Susanne Skov Diemer er sikkerhedsekspert og tidliger sikkerhedskoordinator i Diplomatic Security Service, DSS, under det amerikanske udenrigsministerium.

Sikkerhedsekspert Susanne Skov Diemer har altid kontanter på sig. Det er en del af hendes egen personlige beredskabsplan, hvis der opstår en krise i samfundet. Og for hende er der ingen tvivl: Kriser vil komme. Hør hende i Podcasten herunder:

Susanne Skov Diemer er sikkerhedsekspert og tidligere sikkerhedskoordinator i Diplomatic Security Service, DSS, under det amerikanske udenrigsministerium og har arbejdet med sikkerhed i 30 år. Hun er CEO i det internationale sikkerheds- og efterretningsfirma Praesidio Group og har gennem sin karriere håndteret alt fra kidnapninger og industrispionage og rådgivet regeringer, virksomheder og private familier om, hvordan de passer på sig selv. Og her er kontanter en helt central del af planen – de virker nemlig selvom strømmen er gået og bankerne er væk. Susanne Skov Diemer er sikkerhedsekspert og tidliger sikkerhedskoordinator i Diplomatic Security Service, DSS, under det amerikanske udenrigsministerium.
– Lad os nu få kontanterne tilbage i vores samfund og omfavne det faktum, at vi ikke skal være 100 procent digitale, for det er ikke det digitale, der får os gennem en krise, siger Susanne Skov Diemer.

Bevar Kontanter har talt med hende foran det gamle Charlottenlund fort, hvis kanoner skulle beskyttte Danmark mod angreb fra søsiden. I dag, hvor store dele af vores infrastruktur er forbundet til internettet og helt afhængig af strøm, er trusselsbilledet helt anderledes.

Store kræfter
– Der er store kræfter på spil via hacking fra Rusland, Kina og Iran, der har nogen redskaber hvor vi andre ikke er helt på omdrejningshøjde og selvom der er dygtige folk mange steder i samfundskritisk infrastruktur, så er der ikke noget, der ikke kan hackes eller lægges ned. I Norge, Sverige og Finland er man ærlig over for sin befolkning og fortæller dem, at de skal tage deres forholdsregler, og have forsyninger og kontanter liggende, hvis f.eks. strømmen går gennem længere tid. Det gør vi ikke i Danmark, og jeg kan ikke forstå hvorfor, siger Susanne Skov Diemer.

Ø-Drift
For nylig kom det frem, at en større del af det danske el-net var meget tæt på at blive lagt ned, fordi en statsaktør, sandsynligvis Rusland, havde hacket sig ind. 22 selskaber, som driver dele af den danske energiinfrastruktur, blev kompromitteret i et koordineret angreb. Resultatet var, at angriberne opnåede adgang til nogle af selskabernes industrielle kontrolsystemer og flere selskaber måtte gå i ø-drift.
– Det kan godt være, der er nogen planer for, hvad vi skal gøre, hvis det hele går ned i en uges tid, men vi kender dem ikke. Jeg synes at ud over mad, medicin, vand, kontanter og den slags, så skal man gemme egne data på, hvor mange penge man har i banken og printe sine sundhedsoplysninger, så de kan bruges, hvis systemet går ned fordi vi ikke har strøm, siger Susanne Skov Diemer, der for to år siden udgav bogen: ‘Forbered dig bedst på det værste’.

– Vi kan ikke regne med, at vi bare får al mulig information via apps, for hvis vi pludselig har meget lidt strøm i nettet, så kan man blive nødt til at lukke nogen af alle de datacentre, der er 50 i af dem i Danmark, og de bruger virkelig meget strøm, og så fungere hele vores digitale del af samfundet altså ikke, siger hun.
Susanne Skov Diemer og hendes familie har allerede lavet deres egne planer, der blandt andet inkludere at alle ved, hvor de skal tage hen, hvis al kommunikation ryger.
Og så altså kontanter.

Tilbage til dit hjem?
– Jeg tager altid så mange kontanter med, at jeg kan komme tilbage til mit hjem, uanset hvor jeg er henne i verden. Hvis tingene begynder at gå galt og man hænger på at skulle tage en taxi eller betale nogen for at køre en et sted hen, så tror jeg ikke chaufføren vil være tilfreds med et kreditkort, der ikke længere er online, siger hun og er godt klar over, det kan virke ‘sølvpapirshat-agtigt’ og paranoidt.
. Men det giver altså mig ro i maven at have forberedt mig. Også selvom der måske – forhåbentligt – aldrig sker noget, siger hun.

en af Lucias 'binders'.

Der er en ny trend blandt unge og voksne danskere: Cashstuffing.
Når man cash-stuffer, hæver man sine penge til hele måneden i kontanter, laver et budget og putter pengene i en lille lommebog, en ‘binder’, med et rum til hver post.

