Indlæg

HUSK KONTANTER: Er du klar når krisen kommer?

,

Hvad skal man gøre, hvis tingene lige pludselig ikke er som de plejer? Hvis alt det du normalt kan gøre ikke længere virker fordi landet rammes af en ny epidemi? Et cyberangreb, der lægger alt det digitale ned? Strømafbrydelser og oversvømmelser? Eller – det ekstreme tilfælde: Hvis Danmark kommer under direkte angreb fra fjendtlige magter?

HØR FOLK OG SIKKERHED OM BEREDSKAB OG KRISE I PODCASTEN HEROVER

Normalt kigger vi på politiet, hæren, staten og beredskabet i den slags situationer – vi forventer, at der er nogen, der tager sig af det. Men vi har også selv et ansvar: I lande som Norge, Sverige, Finland og Tyskland har staten udsendt foldere til befolkningen fyldt med gode råd om hvad du selv kan gøre, for at undgå at mangle mad, varme og adgang til indkøb.
Her i Danmark har staten ikke henvendt sig til befolkningen omkring eget beredskab siden pjecen ‘Hvis Krigen Kommer’ fra Statsministeriet i 1962 blev husstandsomdelt til hele Danmark.

Sverige: Der kan komme krig her
For kort tid siden, gik den svenske svenske civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, i medierne med en opsigtsvækkende melding, svenskerne skal forberede sig på krig, og hver enkelt borger bør hurtigst muligt få styr på, om de er klar til at kunne klare sig uden mad eller strøm i i hvert fald en periode. Reaktionerne fra danske politikere var yderst afmålte: Man vurderer ikke, der er en direkte militær trussel mod Danmark – og vi behøver ikke gøre noget.
I foreningen Folk og Sikkerhed ser man noget anderledes på den sag – så de har udsendt deres egen beredskabsfolder til befolkningen, i første omgang digitalt, men de håber at finde sponsorer til at få den trykt og husstandsomdelt.
Pjecen hedder #Hvad nu hvis?”.
Jeg har talt med formanden for Folk og Sikkerhed, den tidligere kontra-admiral Torben Ørting Jørgensen.
– Der er et behov for at få nogen anvisninger til, hvad man skal gøre, hvis der sker noget uforudset. Folk reagerer på de udmeldinger der kommer fra et naboland som Sverige, hvor de beder borger være forberedte. Vi kan også se hvad der sker i Ukraine og Gaza, og det skaber en bekymring, vi gerne vil afhjælpe, siger han.

Små katastrofer
I følge Folk og Sikkerhed, er det også små katastrofer, vi også skal ruste os imod.
”Selv en mindre krise kan betyde, at vores samfund ikke fungerer, som vi er vant til. Tænk over, hvordan du og dine nærmeste kan klare jer, hvis Danmark bliver ramt af voldsomme oversvømmelser eller nedbrud på vores forsyningsnet”, skriver de.
– Vi håber vi kan berolige borgerne, ved at lære dem, at man med simple tiltage kan sikre sig selv og sin familie, siger Torben Ørting Jørgensen.
Folk og Sikkerhed opfordrer folk til at have mad og vand, en nødradio så man kan følge med i beredskabsmeddelelser og så taler de også for, at man har kontanter liggende i mindre mængder, stik imod Nationalbankens seneste plan for pengemæssigt beredskab, hvor der satses på offline-dankort betalinger.
– Altså det kunne jo være man gerne ville handle andre steder end i supermarkedet, hvad nu hvis strømmen er gået og så har vi taget bestik af, at kontanter er en anbefaling de har både i Norge og i Sverige, siger Torben Ørting Jørgensen, der selv har en 20 liter vand, lidt mad, et par flasker gas til grillen, “så jeg stadig kan lave mad”  og en ‘passende mængde’ kontanter liggende derhjemme – for en sikkerheds skyld.

HENT FOLDEREN HER: https://folkogsikkerhed.dk/folk-sikkerhed-udgiver-beredskabsfolderen-hvad-nu-hvis/

/0 Kommentarer/af

IT-politisk forening: Off-line-Dankort-betaling er ubrugeligt som beredskab

,
fra nationalbankens hjemmeside - og deres forslag til et beredskab uden kontanter

I de lande der omgiver os, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, opfordres borgerne til at have kontanter liggende som en del af et civilt nødberedskab, hvis betalings-infrastrukturen skulle blive ramt at cyberangreb, strømafbrydelse eller decideret ødelæggelse i forbindelse med krig. Her i Danmark nægter regeringen overhovedet at tale om den slags og den danske Nationalbank mener ifølge en ny, omdiskuteret analyse slet ikke at kontanter dur til betalings-beredskab – i stedet anbefaler de såkaldt ‘off-line-kort-betalinger’ med chipdankort i butikkerne. Det mener formanden for IT-politisk forening, Jesper Lund, er en virkelig dårlig ide.
Hør hans argumenter i podcasten herover.

