Hvad skal man gøre, hvis tingene lige pludselig ikke er som de plejer? Hvis alt det du normalt kan gøre ikke længere virker fordi landet rammes af en ny epidemi? Et cyberangreb, der lægger alt det digitale ned? Strømafbrydelser og oversvømmelser? Eller – det ekstreme tilfælde: Hvis Danmark kommer under direkte angreb fra fjendtlige magter?

HØR FOLK OG SIKKERHED OM BEREDSKAB OG KRISE I PODCASTEN HEROVER

Normalt kigger vi på politiet, hæren, staten og beredskabet i den slags situationer – vi forventer, at der er nogen, der tager sig af det. Men vi har også selv et ansvar: I lande som Norge, Sverige, Finland og Tyskland har staten udsendt foldere til befolkningen fyldt med gode råd om hvad du selv kan gøre, for at undgå at mangle mad, varme og adgang til indkøb.
Her i Danmark har staten ikke henvendt sig til befolkningen omkring eget beredskab siden pjecen ‘Hvis Krigen Kommer’ fra Statsministeriet i 1962 blev husstandsomdelt til hele Danmark.

Sverige: Der kan komme krig her
For kort tid siden, gik den svenske svenske civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, i medierne med en opsigtsvækkende melding, svenskerne skal forberede sig på krig, og hver enkelt borger bør hurtigst muligt få styr på, om de er klar til at kunne klare sig uden mad eller strøm i i hvert fald en periode. Reaktionerne fra danske politikere var yderst afmålte: Man vurderer ikke, der er en direkte militær trussel mod Danmark – og vi behøver ikke gøre noget.
I foreningen Folk og Sikkerhed ser man noget anderledes på den sag – så de har udsendt deres egen beredskabsfolder til befolkningen, i første omgang digitalt, men de håber at finde sponsorer til at få den trykt og husstandsomdelt.
Pjecen hedder #Hvad nu hvis?”.
Jeg har talt med formanden for Folk og Sikkerhed, den tidligere kontra-admiral Torben Ørting Jørgensen.
– Der er et behov for at få nogen anvisninger til, hvad man skal gøre, hvis der sker noget uforudset. Folk reagerer på de udmeldinger der kommer fra et naboland som Sverige, hvor de beder borger være forberedte. Vi kan også se hvad der sker i Ukraine og Gaza, og det skaber en bekymring, vi gerne vil afhjælpe, siger han.

Små katastrofer
I følge Folk og Sikkerhed, er det også små katastrofer, vi også skal ruste os imod.
”Selv en mindre krise kan betyde, at vores samfund ikke fungerer, som vi er vant til. Tænk over, hvordan du og dine nærmeste kan klare jer, hvis Danmark bliver ramt af voldsomme oversvømmelser eller nedbrud på vores forsyningsnet”, skriver de.
– Vi håber vi kan berolige borgerne, ved at lære dem, at man med simple tiltage kan sikre sig selv og sin familie, siger Torben Ørting Jørgensen.
Folk og Sikkerhed opfordrer folk til at have mad og vand, en nødradio så man kan følge med i beredskabsmeddelelser og så taler de også for, at man har kontanter liggende i mindre mængder, stik imod Nationalbankens seneste plan for pengemæssigt beredskab, hvor der satses på offline-dankort betalinger.
– Altså det kunne jo være man gerne ville handle andre steder end i supermarkedet, hvad nu hvis strømmen er gået og så har vi taget bestik af, at kontanter er en anbefaling de har både i Norge og i Sverige, siger Torben Ørting Jørgensen, der selv har en 20 liter vand, lidt mad, et par flasker gas til grillen, “så jeg stadig kan lave mad”  og en ‘passende mængde’ kontanter liggende derhjemme – for en sikkerheds skyld.

