kontantpligt – Bevar kontanter

Indlæg

KONTANTLØST SVERIGE ER BLEVET ET KRIMINELT SLARAFFENLAND

Et af banker og staters argumenter for et kontantløst samfund har længe været, at det ville mindske kriminaliteten. Men Sverige har været så godt som kontant-løst i mange år. Og kriminaliteten er steget voldsomt, skriver Fortune.

– Sverige er idag et ‘Silicon Valley for kriminelle startups’, siger Daniel Larson, svensk anklager i sager om økonomisk kriminalitet, til Fortune i en artikel med titlen: ‘Why going cashless has turned Sweden from one of the safest countries into a high-crime nation’

Det man taler mest i om Sverige er antallet af skuddrab. Det er tredoblet mellem 2012 og 2022, men Daniel Larson understreger, at det er digital, økonomisk svindel, der understøtter banderne og medfører mange af de konflikter, det udløser skyderierne.

Fra røveri til digital svindel
Sveriges skifte til elektroniske penge startede efter lang række væbnede røverier i 199oerne og i 2022 er det kun 8 procent af svenskerne, der har brugt kontanter til at betale deres seneste indkøb med. Sverige har ikke en kontantpligt som vi har i Danmark og mange butikker og offentlige institutioner nægter simpelthen at tage imod kontanter.
Svenskerne har også det laveste antal hæveautomater per indbygger i hele Europa.
I stedet for væbnede røverier, har de kriminelle formået at bruge den svenske digitale infrastruktur til at plyndre borgere i hidtil uset omfang. I 2023 blev der svindlet for 1200 milliarder svenske kroner, og politiet anslår, at digital kriminalitet udgør op til 2,5 procent af Sveriges BNP!
Det foregår med blandt andet med phising-mails, hvor man lokker folk til at opgive deres identitetsoplysninger og derefter overføre store summer fra ofrenes konti til sin egen.

BankID
Det største problem kommer angiveligt fra det svenske BankID, en slags mitID styret af bankerne, som bruges til alting – også til at starte virksomheder. Planen er, at det på længere sigt skal være et officielt digitalt ID. Kriminelle bruger BankID til at oprette falske firmaer og hvidvaske kriminelle indtægter og bruger så bagefter disse firmaer til at kræve sociale ydelser.
– Det betyder, at man kan lave profit på kriminalitet og så bagefter få en pension baseret på den indtægt, siger den svenske anklager, Larson.
Svindel med velfærdsydelser er fordoblet på 1o år – fra under 9000 sager i 2014 til over 23.000 i 2023.

juli 5, 2024/0 Kommentarer/af Anders Kjærulff

HALL OF SHAME 3: Haslev Festdage og (stor set)alle andre musikfestivaler

hall of shame, Nyheder

For nogen tid siden, åbnede erhvervsministeriet for, at ‘midlertidige arrangementer’ ikke behøvede at overholde kontantpligten og det har det meste af festival-danmark desværre taget som en opfordring.
‘Haslev Festdage vil i 2024 ikke længere modtage kontanter som betalingsmiddel, en beslutning taget i tråd med mange andre festivaler. Fra i år vil det derfor ikke være muligt at betale med kontanter i festivalens barer og boder. Initiativet er indført for at sikre en hurtigere betjening og større tryghed blandt de frivillige’, skriver de og tilføjer at ‘kontaktløs betaling via ur eller telefon’ samt Dankort, VISA/Dankort, Mastercard, Apple Pay og Google Pay kan bruges. MobilePay vil dog ikke være en mulighed’.

BØVLET
Når Haslev Festdage vælger denne løsning er det selvfølgelig fordi det er en lille smule nemmere. Fordi de frivillige ikke skal tage imod kontanter og sørge for at tælle dem op og bagefter have det hele urimelige bøvl, der er med at få dem indsat i en eller anden automat – bankerne tager jo ikke længere imod med mennesker, for trods milliardoverskud foretrækker de, at vi sidder hjemme foran netbank og kun gør ting, der består af data.
Men måske skal tingene være en lille smule bøvlede engang imellem?

GREN AF TRÆET
For når Haslev Festdage og Roskildefestival og Samsø Festivalen og Heartland gør det til en fælles politik ikke at ville røre ved virkelige penge, så er det med til at save endnu en gren af det efterhånden ret afpillede træ som kontanter er.
Heartland har sågar lavet et samarbejde med Nordea, hvor man kunne vinde billetter i en quiz – om kontantløshed og på Roskilde er kontantløs simpelthen standart.
Haslev Festdage har dog i modsætning til Roskilde og Heartland taget lidt hensyn til kontant-brugerne. Man kan nemlig indbetale kontanter på et armbånd lige udenfor festivalpladsen og de penge man evt. har indbetalt for meget kan tilbagebetales. Også i kontanter . på den lokale kro.

KONTANTLØS KONTANTVENLIG?
Haslev Festdage er i virkeligheden progressive, når det skal være kontantløst: De anerkender at det er et behov at bruge kontanter og anviser en menneskelig løsning.
‘Selvom Haslev Festdage går kontantløs, er det dog stadig muligt at bruge kontanterne. Du har mulighed for at få indsat dine kontanter på et værdikort eller et armbånd med chip, som du kan betale med i vores barer og boder på festivalpladsen.
Henvend dig i billetvognen ved indgangen og få indsat det ønskede beløb på et værdikort eller armbånd. Her kan du også tanke op, hvis det bliver nødvendigt.’