I en rapport fra november 2023, ‘Offline-betalinger som Betalings-beredskab‘ skriver Nationalbanken blandt andet: ‘I Danmark kan offline-betalinger med betalingskort udgøre et samfundsdækkende betalingsberedskab’ ‘En offline-betaling foretages som en almindelig kortbetaling og kræver derfor blot, at man bruger et fysisk betalingskort og indtaster en pinkode. Selvom der er begrænsninger i brugen af offline-kortbetalinger, vil de fleste danske borgere kunne opretholde et basalt forbrug i ca. 10 dage med et betalingskort.’

Offline med store problemer

Men ifølge Jesper Lund, der er formand for IT-politisk forening og har læst rapporten, holder Nationalbankens argumenter for off-line-dankort ikke vand.
– Ideen er jo, at du kan bruge dit dankort uden at man har kontakt til serverne hos bankerne. Og det kan ganske rigtigt lade sig gøre via visse betalingsterminaler via de kort, der har en indbygget chip. Men det at det kræver chip, udelukker allerede gængse digitale betalingsmetoder som Apple-pay, Google-pay og Mobilepay og alle de andre kreditkort, der ikke har en chip. Der er også rigtig mange banker, der slet ikke tilbyder offline-betaling via dankortet, da det jo kræver at banken tager en risiko, hvis der nu ikke er penge på kontoen. Hvis dit kort ikke understøtter off-linebetaling, så er Nationalbankens eneste råd, at du så får endnu et betalingskort til en bank, der har, et kort man så kan få lov at betale gebyrer for hos banken, siger Jesper Lund.
Ingen banker er i øvrigt åbne omkring hvor store beløb man egentlig kan hæve offline, men det er meget forskelligt.

Hvem skal tage tabet?
Nationalbanken nævner faktisk selv i deres egen rapport, at der er seriøse problemer med offline-betaling, der skal adresseres: Der skal være en aftale med kortudstederen om offlinebetaling, det skal virke ude hos supermarkeder og i butikker, hvilket kræver at alle bruger samme type betalingsterminaler og sidst men ikke mindst, så skal der altså være en aftale mellem butikkerne og bankerne om, hvem der tager tabet, hvis der ikke er penge på kontoen – det kan nemlig ikke tjekkes, hvis dankortet er off-line.
– Rapporten vil ikke fortælle os, hvilke kort, der ikke virker offline. Og bankerne vil heller ikke. Så vi ved ikke engang om vores kort vil virke. Og ingen af de andre problemer er løst. Det virker simpelthen som om Nationalbanken ikke vil anerkende kontanter, og så går man til ekstremer og markedsfører det her i stedet, siger altså Jesper Lund, der samtidig konstaterer, at hvis det var kontanter, der blev brugt i stedet, ville tabs-problematikken f.eks. helt forsvinde.

Hæv pengene før det sker
Nationalbanken mener som sagt ikke at kontanter dur som betalings-beredskab, helt modsat  den Europæiske Centralbank, der siden Ruslands invasion af Ukraine har sat ekstra tryk på seddelpressen, så de kan følge med EU-borgernes stigende ønske om kontanter til netop beredskab.
Den danske Nationalbank benytter sig af to argumenter imod kontanter som beredskab.
For det første mener de ikke at systemet i form af kontantautomater ville kunne følge med behovet for kontanter, hvis der opstod en krise.
For det andet antager de, at hvis strømmen er gået, så kan man alligevel ikke købe ind.
Men den køber Jesper Lund ikke.
– Ideen med et betalings-beredskab er jo netop at sikre, at borgerne hæver og har kontanterne  FØR der sker noget, så de er klar, HVIS der sker noget. Det vil selvfølgelig kræve en større mængde kontanter i samfundet som sådan, men Nationalbanken kan jo bare trykke flere? Og mon ikke det er nødvendigt at kunne købe noget, selvom der ikke er strøm – måske ikke fra køledisken, men så andre varer? Det virker somom Nationalbanken er decideret kontantfjendsk, konstaterer Jesper Lund, formand for IT-politisk forening.

