Danmarks Nationalbank udsendte i sidste uge en ny analyse af betalinger før, under og efter coronanedlukningen, og her er gode nyheder til de mange danskere, der foretrækker klingende mønt og knitrende sedler. I analysen slås det nemlig endeligt fast at kontanter ikke udgør en særlig smitterisiko i forbindelse med corona.

”I de officielle retningslinjer sidestilles berøring af kontanter med berøring af andre kontaktpunkter i det offentlige rum, fx dørhåndtag, knapper mv. Ligeledes har laboratorieundersøgelser foretaget på vegne af Den Europæiske Centralbank indikeret, at corona-virus har vanskeligere ved at overleve på almindelige pengesedler af bomuld sammenlignet med stålover¬flader, fx dørhåndtag,” står der i analysen.

Med andre ord kan kontanter højest være lige så farlige som alt andet, danskerne rører ved i løbet af dagen. Analysen peger på at faldet af kontantbetalinger under coronanedlukningen skyldes generel utryghed og frygt blandt danskerne. Her fra Bevar Kontanter kan vi tilføje, at de mange skilte om at butikkerne foretrækker digitale betalingsformer nok heller ikke har bidraget positivt til danskernes tryghed. Heldigvis har Forbrugerombudsmanden meldt klart ud at erhvervsdrivende ikke på den måde må opfordre til at undgå kontant betaling, og de fleste steder er de kontantudskammende skilte blevet pillet ned igen.

Danskerne bruger kontanter igen

I analysen kan man også læse at selvom betaling med kontanter tog et dyk under coronanedlukningen, har danskerne betalt mere og mere med kontanter i takt med at samfundet er åbnet igen. Antallet af kontantbetalinger i supermarkeder var således næsten tilbage på niveau med før coronanedlukningen i august. Samtidig understreger analysen dog at det er for tidligt at forudsige udviklingen på lang sigt – både fordi der er gået så kort tid siden samfundet blev genåbnet og fordi sommerferien også kan have haft indflydelse på danskernes betalingsvaner.

Læs hele analysen her

74 procent af Danskerne vil bevare kontanter og ønsker ikke et såkaldt kontantløst samfund. Og så vil vi have mulighed for at trække vores penge ud af bankerne – i kontanter!

I starten af Corona-krisen, hvor panikken over smittespredning var allerstørst, gennemførte Sikkerhedsbranchen en undersøgelse af, hvordan danskerne har det med kontanter – og med at være kontantløse.
Og når det kommer til spørgsmålet om et kontantløst Danmark, så er meldingen helt klar fra befolkningen: Kun 26 procent af Danskerne ønsker et kontantløst samfund – 74 procent siger klart nej.
Selv blandt unge, i aldersgruppen 18-34 år, mener et overvældende flertal på 68 procent ikke, at det kontantløse samfund er fremtiden.

Negative renter?

Det er ingen hemmelighed, at flere banker, med Jyske Bank i spidsen, længe har ønsket sig at slippe for at have med kontanter at gøre. Samme banker er den seneste tid skiftet til at benytte såkaldt negative renter, hvor det nu koster penge, at have penge stående i banken. Men den har danskerne tilsyneladende regnet ud, de vil nemlig have i den grad bevare muligheden for at hæve deres egne penge.
77 procent af befolkningen ønsker således stadigvæk at have mulighed for at hæve alle deres egen penge – i kontanter.
Samtidig erklærer de, at de er helt trygge ved at bruge kontanter, ja 15 procent er sågar tryggere ved kontanter, end ved elektroniske betalinger.

Covid-19 har ikke ændret noget
Danskerne er mere positive overfor, at butikker ikke vil modtage kontanter – og det hænger muligvis sammen med, at undersøgelsen blev lavet i april, midt under corona-krisen, hvor flere supermarkeder og andre handelsdrivende valgte at forsøge at begrænse brugen af kontanter af frygt for smitte, en frygt der siden har vist sig helt ubegrundet: Samtlige nationalbanker i Europa har fastholdt, at kontanter ikke udgør nogen særlig smitterisiko.
Trods den meget frygt dengang, ønskede danskerne altså stadig at bruge kontanter – og ikke mindst: At bevare dem – og hæve dem.

