Kampen om 1000 kr sedlen: Butikker klager men skal tage imod den

På et stort anlagt pressemøde i Nationalbanken i november sidste år, erklærede Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv, at de var helt klar til den store pengeombytning, der medfører, at samtlige sedler, der er trykt før 2009, bliver ugyldige efter 31 maj 2025.

Den seddel der er mest ballade om, er 1000 kr sedlen, den mest værdifulde seddel vi har. Den skal nemlig afskaffes helt, fordi erhvervsminister Bødskov og nogen unavngivne kilder fra politiet mener, den primært bruges af kriminelle. Og det skal som bekendt gå rasende stærkt og det skal være sværere for de der kriminelle at komme af med deres farlige 1000 kr sedler, så samme erhvervsminister har lavet et forslag om at nedsætte maksbeløbet man må købe kontant for fra de i forvejen sølle 20.000 kr per handel til 15.000 kr i l94, en lov der netop nu hastes igennem folketinget, angiveligt af angst for, at kriminelle kan nå at bruge deres 1000 kr sedler på at købe varer for dem.

Opsparing
Men langt hovedparten af de, der har 1000 kr sedler liggende er fuldkomment ærlige og almindelige danskere, der bare har sparet op i de største sedler vi har. Ifølge nationalbankens egne tal har over 30 procent af danskerne opsparing i kontanter, og selv om de ikke er kriminelle, kan de skam godt få problemer med at indsætte pengene på deres bankkonto: Finanstilsynet har nemlig understreget, at det er vigtigt at hvidvaskloven holdes, og med den i hånden kan bankerne kræve dokumentation for, hvor de mange 1000 kr sedler i kagedåsen egentlig kommer fra, noget der kan være vanskeligt, hvis man har lagt til side gennem mange år.
Derfor er det naturligt, at mange vil forsøge at komme af med 1000-lapperne i butikkerne under daglige indkøb – noget som Brian Mikkelsen og Dansk Erhverv som sagt erklærede sig helt parate til dengang i november.

Lav kassebeholdning?
Det var de så bare ikke: De seneste måneder har supermarkeder og andre store kæder klaget og jamret sig over, at de skal give tilbage på en 1000-lap, når folk kun køber for 20 kroner. Blandt andet har REMA-1000 flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel.’
Rent overfladisk set kan man godt forstå dem, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu.

Du må godt
Forbrugerombudsmanden endnu engang slået det fast, vi godt vidste: 1000 kr sedlen er stadig gangbar mønt, og supermarkeder og apoteker OG alle andre steder, hvor de tager kort eller mobilepay, SKAL tage imod dem.
‘Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne’, skriver Forbrugerombudsmanden til BT og tilføjer: ‘Reglen kan således ikke omgås ved at undlade at have byttepenge eller ved at opsætte skilte om, at der ikke modtages betaling med kontanter’.
Når forbrugerombudsmanden er nød til at understrege det her, er det fordi flere virksomheder har forsøgt sig med alle mulige slags krumspring, for at undgå af have byttepenge nok til at følge med efterspørgslen. En af undskyldningerne her har været, at det er alt for dyrt at have byttepenge, men det mener de, der leverer dem, er en myte.
Uanset hvad må vi her fra Bevar Kontanter konstatere, at det var Dansk Erhverv selv, der mente de havde styr på sagerne.
Og samtidig fastholde, at det kan de jo nå at få endnu.