Norge og Sverige: Brug Kontanter
Det norske ‘Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB)’ anbefaler at have lidt kontanter liggende – det kan du læse om her: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dette-boer-alle-nordmaend-have-paa-lager-hvis-de-bliver-ramt-af-krig-terror-eller
– Klimaforandringerne har bidraget til mere ekstremt vejr, som kan betyde, at kritisk infrastruktur som strøm, vand og afløb, mobilnet og transport bliver lammet, siger Cecilie Daae, der er direktør i DSB, til NRK.
Svenskerne har længe anbefalet kontanter i deres piece: ‘Om krisen eller krigen kommer’. 
Men ikke i Danmark, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser at der er behov for noget lignende.
‘Russerne står her ikke i morgen’, som han sagde til DR, efter svenskernes minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlinm, gik i medierne med en direkte henvendelse til befolkningen: ‘Der kan blive krig i Sverige’, sagde han.

Eksperter i beredskab: Brug kontanter
Når staten ikke vil, er der andre, der tager over.
Herhjemme har foreningen Folk og Sikkerhed udgivet en folder med gode råd til eget-beredskab, ‘Hvad Nu Hvis?’, hedder den.
Man bør kunne klare sig selv i omkring en uge med ting som konserves, tæpper, alternativ varmekilde, batterier, løse kontanter, batteridrevet radio og en powerbank til telefonen, skriver de.
BEREDSKABSFORBUNDET minder også om, at du skal huske at have kontanter derhjemme hvis strømmen går.
– Nationalbanken tænker meget anderledes end den Europæiske Centralbank, der selvfølgelig levere kontanter, når folk efterspørger dem. Måske giver nationalbanken efter for de private banker, der meget gerne vil af med kontanter, fordi de hellere vil tjene penge på gebyrer og helst vil lukke deres betjente filialer. Og så er der også nogen meget kraftige overvågningsmæssige incitamenter fra staten til at komme af med anonyme betalingsmidler, det skal man heller ikke undervurdere, siger Jesper Lund, IT-politisk forening.

Hvis strømmen går
Rasmus Dahlberg, faglig leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet forklarer her til DR, hvad der vil ske hvis strømmen går:
– Du vil ikke kunne købe ind nede i dit lokale supermarked med dit betalingssystem, og efter nogle døgn vil du også opleve, at du ikke kan tanke din bil, hvis du kører fossilt, fordi hele det netværk, der understøtter levering af brændstof, holder op med at virke, siger han og fortsætter:
– Og på et tidspunkt forsvinder varmen også i din radiator, og vandtrykket i din vandhane falder, sagde han til DR.
Det fremgår ikke af Nationalbankens rapport, om man har beredskabstestet off-line-betalingskort løsningen under et simuleret nedbrud.
Herfra Bevar Kontanter må vi så nøjes med at minde om, at kontanter testes hver eneste dag.

 

Hør også podcasten om afskaffelsen af 1000 kr sedlen – ‘Danmarkshistoriens største tyveri?’ – lyt her!

Læs om ‘Deterrence by Denial’ – hvorfor et kontantløst samfund risikerer FLERE angreb end et med kontanter – analyse ved militæranalytiker Anders Puck Nielsen

NATIONALBANKENS RAPPORT HER: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/offline-kortbetalinger-som-betalingsberedskab

/3 Kommentarer/af

LEDER: Vi skal passe på vores pengesedler og mønter

Politikens leder fra fredag den 1. december 2023 handler om kontanterne og hvorfor de skal bevares som katastrofeberedskab.
De skriver blandt andet:
“Kontanter er det eneste betalingsmiddel, der kan bruges uafhængigt af elektricitet”.
“For vi har brug for kontanter. MitID-skandalen og det offentliges digitaliseringsrus har i den grad vist et behov for, at samfundet også tager hånd om folk, der er digitalt udfordrede. Og som ellers frister en ulyksalig tilværelse i en menneskeskabt digital underklasse. Vi må aldrig komme derhen, hvor mennesker også afskæres fra pengesystemet.”
“Desuden er der et sikkerhedselement, hvor de senere år har lært os, hvordan alting kan inddrages i en ny tids hybridkrige. Selv vores energiforsyning og vandværker udgør potentielle mål for fjendtlige kræfter – stater, terrorister eller magtfulde kriminelle. Det samme med vores digitale pengesystem.”

Ariklen er bag paywall og kan læses her – https://politiken.dk/debat/ledere/art9644845/Skrot-bare-1000-kronesedlen-men-l%C3%A6g-lige-m%C3%A6rke-til-beskeden-fra-Sveriges-katastrofeberedskab men kommentarerne er gratis at læse. Se et par stykker af dem her:

 

/0 Kommentarer/af

SIKKERHEDSBRANCHEN: Tror National Banken vi er usårlige i Danmark?

