Indlæg

Kommentar af Anders Kjærulff

Så er L94 vedtaget: Forslaget om at nedsætte kontantkøbs grænsen fra et maksbeløb på 20.000 til 15.000 kr i et ekstremt uskønt og rodet forløb, hvor det har været helt afgørende at det skulle gå hurtigt og ingen måtte nå at tænke for meget over det hele.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (LA, DD, KF, DF og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hvis du er medlem af et parti, så prøv at spørg lidt til hvorfor de mente, det her var nødvendigt?

Ingen beviser
Det kniber nemlig gevaldigt med beviser for, at L94 har nogen som helst effekt. Således har Den Europæiske Centralbank direkte udfordret den danske, kontantfjendske politik og spurgt efter hvor evidensen for, at en begrænsing af kontant-maksbeløb har nogen effekt på hvidvask og kriminalitet.
Men hvorfor har man så holdt fast i det?
Svaret blæser i vinden hos justitsministeren, der i et svar har mumlet noget om, at det mener NSK, National enhed for særlig Kriminalitet, der i øvrigt ikke anviser nogen beviser.
Det hele kan koges ned til et eneste argument: Fordi kontanter er anonyme, og ikke efterlader elektroniske spor, så er de per definition attraktive for kriminelle. Og hvis de er det, så skal brugen af dem begrænses.

 

Og her er vi ved sagens kerne: Kontanter er det eneste anonyme betalingsmiddel vi har!
MobilePay, DanKort og kontooverførsler genererer tunge elektroniske spor – det er nyttigt for banken, når de skal vurdere din kreditværdighed og rart for skattevæsen og politi, hvis de gerne vil lære din økonomi bedre at kende.

Bare fordi vi kan?
Men skal vi virkelig helt frivilligt opgive den mulighed vi endnu har for at kunne bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, den frihed, der ligger i det?
Skal banken vide hvor tit du går på værtshus, hvor meget du drikker, om du ryger cigarretter og hvem du er sammen med i mens? Skal myndighederne vide at du går til psykolog?
Vi, der bruger kontanter, kriminaliseres og mistænkeliggøres: Og hvis vi ikke har noget at skjule, så kan vi vel være ligeglade med, at staten og din bank ved alting, hedder det fra de, der vil af med kontanterne.
Men fakta er, at de fleste af os, 98 procent, er lovlydelige borgere – det anslåes nemlig at kun to procent af hele den danske økonomi består af sort arbejde og kriminalitet.

En rettighed
Vores ret til at bruge kontanter er netop en rettighed til at bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, en ret som den europæiske centralbank, ECB, kalder central og vigtig, mens vi herhjemme ikke kan se problemet:
Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres, skriver ECB.

Den rettighed, privatlivets fred, den skal vi da bevare, ikke undergrave.
Især når vi ved, at bankerne bare venter på at kunne sætte gebyrerne op på hver eneste overførsel vi laver…
Og skulle du være i tvivl om hvorvidt det er værd at kæmpe for, så lad mig lige minde dig om DDR, det tidligere Østtyskland, hvor styret gjorde alt for at overvåge og styre deres borgere. De ville have haft en fest i dag, med alle de data, der helt automatisk samles om os alle sammen. Måske var muren slet ikke faldet?

Det er indlysende, at anonyme betalinger også vil blive anvendt af kriminelle, men det gør jo ikke dig eller mig til kriminelle? Kriminelle kører også i biler, de bruger sko og tandbørster og går på toilettet, men derfor forbyder vi jo ikke de ting.

Kontanter er en infrastruktur, der respekterer borgerne og giver dem mulighed for at have et privatliv. Den skal udbygges, den infrastruktur – ikke indskrænkes.
Og jo, nu ved jeg godt du sidder og tænker: Det kommer jeg da aldrig til at bruge? Men bare fordi du ikke skal bruge en rettighed lige nu – så er den måske meget god at have reserve?

 

billede fra hvidbogen

Bevægelsen Bevar Kontanter har sammen med Sikkerhedsbranchen lavet en ‘hvidbog’ til alle jer, der ikke lige kan huske, hvorfor det nu er vi skal have kontanter i en verden med dankort, mobilepay og alle de andre ting, der kræver strøm og mobiler og terminaler og kan risikere at falde fra hinanden, hvis de bliver udsat for cyberangreb….
Du kan downloade den her: SikkerhedsBranchens hvidbog om kontanter

billede fra hvidbogen

Den kan også printes og afleveres til din bank, din lokale købmand og ikke mindst: Til din lokale politiker!

God fornøjelse med den.

 

Af Nina Søndergaard – selvstændig
MobilePay er noget rod og forekommer at være en helt uanstændig amatørdreven forretning, der på ingen måde er gearet til forretningslivet. Det er muligvis ok til betalinger mellem private i forbindelse med udlæg og andet, men til erhvervsmæssigt brug er MobilePay håbløst.
På grund af kundeefterspørgsel fik jeg MobilePay for nogle år siden til mit enkeltkvindesfirma. Det var dengang gratis (for de mindste kunder som mig), omend kravet var at jeg skulle oprette en konto i Danske Bank. MobilePay Erhverv og MobilePay til privatbrug krævede og kræver hvert sit SIM-kort. Så kom der gebyr på hver betaling, opkrævet en gang i kvartalet hvis jeg husker ret.
 