HENT FOLDEREN HER: https://folkogsikkerhed.dk/folk-sikkerhed-udgiver-beredskabsfolderen-hvad-nu-hvis/

fra nationalbankens hjemmeside - og deres forslag til et beredskab uden kontanter

I de lande der omgiver os, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, opfordres borgerne til at have kontanter liggende som en del af et civilt nødberedskab, hvis betalings-infrastrukturen skulle blive ramt at cyberangreb, strømafbrydelse eller decideret ødelæggelse i forbindelse med krig. Her i Danmark nægter regeringen overhovedet at tale om den slags og den danske Nationalbank mener ifølge en ny, omdiskuteret analyse slet ikke at kontanter dur til betalings-beredskab – i stedet anbefaler de såkaldt ‘off-line-kort-betalinger’ med chipdankort i butikkerne. Det mener formanden for IT-politisk forening, Jesper Lund, er en virkelig dårlig ide.
Hør hans argumenter i podcasten herover.

I en rapport fra november 2023, ‘Offline-betalinger som Betalings-beredskab‘ skriver Nationalbanken blandt andet: ‘I Danmark kan offline-betalinger med betalingskort udgøre et samfundsdækkende betalingsberedskab’ ‘En offline-betaling foretages som en almindelig kortbetaling og kræver derfor blot, at man bruger et fysisk betalingskort og indtaster en pinkode. Selvom der er begrænsninger i brugen af offline-kortbetalinger, vil de fleste danske borgere kunne opretholde et basalt forbrug i ca. 10 dage med et betalingskort.’

Offline med store problemer

Men ifølge Jesper Lund, der er formand for IT-politisk forening og har læst rapporten, holder Nationalbankens argumenter for off-line-dankort ikke vand.
– Ideen er jo, at du kan bruge dit dankort uden at man har kontakt til serverne hos bankerne. Og det kan ganske rigtigt lade sig gøre via visse betalingsterminaler via de kort, der har en indbygget chip. Men det at det kræver chip, udelukker allerede gængse digitale betalingsmetoder som Apple-pay, Google-pay og Mobilepay og alle de andre kreditkort, der ikke har en chip. Der er også rigtig mange banker, der slet ikke tilbyder offline-betaling via dankortet, da det jo kræver at banken tager en risiko, hvis der nu ikke er penge på kontoen. Hvis dit kort ikke understøtter off-linebetaling, så er Nationalbankens eneste råd, at du så får endnu et betalingskort til en bank, der har, et kort man så kan få lov at betale gebyrer for hos banken, siger Jesper Lund.
Ingen banker er i øvrigt åbne omkring hvor store beløb man egentlig kan hæve offline, men det er meget forskelligt.

Hvem skal tage tabet?
Nationalbanken nævner faktisk selv i deres egen rapport, at der er seriøse problemer med offline-betaling, der skal adresseres: Der skal være en aftale med kortudstederen om offlinebetaling, det skal virke ude hos supermarkeder og i butikker, hvilket kræver at alle bruger samme type betalingsterminaler og sidst men ikke mindst, så skal der altså være en aftale mellem butikkerne og bankerne om, hvem der tager tabet, hvis der ikke er penge på kontoen – det kan nemlig ikke tjekkes, hvis dankortet er off-line.
– Rapporten vil ikke fortælle os, hvilke kort, der ikke virker offline. Og bankerne vil heller ikke. Så vi ved ikke engang om vores kort vil virke. Og ingen af de andre problemer er løst. Det virker simpelthen som om Nationalbanken ikke vil anerkende kontanter, og så går man til ekstremer og markedsfører det her i stedet, siger altså Jesper Lund, der samtidig konstaterer, at hvis det var kontanter, der blev brugt i stedet, ville tabs-problematikken f.eks. helt forsvinde.

Hæv pengene før det sker
Nationalbanken mener som sagt ikke at kontanter dur som betalings-beredskab, helt modsat  den Europæiske Centralbank, der siden Ruslands invasion af Ukraine har sat ekstra tryk på seddelpressen, så de kan følge med EU-borgernes stigende ønske om kontanter til netop beredskab.
Den danske Nationalbank benytter sig af to argumenter imod kontanter som beredskab.
For det første mener de ikke at systemet i form af kontantautomater ville kunne følge med behovet for kontanter, hvis der opstod en krise.
For det andet antager de, at hvis strømmen er gået, så kan man alligevel ikke købe ind.
Men den køber Jesper Lund ikke.
– Ideen med et betalings-beredskab er jo netop at sikre, at borgerne hæver og har kontanterne  FØR der sker noget, så de er klar, HVIS der sker noget. Det vil selvfølgelig kræve en større mængde kontanter i samfundet som sådan, men Nationalbanken kan jo bare trykke flere? Og mon ikke det er nødvendigt at kunne købe noget, selvom der ikke er strøm – måske ikke fra køledisken, men så andre varer? Det virker somom Nationalbanken er decideret kontantfjendsk, konstaterer Jesper Lund, formand for IT-politisk forening.