OM UNDERSØGELSEN: Undersøgelsen er udført af Userneeds for SikkerhedsBranchen i april 2020 og er baseret på 1000 forskellige deltagere. Undersøgelsen er besvaret af et repræsentativt udsnit af befolkningen.

 

DOWNLOAD UNDERSØGELSEN HER: Kontantundersøgelse marts 2020 overordnet-1

Kontanter har en minimal effekt på smittespredningen af coronavirus, og der er stadig grupper, der har brug for at kunne betale med kontanter. Derfor er det uhensigtsmæssigt at suspendere kontantreglen, forklarer erhvervsminister Simon Kollerup (S) i et svar på et spørgsmål fra Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh.

Ministeren har rådført sig med Statens Serum Institut og konstaterer på den baggrund:


“På baggrund af Statens Serum Instituts vurdering af, at håndtering af kontanter har en minimal effekt på smittespredningen, sammenholdt med at særligt visse samfundsgrupper (ældre, socialt udsatte og handicappede borgere) fortsat har behov for at kunne betale med kontanter, vurderer jeg, at det samlet set aktuelt ikke er hensigtsmæssigt at suspendere kontantreglen.”

 

Læs hele svaret – klik her

 

Du kan også finde dokumentet på Folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/eru/spm/276/index.htm 

Kontantreglen er § 81 i Betalingsloven, der pålægger betalingsmodtagere at tage imod kontanter mellem kl. 6.00 og 22.00.

Tyskland, Østrig og Sveriges nationalbanker melder klart ud: Det er ikke farligt at bruge kontanter under Covid-19-krisen.


(klik for at forstørre)

’Inget talar för att det finns risk att smittas av coronaviruset via sedlar eller mynt. Coronaviruset som orsakar covid-19 smittar framför allt från hostningar och nysningar eller vid nära kontakt med sjuka personer’ – sådan skriver Sveriges nationalbank på deres website.


(klik for at forstørre)

Og de er ikke de eneste, der melder klart ud for tiden: Tyskerne skriver: ’ „”Von Banknoten und Münzen geht kein besonderes Infektionsrisiko für den Bürger aus”, altså: ’Der er ingen særlig risiko for borgerne ved at bruge mønter og sedler’, det siger Bundesbankvorstand Johannes Beerman på deres website.

Og i Østrig konstaterer deres nationalbank bare, at der er ’Kein erhöhtes Infektionsrisiko durch Bargeld’ – ingen øget risiko ved brug af kontanter.


(klik for at forstørre)

I Danmark har Nationalbanken tidligere været ude med samme melding i Ekstra Bladet 14 marts:

”Nationalbanken har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen. Ifølge Sundhedsstyrelsen overlever vira generelt dårligt på overflader som for eksempel pakker, bagage og pengesedler. Vurderingen fra Sundhedsstyrelsen har derfor været, at der ikke er øget risiko for coronasmitte forbundet med at betale med kontanter.”

 

Fra Bevar Kontanter side er der kun at tilføje: Husk at vaske hænder! Uanset hvad du har rørt ved i supermarkedet.

Se tidligere artikel om emmet her: http://bevarkontanter.dk/bevar-roen-bevar-kontanter/

Af Nina Søndergaard – selvstændig
MobilePay er noget rod og forekommer at være en helt uanstændig amatørdreven forretning, der på ingen måde er gearet til forretningslivet. Det er muligvis ok til betalinger mellem private i forbindelse med udlæg og andet, men til erhvervsmæssigt brug er MobilePay håbløst.
På grund af kundeefterspørgsel fik jeg MobilePay for nogle år siden til mit enkeltkvindesfirma. Det var dengang gratis (for de mindste kunder som mig), omend kravet var at jeg skulle oprette en konto i Danske Bank. MobilePay Erhverv og MobilePay til privatbrug krævede og kræver hvert sit SIM-kort. Så kom der gebyr på hver betaling, opkrævet en gang i kvartalet hvis jeg husker ret.
 
