.

Med lovforslaget sås der igen tvivl om kontantreglens soliditet.

SikkerhedsBranchen mener, at kontantreglen i forvejen er stærkt udhulet med muligheden for at slippe for at modtage kontanter i særligt røveriplagede områder (det er ifølge finanstilsynets egne lister over berørte postnumre hele landet) efter kl. 20 og undtagelserne for ’ubemandede miljøer’ og ’midlertidige begivenheder’.

Forslaget fratager kontantleverandørerne, vores medlemmer, muligheden for at udøve deres forretning – de er klar til at løse problemet med byttepenge, det er faktisk det, de lever af.

SikkerhedsBranchen mener at lovforslaget er endnu en skive i en ’salami-ficering’ af kontantområdet, der til sidst vil ende med, at den private infrastruktur der opretholder kontant-flowet i samfundet, forsvinder – fordi det ikke kan betale sig at opretholde den.

Hvis man ønsker et kontant-løst samfund, bør man melde klart ud og sige det er det man vil og lave et lovforslag om det.

Ifølge Nationalbanken går det allerede godt med indsamlingen af 1000 kr sedlerne – adskillige milliarder i 1000-kronesedler er allerede ude af cirkulation, hvorfor problemet må forventes at forsvinde af sig selv.
I mellemtiden vil vi gerne opfordre Erhvervsministeren til at bede Dansk Erhverv og Bankerne til at tage deres egne ord alvorligt og løfte opgaven, som de lovede de kunne og var klar til.

SikkerhedsBranchens medlemsvirksomheder er som altid parate til at løfte sammen med dem.

Mvh.
Kasper Skov Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen.

/1 Kommentar/af

50 minutters webinar om kontanter? Se det her!

Bevar Kontanter og SikkerhedsBranchen kørte et 1 time langt webinar om situationen for anonyme betalinger i Danmark ligenu. Det er Bevar Kontanters Anders Kjærulff der kører snakketøjet i næsten 50 minutter.

/1 Kommentar/af

Norge vil have kontantregel som Danmark: Vigtigt for beredskabet!

Den norske regering er i fuld gang med at indføre en kontantregel, ligesom den, vi har i Danmark. Den gamle regel var for uklar, siger justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl, fordi den ‘skaber tvivl om hvorvidt man kan betale med kontanter’.

Kontanter som udfordring
– For en del av befolkningen er andre betalingsløsninger end kontanter en udfordring. For regeringen er det vigtigt at skape tryghed for dem som har svært ved de digitale betalingsløsninger, siger Emilie Enger Mehl.
Så fremover skal alle næringsdrivende, der modtager betaling for ydelser modtage kontantbetaling også. Der vil være nogen af de samme undtagelser som vi har i Danmark, f.eks. for automatiske betalingsløsninger, men det allervigtigste for Norge er kontanters betydning for beredskabet i en tid, hvor der er risiko for cyberkrig og de digitale betalingsmuligheder kan lammes.

Sikrer beredskab
– Regeringens opgave er at sikre samfundets beredskab. Det udelukkende at basere sig på digitale betalingsløsninger øger sårbarheden i samfundet, og i krise-situationer kan dette bidra til at sltte vigtige samfundsfunktioner ud af spil. Beredskab er en investering for at modvirke sårbarhed og varetage vigtige funktioner i samfundet og behov for befolkningen.
Hvis ingen betaler med kontanter og ingen tager imod kontanter, vil kontanter ikke længere udgøre nogen reel beredskabsløsning hvis krisen først er over os. Langvarige strømnedbrud, systemsvigt eller digitale angreb mod betalingssystemer og banker kan føre til svigt i de digitale betalingsløsninger, som samfund har vi brug for et alternativ og i dag er kontanter det eneste alternativ som dur hvis digitale betalingssystemer svigter. Det gør også butikkerne sårbare hvis de ikke tar i mod kontanter ved en krise, sier Mehl

LÆS FORSLAGET HER: https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/styrking-av-retten-til-a-betale-med-kontanter/id3029003/.

BØDSKOV TØVER
Herhjemme har erhvervsminister Morten Bødskov flere gange trukket i den modsatte regning af Norge og åbnet op for at gøre den danske pligt mindre dækkende, så det kun er apoteker og supermarkeder, der SKAL tage imod kontanter.
Og de danske beredskabsplaner har ingen kontanter – der satses på ‘offline dankort-betaling’ – en løsning, der har været stærkt kritiseret. Læs mere om DEN ide her: https://bevarkontanter.dk/it-politisk-forening-off-line-dankort-betaling-er-ubrugeligt-som-beredskab/

/0 Kommentarer/af

Norge og Sverige kæmper for at bevare kontanter!

