Indlæg

Anders Kjærulff, bevar kontanter og Kasper SKov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen før fortrædet for Erhvervsudvalget.
Anders Kjærulff, bevar kontanter og Kasper SKov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen før fortrædet for Erhvervsudvalget.

Anders Kjærulff, Bevar Kontanter(tv) og Kasper Skov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen før fortrædet for Erhvervsudvalget.

Bevar Kontanter og Sikkerhedsbranchen var den 25. januar i fortræde for folketingets erhversudvalg. Anledningen er L94, et lovforslag, der tydeligvis er hastet igennem, hvor man vil sænke max-beløbet for kontante handler fra de nuværende 20.000 kr til 15.000 kr.
Vi har valgt at lægge det vi sagde til udvalget frem her:

KASPER SKOV-MIKKELSEN: Vi har været her før for at fortælle jer, at det at I gør det sværere og sværere at betale med kontanter via salamimetoder, hvor I lemper kontantpligten, afskaffer 1000 kr sedlen og strammer hvidvaskloven – det kommer til at ende med at I helt afskaffer kontanterne.
Jeg kan sige på vegne af dem, der håndterer pengene og har nationalbankdepoterne, at vi er nede i en kontantmængde, der er så lav, at vi snart må dreje nøglen om, og så forsvinder infrastrukturen til at håndtere kontanterne.
Og det vil i realiteten betyde dødsstødet til kontanterne.
Og nu vil jeg overlade ordet til Anders, journalist og aktivist der driver Bevar Kontanter og har den borgernære vinkel.

 

ANDERS KJÆRULFF: Bevægelsen Bevar Kontanter er meget bekymrede over at se og høre, hvordan de mange lovlydige borgere, der ønsker at betale med kontanter kriminaliseres.
Jeg bruger kontanter. Min mor gør. Unge mennesker gør. Gamle og svage og udsatte borgere gør.
Selv de mest pessimistiske beregninger anslår, at højst 1-2 procent af de penge, der bruges i samfundet, har noget med sort arbejde eller kriminalitet at gøre. Det gælder også kontanter og det vil sige, at 98 procent at de borgere der bruger kontanter er lovlydige.
De burde behandles bedre end de bliver i dag.
Som en der kører en stor Facebookside og et website om kontanter, kommer jeg meget i kontakt med danskere, der bruger kontanter.
Også små erhvervsdrivende, der er kede af voldsomme prisstigninger på MobilePay og vildt hidsige gebyrer på brug af kort og byttepenge.

Hvis kontanterne forsvinder helt, er der åbent for endnu flere og større gebyrer fra bankerne.
Og det bliver de erhvervsdrivende og forbrugerne, der får regningen.

De fleste almindelige kontantbrugere er kede af den stigmatisering, de er ude for – de er lovlydige borgere, men får konstant at vide at deres måde at bruge penge på er mærkelig, snusket, ja, kriminel.
Jeg mener erhvervsudvalget burde tænke over borgernes ret til at bruge deres penge som det passer dem – især da, når man gang på gang understreger fra Nationalbankens side, at kontanter stadig ER et gængs betalingsmiddel, ikke en slags matadorpenge vi har lidt for sjov?

For selvom Nationalbanken med et fiffigt regnestykke er nået frem til, at kun 1 procent af danskerne er HELT afhængige af kontanter, så er der 25 procent af os, der er digitalt udfordrede af den ene eller anden grund, et tal, der ikke falder i fremtiden.
Og den der ene procent: Det er blandt andet handicappede og hjemløse. Skal de ikke også være her og kunne bruge deres penge som alle andre?
Kunne gå i biografen og på cafe og i butikker?

Vi udsættes for netbank-svindel som aldrig før.
I årets første seks måneder af 2023 er det sket 5.212 gange! Det er en fordobling i forhold til sidste år. Nationalt Center for It-Kriminalitet modtog i 2022 27.066 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet.
Alligevel hører jeg ikke politikere og banker tale for, at vi skal begrænse brugen og omfanget af digitale betalinger.
Og uden kontanter, spilles borgerne direkte i hænderne på techgiganterne og deres data-mining.