Overvældende oplysninger
 
I de tidlige versioner af MobilePay kunne jeg se kundens navn, telefonnummer og sidste fire cifre af det tilknyttede kontonummer. Det var næsten lige rigeligt og i betingelserne stod der også at man sandelig ikke måtte misbruge informationerne. Eller i det hele taget anvende MobilePay til kriminelle formål – hvad det så end er, moderselskabet Danske Bank har måske ikke det bedste ethos til at fortælle kunderne hvad der er rigtigt og forkert.
Danske Bank nu også med kulørvaskprogram
 
Alt trykt materiale fra MobilePay er så amatørisk udført at det ligner spam, og eftersom bankerne selv har været fremme i skoene med at indgyde sund kritisk sans hos kunderne, ringede jeg naturligvis til MobilePay for at høre hvad i alverden det var for noget. Den søde unge mand i røret imødekom mit spørgsmål om det var spam med et noget bekymrende “det bliver vi tit spurgt om, det ved vi godt”. Nå. Jeg lod mig berolige og fulgte instrukserne.
 
Undervældende antal
 
Genierne ved MobilePay havde godt indset, at det var lidt uheldigt at ellers fremmede fik så mange kontaktoplysninger på hinanden, derfor introducerede de et femcifret nummer til MobilePay Erhverv. Med den kode kan jeg nu ikke længere se kundens navn, telefonnummer og sidste fire cifre af det tilknyttede kontonummer. Det var en lettelse!
 
Dét at MobilePay pludselig havde fem og ikke otte cifre, var noget MobilePay kun valgte at sige til MobilePay Erhvervskunderne, ikke til brugerne. Jeg har måtte oplyse utallige kunder om dette nye tiltag. Nogle, især de lidt ældre personer, reagerede naturligt nok med en vis skepsis, da det virker som scam og snyd at en ny betalingsform ændrer sig så hurtigt. Endda aldeles uden reklamer for selvsamme fænomen. Vi husker alle Ganske Blanks tv-kampagner om at gøre hvad man er bedst til, og det er så åbenbart ikke længere at oplyse om produkter, modsat fx Nordea og ApplePay.
 
 
Men. Med fem cifre kan man kun tælle til 99.999 og der findes omtrent 300.000 aktive firmaer i Danmark. Det er søgemaskiner i stand til at fortælle enhver, der gider at indtaste spørgsmålet. Så med kun 5 tal er 200.000 firmaer ude af stand til at benytte MobilePay. Stærk forretningsmodel!
 
Det kom selv MobilePay også i tanker om og lavede MobilePay Erhverv om til nu at være på 6 cifre, omend, som en nådig gestus, så skulle dem der allerede havde fået tildelt et 5-cifret MobilePay Erhverv nummer IKKE lave det om. Tak.
 
Tidligere i år blev betalingen for MobilePay Erhverv lavet om, så hver transaktion nu koster et sted mellem 75 øre og 1,25 DKK. Og så er der et månedligt gebyr, fra 49 DKK og opefter. Det er måske ikke urimelige beløb, men der er bare heller ingen konkurrence, så i realiteten har MobilePay et monopol og kan udnytte det til at sætte priserne præcis som det passer firmaet, altså bliver prisen givetvis skruet i vejret i løbet af årene. For virksomheder, men det føles stadig gratis for kunderne.
 
Rod i regnskabet
 
Rent regnskabsteknisk er MobilePay et mareridt og har været det hele vejen igennem. Man kan have flere salgssteder knyttet til ét nummer, men i kontoudtoget kan man ikke se hvilket salgssted beløbet kommer fra. Det kan man med Dankort, hvilket gør det betragteligt nemmere at opdage en eventuel fejlindtastning eller andre uregelmæssigheder.
 