Kender du en festival, hvor de stadig tager kontanter? Skriv en kommentar!

juni 17, 2024/1 Kommentar/af Anders Kjærulff

Bankerne er ikke omfattet af kontantreglen?

Nyheder

Alle butikker og handlende skal overholde kontantreglen, der grundlæggende siger, at hvis en butik tager imod kort og andre elektroniske betalingsmidler, så skal de også tage imod kontanter.
Men der er en gruppe det ikke gælder for, det har erhvervsminister Morten Bødskov lige understreget i et svar til Pelle Dragsted fra enhedslisten, der stillede et ret interessant spørgsmål, nemlig om bankerne er forpligtigede til at tage imod mønter.

MEN, det er de ikke!

Basal konto
”Banker er forpligtet til at give deres kunder med en basal indlånskonto eller basal betalingskonto mulighed for bl.a. at indsætte kontanter, herunder mønter, i det omfang banken i forvejen udbyder dette til andre forbrugere. Det følger af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder og
lov om betalingskonti. Bankerne kan selv vælge, hvordan de vil sikre deres kunder denne ret.
Bankerne er derfor ikke forpligtet til at modtage kontanter i samtlige deres filialer eller oprette filialer tæt på deres kunder. En bank vil således kunne tilbyde dette via f.eks. en automat. Banken har ligeledes mulighed for at tage et rimeligt gebyr herfor.
Banker er derimod ikke omfattet af kontantreglen i lov om betalinger. Når en kunde indsætter sedler eller mønter på deres bankkonto, bliver der ikke foretaget en betaling som defineret i lov om betalinger. Kontantreglen finder derfor ikke anvendelse, når man indsætter kontanter på ens bankkonto’, lyder svaret fra Morten Bødskov.

Samme Bødskov konkluderer: På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at der er behov for at ændre lov om betalinger’.
Her hos Bevar Kontanter er vi mildt sagt ikke enige, og har svært ved at se, at det at man sætter kontanter ind i banken og ovenikøbet BETALER for det via diverse gebyrer, ikke er en ganske almindelig handel, der burde være omfattet af kontantreglen!

Læs svaret her: https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/eru/spm/252/svar/2053645/2876422.pdf

juni 9, 2024/0 Kommentarer/af Anders Kjærulff

501: Bankerne har løsningen men dem må man ikke røre ved?

Nyheder

L 169, Forslag til lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen) er nu på lovtapetet og forventes første behandlet 2. maj.
For de, der ikke hvad hvad man taler om her, ja, så er det såmænd at staten vil bestemme hvor meget du skal købe for, hvis du vil betale med en af de der 1000 kr sedler, som ellers er ved at blive udfaset med lynets hast, og på et stort anlagt pressemøde sidste år erklærede Dansk Erhverv og Finansdanmark at de var helt klar til at løse opgaven med at få byttet pengene. Det var de ikke.

Før maj
For der er det problem, at folk der har mange af de der 1000 kr sedler helst skal af med dem inden maj 2025, og hvis bankerne ikke vil tage imod dem, og de kræver en del forklaringer og kvitteringer på hvor pengene kommer fra, så må man jo gå ud og bruge dem.
Og det gør åbenbart for ondt på de store supermarkeder og Dansk Erhverv, der højlydt har tilkendegivet at forbrugerne efter deres mening slet ikke må betale med 1000 kr sedler. Så vidt vil Erhvervsministeriet dog ikke gå, og i stedet er vi så havnet på den der underlige grænse på 501 kr som minimumsbeløb hvis du vil betale med en 1000 kr seddel.

501
Hvis l 169 vedtages, og det tyder alt på den gør, så skal altså man købe for 501 kr hvis man vil betale med en 1000 kr seddel, for supermarkederne er gået i panik over en helt uforståelig mangel på byttepenge og har sammen med Dansk Erhverv pisket en stemning op om, at der nok er ren hvidvask det hele.
Herfra Bevar Kontanter vil vi bare sige to ting: Man kan få alle de byttepenge man vil, hvis man tager fat i NOKAS – det koster lidt, men det er slet ikke på linie med, hvad bankerne vil have for at levere mønter og sedler.
Og at nogen burde skubbe til bankerne, i stedet for at kriminalisere kontanter.

Kom nu banker?
Samme banker ville være en helt naturlig del af løsningen – hvis de åbnede bare en enkelt betjent filial i hver by, hvor borgerne kunne få vekslet deres 1000 kr sedler, så ville meget være nået. Ældresagen og Danske Seniorer har i deres høringssvar foreslået netop det.
Men det vil de ikke. Og regeringen har ingen hensigt om at tvinge dem til noget som helst.
‘Lovgivningen sikrer forbrugeres ret til at kunne hæve og indsætte kontanter på deres bankkonto. En bank er således forpligtet til at sikre, at dette er muligt. Lovgivningen fastsætter ikke krav til, hvordan dette skal ske. For erhvervsdrivende, herunder detailhandlen, er der dog ikke samme regler, da der som udgangspunkt gælder fri aftaleret mellem erhvervsdrivende. Der er ikke aktuelt planer om at indføre sådanne regler’, skriver erhvervsministeriet, der altså synes at bankerne gør det godt nok.
Det synes vi ikke. Og vi er ikke de eneste.