NEDSÆTTELSEN af det maksimale beløb ved kontante handler fra 20.000 til sølle 15.000 er endnu et stykke salamimetode, endnu en skive skåret af muligheden for at bruge kontanter.
Og mere snak om at lempe den i forvejen hullede kontantpligt vil ødelægge al tillid til kontante betalinger.
Kontanter er elskede af danskerne. Ifølge en undersøgelse fra userneeds fra 2020 med 1000 adspurgte ønsker 74 procent af os IKKE et kontantløst samfund.
Samme ¾ dele af befolkningen ser det som en rettighed og en god ting, at man kan hæve alle sine penge fra bankerne- i kontanter.
Kontanter er på forbrugernes, borgernes side. Man kan ikke lægge gebyrer på dem, de kan ikke stjæles ved svindel på nettet og de efterlader ikke elektroniske spor om værtshusbesøg eller en konsultation hos psykologen.
Kontanter beskytter vores privatliv mod overvågning og datamining – og de kan ikke hackes.

Fra Bevar Kontanters side håber vi erhvervsudvalget vil medvirke til at gøre det mindre kriminelt at være en lovlydig borger, der bruger kontanter. At det accepteres som en lovlig og rimelig måde at leve på.
Men kontanter har brug for hjælp, hvis de ikke skal dø.
I kunne lempe eller tilpasse hvidvasklovene, så bankerne ikke bruger den til at genere borgere, der vil sætte deres analoge penge ind på kontoen eller bare hæve 8000 kroner i kontanter til en konfirmationsgave. Og ja, det sker. Spørg Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. PET-chef, der var gennem et 3degrads forhør i egen bank gennem 46 år for netop det: Hæve sølle 8000 kr til en gave.
Eller prøv selv.
Hvis der da findes et sted I kan hæve den slags penge, for bankerne overholder som eneste branche ikke kontantpligten.
I kunne også arbejde på at sætte maksbeløbet for kontante handler op igen. Måske endda helt op til Europakommisionens anbefalinger på max 10.000 euro.

Nuværende kontantfjendske politik svarer til at kontantkunder kun må køre i biler med en makshastighed på 40 km/t på en cykelsti, hvor de stoppes konstant af politi mens alle andre får lov at drøne forbi på motorvejen med speederen i bund…
Det er ikke rimeligt overfor de 98 procent ærlige borgere der bruger kontanter.

De fortjener bedre end at blive kaldt kriminelle.

 

KASPER SKOV-MIKKELSEN:
Kontanterne er ikke bare et værn omkring privatlivsbeskyttelse og en hjælp til de svage – det er også et værn mod cyber-angreb og en del af hele samfundets robusthed.
VI er jo mere eller mindre i krig – sådan ser Rusland i hvert fald på det.

Og landene omkring os, Sverige, Norge, Tyskland, forbereder deres befolkninger på krig eller krise, blandt andet ved at opfordre borgerne til at have mindre mængder kontanter liggende, så de kan klare sig en uges tid.
Herhjemme arbejder stærke kræfter, herunder jer her i udvalget, alt hvad I kan på at afskaffe kontanterne og dermed gøre vores samfund og borgerne betydeligt mere sårbare.

Jeg synes, det er betydeligt vigtigere at tage hånd om vores samfunds robusthed, privatlivsbeskyttelsen og de svage i samfundet, end at sikre bankerne et endnu større overskud og de store detailhandelskæder en smule lettelse af administrationen.
Og det er NU i skal udvise rettidig omhu – for lige om lidt så er kontanterne væk – og de kommer ikke bare lige tilbage.

I stedet for at bekæmpe kontanterne har vi alle sammen brug for, at I holder hånden under dem.
VI foreslår derfor at:

  • bankerne pålægges krav om at overholde kontantreglen på lige fod med Forretningsdrivende.
  • bankerne dækker hele landet med bemandede kontantkasser.
  • loftet for kontantkøb hæves
Kasper Skov-Mikkelsen fra sikkerhedsbranchen og Anders Kjærulff fra Bevar Kontanter

Bevar Kontanters Anders Kjærulff havde sammen med Sikkerhedsbranchen ved direktør Kasper Skov-Mikkelsen fortræde for erhvervsudvalget torsdag den 26 januar. Vi afleverede vores ‘Hvidbog om Kontanter’ – klik på linket og download hvis du også vil have den – og så læste vi et længere skriv op, som kommer her:

Vi er her i dag, fordi vi er oprigtig bekymrede for, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Kontanter er en del af den kritiske infrastruktur i samfundet.

Det handler om, at hvis vi ingen kontanter har, gør vi vores samfund utroligt sårbart.  Uden kontanter kan vi ikke købe mad, brændstof eller andre basale livsfornødenheder, hvis strømmen går eller de elektroniske betalingssystemer er nede – for eksempel på grund af et hackerangreb. Det er alt sammen scenarier, der er mere sandsynlige end nogensinde, nu hvor der er krig i Europa.