Norge og Sverige: Brug Kontanter
Det norske ‘Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB)’ anbefaler at have lidt kontanter liggende – det kan du læse om her: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dette-boer-alle-nordmaend-have-paa-lager-hvis-de-bliver-ramt-af-krig-terror-eller
– Klimaforandringerne har bidraget til mere ekstremt vejr, som kan betyde, at kritisk infrastruktur som strøm, vand og afløb, mobilnet og transport bliver lammet, siger Cecilie Daae, der er direktør i DSB, til NRK.
Svenskerne har længe anbefalet kontanter i deres piece: ‘Om krisen eller krigen kommer’. 
Men ikke i Danmark, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser at der er behov for noget lignende.
‘Russerne står her ikke i morgen’, som han sagde til DR, efter svenskernes minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlinm, gik i medierne med en direkte henvendelse til befolkningen: ‘Der kan blive krig i Sverige’, sagde han.

Eksperter i beredskab: Brug kontanter
Når staten ikke vil, er der andre, der tager over.
Herhjemme har foreningen Folk og Sikkerhed udgivet en folder med gode råd til eget-beredskab, ‘Hvad Nu Hvis?’, hedder den.
Man bør kunne klare sig selv i omkring en uge med ting som konserves, tæpper, alternativ varmekilde, batterier, løse kontanter, batteridrevet radio og en powerbank til telefonen, skriver de.
BEREDSKABSFORBUNDET minder også om, at du skal huske at have kontanter derhjemme hvis strømmen går.
– Nationalbanken tænker meget anderledes end den Europæiske Centralbank, der selvfølgelig levere kontanter, når folk efterspørger dem. Måske giver nationalbanken efter for de private banker, der meget gerne vil af med kontanter, fordi de hellere vil tjene penge på gebyrer og helst vil lukke deres betjente filialer. Og så er der også nogen meget kraftige overvågningsmæssige incitamenter fra staten til at komme af med anonyme betalingsmidler, det skal man heller ikke undervurdere, siger Jesper Lund, IT-politisk forening.

Hvis strømmen går
Rasmus Dahlberg, faglig leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet forklarer her til DR, hvad der vil ske hvis strømmen går:
Du vil ikke kunne købe ind nede i dit lokale supermarked med dit betalingssystem, og efter nogle døgn vil du også opleve, at du ikke kan tanke din bil, hvis du kører fossilt, fordi hele det netværk, der understøtter levering af brændstof, holder op med at virke, siger han og fortsætter:
– Og på et tidspunkt forsvinder varmen også i din radiator, og vandtrykket i din vandhane falder, sagde han til DR.
Det fremgår ikke af Nationalbankens rapport, om man har beredskabstestet off-line-betalingskort løsningen under et simuleret nedbrud.
Herfra Bevar Kontanter må vi så nøjes med at minde om, at kontanter testes hver eneste dag.

 

Hør også podcasten om afskaffelsen af 1000 kr sedlen – ‘Danmarkshistoriens største tyveri?’ – lyt her!

Læs om ‘Deterrence by Denial’ – hvorfor et kontantløst samfund risikerer FLERE angreb end et med kontanter – analyse ved militæranalytiker Anders Puck Nielsen

NATIONALBANKENS RAPPORT HER: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/offline-kortbetalinger-som-betalingsberedskab

En flok kontant-elskende borgere var lørdag den 9. december samlet på Rådhuspladsen i København for at demonstrere for kontanter. Vi var med og talte med arrangøren, Magnus, der har lavet flere demonstrationer for kontanter, og en deltagende hjemløs, der gav sit besyv med:
– Vi er faktisk nogen mennesker, der bliver hjemløse på grund af vandskader eller en brand eller en renovering, der gik galt. Og så ender folk der ellers er retsskafne, med at gå konkurs. Og hvis vi det digitale går ned, så er der kun os, med kontanter, der kan klare det. Vi kan vi jo ikke have, at hele samfundet går ned, bare fordi nogen mennesker mener vi skal leve i et fantasiland, sagde hun.