Høringssvar
Her er lidt udpluk fra høringssvar til loven – høringssvar der i øvrigt skulle indsendes med utrolig kort frist – sølle fem dage.
‘Ældre Sagen (ÆS) foreslår, at bankerne øger deres tilgængelighed lokalt for deres kunder frem til, at 1.000-kronesedlen mister sin gyldighed, da ÆS er af den opfattelse, at en del af detailhandlens nuværende udfordringer til dels skyldes, at bankerne ikke har øget deres service i tilstrækkeligt omfang i denne særlige situation. ÆS vil derfor opfordre til, at bankerne bliver en konstruktiv del af løsningen for både kunder og detailhandel ved at gøre det muligt at indsætte kontanter i lokale filialer‘
‘Forbrugerrådet Tænk (FT) er bekymret for, om lovforslaget kan danne præcedens for kommende spørgsmål vedrørende kontantpligten, for eksempel hvis detailhandlen i fremtiden skulle finde, at det er besværligt at ligge inde med byttepenge til at kunne modtage 500-kronesedler. FT pointerer, at kontantpligten fortsat er vigtig for dem, og at deres undersøgelser viser, at et stort flertal af forbrugerne (72%) bakker op om, at butikkerne skal modtage kontanter. FT er derfor stærk fortaler for, at kontantpligten efter tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen bevares i sin nu eksisterende form, så kontanter forbliver et gyldigt betalingsmiddel i flest mulige situationer‘

Generel lempelse
Overfor dem står så blandt andet Dansk Industri:
“Dansk Industri (DI) ønsker en generel lempelse af kontantreglen, og henviser til, at kun 1 ud af 10 betalinger sker med kontanter i butikker i henhold til Nationalbankens undersøgelse. DI bemærker, at denne udvikling understøtter, at hoteller, restauranter, cafeer, spillesteder og forlystelsesparker bør have mulighed for at sige nej tak til kontanter. DI støtter dog på nuværende tidspunkt som udgangspunkt fortsat en kontantpligt for dagligvarebutikker i tidsrummet kl. 08-18 samt visse udbydere af sundhedsydelser’
Og HK-handel, der også har glemt, at det er bankernes manglende service, der medfører problemet:
‘HK Handel frygter, at det selektive element i lovforslaget – at det er den samlede købesum, der afgør, om 1.000-kronesedlen kan afvises – vil skabe forvirring og vrede, som vil blive rettet mod de butiksansatte, der afviser 1.000-kronesedler’
Dansk Erhverv, der ellers erklærede sig klar til at løse problemet, ser nu kun kriminelle penge:
‘Dansk Erhverv (DE) finder, at lovforslaget vil medføre en betydelig lettelse i butikkernes kontanthåndtering, og at det vil medføre en ikke ubetydelig begrænsning i kriminelles muligheder for at hvidvaske 1.000-krone-sedler. DE nævner i den forbindelse, at Hvidvasksekretariatet har vurderet, at 1.000-kronesedler i høj grad anvendes af kriminelle, og at disse personer ville søge disse penge vekslet via detailhandlen fremfor bankerne. Endelig
nævner DE, at butikkerne siden tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen modtager tre til fem gange så mange 1.000-kronesedler end tidligere‘
Vi minder stilfærdigt om, at NEJ, hvidvask-sekretariatet har ikke vurderet at 1000 kr sedler ‘i høj grad anvendes af kriminelle’ – de har spurgt politiet, der mener, at fordi kontanter er ANONYME, så er de attraktive for kriminelle. De har ingen tal der beviser noget.
Og det er jo noget ganske andet.

LÆS ALLE HØRINGSVAR HER: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L169/bilag/1/2856902.pdf

maj 1, 2024/4 Kommentarer/af Anders Kjærulff

KONTANT: Vi er nødt til at tale om retten til anonyme betalinger

Nyheder

Kommentar af Anders Kjærulff

Så er L94 vedtaget: Forslaget om at nedsætte kontantkøbs grænsen fra et maksbeløb på 20.000 til 15.000 kr i et ekstremt uskønt og rodet forløb, hvor det har været helt afgørende at det skulle gå hurtigt og ingen måtte nå at tænke for meget over det hele.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (LA, DD, KF, DF og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hvis du er medlem af et parti, så prøv at spørg lidt til hvorfor de mente, det her var nødvendigt?

Ingen beviser
Det kniber nemlig gevaldigt med beviser for, at L94 har nogen som helst effekt. Således har Den Europæiske Centralbank direkte udfordret den danske, kontantfjendske politik og spurgt efter hvor evidensen for, at en begrænsing af kontant-maksbeløb har nogen effekt på hvidvask og kriminalitet.
Men hvorfor har man så holdt fast i det?
Svaret blæser i vinden hos justitsministeren, der i et svar har mumlet noget om, at det mener NSK, National enhed for særlig Kriminalitet, der i øvrigt ikke anviser nogen beviser.
Det hele kan koges ned til et eneste argument: Fordi kontanter er anonyme, og ikke efterlader elektroniske spor, så er de per definition attraktive for kriminelle. Og hvis de er det, så skal brugen af dem begrænses.

Og her er vi ved sagens kerne: Kontanter er det eneste anonyme betalingsmiddel vi har!
MobilePay, DanKort og kontooverførsler genererer tunge elektroniske spor – det er nyttigt for banken, når de skal vurdere din kreditværdighed og rart for skattevæsen og politi, hvis de gerne vil lære din økonomi bedre at kende.

Bare fordi vi kan?
Men skal vi virkelig helt frivilligt opgive den mulighed vi endnu har for at kunne bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, den frihed, der ligger i det?
Skal banken vide hvor tit du går på værtshus, hvor meget du drikker, om du ryger cigaretter og hvem du er sammen med i mens? Skal myndighederne vide at du går til psykolog?
Vi, der bruger kontanter, kriminaliseres og mistænkeliggøres: Og hvis vi ikke har noget at skjule, så kan vi vel være ligeglade med, at staten og din bank ved alting, hedder det fra de, der vil af med kontanterne.
Men fakta er, at de fleste af os, 98 procent, er lovlydelige borgere – det anslåes nemlig at kun to procent af hele den danske økonomi består af sort arbejde og kriminalitet.