20 filialer

Men kontanterne er ved at forsvinde. Kontantpligten, det at de erhvervsdrivende skal tage imod kontanter er siden 2018 blevet lempet ad flere omgange. De handlende gør alt hvad de kan for at gøre det så vanskeligt som muligt at betale med kontanter. Flere steder har Forbrugerombudsmanden været nødt til at gribe ind fordi butikker har nægtet at modtage kontanter. Hvidvaskloven er blevet strammet så man nu kun kan betale op til 20.000 kroner kontant uden at blive straffet. I virkelighedens verden er det dog sådan, at selv meget mindre beløb bliver vanskeliggjort og mistænkeliggjort af bankerne. I det hele taget er det bankerne, der er ved at klemme livet ud af kontanterne. Der er nu under 20 filialer i hele Danmark, der tager imod og udleverer kontanter. Det betyder, at man tvinger helt almindelige danskere til at rejse langt, hvis de ønsker at benytte kontanter. Det er også et af de væsentligste klagepunkter de handlende har imod kontanter, at de ikke kan komme af med den kontante omsætning og at det er meget vanskeligt at skaffe byttepenge. Et andet eksempel på bankernes aktivistiske adfærd mod kontanter er at man i flere lande ikke længere kan veksle danske kroner fordi bankerne i Danmark ikke vil tage dem hjem under henvisning til hvidvaskloven.

Bankerne har faktisk ikke pligt til at tage imod kontanter, men det skyldes jo det faktum at man indtil for få år siden ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig at en bank ikke ville tage imod kontanter. Men nu er det på høje tid at I træder i karakter og pålægger bankerne at opretholde et netværk, der understøtter kontanterne. Både de privates brug og de handlendes behov. Sådan som de allerede har gjort i Sverige.

Uforskammet
Faldet i brugen af kontanter er således ikke kun naturlig skabt af at mange synes elektroniske betalinger er smartere. Det er i høj grad det at det er blevet så vanskeligt at få og at komme af med kontanter, der skaber udviklingen.

Derudover er antallet af filialer hvor man vil tage imod dem, er latterligt, ja uforskammet, lavt. Skulle nogen være i tvivl om konsekvenserne, så tag et kig foran Danske Banks afdeling i København ved Nørreport omkrng den 1ste: Der er kø. Ud på gaden. Ifølge tal fra bankernes organisation, Finans Danmark, havde de danske banker i 1992 hele 2.467 filialer, hvoraf de fleste havde kassebetjening.

I dag har stort set samtlige banker fjernet størstedelen af kassebetjeningen. Danske Bank lukkede sidste år, som led i en større spareøvelse, næsten samtlige af de resterende kasser. Tilbage er kun kassebetjening på Nørreport samt i Aarhus. 2 steder. I hele Danmark for Danmarks største bank.

Mængden af kontantbetalinger er nede omkring 12 procent nu, og vi skal formentlig ikke meget længere ned end 10 procent før det ikke kan lade sig gøre at drive kontanthåndteringsvirksomhed i Danmark. Dermed forsvinder kontanterne og mulighederne for at bruge dem vi har, langt hurtigere end nogen åbenbart kan forestille sig.

 

Danmark som særtilfælde

Danmark er noget af et særtilfælde. I Norge og Sverige har de for længst erkendt, at kontanterne er en væsentlig del af den kritiske infrastruktur ikke mindst i en krisetid. I begge lande har staten husstandsomdelt information til borgerne om hvordan de skal forholde sig og sammen med dåsemad og andre livsfornødenheder opfordrer regeringerne til at alle har et beløb i størrelsesordenen 5.000 kroner liggende i kontanter.

Hvis vi ser på EU, så undrer det mig, at vi i Danmark tilsyneladende har en helt anden tilgang til kontanter end Den Europæiske Centralbank, der på centralbankens hjemmeside kalder kontanter nødvendige og inkluderende og at kontanter samtidig beskytter folks privatliv. Måske derfor er kontanter fortsat det foretrukne betalingsmiddel i mange europæiske lande?

Derfor er det også en relevant og yderst vigtig opgave for jer at forholde jer til den risiko, det vil udgøre for det danske samfund, hvis vi fjerner kontanterne, som nogle er varme fortalere for. I min verden giver det bare ikke mening at gøre tilgængeligheden og brugen af kontanter sværere i en krisetid, bare fordi man vil tilgodese bankerne og detailhandlen.