Modsat vores naboer opfordrer danske myndigheder ikke befolkningen til at have kontakter liggende i tilfælde af hybridkrig. I Danmark tror man, vi er usårlige, skriver Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for sikkerhedsbranchen i et indlæg på Altinget – læs det her:

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Digitale løsninger er praktiske og smarte, og alt der er digitalt, er godt. Det er i hvert fald dét, vi fortæller os selv.

Vi svinger betalingskortet eller MobilePay’er på livet løs, for det er nemt og bekvemt. Men vi skal ikke kigge længere end over Øresund for at se, at vores naboer dér er i gang med at forberede deres borgere på, hvis/når en krise skulle opstå.

Det indebærer at have et kontantbeløb liggende til at kunne klare sig for, hvis krig eller krise rammer – for eksempel hvis strømmen går, eller hvis det digitale betalingssystem bliver lagt ned.

Hvad er årsagen til, at vi ikke har samme beredskab i Danmark? Hvorfor opfordrer vi ikke danskerne til at sørge for at hæve kontanter og have liggende?

Kontanter i krisetid

Kontanter har den indlysende fordel, at de også virker, selvom det digitale er gået ned, men det er der vist mange, der ikke har indset. Danmark er allerede under konstante, men lav-intense, cyberangreb fra Rusland og en mængde andre aktører. I foråret kunne 100.000 danskere have været uden strøm på grund af et cyberangreb.

 

Vi må fremadrettet betragte kontanter som en del af vores kritiske infrastruktur

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, Sikkerhedsbranchen

 

Sker dét, kan vores betalingsinfrastruktur komme i fare, og et samfund, hvor borgerne ikke kan købe mad, toiletpapir og andre fornødenheder, bliver meget hurtigt et ustabilt samfund.

Gennem de sidste mange år og især under Den Kolde Krig har regeringen og forsvaret vidst, at det var vigtigt at sikre kontantforsyningen, hvis Danmark skulle komme under angreb.

Derfor går mit opråb på, at vi også i 2023 og fremadrettet må betragte kontanter som en del af vores kritiske infrastruktur og som en del af vores beredskab.

I dag, hvor krigen kommer rigtig tæt på os, er regeringen tilsyneladende fuldkommen ligeglad med beredskabet, ja, det kan sågar føles som om, der hersker en nervøsitet over at måtte indrømme, at det digitale også er skrøbeligt.

Men det behøver ikke kun være cyberangreb, der rammer os: Vi så for nyligt, hvor hurtigt det kan gå ned ad bakke, da stormfloden ramte store dele af landet med oversvømmelser og strømafbrydelser i længere perioder – strømafbrydelser, der også forstyrrede og lagde mobilnettet ned.

Naboerne kan finde ud af det

I Norge har man siden 2018 opfordret borgerne til at have forsyninger til at klare sig i mindst tre dage. Disse forsyninger inkluderer naturligvis også kontanter. I Finland opfordrer man borgerne til at kunne klare sig i op til en uge, mens man i Tyskland skal kunne klare sig selv i op til 10 dage.

 

Herhjemme tænker Nationalbanken også over tingene, men åbenbart så meget, at det mest indlysende ikke falder dem ind

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, Sikkerhedsbranchen

 

Vores nabolande erkender altså, at kontanter er gode at have i krisetider. Det har man allerede mærket i EU, hvor den europæiske seddelpresse har hamret derudaf og spyttet eurosedler ud i ’ekstraordinært omfang’, siden krigen i Ukraine brød ud.

Herhjemme tænker Nationalbanken også over tingene, men åbenbart så meget, at det mest indlysende ikke falder dem ind. De foreslår i stedet, at vi bruger off-line-Dankort/Visakort-betalinger, hvis betalingssystemet går ned.

En løsning, der udsætter små og store butikker og sågar banker for en massiv risiko for svindel og overtræk, og sætter forbrugere med andre kort uden off-line-mulighed skakmat.

Kontanter virker for alle, også hvis strømmen går, man har mistet sit kort, hvis det er blevet lukket, eller man slet og ret ikke har ét.

Så hvorfor gør vi ikke bare som i Norge, Sverige, Finland og Tyskland og beder folk have en sum kontanter liggende, så automaterne ikke blev rippet på få timer, hvis krig eller katastrofe rammer os? Det er en simpel og praktisk løsning for alle på et problem, der kan blive uhyggeligt aktuelt på et øjeblik.

/3 Kommentarer/af