Overvældende oplysninger
 
I de tidlige versioner af MobilePay kunne jeg se kundens navn, telefonnummer og sidste fire cifre af det tilknyttede kontonummer. Det var næsten lige rigeligt og i betingelserne stod der også at man sandelig ikke måtte misbruge informationerne. Eller i det hele taget anvende MobilePay til kriminelle formål – hvad det så end er, moderselskabet Danske Bank har måske ikke det bedste ethos til at fortælle kunderne hvad der er rigtigt og forkert.
Danske Bank nu også med kulørvaskprogram
 
Alt trykt materiale fra MobilePay er så amatørisk udført at det ligner spam, og eftersom bankerne selv har været fremme i skoene med at indgyde sund kritisk sans hos kunderne, ringede jeg naturligvis til MobilePay for at høre hvad i alverden det var for noget. Den søde unge mand i røret imødekom mit spørgsmål om det var spam med et noget bekymrende “det bliver vi tit spurgt om, det ved vi godt”. Nå. Jeg lod mig berolige og fulgte instrukserne.
 
Undervældende antal
 
Genierne ved MobilePay havde godt indset, at det var lidt uheldigt at ellers fremmede fik så mange kontaktoplysninger på hinanden, derfor introducerede de et femcifret nummer til MobilePay Erhverv. Med den kode kan jeg nu ikke længere se kundens navn, telefonnummer og sidste fire cifre af det tilknyttede kontonummer. Det var en lettelse!
 
Dét at MobilePay pludselig havde fem og ikke otte cifre, var noget MobilePay kun valgte at sige til MobilePay Erhvervskunderne, ikke til brugerne. Jeg har måtte oplyse utallige kunder om dette nye tiltag. Nogle, især de lidt ældre personer, reagerede naturligt nok med en vis skepsis, da det virker som scam og snyd at en ny betalingsform ændrer sig så hurtigt. Endda aldeles uden reklamer for selvsamme fænomen. Vi husker alle Ganske Blanks tv-kampagner om at gøre hvad man er bedst til, og det er så åbenbart ikke længere at oplyse om produkter, modsat fx Nordea og ApplePay.
 
 
Men. Med fem cifre kan man kun tælle til 99.999 og der findes omtrent 300.000 aktive firmaer i Danmark. Det er søgemaskiner i stand til at fortælle enhver, der gider at indtaste spørgsmålet. Så med kun 5 tal er 200.000 firmaer ude af stand til at benytte MobilePay. Stærk forretningsmodel!
 
Det kom selv MobilePay også i tanker om og lavede MobilePay Erhverv om til nu at være på 6 cifre, omend, som en nådig gestus, så skulle dem der allerede havde fået tildelt et 5-cifret MobilePay Erhverv nummer IKKE lave det om. Tak.
 
Tidligere i år blev betalingen for MobilePay Erhverv lavet om, så hver transaktion nu koster et sted mellem 75 øre og 1,25 DKK. Og så er der et månedligt gebyr, fra 49 DKK og opefter. Det er måske ikke urimelige beløb, men der er bare heller ingen konkurrence, så i realiteten har MobilePay et monopol og kan udnytte det til at sætte priserne præcis som det passer firmaet, altså bliver prisen givetvis skruet i vejret i løbet af årene. For virksomheder, men det føles stadig gratis for kunderne.
 
Rod i regnskabet
 
Rent regnskabsteknisk er MobilePay et mareridt og har været det hele vejen igennem. Man kan have flere salgssteder knyttet til ét nummer, men i kontoudtoget kan man ikke se hvilket salgssted beløbet kommer fra. Det kan man med Dankort, hvilket gør det betragteligt nemmere at opdage en eventuel fejlindtastning eller andre uregelmæssigheder.
 
Nu fratrækkes gebyret automatisk fra dét beløb kunden taster ind, hvilket giver rod i de fleste regnsskabssystemer. Prisen er 100 DKK, men der kommer 99,25 DKK ind. Løsningen er vel at tælle gebyrer og lave en ny regnskabspost på det manglende beløb, hvilket godt kan være ret tidskrævende. En billig revisor tager omtrent 750 DKK i timen, hvorimod en regnskabsassistent blot får beskedne 120 DKK. Bare en enkelt time med at gennemgå MobilePay betalinger er altså en forholdsvis dyr omgang, men det er en skjult omkostning. Det var ikke for at kede læseren ihjel, men det er stadig et reelt problem at MobilePay er født som et betalingsmiddel mellem venner og ikke til firmaer.
 
Det er også værd at huske på at alle former for betaling og alle former for regnskab koster noget, ikke kun kontanter, således som jamrende banker prøver at bilde befolkningen ind ved at klage over at det koster noget at håndtere kontanter. Det er sandt, men omkostningerne er ikke begrænsede til penge i 3D.
 
Overvågning, er du med på en kigger?
 
Grunden til at kontanter anses som at være farlige og kriminelle, er selvfølgelig at de ikke så nemt at kan spores. Det kan MobilePay. Det er faktisk utællelige mængder af mennesker der kan være med på en kigger på hver eneste transaktion. Udover betaler og modtager, er der betaler og modtagers teleselskab, betaler og modtagers bank, SKAT, politiet, PET og Finanstilsynet. Det er rigtig mange mennesker der har adgang til at kontrollere at man brugte penge. Udover at denne ekstreme overvågning muligvis ikke er vejen frem til sand kriminalitetsbekæmpelse (det er jo endnu en gang blot opsporing og oprydning efter en eventuel kriminel aktivitet), så er det heller ikke en gratis omgang.
 
Alle disse mennesker får også løn, men eftersom staten har besluttet at det er en god idé at mistænkeliggøre alle handlende, er det endnu en skjult omkostning. Altså får man i sidste ende lov til at betale for sin egen overvågning.