De udsatte

I dag står vi en situation, hvor det allerede nu er svært for mange borgere, at få adgang til egne penge. Der er tale om borgere, der ikke kan få eller håndtere et hævekort – for eksempel hjemløse, som ikke har en adresse, ældre, der ikke er fortrolige med digitale løsninger eller mennesker med et fysisk eller psykisk handicap. Dertil kommer de digitalt udsatte, som ifølge Digitaliseringsstyrelsen udgør 17-22 procent af den voksne danske befolkning. Et tal der i øvrigt kan være potentielt højere, hvis vi antager at demente, syge osv. får hjælp af familien. Og husk på, at selv de digitalt indfødte kan miste deres færdigheder ved sygdom og blive dybt afhængige af andre.

Det kan godt være, at det koster lidt mere for detailhandlen at tage imod kontanter end at lade kunderne betale med Dankort eller MobilePay, men vi bør alle være villige til at betale den pris, det koster, for at være sikker på at have et sikkert og solidt og ikke mindst inkluderende betalingsmiddel.
Samtidig er det indlysende, at forbrugerne kan forvente større gebyrer på Dankort og Mobilepay, når først konkurrenten, kontanterne, er væk.

Privatliv

Selvom jeg kan bruge de digitale betalingsløsninger, som jeg i øvrigt intet har imod, så vil jeg også gerne have lov til at betale med kontanter. Jeg holder af mit privatliv og at det kun er mig, der ved, hvad jeg bruger mine penge til. For vi kan ikke komme uden om, at de elektroniske betalinger er sporbare og kan bruges til kundeprofiler eller holde øje med, hvad borgerne køber. Jeg er med på, at der sker hvidvask og sort arbejde, men der foregår i den grad også svindel via digitale betalinger på nettet og misbrugstransaktioner, men det får jo ikke nogen til at ville afskaffe de digitale betalingsløsninger – tværtimod. Selvom det er den digitale svindel og hvidvask, der virkelig batter noget mens det der foregår med kontanter, er småpenge.

Krigen

Men lad mig vende tilbage til starten – nemlig min bekymring om, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Vejer hensynet til borgernes mulighed for privatliv og de mange svage, der ikke kan bruge eller overskue de digitale løsninger ikke højere end at bankerne skal tjene endnu flere penge og de handlende spare en krone eller halvanden per betaling? Skal vi virkelig  samtidig i den krisetid vi lever i sætte samfundets robusthed over styr for det?
Og skal vi, hvis vi mister vores kort fra identitetstyveri eller anden netsvindel, som poltiiet p.t. behandler over 10.000 sager omkring – ikke have et alternativ mens vi venter på det nye kort, noget, der kan tage uger? Eller hvad nu, hvis vi slet ikke kan få et kort pga. gæld eller arbejdsløshed eller begge dele?
Og så er der det helt store mareridt: Den krig, der er lige om hjørnet, i Ukraine, en krig vi allerede nu er en del af – noget bankerne også har fået at mærke på det sidste, hvor hackere har angrebet deres systemer, noget vi godt kan forvente bliver hverdag fremover.

For at opsummere, så handler det for os om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger. Hvis man bliver ved med at udsulte kontanterne, vil pengeforsyningen bryde sammen. Hvis ikke det skal ske, skal der gøres noget aktivt og det er kun jer, der sidder her, der har styrken til at gøre det, for det er meget stærke kræfter, der arbejder imod os.

Som jeg altid siger: Fordi man har opfundet elevatoren, afskaffer man jo ikke trapperne. Elevatoren er smart og bekvemmelig, men når det brænder, har man brug for trappen.

Tak for ordet.

 

Anders Kjærulff og Kasper Skov-Mikkelsen

Den 22. april 2021 var Bevar Kontanter til fortræde for erhvervsudvalget i landstingssalen på Christiansborg for at tale kontanternes sag, genetableringen af kontantloven og spørge til de nye, kommende hvidvaskregler, der vil sænke det beløb man må købe kontant for fra 50.000 til sølle 20.000.
Anders Kjærulff og Kasper Skov-Mikkelsen
Det var Kasper Skov-Mikkelsen, Direktør i sikkerhedsbranchen og Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, der repræsenterede sagen – vi bringer det vi sagde herunder:

KASPER SKOV-MIKKELSEN: Goddag. Jeg hedder Kasper Skov-Mikkelsen og er direktør for SikkerhedsBranchen. Jeg repræsenterer de virksomheder, der håndterer kontanter i samfundet, inklusiv de Nationalbankdepoter som Nationalbanken ikke selv driver. Men kontanter handler om meget mere end om få 100 arbejdspladser – og det er det, vi er kommet for at fortælle om på dette foretræde.