En rettighed
Vores ret til at bruge kontanter er netop en rettighed til at bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, en ret som den europæiske centralbank, ECB, kalder central og vigtig, mens vi herhjemme ikke kan se problemet:
‘Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres‘, skriver ECB.

Den rettighed, privatlivets fred, den skal vi da bevare, ikke undergrave.
Især når vi ved, at bankerne bare venter på at kunne sætte gebyrerne op på hver eneste overførsel vi laver…
Og skulle du være i tvivl om hvorvidt det er værd at kæmpe for, så lad mig lige minde dig om DDR, det tidligere Østtyskland, hvor styret gjorde alt for at overvåge og styre deres borgere. De ville have haft en fest i dag, med alle de data, der helt automatisk samles om os alle sammen. Måske var muren slet ikke faldet?

Det er indlysende, at anonyme betalinger også vil blive anvendt af kriminelle, men det gør jo ikke dig eller mig til kriminelle? Kriminelle kører også i biler, de bruger sko og tandbørster og går på toilettet, men derfor forbyder vi jo ikke de ting.

Kontanter er en infrastruktur, der respekterer borgerne og giver dem mulighed for at have et privatliv. Den skal udbygges, den infrastruktur – ikke indskrænkes.
Og jo, nu ved jeg godt du sidder og tænker: Det kommer jeg da aldrig til at bruge? Men bare fordi du ikke skal bruge en rettighed lige nu – så er den måske meget god at have reserve?

februar 26, 2024/3 Kommentarer/af Anders Kjærulff

Det kom IKKE fra Nationalbanken: Morten Bødskov er på tynd is?

Nyheder

L94, lovforslaget der skal sænke grænsen for kontant-køb fra 20.000 til 15.000 kr, er blevet ‘solgt’ til af regeringen til folketinget som en direkte anbefaling fra Nationalbanken. Men i sidste uge kunne FinansWatch så afsløre, at Nationalbanken aldrig har anbefalet regeringens lovforslag om at sænke grænsen for, hvor store køb man som forbruger kan foretage kontant.
Når nationalbanken pludselig melder den slags ud, kan det måske have noget at gøre med den europæiske centralbanks barske vurdering af lovforslaget, hvor de blandt andet sagde ligeud, at den danske regerings opfattelse af kontanter slet ikke var på linie med resten af Europas. Det har dog på ingen måde rystet erhvervsministeren, der mener ‘det bekæmper hvidvask’ og noget i stil med at Danmark er så digitale, at vi er foran resten af EU…

Den historie kan du læse her

Folketing kræver svar
»Når anbefalingen ikke engang kommer fra Nationalbanken, som regeringen har hævdet, er vi simpelthen nødt til at vide, hvem der har taget dette initiativ og hvorfor,« siger Dennis Flydtkjær, finansordfører i Danmarksdemokraterne, til Finanswatch.

Og han er ikke alene: Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have erhvervsminister Morten Bødskov (S) på banen for at forklare, hvad der er op og ned i sagen.
Indtil videre er erhvervsministeriet nået til, at forklare at det er regeringen, der har besluttet at nedsætte kontantgrænsen fra 20.000 til 15.000 kroner.
Og imens resten af folketinget jager en forklaring på det hele, så kommer vi her fra Bevar Kontanter med en opfordring til, at de også spørger ind til, hvad Bødskov mener, når han gennem snart to år har besvaret spørgsmål omkring kontanternes fremtid med følgende kryptiske besked: “Jeg ser løbende på fordele og ulemper ved den nuværende udformning af kontantreglen med henblik på at vurdere, om balancen i forhold til at kunne benytte kontanter som forbruger er rimelig, i forhold til de omkostninger erhvervslivet har ved at skulle håndtere kontanter. Mit udgangspunkt er imidlertid, at man som forbruger fortsat skal have garanti for at kunne betale med kontanter i f.eks. dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin”.
Set herfra ligner det en nedskalering af kontantreglen til kun at gælde netop ‘dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin’. Men vi kan selvfølgelig tage fejl? Hvad tror du? Skriv en kommentar!

februar 19, 2024/1 Kommentar/af Anders Kjærulff

Kontante penge – et sidste åndehul

Nyheder

Kronik af forfatter Per Smidl – tidligere bragt i Politiken:

Iltsvind på land! Hvordan hænger det sammen – skriver jeg i hånden og på dette papir. Helt uden at spørge AI.

Ved Nationalbankens udmelding om bl.a. tusindkronesedlens afskaffelse i 2025 gispede jeg så meget, som nettets greb om min hals tillader. Processen hen imod det helt eller delvist kontantløse samfund fik mig til at tænke på frøen, der ikke opdager at den bliver kogt ihjel, fordi det sker langsomt samt på to episoder fra min ungdom:

Det første billede er fra jeg som ung var fisker i fiskedamme. Når vi ville fange fiskene, lukkede vi (ligeså langsomt) vandet ud af dammen i løbet af natten. Fiskene, der næste morgen ikke havde ret meget vand tilbage, var blevet til en grød, hvorfra den enkelte fisk ikke havde en jordisk chance for at undslippe.