Mens regeringen og erhvervsministeren her i landet tilsyneladende lader kontanterne sejle deres egen sø, helt uden at stille krav til bankerne, har piben fået en anden lyd i vore to store nabolande: Sverige, der ellers de sidste mange år har brystet sig af næsten at være kontant-løse, har nu opdaget, at det sætter deres borgere i en skidt situation og er klar til at lovgive sig ud af problemet. Norge har samme tanker.

Alle skal kunne betale
Det er blandt andet den stigende bekymring for cyberangreb, der driver udviklingen og det faktum, at en stor del af befolkningen ikke er med på den digitale bølge.
“Alle skal kunne betale. På sigt kan det godt være, at alle betalinger bliver digitale, men indtil da spiller kontanter en vigtig rolle. Vi skal have lovgivning, der sikrer, at kontanter kan bruges som betalingsmiddel. Og bankerne skal sikre, at alle har adgang til en konto, siger rigsbankdirektør Erik Thedéen i en pressemeddelelse.

Kontantregel

I Norge ønsker regeringen at indføre noget, der i den grad minder om den danske ‘kontantregel’, de vil nemlig kræve at der skal kunne betales kontant alle steder, hvor man også modtager andre betalingsformer. For selv om der kun bruges kontanter i 3 % af alle handler, så trækker nordmændene store mængder kontanter ud af automater over hele landet. Penge, man altså vil sikre også kan bruges i det virkelige liv.
Hverken Sverige eller Norge har før haft en ‘kontantregel’.
I Sverige arbejdes der stadig på en digital form for kontanter, E-kroner, men projektet har været meget længe undervejs.

USA: Kontanter er stadig konge
Schweitz understregede i i februar, at ‘kontanter aldrig vil forsvinde fra vores land’. Forbruget af kontanter har næsten ikke ændret sig siden 2021, iflg deres nationalbank.
Og i USA bruges der stadig masser af kontanter.
Lisa Perlini, vice president for ‘Cash Services’ siger at det skyldes at ‘kontanter er nemme at bruge, ikke fylder meget og at man kan stole på dem, selvom strømmen går’ og slutter af med at konkludere, at kontanter bruges af to grupper: De der virkelig gerne vil bruge dem og de, der ikke har andre muligheder.
Den Europæske Centralbank har lavet en undersøgelse, der viser at 54 procent af europæerne bruger samme mængde kontanter som før pandemien, 32 procent havde sænket forbruget og 14 procent brugte kontanter MERE end før Corona.

 

/1 Kommentar/af

KONTANT: Vi er nødt til at tale om retten til anonyme betalinger

Kommentar af Anders Kjærulff

Så er L94 vedtaget: Forslaget om at nedsætte kontantkøbs grænsen fra et maksbeløb på 20.000 til 15.000 kr i et ekstremt uskønt og rodet forløb, hvor det har været helt afgørende at det skulle gå hurtigt og ingen måtte nå at tænke for meget over det hele.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (LA, DD, KF, DF og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hvis du er medlem af et parti, så prøv at spørg lidt til hvorfor de mente, det her var nødvendigt?

Ingen beviser
Det kniber nemlig gevaldigt med beviser for, at L94 har nogen som helst effekt. Således har Den Europæiske Centralbank direkte udfordret den danske, kontantfjendske politik og spurgt efter hvor evidensen for, at en begrænsing af kontant-maksbeløb har nogen effekt på hvidvask og kriminalitet.
Men hvorfor har man så holdt fast i det?
Svaret blæser i vinden hos justitsministeren, der i et svar har mumlet noget om, at det mener NSK, National enhed for særlig Kriminalitet, der i øvrigt ikke anviser nogen beviser.
Det hele kan koges ned til et eneste argument: Fordi kontanter er anonyme, og ikke efterlader elektroniske spor, så er de per definition attraktive for kriminelle. Og hvis de er det, så skal brugen af dem begrænses.

 

Og her er vi ved sagens kerne: Kontanter er det eneste anonyme betalingsmiddel vi har!
MobilePay, DanKort og kontooverførsler genererer tunge elektroniske spor – det er nyttigt for banken, når de skal vurdere din kreditværdighed og rart for skattevæsen og politi, hvis de gerne vil lære din økonomi bedre at kende.