Måske kender du Luksus-fælden, hvor forgældede danskere får alle deres penge lagt foran sig i kontanter, så de bedre kan se, hvad de egentlig har råd til. Men man behøver ikke være i håbløs gæld for at prøve at få orden på sine penge – man kan være ‘Cashstuffer’, en der gemmer kontanter.
Cashstuffing er inspireret af noget, ældre læsere måske kan huske, hvor man tog sine kontanter, delte dem ud efter et budget og opbevarede den i kuverter. Den moderne tilgang indebærer, at deltagerne bruger små bøger med plastiklommer til at organisere kontanterne til hver husholdningsudgift. Når måneden er forbi, indsamler folk de overskydende kontanter og placerer dem i en opsparingslomme eller sætter dem i banken.
Herhjemme er Cashstuffint stort på det sociale medie TIK-TOK. hvor folk deler videoer med hvor mange penge de har sparet sammen og hvordan de gør. cashstuffing er stort på tik-tok

Sparet 28.900 kr
Lucia Russo er 37 år og arbejder som sosu-assistent og hun har cashtuffet siden februar 2023 og har allerede sparet over 28.900 kr, udelukkende ved at få overblik over, hvad hun bruger sin penge på.
(Lyt til hende i podcasten herover)
– Jeg tager min binder med i supermarkedet og køber ind til hele ugen og tager beløbet fra den lomme, pengene til mad ligger i og så husker jeg at føre regnskab, siger hun.
Når ugen er gået, tager hun de penge, der er tilovers og putter i en stor, hjemmelavet ‘sparegris’.
Lucia har tre binders, en til husholdningen, en til ferier og uforudsete udgifter og en sidste til drømme, hun gerne vil have realiseret i fremtiden.

Ingen problemer
Lucia har aldrig oplevet problemer med at komme af med sine kontanter. Og når hun skal tanke benzin, og hvis hun render ind i en tank, der ikke tager kontanter, så hæver hun selvfølgelig bare på sit kort og husker at føre kontanterne tilbage på kontoen.
– Jeg ved faktisk ikke hvad jeg gjorde med pengene før jeg begyndte at cashstuffe. For mig, betyder det rigtig meget, at jeg kan få overblik over hvad jeg bruger dem på, helt konkret i min binder, siger hun.

en af Lucias 'binders'.

Datter er også med
Lucias cashstuffing har også smittet af på hendes datter.
– Før havde vi masser af diskussioner om, hvor mange penge hun måtte bruge. Men efter hun selv er begyndt at cashstuffe har hun fået en bedre ide om hvad penge er. Ligenu skal jeg faktisk næsten overtale hende til at sætte pengene i banken – hun er bange for, de tager dem fra hende, siger Lucia.

Mere om cashstuffing her:
Hvis du er på Tik-Tok, så er der BUNKER af videoer om emmet her:
https://www.tiktok.com/tag/cashstuffingdansk

Video fra ‘Iris Budgets’ (på engelsk)

Man kan købe binders mange steder, f.eks. her – men du kan også lave dem selv:
https://jeanettveronicastudio.com/products/lilla-budgetbinder-a5-storrelse-binder-til-cashstuffing

Artikel om Cashstuffing, hvor Lucia Russo også er med:
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/simpelt-trick-fra-luksusf%C3%A6lden-g%C3%A5r-viralt-nu-sparer-endnu-flere-danskere-tusindvis-af-kroner/ar-AA1iNNlI

Danske Facebookgruppe om CashStuffing: https://www.facebook.com/groups/3363094530684539/

 

 

Bevar Kontanter demonstration

PODCAST: Tryk og lyt til deltagerne i Bevar Kontanter demonstration på Rådhuspladsen fredag den 13 oktober:

Bevar Kontanter demonstration

En flok danskere mødtes til deres egen Bevar Kontanter demonstration på Rådhuspladsen i København under Kulturnatten

En flok kontant-glade danskere havde via Facebook indkaldt til demonstration på rådhuspladsen under kulturnatten i København den 13 oktober. Der blev blandt andet delt løbesedler ud og så var der mulighed for at tage en snak med de mange, der passerede forbi.

 

Per Smidl er glad for kontanter - men ingen har fortalt ham, at de ikke længere dur i udlandet.

Per Smidl er glad for kontanter – men ingen har fortalt ham, at de ikke længere dur i udlandet.

Per Smidl er forfatter. Han har blandt andet skrevet romanen ‘Chop Suey‘ og debatbogen ‘Velfærdsstatens Offerblod’. Og så er han taxachauffør for at holde skindet på næsen, som han siger. Og så er han glad for kontanter.