Det andet billede stammer fra dengang jeg stod i et hav af vand til livet og så, hvordan en fiskestime bestående af cirka en milliard individer på brøkdelen af et splitsekund kunne vende nøjagtig SAMTIDIG. Jeg fattede det ikke. Ikke før nu. Snart vil vi mennesker kunne gøre fiskene kunsten efter.

For at der ikke skal herske nogen tvivl, erklærer jeg, at det ved Nationalbankens udmelding ikke længere er fiskeren, jeg identificerer mig med, men fiskene – både dem i dammen, der gispede efter vejret og dem i havet, der som reaktion på en (usynlig) elektrisk impuls kunne bringes til at vende i et lysglimt.

NÅR MAN IKKE KAN VEKSLE
Efter disse ”lignelser” kom jeg i tanker om en episode fra for ganske nylig:

Hvorfor h…… har jeg ikke fået noget at vide om det her? Sådan spurgte jeg mig selv efter at være kommet ud af valutavekselkontoret i Prag – jeg som lytter til orientering på P1 og abonnerer på en daglig papiravis. Jeg som følger med… Hvorfor er jeg af myndigheder og medier blevet bragt i en så penibel situation?

Jeg havde forsøgt at veksle mine danske femhundredekronesedler (min bank har allerede de sidste to år ikke villet forsyne mig med tusindkronesedler) og var blevet afvist uden begrundelse. I femogfyrre år har jeg vekslet danske kontanter i Prag, jeg bruger kontante penge dagligt, og at jeg ikke var blevet orienteret om en så indgribende forandring (i min private hverdagslivsførelse) forekom og forekommer mig ubegribeligt. Jeg skulle være seksten dage i Prag og havde ingen elektroniske penge. Gode råd var så abnormt dyre, at der kun kunne være ét svar på mit indledende spørgsmål: at beslutningstagerne i mit hjemland bevidst havde holdt forandringen skjult for mig. Det stod mig klart, at demokrati for disse beslutningstagere ikke medfører en pligt til at orientere og rådføre sig med statsborgeren om selv de mest indgribende forandringer af dennes hverdag…

Tilbage i Danmark ringede jeg til en journalist med indsigt i sagskomplekset omkring statsmagtens og bankernes digitalisering af borgerne og disse institutioners ønske om at afskaffe kontanter. Han svarede, at Nationalbanken er ophørt med at tage dansk kontant valuta tilbage fra udenlandske banker og vekselbureauer.
Man vil derved forhindre kriminelle i at hvidvaske og bruge deres sorte penge – fik jeg at vide.

Jeg er ikke kriminel!
Men jeg er ikke kriminel, jeg hvidvasker ikke og tjener ikke sorte penge. Jeg foretrækker kontanter, vil bevare en smule privatliv og forhindre at få min helt egen selvudviklede analoge identitet skiftet ud med statens elektroniske. Jeg forsvarer min livsverden og evnen til at glædes imod en udvikling, som gør mennesket afhængigt af strøm, og som er ved at forandre dets væsen.

Hændelsen i Prag og Nationalbankens varslede planer viser, at nettet strammes om mit luftrør. Kontanter skal afskaffes, fordi det ikke kræver elektricitet at bruge dem, og fordi mennesker kan gå rundt med dem i lommen, uden at nogen eller noget ved noget om det. Kontanter skal afskaffes, fordi de står i vejen for den totale digitalisering af mennesket og summen af menneskene, som er samfundet. Fremskridtet kræver handling og det om nødvendigt med vold og magt og åbenbart…hemmelighedskræmmeri.

Hvorfor foretrækker jeg kontanter fremfor elektroniske penge? Og hvorfor er det så vigtigt for mig? Er det ikke bare, fordi jeg er et gammelt vanedyr? Jo, men ikke kun bare.

Da kontanter bare var penge
Engang – længe før den elektroniske revolution, brugte jeg kontanter uden at tænke over hvorfor. Dengang var der ingen andre betalingsmidler, og ingen havde noget andet valg end at bruge dem. Det var ikke et politisk statement endnu. Så kom den elektroniske revolution, og bankerne gjorde det stadig mere umuligt at skaffe og betale med kontanter, mens det samtidig blev gjort nemmere at overføre penge elektronisk.

Antallet af kontante transaktioner faldt, hvilket nu bliver brugt som argument for helt at afskaffe muligheden.

Sideløbende med at kontanternes andel af pengemængden skrumpede, begyndte bankerne selv at ”lave”penge – elektroniske penge.
Bankernes aktionærer fik større afkast, men at det også skulle være en fordel for mig, mennesket (hvis livsmål det er at leve og ikke ”lave” penge) at bytte min uafhængighed ud med permanent afhængighed af det altomfattende elektroniske netværk, som jeg ikke forstår og ingen indflydelse har på om fungerer eller ikke fungerer, og som til enhver tid kan skære mig af og formene mig adgang til mine penge – det er mere tvivlsomt.

For mig er fordelen ikke alene tvivlsom, den er ikke eksisterende. Hvorfor? Fordi jeg er et organisk væsen, en så at sige analog skabning af kød og blod og sjæl, og kontanter harmonerer bedre med det, som er mit formål med at være til: nemlig at blive mig selv og glædes ved tilværelsen. Mit formål med at leve det liv, som er skænket mig, er privat. Det er ikke sammenfaldende hverken med statsmagtens, erhvervslivets, investorernes eller bankernes formål med mig. Staten vil udkommandere mig og organisere arbejdsudbuddet for markedets skyld. Bankerne vil tjene så mange penge på borgerne som muligt. Ingen af delene har noget med mig, min analoge identitet og glæde at gøre. Som menneske er min opgave en anden end at skrabe penge sammen, berige bankerne, betale skat og tjene statens interesse.