Kontantdemonstration med Magnus Magnus og bekymrede borgere. FOTO: Anders Kjærulff

Kontantdemonstration med Magnus Magnus og bekymrede borgere. FOTO: Anders Kjærulff

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Bevar Kontanter var til pressemøde i National Banken, torsdag den 30 november 2023, hvor der blev lanceret en rapport om ‘Fremtidens Kontanter'(læs her: https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter).
På pressemødet blev det annonceret, at 1000 kr-sedlen forsvinder fra danskernes tegnebøger den 31.maj, 2025 og at vi hermed har halvandet år til at få vekslet de 1000-lapper, vi har liggende.

Bankerne skal veksle
Problemet er, at den veksling skal foregå hos bankerne, der er notorisk kontantfjendske, og bruger hvidvasklovens princip om omvendt bevisførelse – du skal bevise at dine kontanter IKKE stammer fra sort arbejde/kriminalitet – ellers kan banken afvise at tage imod dem.
Hver 3de dansker har sparet penge op i kontanter(Nationalbankens egne tal), mange af dem gennem flere årtier, og de vil få enddog meget svært ved at dokumentere, hvor pengene er kommet fra, hvis de er sparet sammen en tusse om måneden gennem et langt liv.
Men fokus er på HVIDVASK og KRIMINELLE, og så må de, der har sparet op på lovlig vis, betale prisen?

Jeg har talt med Jesper Lund, formand for IT-politisk forening, der kalder pengeombytningen for ‘danmarkshistoriens største tyveri’.
Han undrer sig også over, hvorfor man ikke gør som EU, der har udfaset deres største seddel, 500 Euroen, ved at samle dem op i bankerne over tid, ikke ved ombytning og at gøre dem værdiløse.

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Susanne Skov Diemer er sikkerhedsekspert og tidliger sikkerhedskoordinator i Diplomatic Security Service, DSS, under det amerikanske udenrigsministerium.

Sikkerhedsekspert Susanne Skov Diemer har altid kontanter på sig. Det er en del af hendes egen personlige beredskabsplan, hvis der opstår en krise i samfundet. Og for hende er der ingen tvivl: Kriser vil komme. Hør hende i Podcasten herunder:

Susanne Skov Diemer er sikkerhedsekspert og tidligere sikkerhedskoordinator i Diplomatic Security Service, DSS, under det amerikanske udenrigsministerium og har arbejdet med sikkerhed i 30 år. Hun er CEO i det internationale sikkerheds- og efterretningsfirma Praesidio Group og har gennem sin karriere håndteret alt fra kidnapninger og industrispionage og rådgivet regeringer, virksomheder og private familier om, hvordan de passer på sig selv. Og her er kontanter en helt central del af planen – de virker nemlig selvom strømmen er gået og bankerne er væk. Susanne Skov Diemer er sikkerhedsekspert og tidliger sikkerhedskoordinator i Diplomatic Security Service, DSS, under det amerikanske udenrigsministerium.
– Lad os nu få kontanterne tilbage i vores samfund og omfavne det faktum, at vi ikke skal være 100 procent digitale, for det er ikke det digitale, der får os gennem en krise, siger Susanne Skov Diemer.

Bevar Kontanter har talt med hende foran det gamle Charlottenlund fort, hvis kanoner skulle beskyttte Danmark mod angreb fra søsiden. I dag, hvor store dele af vores infrastruktur er forbundet til internettet og helt afhængig af strøm, er trusselsbilledet helt anderledes.