ANDERS KJÆRULFF: Jeg hedder Anders Kjærulff og er journalist og privatlivs-aktivist og manden bag hjemmesiden bevarkontanter.dk som jeg laver sammen med sikkerhedsbranchen og ikke mindst en engageret Facebook-gruppe med 25.000 deltagere som jeg vil fortælle om lidt senere – først Kasper.
KASPER SKOV-MIKKELSEN: Vi er her i dag, fordi der er fremsat et lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelsen for kontantreglen, og at det i den forbindelse er blevet foreslået, at kontantreglen opretholdes i uændret form.
Kontantreglen er den regel, der tilsiger, at alle betalingsmodtagere som udgangspunkt har pligt til at modtage kontanter, hvis de også tager imod betaling med for eksempel betalingskort.
Vi ønsker, at kontantreglen skal tilbage til sit oprindelige udgangspunkt, og at særreglen derfor skal ophæves.
Jeg er nemlig oprigtigt bekymret for, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. At vi gør os selv sårbare, fordi vi gør det besværligt at bruge kontanter. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at strømmen går med et seriøst nedbrud på de elektroniske betalingsformer som følge, eller at Danmark eller betalingstjenesterne bliver angrebet af hackere eller cyberterrorister. Hvordan skal vi forholde os i sådan en situation, hvis vi ikke har kontanter? Ønsker vi virkelig at gøre vores land så sårbart?
Det giver simpelt hen ikke mening at gøre tilgængeligheden og brugen af kontanter sværere i en krisetid. Det kan godt være, at det koster lidt mere at håndtere kontanter, end at gøre brug af elektroniske betalingstjenester, men vi bør være villige til at betale den pris, det koster, for at være sikker på at have et solidt og sikkert betalingsmiddel. For kontanter ER et solidt betalingsmiddel. Og der er vist ingen tvivl om, at det øjeblik kontanter forsvinder, så bliver der pålagt gebyrer på elektroniske betalinger.
Kontantreglen blev for år tilbage lempet, så man kan slippe for at tage imod kontanter mellem klokken 22 og klokken 06. Og i særligt røveriudsatte områder kan man undlade at tage imod kontanter mellem klokken 20 og klokken 06. Lempelsen blev indført, fordi kontanterne tilsyneladende udgjorde en øget risiko for røverier. Fakta er, at vi har 6 – 7 bankrøverier om året og nogle få hundrede mod butikker. Ifølge Konkurrence- & Forbrugerstyrelsens betalingsrapport fra 2020, blev der samlet set registreret 296.108 misbrugstransaktioner med danske betalingskort i 2019. Hertil kommer identitetstyveri, svindel, hvidvask, falske netbutikker osv. Og lad mig så lige i samme ombæring gøre opmærksom på, at listen over røveriudsatte områder ikke er blevet opdateret siden 2017. Og i øvrigt omfatter områder, hvor der heller ikke før 2017 har været røveri i årevis.
Vi kan hurtigt blive enige om, at vi selvfølgelig skal beskytte virksomheder mod røverier. Der er bare intet, der tyder på, at lempelsen har haft nogen som helst effekt på antallet af røverier. Ifølge rapporten fra Erhvervsministeriet til dette udvalg i anledning af evaluering af kontantreglen, er antallet af røverier faldet jævnt med cirka 60 % siden 2009. Erhvervsministeriet konkluderer faktisk selv, at der ikke kan konkluderes en entydig effekt.
Til gengæld har lempelsen generet borgere, der enten ønsker at betale kontant eller ganske enkelt ikke har andre muligheder. Desuden er der udviklet teknologiske løsninger, hvor virksomheder kan håndtere kontantbetalinger trygt og sikkert.
Omkring selve håndteringen af kontanterne kan jeg sige, at vi i over 10 år har haft en dansk standard, DS 3999, der er så skrap, at Fort Knox kommer til at virke forældet. Der er ikke lykkedes et røveri mod en pengetransport i mange år, og vi har ikke haft et røveri mod et kontantcenter, der hvor man tæller pengene og sætter dem i omløb igen, siden 2008.
For nylig præsenterede regeringen så et nyt lovforslag i forbindelse med hvidvaskloven, der lægger op til at sænke loftet over lovlige kontantbetalinger fra 50.000 kroner til 20.000 kroner. Et forslag, der, hvis det stemmes igennem, vil besværliggøre brugen af kontanter yderligere, og vil betyde, at jeg ikke kan spare op til børnenes konfirmation eller en ny racercykel i kontanter, hvilket mange gør af penge der er betalt skat af, ikke mindst nu, hvor det koster penge at have pengene stående i banken. Det er jo fuldstændig uforståeligt, at man, fordi Danske Bank og andre hvidvasker milliarder – vel at mærke elektronisk – gør almindelige mennesker, der sparer op af deres løn i kontanter til kriminelle.