Afhængighed
Sprut, ludomani, sociale medier, narko og computerspil. Elektroniske penge. Afhængighed er noget skidt. Når jeg bruger kontanter, er jeg mere privat og mindre afhængig, og jo mindre afhængig jeg er, jo mindre frygter jeg og jo bedre har jeg det med mig selv.

Hvor jeg engang før den elektroniske revolution ikke behøvede tænke over, hvorfor jeg brugte kontanter, har den teknologiske udvikling og den politiske situation tvunget mig til at gøre det nu og det lige nu og her på tryk.

Individuations betingelse!
Autonomi!
For at opleve dyb og varig glæde er jeg nødt til at kende, dvs. erfare essensen af mig selv og dette selvs uafhængighed i eget sind og på egen krop. Jeg har brug for at skabe min egen ”analoge” identitet (hvilket ikke er blevet nemmere af at staten absolut vil påtvinge mig sit Mit-id). Jeg vil aldrig glemme den følelse af frihed, jeg oplevede, dengang jeg som treogtyve årig i løbet af syv uger blaffede på kryds og tværs hen over USA. Den stjerneklare nat jeg rullede min sovepose ud i Texas og så op mod stjernerne. Den nat erfarede jeg med hver en celle i mit væsen betydningen af at ingen eller intet vidste, at jeg befandt mig på den plet jord under Guds himmel. Kun jeg og min skaber vidste det. Kun os to. Den følelse var det, som plantede kimet…

Hvad er da det omvendte af denne følelse? Det omvendte er følelsen af magtesløshed og afhængighed. Af at være prisgivet noget uden for sig selv og ikke kunne undvære en stikkontakt – af at være overvåget og kontrolleret fireogtyve syv i et totalt bureaukrati som det danske statssamfund i dag. I Texas’ ørken var himlen mit tag, og jeg åndede frit. Skulle mine rejsechecks blive stjålet, ville jeg kunne løse problemet næste dag i Amarillo. Jeg forbandt mit væsen med stjernerne og de yderste galakser,jeg mærkede helt ned i solar plexus jorden dreje om sin akse i mig selv.

Mit liv er mit eget
Elektroniske penge er kommet til i min levetid. Når jeg undgår dem, er det af samme grund, som at jeg ikke læser bøger og aviser elektronisk. En paperback i baglommen og kontanter i forlommen. Mit liv er mit eget. Det er noget personligt, som jeg tager hånd om og mærker med mine sanser. Hvad jeg læser og bruger penge til er mit eget anliggende. Medmindre jeg vælger at dele dette aspekt af mit privatliv med andre, holder jeg det for mig selv. Betaler jeg penge for noget, er det en transaktion imellem mig og modtageren. Det rager ingen, heller ikke skattevæsenet hvor jeg køber hvad, hvornår, og hvor meget jeg betaler for det. Alene tanken om at andre eller ”andet” kan spore transaktionen pirker til min paranoia. Ofte er det nok til at jeg afstår.

Havde George Orwell skrevet sin «1984» i dag, ville hans hovedperson Winston Smith ikke have turdet besøge proletarværtshuset og betale for den gamle mands øl med elektroniske penge. Den yngre kvindelige tyske forsker, jeg fulgtes med i taxaen, betalte med en femhundredekroneseddel. Jeg sagde: ”Du betaler kontant!” ”Ja,” svarede hun, ”vi er mange i Tyskland, der ved, hvad statsmagten kan bruge overvågning til!”

”Her i Danmark er mange desværre naive,” sagde jeg og tænkte på min egen historie. Som barn fandt jeg en hundredekrone seddel, som jeg ikke fortalte mine forældre om; og jeg husker, hvordan fundet af en lille grå énøre mønt på fortovet blev omsat til et spejderhagl hos Slikmutter; jeg husker den glæde ved pengesedler, som jeg oplevede første gang jeg kom til Paris og gik rundt med de store flotte franske francsedler i lommen. Sedlerne var det håndgribelige bevis på, at jeg ikke længere var blandt landsmænd, men blandt franskmænd, der havde en anden æstetik end den danske. Pariserne besørgede dengang stadig stående i et hul uden vand i, og deres pengesedler berigede mit ophold i mere end én forstand. Hvilken euforisk følelse var det ikke, da jeg uden en øre på lommen havde solgt en artikel til en dansk avis og på posthuset fik talt femtenhundrede farvestrålende francsedler op. Hvilken herlig fornemmelse at folde sedlerne sammen til et bundt og stikke dem i lommen. At mærke dem imod låret. Følelsen af at træde ud på den åbne solbeskinnede gade med penge, men uden selv at være i lommen på nogen eller noget…

Når forandring ikke fryder
Udsagnet om at forandring fryder er en sandhed med modifikationer. Forandring fryder ikke, når den kommer som det chok jeg beskrev indledningsvist. Når forandring (som i Danmark i dag) er gennemgribende, konstant og bliver tvunget ned i halsen på alt og alle, uden at nogen har noget at skulle have sagt, er det ingen fryd længere.

Jeg kom til verden i 1954 (fem år efter at Orwell udgav ”1984”). Jeg og mine jævnaldrende venner taler om, hvordan verden er forandret nærmest til ukendelighed i vores levetid. Det bliver nævnt, at båndet i dag spoler så sindssygt hurtigt, at enden på det må være nær. Det er en voldsom oplevelse. Kunne vi finde en stopknap at trykke på, gjorde vi det.