Nu fratrækkes gebyret automatisk fra dét beløb kunden taster ind, hvilket giver rod i de fleste regnsskabssystemer. Prisen er 100 DKK, men der kommer 99,25 DKK ind. Løsningen er vel at tælle gebyrer og lave en ny regnskabspost på det manglende beløb, hvilket godt kan være ret tidskrævende. En billig revisor tager omtrent 750 DKK i timen, hvorimod en regnskabsassistent blot får beskedne 120 DKK. Bare en enkelt time med at gennemgå MobilePay betalinger er altså en forholdsvis dyr omgang, men det er en skjult omkostning. Det var ikke for at kede læseren ihjel, men det er stadig et reelt problem at MobilePay er født som et betalingsmiddel mellem venner og ikke til firmaer.
 
Det er også værd at huske på at alle former for betaling og alle former for regnskab koster noget, ikke kun kontanter, således som jamrende banker prøver at bilde befolkningen ind ved at klage over at det koster noget at håndtere kontanter. Det er sandt, men omkostningerne er ikke begrænsede til penge i 3D.
 
Overvågning, er du med på en kigger?
 
Grunden til at kontanter anses som at være farlige og kriminelle, er selvfølgelig at de ikke så nemt at kan spores. Det kan MobilePay. Det er faktisk utællelige mængder af mennesker der kan være med på en kigger på hver eneste transaktion. Udover betaler og modtager, er der betaler og modtagers teleselskab, betaler og modtagers bank, SKAT, politiet, PET og Finanstilsynet. Det er rigtig mange mennesker der har adgang til at kontrollere at man brugte penge. Udover at denne ekstreme overvågning muligvis ikke er vejen frem til sand kriminalitetsbekæmpelse (det er jo endnu en gang blot opsporing og oprydning efter en eventuel kriminel aktivitet), så er det heller ikke en gratis omgang.
 
Alle disse mennesker får også løn, men eftersom staten har besluttet at det er en god idé at mistænkeliggøre alle handlende, er det endnu en skjult omkostning. Altså får man i sidste ende lov til at betale for sin egen overvågning.

Af Anders Kjærulff

Hans Davidsen-Nielsen fisker i rørte valg-vande i sin klumme af 22 maj, hvor han benytter lejligheden til at konkludere, at brugen af kontanter, kroner, stakater, hunde, tusser og plovmænd er en sentimental og gammeldags hobby for et tåbeligt mindretal, der ikke forstår nytten og indflydelsen af at opgive dem til fordel for EURO og senere rent digitale penge.
‘Hvad fanden skal vi egentlig med kronen?’, skriver han og begiver sig derefter ud i en kompliceret argumentationsrække, der ender i et kontantfrit samfund, hvor alle overførsler af midler mellem borgere, stat og virksomheder er elektroniske og hvor oprindelsen og nationen bag pengene er inderlig ligegyldig. 

Kontantløst er godt, skriver Davidsen-Nielsen, for ‘findes der andre end frisører og tennistrænere, der kun tager imod kontanter, hvilket må have sin lyssky forklaring?’
Hvis de eneste der brugte kontanter i Danmark var frisører og tennistrænere, skulle man mene, at netop disse erhverv var enddog meget lukrative, men mistænkeliggørelsen er tydeligvis ment bredt – tillader man sig at bruge kontanter, selv om man selv har tjent pengene, har man åbentlyst ikke rent mel i posen og har kun en ‘lyssky forklaring’. 
Det tror jeg små erhvervsdrivende uden dankort-terminaler er dybt uenige i – og der er flere af dem, end Davidsen-Nielsen tror. 
25 procent af befolkingen benytter sig faktisk stadig mest af klingende – eller knitrende – mønt. Danskerne foretager 456 mio. kontantbetalinger årligt på gennemsnitligt 208 kroner, det er små 95 milliarder om året. (Betalingsrådet, 2016).