Vi bilder jeg ikke ind, at der ikke foregår sort arbejde. Men hvis det er sorte kontanter, man vil til livs, så må man da gå målrettet efter sort arbejde frem for at kriminalisere helt almindelige mennesker og gøre deres hverdag mere besværlig. Løsningen er ikke at afskaffe kontanter – for det vil gå ud over os alle sammen – også jer.
Og hvis man er bange for kontanter i forbindelse med terrorfinansiering og anden alvorlig kriminalitet, så skal man starte med at forbyde Bitcoins og andre krypto-valutaer for ifølge en lang række internationale medier er det de kriminelles foretrukne betalingsmiddel.
Hvis man virkelig vil gøre noget ved de superkriminelle, så skal man forbyde elektroniske betalinger og overførsler. Må jeg bare nævne, at de over 12 milliarder, der blev svindlet fra Skat blev overført elektronisk. Hvis Sanjay Shah jævnligt parkerede i en lastvogn udenfor Skat og begyndte at fylde den op med læssevis af kontanter, mon der så ikke ville være nogen, der var begyndt at undersøge, hvad der foregik før der var forsvundet 12,7 milliarder?
Det er lempelsen af kontantreglen og lovforslag som det nævnte, der langsomt, men sikkert er med til at sluse kontanterne ud af vores samfund. Og er det virkelig sådan et samfund, vi ønsker? Hvis vi fortsætter i den samme gænge, vil vi langsomt afskaffe vores egen valuta, men vi vil fortsat skulle håndtere euroen her til lands. Og nu vi er ved euroen, så undrer det mig, at vi i Danmark tilsyneladende har en helt anden tilgang til kontanter, end Den Europæiske Centralbank, der på deres hjemmeside kalder kontanter nødvendige og inkluderende og at kontanter samtidig beskytter folks privatliv. Måske derfor er kontanter fortsat det foretrukne betalingsmiddel i mange europæiske lande.
Lad mig understrege, at vi ikke er imod digitale løsninger eller teknologisk fremgang. Vi kunne godt tænke os, at de var lige så sikre som kontanter. Men det er godt, at vi også har muligheden for at svinge dankortet eller bruge mobilepay, så længe det ikke er de eneste muligheder for at betale. Derfor undrer det mig, at bankerne har så meget imod kontanter.
Og derfor vender jeg tilbage til det, jeg begyndte med – nemlig min bekymring om, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Først besværliggør banken at man kan få sine egne penge udbetalt i kontanter, men når det så lykkedes, så fortsætter detailhandlen udsultningen af kontanter, når de på alle tænkelige måder opfordrer kunderne til IKKE at betale med kontanter, fordi de gerne vil spare en krone pr. betaling. Skal vi virkelig sætte samfundets robusthed over styr for det?
Hvis man bliver ved med at udsulte kontanterne, vil pengeforsyningen, som mine medlemmer står for, bryde sammen fordi der er for få til, at det kan bære en branche.
Sker det først, bliver det meget svært og meget dyrt at få den tilbage. Det er de ved at indse i Sverige, hvor Riksdagen har lovgivet og tvunget bankerne til at opretholde en infrastruktur omkring kontanter.
For os handler det om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger. Jeg er sikker på, at de fleste af os kan se fornuften i at beholde kontanterne som et solidt betalingsmiddel.
Når man installerer en elevator i et højhus, så river man jo heller ikke trappen ned. Elevatoren er virkelig smart, men når det brænder, har man brug for trappen.
ANDERS KJÆRULFF: Jeg fortsætter ned af trapperne, for dem går brugerne af bevarkontanter.dk og ikke mindst vores Facebook-gruppe rigtig meget på – i overført betydning lider flere af elevatorskræk og andre har igen haft uheldige oplevelser med elevatorer, der sad fast, mens huset brændte.
For de mennesker handler det om frihed: Om retten til at styre sine egne penge, at kunne overskue sit forbrug med konvolutter og konkrete penge og at kunne give kontante gaver – og ikke bare en kold overførsel via mobilepay.