Hvordan leve med vemodet over det forgangne og det, som har erstattet det? I det halve dusin barndomsår hvor jeg var feriebarn hos en fisker ved Limfjorden, fiskede vi (masser af) sild i kutteren om efteråret og (masser af) ål om sommeren. Stegt ål og persillesovs var daglig kost. Drikkevandsboringerne var ikke forurenede af pesticider fra landbruget, havskummet indeholdt ikke PFAS. I fiskerhjemmets stue stod telefonapparatet på et lille bord ved lænestolen; og på det sort-hvide fjernsyn var der kun én kanal. Klimaet var en del af skolepensummet i geografi, det var ikke noget medierne beskæftigede sig med og børn bekymrede sig søvnløse og angste om; kommerciel luftfart og industriel turisme var stadig i sin vorden. I 1973 da jeg besøgte Rhodos, var øen et paradis på jord så godt som uberørt af turisme; netværket var ikke blevet kvælende stramt om danske borgeres hals, de var hverken påtvunget cpr-nummer eller havde fået besked om at indlevere egen identitet for i stedet at få udleveret en digital. Registre var ikke samkørt og politikere ikke multiresistente. Penge var kontante betalingsmidler, som mennesker ikke var afhængige af elektroniske algoritmer og Mit-Id for at benytte sig af. Alt hvad der krævedes for at bruge dem var medfødt motorik nok til at pille dem op af pungen. Identitetstyveri var ikke muligt, og når mennesker havde betalt for noget, fik de en kvittering. Betalingen levede ikke videre og kunne ikke spores tilbage til dem. Uanset hvem de var, deres mentale habitus, helbred eller hvordan de havde skaffet pengene var de deres at gøre med, som de ville.

Tankeeksperiment! Ville jerntæppet i Europa nogensinde være blevet løftet, og sovjetdiktaturet kollapset, hvis statsmagten dengang havde haft en helt igennem digitaliseret befolkning? Ét er sikkert: dissidenterne i Tjekkoslovakiet, som etablerede og kørte samizdat (undergrundsforlagsvirksomhed) ville ikke have kunnet operere så frit, som de trods daværende overvågning/skygning og intimidering trods alt kunne.

I samme grad som kontante penge står i vejen for fremskridtet, står elektroniske penge i vejen formenneskets evne til at føle sig fri. Det går for tiden stærkt den gale vej. Kontanterne er ret beset det sidste åndehul, vi har tilbage, før kistelåget skrues helt til over vore hoveder. De danske myndigheder har travlt med at eksekvere beslutningen om – gradvist og lige så umærkeligt – at afskære mennesket fra at benytte kontanter som betalingsmiddel.

Bankernes ædle formål er afkast, statsmagtens kontrol. At afskaffe tusindkronesedlen er ét tiltag, at forhindre statsborgerne i at veksle danske pengesedler i udlandet et andet.

Man mærker hensigten og forstemmes: bankernes opkrævning gebyr af forretningerne for at håndtere deres kontanter! Fremadrettet (som det hedder på cyborgernes sprog) skal det derfor være muligt for forretninger at afvise kontanter. Det er logik for perlehøns, som min biologilærer yndede at sige. Alt bliver konstant nemmere. Det er besværligt at holde sin smartphone i hånden. Folk glemmer den i taxaen. Hvor meget nemmere vil tilværelsen ikke være, når borgeren får en chip indopereret i sit kranium, lader sig oprette med personlig adgangskode som cyborg og betaler med sit glatte ansigt.

Jeg vågner en morgen og skriver: virkeligheden føles mere og mere som et mareridt, efterhånden som flere og flere af vores – menneskets – drømme bliver gjort til virkelighed. Intet synes længere at kunne standse videreudviklingen af AI og afhængige elektricitetsdrevne robotenheder. Kontante penge står en lille smule i vejen for den fagre fremtid, men snart er også det slut. Valget ved skillevejen er et overstået stadium. I dag dikterer rottefængeren retningen. Vi vil forsætte ad den vej, fremskridtet har gennet os ind på. Det vil blive ved, hvis ikke klimakollapset kommer afviklingen i forkøbet og frelser os fra os selv.

Af Per Smidl, forfatter

København december

2023

Hør Per Smidl fortælle om sit forhold til kontanter her

januar 23, 2024/1 Kommentar/af Anders Kjærulff

KONTANTER: Hvad er dine rettigheder?

Nyheder

Kontanterne er som bekendt det eneste anonyme betalingsmiddel vi har og derfor er det også konstant i modvind fra politikere, der vil kontrollere for hvidvask, og banker, der ikke kan gebyrlægge vores penge-transaktioner, når vi betaler med sedler og mønter.
Vi har heldigvis endnu KONTANTPLIGTEN, eller KONTANTREGLEN at læne os op af, selvom organisationer som Danske Erhverv, Horesta, Danske Restauranter og Cafeer(DRC) og Samvirkende Købmænd ser den som noget, der bør afskaffes, angiveligt ikke fordi de har noget mod kontanter, men fordi bankerne gør det besværligt og dyrt at håndtere dem. Det har så desværre medført den Stockholmsyndrom-reaktion at gå efter kontanterne – ikke bankerne.

KONTANTPLIGTEN eller Kontant-reglen betyder kort sagt, at du har ret til at betale kontant alle steder hvor man også modtager elektronisk betaling via Dankort terminaler eller mobile-pay.
Det er forbrugerombudsmanden, der holder øje med om loven overholdes.
‘Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne.
Betalingsmodtagere har som udgangspunkt pligt til at modtage kontant betaling i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis de modtager betaling med betalingsinstrumenter som fx betalingskort og mobilbetaling via app. Dette følger af betalingslovens § 81, stk. 1.