– Oprindeligt var jeg bare glad for kontanter, fordi jeg synes godt om at have dem i lommen, at veksle og gå med fremmed valuta når man var ude at rejse. Jeg har minder om kontanter, dollarsedler og franske franc. Dengang var kontanter ikke truet som de er i dag. Idag har jeg jo indset at kontanterne også er en beskyttelse af mit privatliv. Det er det eneste anonyme betalingsmiddel og jeg bryder mig ikke om at blive set over skulderen, siger han, og påpeger, at kontanter er ligeså smarte som mobilepay, man skal bare være sammen, når man overfører.
– Jeg går uden om steder, der ikke tager imod kontanter, og det er et politisk statement i dag, siger Per Smidl.

KUNNE IKKE FÅ VEKSLET
Smidl rejser meget til Tjekkiet, og fik pludselig en grim overraskelse, da det vekslebureau han plejede at bruge, pludselig ikke ville tage imod hans danske kontanter. De dansker banker kræver nemlig BEVISER for, hvor pengene kommer fra, hvis de skal købe dansk valuta tilbage fra udlandet – og det har nu medført at prisen på danske kroner i udlandet nu er: NUL!
– Når jeg så er i Prag så går jeg hen og skal veksle mine danske penge. Men det kan jeg ikke mere. I maj måned stod jeg pludselig i den situation, at vekslestedet ikke ville have mine danske sedler. Det var et totalt chock. Jeg holder en avis og lytter til radio og jeg har INTET fået at vide. Det er en kæmpemæssig forandring af mit liv, jeg ikke har fået noget at vide om, siger Per Smidl, der ikke havde elektroniske penge med, for det havde han aldrig haft brug for før.

MISTÆNKELIGGJORT
– Man mistænkeliggør hver eneste af os for hver 200 kr. seddel vi giver hinanden? Selvfølgelig vasker forbrydere sorte penge hvide, sådan har det altid været. Men jeg er ikke kriminel og jeg føler mig forfulgt. Hvis man ønskede befolkningen det godt, så ville man lave en folkeafstemning om hvorvidt vi vil bevare kontanter, ligesom man har gjort i Schweitz, siger Smidl.
Per Smidl fik endnu et chok fra de Tjekkiske aviser.
– Jeg læste at nationalbanken har bestemt, at alle kontanter skal være ude af Danmark i 2030. Men jeg har intet hørt om det i danske aviser, siger han.
(Det har Bevar Kontanter heller ikke, red.)

Per Smidl, forfatter

Per Smidl er glad for kontanter. Hvis bare han kunne få lov at bruge dem, hvor det passede ham.

 

Når Ole Tange, politisk konsulent hos forbundet af IT-professionelle, har samlet mønter nok sammen, skal de hældes på hans anonyme rejsekort via en mønttæller på hovedbanegården. Hør herunder hvorfor Ole Tange, der ellers elsker alt digitalt, bruger tid og energi på at holde et kontant-system kørende – og find ud af, hvad et kilo blandet mønt er værd.

Hør Ole Tange her:

Den 11. december lukkede de første banker for kontantkasserne. Alle andre banker forventes at følge trop. Fremover kan man kun hæve kontanter i hæve-automater udenfor, og det giver svage borgere som hjemløse og psykisk syge massive problemer, da mange af dem ikke har hævekort og før har kunne hente deres ydelser i banken sammen med en bisidder.
Bevar Kontanter’s Anders Kjærulff, talte med gadejurist Maja Løvbjerg Hansen et par dage før lukningen var en realitet – Gadejuristen har skrevet et brev til tre ministerier, men der er endnu ingen løsning på problemet.
Københavns Kommune har måttet kommetmed noget, som de selv betegner som en ‘lappeløsning’.

– Vi har lavet en løsning, hvor de hjemløse to gange om måneden i januar, februar og marts kan komme og få kontanter. De skal dog melde det fire dage før, så bankerne kan bestille kontanterne hjem. Jeg synes ikke, det er en holdbar løsning, men det er det bedste, vi kan gøre lige nu, siger Mia Nyegaard (B) der er socialborgmester i Københavns Kommune, til Danmarks Radio.

Københavns kommune er den eneste kommune, der har taget noget initiativ overhovedet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview og svare på kritikken. I stedet har han sendt et skriftligt svar til DR Nyheder.

– Jeg er rigtig glad for, at bankerne og Københavns Kommune i fællesskab er nået frem til en ordning, der løser problemet for de socialt udsatte på Vesterbro i København her og nu, skriver erhvervsministeren til DR…

dele af gadejuristens brev her

LÆS HELE BREVET HER: https://www.facebook.com/jonathan.aardestrup/posts/1484408455089550