Store kræfter
– Der er store kræfter på spil via hacking fra Rusland, Kina og Iran, der har nogen redskaber hvor vi andre ikke er helt på omdrejningshøjde og selvom der er dygtige folk mange steder i samfundskritisk infrastruktur, så er der ikke noget, der ikke kan hackes eller lægges ned. I Norge, Sverige og Finland er man ærlig over for sin befolkning og fortæller dem, at de skal tage deres forholdsregler, og have forsyninger og kontanter liggende, hvis f.eks. strømmen går gennem længere tid. Det gør vi ikke i Danmark, og jeg kan ikke forstå hvorfor, siger Susanne Skov Diemer.

Ø-Drift
For nylig kom det frem, at en større del af det danske el-net var meget tæt på at blive lagt ned, fordi en statsaktør, sandsynligvis Rusland, havde hacket sig ind. 22 selskaber, som driver dele af den danske energiinfrastruktur, blev kompromitteret i et koordineret angreb. Resultatet var, at angriberne opnåede adgang til nogle af selskabernes industrielle kontrolsystemer og flere selskaber måtte gå i ø-drift.
– Det kan godt være, der er nogen planer for, hvad vi skal gøre, hvis det hele går ned i en uges tid, men vi kender dem ikke. Jeg synes at ud over mad, medicin, vand, kontanter og den slags, så skal man gemme egne data på, hvor mange penge man har i banken og printe sine sundhedsoplysninger, så de kan bruges, hvis systemet går ned fordi vi ikke har strøm, siger Susanne Skov Diemer, der for to år siden udgav bogen: ‘Forbered dig bedst på det værste’.

– Vi kan ikke regne med, at vi bare får al mulig information via apps, for hvis vi pludselig har meget lidt strøm i nettet, så kan man blive nødt til at lukke nogen af alle de datacentre, der er 50 i af dem i Danmark, og de bruger virkelig meget strøm, og så fungere hele vores digitale del af samfundet altså ikke, siger hun.
Susanne Skov Diemer og hendes familie har allerede lavet deres egne planer, der blandt andet inkludere at alle ved, hvor de skal tage hen, hvis al kommunikation ryger.
Og så altså kontanter.

Tilbage til dit hjem?
– Jeg tager altid så mange kontanter med, at jeg kan komme tilbage til mit hjem, uanset hvor jeg er henne i verden. Hvis tingene begynder at gå galt og man hænger på at skulle tage en taxi eller betale nogen for at køre en et sted hen, så tror jeg ikke chaufføren vil være tilfreds med et kreditkort, der ikke længere er online, siger hun og er godt klar over, det kan virke ‘sølvpapirshat-agtigt’ og paranoidt.
. Men det giver altså mig ro i maven at have forberedt mig. Også selvom der måske – forhåbentligt – aldrig sker noget, siger hun.

en af Lucias 'binders'.

Der er en ny trend blandt unge og voksne danskere: Cashstuffing.
Når man cash-stuffer, hæver man sine penge til hele måneden i kontanter, laver et budget og putter pengene i en lille lommebog, en ‘binder’, med et rum til hver post.

Måske kender du Luksus-fælden, hvor forgældede danskere får alle deres penge lagt foran sig i kontanter, så de bedre kan se, hvad de egentlig har råd til. Men man behøver ikke være i håbløs gæld for at prøve at få orden på sine penge – man kan være ‘Cashstuffer’, en der gemmer kontanter.
Cashstuffing er inspireret af noget, ældre læsere måske kan huske, hvor man tog sine kontanter, delte dem ud efter et budget og opbevarede den i kuverter. Den moderne tilgang indebærer, at deltagerne bruger små bøger med plastiklommer til at organisere kontanterne til hver husholdningsudgift. Når måneden er forbi, indsamler folk de overskydende kontanter og placerer dem i en opsparingslomme eller sætter dem i banken.
Herhjemme er Cashstuffint stort på det sociale medie TIK-TOK. hvor folk deler videoer med hvor mange penge de har sparet sammen og hvordan de gør. cashstuffing er stort på tik-tok

Sparet 28.900 kr
Lucia Russo er 37 år og arbejder som sosu-assistent og hun har cashtuffet siden februar 2023 og har allerede sparet over 28.900 kr, udelukkende ved at få overblik over, hvad hun bruger sin penge på.
(Lyt til hende i podcasten herover)
– Jeg tager min binder med i supermarkedet og køber ind til hele ugen og tager beløbet fra den lomme, pengene til mad ligger i og så husker jeg at føre regnskab, siger hun.
Når ugen er gået, tager hun de penge, der er tilovers og putter i en stor, hjemmelavet ‘sparegris’.
Lucia har tre binders, en til husholdningen, en til ferier og uforudsete udgifter og en sidste til drømme, hun gerne vil have realiseret i fremtiden.