Sikkerhedsbranchen har lavet en repræsentativ undersøgelse af danskernes forhold til kontanter i april 2020 og den er baseret på 1000 forskellige deltagere. Undersøgelsen er besvaret af et repræsentativt udsnit af befolkningen.
74 procent ønsker IKKE et kontantløst samfund. Det gælder også de unge – her er tallet 68 procent. Og 3 ud af 4 vil have muligheden for at kunne trække deres egne penge ud af bankerne. I kontanter! Noget der faktisk sker i stor stil allerede, hvilket salget af pengeskabe vidner om.
Af undersøgelsen fremgår det også, at for en halv million danskere er kontanter simpelthen det foretrukne betalingsmiddel.
Vi ved godt, at mange danskere ikke bruger kontanter i samme omfang som tidligere.
Det, er der flere gode grunde til – ikke mindst bankernes modvilje mod det, der ikke kan gebyrlægges og datamines og som betyder, at der møder rigtige mennesker op i bankerne, med rigtige penge, der skal behandles og tælles og redegøres for.
Det regnes for besværligt og dyrt, og det er det også. Men det er altså også det, man har haft bankerne til altid – at betjene kunder financielt.
Lige nu er det bankerne, der bestemmer, hvordan vi må bruge vores egne penge.
Jyske Bank nægter for eksempel at modtage og udbetale 1000 krone-sedler – med den arrogante og inkriminerende begrundelse, at det jo kun er kriminelle, der bruger den slags. Det synes jeg ikke de skal bestemme!
Jeg mener, det bør være politikerne, jer, der sikrer, at borgerne kan bruge deres penge som det passer dem – kontant eller digitalt, det er alt sammen kongens mønt jo – også 1000 krone-sedlerne!
Pressen har haft et par meget sigende historier om helt almindelige mennesker, for hvem kontanter betyder noget. Ingen af dem arbejder sort eller er kriminelle.
Den ene er pølsemand. Pølse-Erik hedder han. Han foretrækker i den grad, at folk køber deres hotdogs kontant. For de elektroniske løsninger koster ham penge. At kunne modtage kreditkort koster ham 25.000 kroner om året! – 3,50 kroner per handel!
Han har på det seneste overvejet at give folk ekstra pølsebrød gratis – sådan et koster 6 kr – hvoraf altså 3.5 går til bankerne.
Den anden er kok og han modtog 52.292 kroner for et job – i kontanter fra en stor familiefest. Dem satte han i banken og så tog han på ferie og så var helvede løs – og hans kone fik besøg af politiet – fordi det var 2292 kroner mere end grænsen for hvad hvidvaskloven tillader – den grænse regeringen nu ønsker nedsat til 20.000 kroner.
Det er da åndsvagt? Og uværdigt, ikke?
Der er især tre svage grupper, der har brug for kontanter. De svage, de gamle og de, der ikke kan finde ud af computere. De sidste er der ikke ret mange, der taler om, men godt 10 procent af den voksne befolkning forstår ikke og kan ikke bringes til at forstå eller bruge computere. Det er gode nok mennesker og de passer deres arbejde, men de forstår ikke computere og det er dem, der sidder og sveder på bibliotekernes borgerservice og spilder bibliotekarernes tid, efterhånden som vi tvinger mere og mere digitalisering ned over hovederne på dem.
De gamle kan have dårligt syn eller andre skrøbeligheder, der gør det vanskeligt for dem at bruge en smartphone og der plejer vi at sige, at jo, det er jo bare de gamle, de har aldrig kendt computere og når de dør, så kan alle finde ud af det.
Men vi glemmer en ting: Vi bliver selv gamle. Vi får blodpropper, rystende hænder og svagt syn. En skidt hukommelse måske? Ikke noget godt udgangspunkt for smartphones og kort.
Jeg håber ikke, jeg er overladt til små smartphoneskærme, når jeg bliver 80 og let dement..gør i?
Og så er der de hjemløse og andre socialt udsatte som f.eks. psykisk syge. De færreste af dem har en bankkonto og endnu færre et kreditkort. Og hvis de har én, er det svært for dem at holde på det. De foretrækker kontanter.
Herhjemme har bankerne monopol på udbetaling af sociale ydelser, men det valgte man at se stort på i november sidste år, hvor de lukkede alle kontantkasser og sendte kunderne ud på gaden til automaterne – hvilket så betyder, at der er færre automater til alle og de forsvinder i forvejen som dug for solen.
De hjemløse var der ingen plan for.
Det er der nu – eller rettere – der er en plan for københavnske hjemløse.
I Nordea og Arbejdernes Landsbank kan de allernådigst få lov at hæve deres egne penge.