Bare fordi vi kan?
Men skal vi virkelig helt frivilligt opgive den mulighed vi endnu har for at kunne bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, den frihed, der ligger i det?
Skal banken vide hvor tit du går på værtshus, hvor meget du drikker, om du ryger cigaretter og hvem du er sammen med i mens? Skal myndighederne vide at du går til psykolog?
Vi, der bruger kontanter, kriminaliseres og mistænkeliggøres: Og hvis vi ikke har noget at skjule, så kan vi vel være ligeglade med, at staten og din bank ved alting, hedder det fra de, der vil af med kontanterne.
Men fakta er, at de fleste af os, 98 procent, er lovlydelige borgere – det anslåes nemlig at kun to procent af hele den danske økonomi består af sort arbejde og kriminalitet.

En rettighed
Vores ret til at bruge kontanter er netop en rettighed til at bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, en ret som den europæiske centralbank, ECB, kalder central og vigtig, mens vi herhjemme ikke kan se problemet:
‘Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres‘, skriver ECB.

Den rettighed, privatlivets fred, den skal vi da bevare, ikke undergrave.
Især når vi ved, at bankerne bare venter på at kunne sætte gebyrerne op på hver eneste overførsel vi laver…
Og skulle du være i tvivl om hvorvidt det er værd at kæmpe for, så lad mig lige minde dig om DDR, det tidligere Østtyskland, hvor styret gjorde alt for at overvåge og styre deres borgere. De ville have haft en fest i dag, med alle de data, der helt automatisk samles om os alle sammen. Måske var muren slet ikke faldet?

Det er indlysende, at anonyme betalinger også vil blive anvendt af kriminelle, men det gør jo ikke dig eller mig til kriminelle? Kriminelle kører også i biler, de bruger sko og tandbørster og går på toilettet, men derfor forbyder vi jo ikke de ting.

Kontanter er en infrastruktur, der respekterer borgerne og giver dem mulighed for at have et privatliv. Den skal udbygges, den infrastruktur – ikke indskrænkes.
Og jo, nu ved jeg godt du sidder og tænker: Det kommer jeg da aldrig til at bruge? Men bare fordi du ikke skal bruge en rettighed lige nu – så er den måske meget god at have reserve?

 

/3 Kommentarer/af

Det kom IKKE fra Nationalbanken: Morten Bødskov er på tynd is?

L94, lovforslaget der skal sænke grænsen for kontant-køb fra 20.000 til 15.000 kr, er blevet ‘solgt’ til af regeringen til folketinget som en direkte anbefaling fra Nationalbanken. Men i sidste uge kunne FinansWatch så afsløre, at Nationalbanken aldrig har anbefalet regeringens lovforslag om at sænke grænsen for, hvor store køb man som forbruger kan foretage kontant.
Når nationalbanken pludselig melder den slags ud, kan det måske have noget at gøre med den europæiske centralbanks barske vurdering af lovforslaget, hvor de blandt andet sagde ligeud, at den danske regerings opfattelse af kontanter slet ikke var på linie med resten af Europas. Det har dog på ingen måde rystet erhvervsministeren, der mener ‘det bekæmper hvidvask’ og noget i stil med at Danmark er så digitale, at vi er foran resten af EU…

Den historie kan du læse her

Folketing kræver svar
»Når anbefalingen ikke engang kommer fra Nationalbanken, som regeringen har hævdet, er vi simpelthen nødt til at vide, hvem der har taget dette initiativ og hvorfor,« siger Dennis Flydtkjær, finansordfører i Danmarksdemokraterne, til Finanswatch.

Og han er ikke alene: Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have erhvervsminister Morten Bødskov (S) på banen for at forklare, hvad der er op og ned i sagen.
Indtil videre er erhvervsministeriet nået til, at forklare at det er regeringen, der har besluttet at nedsætte kontantgrænsen fra 20.000 til 15.000 kroner.
Og imens resten af folketinget jager en forklaring på det hele, så kommer vi her fra Bevar Kontanter med en opfordring til, at de også spørger ind til, hvad Bødskov mener, når han gennem snart to år har besvaret spørgsmål omkring kontanternes fremtid med følgende kryptiske besked: “Jeg ser løbende på fordele og ulemper ved den nuværende udformning af kontantreglen med henblik på at vurdere, om balancen i forhold til at kunne benytte kontanter som forbruger er rimelig, i forhold til de omkostninger erhvervslivet har ved at skulle håndtere kontanter. Mit udgangspunkt er imidlertid, at man som forbruger fortsat skal have garanti for at kunne betale med kontanter i f.eks. dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin”.
Set herfra ligner det en nedskalering af kontantreglen til kun at gælde netop ‘dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin’. Men vi kan selvfølgelig tage fejl? Hvad tror du? Skriv en kommentar!

/1 Kommentar/af