Ingen problemer
Lucia har aldrig oplevet problemer med at komme af med sine kontanter. Og når hun skal tanke benzin, og hvis hun render ind i en tank, der ikke tager kontanter, så hæver hun selvfølgelig bare på sit kort og husker at føre kontanterne tilbage på kontoen.
– Jeg ved faktisk ikke hvad jeg gjorde med pengene før jeg begyndte at cashstuffe. For mig, betyder det rigtig meget, at jeg kan få overblik over hvad jeg bruger dem på, helt konkret i min binder, siger hun.

en af Lucias 'binders'.

Datter er også med
Lucias cashstuffing har også smittet af på hendes datter.
– Før havde vi masser af diskussioner om, hvor mange penge hun måtte bruge. Men efter hun selv er begyndt at cashstuffe har hun fået en bedre ide om hvad penge er. Ligenu skal jeg faktisk næsten overtale hende til at sætte pengene i banken – hun er bange for, de tager dem fra hende, siger Lucia.

Mere om cashstuffing her:
Hvis du er på Tik-Tok, så er der BUNKER af videoer om emmet her:
https://www.tiktok.com/tag/cashstuffingdansk

Video fra ‘Iris Budgets’ (på engelsk)

Man kan købe binders mange steder, f.eks. her – men du kan også lave dem selv:
https://jeanettveronicastudio.com/products/lilla-budgetbinder-a5-storrelse-binder-til-cashstuffing

Artikel om Cashstuffing, hvor Lucia Russo også er med:
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/simpelt-trick-fra-luksusf%C3%A6lden-g%C3%A5r-viralt-nu-sparer-endnu-flere-danskere-tusindvis-af-kroner/ar-AA1iNNlI

Danske Facebookgruppe om CashStuffing: https://www.facebook.com/groups/3363094530684539/

 

 

Bevar Kontanter demonstration

PODCAST: Tryk og lyt til deltagerne i Bevar Kontanter demonstration på Rådhuspladsen fredag den 13 oktober:

Bevar Kontanter demonstration

En flok danskere mødtes til deres egen Bevar Kontanter demonstration på Rådhuspladsen i København under Kulturnatten

En flok kontant-glade danskere havde via Facebook indkaldt til demonstration på rådhuspladsen under kulturnatten i København den 13 oktober. Der blev blandt andet delt løbesedler ud og så var der mulighed for at tage en snak med de mange, der passerede forbi.

 

Per Smidl er glad for kontanter - men ingen har fortalt ham, at de ikke længere dur i udlandet.

Per Smidl er glad for kontanter – men ingen har fortalt ham, at de ikke længere dur i udlandet.

Per Smidl er forfatter. Han har blandt andet skrevet romanen ‘Chop Suey‘ og debatbogen ‘Velfærdsstatens Offerblod’. Og så er han taxachauffør for at holde skindet på næsen, som han siger. Og så er han glad for kontanter.

– Oprindeligt var jeg bare glad for kontanter, fordi jeg synes godt om at have dem i lommen, at veksle og gå med fremmed valuta når man var ude at rejse. Jeg har minder om kontanter, dollarsedler og franske franc. Dengang var kontanter ikke truet som de er i dag. Idag har jeg jo indset at kontanterne også er en beskyttelse af mit privatliv. Det er det eneste anonyme betalingsmiddel og jeg bryder mig ikke om at blive set over skulderen, siger han, og påpeger, at kontanter er ligeså smarte som mobilepay, man skal bare være sammen, når man overfører.
– Jeg går uden om steder, der ikke tager imod kontanter, og det er et politisk statement i dag, siger Per Smidl.