CYBERPENGE: FREMTIDENS KRIMINELLE VALUTA
Der er stærke kræfter, ikke mindst i den financielle branche, der i den grad har sunget samme sang om kontanternes kriminelle tilbøjeligheder som Hans Davidsen-Nielsen. I Jyske Bank har man sågar så meget omsorg for egne kunder, at de ikke længere må hæve 1000 kr sedler, men jeg kan berolige både Hans Davidsen-Nielsen og Jyske Bank med, at elektroniske pengeoverførsler og cyberkriminalitet langt overgår kontanterne i kriminelt omfang og brug.
Jeg minder stilfærdigt om de seneste måneders hvidvaskskandaler i banker, alle udført helt uden brug af farlige kontanter, samt det faktum, at cyberkriminalitet, identitetstyverier, kreditkortsvindel, ransomware, CEO-fraud og regulære, rent digitale bankrøverier, i dag udgør en samlet, helt elektronisk økonomi, der er langt større end verdens samlede narkotika-handel, og det er desværre og som bekendt ikke småpenge, vi taler om her. 
Elektroniske betalinger er således absolut fremtidens kriminelle valuta, ikke kronen eller euroen.

HVAD MED KRONEN?
Men tilbage til, ‘hvad fanden’ vi skal med kronen, den med Dronningen på?
Hans Davidsen-Nielsen skriver, at det skulle være ‘blevet så dårlig en forretning at producere penge, at Nationalbanken for et par år siden udliciterede opgaven til udlandet’.
Det er noget vrøvl.
Det har aldrig været en ‘forretning’ for et land at trykke egen valuta, det er simpel infrastruktur og en del af det, at være en nation, med mindre selvfølgelig man ser alt med gennem fuldkommen sjælløse effektivitiseringsbriller, som Nationalbanken gjorde, da de i 2016 besluttede at udlicitere den 1.000 år gamle danske tradition med at producere danske mønter og pengesedler, afskedigede 40 mand, lukkede trykkeriet og bad Finnerne tage over.
Og så er der to andre ting på spil: Anonymitet og beredskab.

MINE PENGE

Som det er nu, i disse hyperdigitale tider, er kontanter den eneste anonyme måde at overføre penge mellem borgere, virksomheder og staten på, den eneste, der ikke afgiver data. 
Det er vi nogen, der synes er rart, vi har selv tjent vores penge, så hvad rager det egentlig andre, hvad vi bruger dem på? 
Banker og Stat er som bekendt ikke enige. De vil datamine, gebyr-pålægge og kontrollere os.
Og så er der beredskabet: De fleste af os har prøvet når Dankortterminalen går ned i supermarkedet, det kan vare timer og det er irriterende, og ender som regel med, at folk går i en af de 2.471 kontantautomater vi (endnu) har stående i Danmark, og river kontanter ud, for at kunne betale for mælk og hakkekød og rødvin. 
Det virker som bekendt altid.
I andre lande, blandt andet USA, fylder man altid automaterne op, hvis en eller anden katastrofesituation, som tornadoer eller oversvømmelser nærmer sig, for de ved godt, at den elektroniske verden, og ikke mindst mobilernes net, er skrøbeligt under pres, for slet ikke at tale om, hvad der sker, hvis vi, Gud forbyde det, skulle ryge i rigtig, skarp konflikt med andre lande eller bare blive ramt af seriøs, elektronisk terror.

SVERIGE: HAV KONTANTER I RESERVE
I det ellers næsten kontantløse Sverige har man for nylig udgivet en folder med råd til befolkningen, hvis der er ‘krig eller krise’ – et af rådene er naturligvis, og ironisk nok, at man bør have kontanter i reserve. 
At muligheden for at betale hinanden elektronisk er et fremskridt, er der ingen der bestrider.
Men selvom vi for længst har fået elevatorer i alle højhusene, er der jo ikke nogen, der mener at vi skal fjerne alle trapper? 
Det ville jo være dumt.
Især når det brænder på en dag.

Dette er et svar på en klumme i Politiken – oprindelig er replikken indsendt som læserbrev, men den blev afvist af debatredaktionen, angiveligt pga. af folketingsvalget