I et tidspænd på 45 min. Højest 3 gange om måneden. Og de skal bestille beløbet på forhånd… telefonisk. To dage før de skal bruge pengene.
Tænk over hvor svært det er for en psykisk udfordret eller en misbruger uden telefon?
SUK siger jeg bare – og gentager: Det her er kun for hjemløse i København. De andre, de må sejle deres egen sø.
Men det er ikke kun et tilbageslag for de hjemløse – det er et tilbageslag for os alle borgere, der ikke kan hæve og bruge kontanter – og det er jo trods alt vores egne penge.
Som Kasper var inde på, er det danske stedmoderlige forhold til kontanter ret enestående, når man ser på EU’s forhold til EUROEN som kontanter – den fysiske euro regnes for at være afgørende for inklusion og for at sikre ældre, fattige og svage borgeres ret til at betale med egne penge og der er ingen planer om at udfase EUROEN, hvilket vil sige, at skulle bankerne lykkes med at fjerne KRONEN, så bliver de tvunget til at tage sig af EUROEN – er det det, vi vil?
Imens vi roder med et problem, der faktisk ikke findes, kontanterne, ja så har de kriminelle bander fundet andre græsgange: Bitcoins og krypto-valuta er det der bruges, når man laver et ransomware-angreb, hvor man låser alle filer i en virksomhed – løsesummen afleveres ikke i kontanter, men elektronisk – som bitcoins eller anden kryptovaluta – der straks hæves og flyttes og forsvinder fra jordens overflade.
Det kommunistiske diktatur i Nordkorea foretrækker ifølge internationale medier at gemme deres penge i bitcoins. Det kan man så tænke lidt over.
Det handler om frihed det her, synes brugerne af Bevar Kontanter og vores Facebook-side.
Om retten til at bruge sine egne penge uden at banken eller algoritmerne følger med og profilerer én. En hver elektronisk betaling er nemlig også sporbar og kan derfor bruges til kundeprofiler – eller til at holde øje med hvad borgerne køber.
Kontanter er sidste anonyme bastion, hvor ingen andre, end den, der giver, og den der modtager pengene, kender til transaktionen – man kan ikke profileres af en hund eller en tudse, man kan ikke mistænkeliggøres eller udskammes – man kan bruge sine penge som det passer én – er det ikke et rimeligt ønske. Selvfølgelig sker der forbrydelser med og mod kontanter, men det er forsvindende lidt i forhold til elektronisk svindel. Så hvorfor har vi så meget imod kontanter?
Jeg vil også minde om FN’s rapport om digitalisering, hvor man skriver, at det er vigtigt, at man ikke bare bruger ny teknologi til kontrol og effektivisering, men til at udvikle og forbedre velfærdssamfundet.
Med begrænsninger af brugen af kontanter går vi i stedet Big Techs-ærinde. Det er ikke nogen hemmelighed, at firmaer som google og elektroniske pengebehandlere som VISA, Apple Pay og PayPal i den grad arbejder på at få afskaffet kontanter – man kan ikke få data ud af kontanter, men man kan få penge ud data. Og man kan ikke lægge gebyrer på en overførsel af klingende mønt.
Det handler om frihed. Om retten til privatliv, retten til ikke at skulle stå skoleret i banken, hvis man har købt smøger eller sprut.
Hvad med børn? Skal de have kreditkort? Mobilepay som 7 årige?
Og hvad med det med at give ungerne en 100-lap til is og sodavand eller en konfirmationsgave i knitrende kontanter i stedet for en mobilepaykvittering? Skal vi droppe det – for at synes vi er smarte og kunne proppe hele verden i en smartphone, vi ingen kontrol har over?
Kontanter er konkrete.
At bevare dem hander om retten til at være menneske – og menneskelig.
Digitalt er kommet for at blive, men det er det analoge, vi mennesker består af.

KASPER SKOV-MIKKELSEN: For at opsummere, så skal der være plads til alle mennesker. For os handler kontanter om samfundets robusthed, privatlivsbeskyttelse og beskyttelse af de svage og sårbare. Kontanter er en vigtig del af samfundet, og det handler om vores allesammens velfærd.
Det håber vi, I vil være med til at bevare.
Tak for ordet’

Fortrædet har indtil nu affødt to spørgsmål til erhvervsministeren fra Mona Juul, Konservative – se herunder:
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l193/spm/6/index.htm

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l193/spm/7/index.htm