KUNNE IKKE FÅ VEKSLET
Smidl rejser meget til Tjekkiet, og fik pludselig en grim overraskelse, da det vekslebureau han plejede at bruge, pludselig ikke ville tage imod hans danske kontanter. De dansker banker kræver nemlig BEVISER for, hvor pengene kommer fra, hvis de skal købe dansk valuta tilbage fra udlandet – og det har nu medført at prisen på danske kroner i udlandet nu er: NUL!
– Når jeg så er i Prag så går jeg hen og skal veksle mine danske penge. Men det kan jeg ikke mere. I maj måned stod jeg pludselig i den situation, at vekslestedet ikke ville have mine danske sedler. Det var et totalt chock. Jeg holder en avis og lytter til radio og jeg har INTET fået at vide. Det er en kæmpemæssig forandring af mit liv, jeg ikke har fået noget at vide om, siger Per Smidl, der ikke havde elektroniske penge med, for det havde han aldrig haft brug for før.

MISTÆNKELIGGJORT
– Man mistænkeliggør hver eneste af os for hver 200 kr. seddel vi giver hinanden? Selvfølgelig vasker forbrydere sorte penge hvide, sådan har det altid været. Men jeg er ikke kriminel og jeg føler mig forfulgt. Hvis man ønskede befolkningen det godt, så ville man lave en folkeafstemning om hvorvidt vi vil bevare kontanter, ligesom man har gjort i Schweitz, siger Smidl.
Per Smidl fik endnu et chok fra de Tjekkiske aviser.
– Jeg læste at nationalbanken har bestemt, at alle kontanter skal være ude af Danmark i 2030. Men jeg har intet hørt om det i danske aviser, siger han.
(Det har Bevar Kontanter heller ikke, red.)

Per Smidl, forfatter

Per Smidl er glad for kontanter. Hvis bare han kunne få lov at bruge dem, hvor det passede ham.

 

Når Ole Tange, politisk konsulent hos forbundet af IT-professionelle, har samlet mønter nok sammen, skal de hældes på hans anonyme rejsekort via en mønttæller på hovedbanegården. Hør herunder hvorfor Ole Tange, der ellers elsker alt digitalt, bruger tid og energi på at holde et kontant-system kørende – og find ud af, hvad et kilo blandet mønt er værd.

Hør Ole Tange her:

Den 11. december lukkede de første banker for kontantkasserne. Alle andre banker forventes at følge trop. Fremover kan man kun hæve kontanter i hæve-automater udenfor, og det giver svage borgere som hjemløse og psykisk syge massive problemer, da mange af dem ikke har hævekort og før har kunne hente deres ydelser i banken sammen med en bisidder.
Bevar Kontanter’s Anders Kjærulff, talte med gadejurist Maja Løvbjerg Hansen et par dage før lukningen var en realitet – Gadejuristen har skrevet et brev til tre ministerier, men der er endnu ingen løsning på problemet.
Københavns Kommune har måttet kommetmed noget, som de selv betegner som en ‘lappeløsning’.

– Vi har lavet en løsning, hvor de hjemløse to gange om måneden i januar, februar og marts kan komme og få kontanter. De skal dog melde det fire dage før, så bankerne kan bestille kontanterne hjem. Jeg synes ikke, det er en holdbar løsning, men det er det bedste, vi kan gøre lige nu, siger Mia Nyegaard (B) der er socialborgmester i Københavns Kommune, til Danmarks Radio.

Københavns kommune er den eneste kommune, der har taget noget initiativ overhovedet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview og svare på kritikken. I stedet har han sendt et skriftligt svar til DR Nyheder.

– Jeg er rigtig glad for, at bankerne og Københavns Kommune i fællesskab er nået frem til en ordning, der løser problemet for de socialt udsatte på Vesterbro i København her og nu, skriver erhvervsministeren til DR…

dele af gadejuristens brev her

LÆS HELE BREVET HER: https://www.facebook.com/jonathan.aardestrup/posts/1484408455089550