Kontantreglen kan ikke omgås ved fx at skilte med, at man ikke tager imod kontant betaling eller frabeder sig kontant betaling, og ej heller ved at undlade at have byttepenge.

Herudover vurderer Forbrugerombudsmanden, at det vil være i strid med kontantreglen, hvis en virksomhed fx indfører et system, hvor kontantkunderne skal indbetale et beløb i kontanter på et elektronisk kort, som derefter kan bruges til betaling.’
‘Visse betalingsmodtagere inden for sundhedsområdet er forpligtede til at modtage kontanter i hele åbningstiden. Det gælder visse sundhedsfaglige virksomheder, såsom apoteker og tandlæger.’
LÆS MERE HER: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/alle-emner/betalinger/kontantreglen/

Desværre er der kommet en lang række undtagelser til, som udhuler kontantpligten. Den første er, at butikker i ‘røveriudsatte områder’ ikke er forpligtigede til at modtage kontanter efter kl. 20. Områderne er defineret efter en liste fra Erhvervsministeriet, der tilsyneladende indholder ALLE postnumre i hele Danmark…se listen her: https://em.dk/media/14327/11-06-liste-over-roeveriudsatte-omraader.pdf

Sidste år valgte man at nedsætte det beløb man må købe kontant for, fra 50.000 kr til 19.999 kr. Det er en del af de ændrede regler i hvidvaskloven, der angiver at det er ulovligt at modtage 20.000 kr. i kontant (derfor 19.999,-) – med mindre man er bank, finansinstitut, revisor, advokat eller lignende virksomhed, der i stedet er omfattet af hvidvaskloven. Beløbet blev i år sat yderligere ned: I dag må du maksimalt købe for 15.000 kr i en handel med kontanter i butikker.
Der er tilgengæld ingen grænser for, hvad private må købe af hinanden for.

Og når virksomheder handler med hinanden(B2B) er der ingen forpligtelse til at modtage kontanter.

Såkaldt ‘midlertidige’ arrangementer som Festivaler eller byfester er heller ikke forpligtigede til at tage imod kontanter – noget som blandt andet Roskilde festival har benyttet sig af siden 2017.

Senest er begrebet ‘selvbetjente miljøer’ kommet med i ligningen: ‘Undtagelse – fjernsalg eller ubemandede selvbetjeningsmiljøer Udgangspunktet gælder dog ikke ved fjernsalg (f.eks. salg via internettet) eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer (f.eks. ubemandede benzinstationer), jf. § 81, stk. 2, i lov om betalinger. ‘
Absurd nok mener f.eks. Midttrafik, der kører busserne i midtjylland og Århus-området, at busser er at betragte som et selvbetjent miljø, hvorfor de ikke længere vil modtage kontanter.
SE indslag fra TVØST: https://www.tv2ostjylland.dk/arkiv?date=2023-08-18&clip=fb92be6b-fa3c-472b-b9f1-cbbc676c054a

På BEVAR KONTANTER arbejder vi for at gøre kontantreglen/kontantpligten robust og relevant igen.

Falder du over et sted, der ikke overholder kontantpligten, så husk at du kan anmelde stedet til forbrugerombudsmanden via mail: fo@forbrugerombudsmanden.dk

Du kan også prøve disse steder:

Forbruger Europa her:https://www.forbrugereuropa.dk/

Center for Klageløsning her:https://kpo.naevneneshus.dk/Public/Home/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External

oktober 3, 2023/2 Kommentarer/af Anders Kjærulff

KRONIK: Kontantpligten sikrer vores frihed – bankerne skal også overholde den

Nyheder

Af Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBrancen

Bankerne gør det surt at modtage og bruge kontante. De bør tvinges til at overholde samme kontantpligt som resten af samfundet

Kontantpligten kræver, at erhvervsdrivende skal modtage kontanter, hvis de også modtager kort eller Mobilepay som betalingsmiddel, og man kan godt forstå de små selvstændiges frustration, når man er i klemme mellem kontantpligten og banker, der gør alt for at modarbejde, at man overholder den.

Danske banker har haft et fremragende år. Det samlede overskud forventes at blive svimlende 41,5 mia. kr. Penge, som bankerne bl.a. har tænkt sig at bruge til at købe egne aktier tilbage fra staten og til at forgylde deres aktionærer. Kunderne skal til gengæld se langt efter bedre service og kontantservice i det hele taget.

Bankerne er nemlig i gang med at lukke filialer, nedlægge kontantautomater og skrue op for gebyrer på alt fra at udbetale byttepenge til at modtage kundernes egne penge i kontanter – hvis det da overhovedet er muligt at finde et sted eller en bank, der vil modtage sedler og mønter.

Ifølge tal fra bankernes organisation, Finans Danmark, havde de danske banker i 1992 hele 2467 filialer, hvoraf de fleste havde kassebetjening. Nu er der under 20.

Til for forbrugerne

Det virker særdeles dobbeltmoralsk, når bankerne ellers ynder at beskrive sig selv som nogle, der har et ansvar og formål i samfundet.

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen har sagt følgende til Finans Danmarks årsmøde: “Vi skal tænke grundigt over formålet med vores virksomhed, og hvordan det formål bidrager til, at vi løfter vores samfundsopgave.”

På Nykredits hjemmeside står der ligefrem: “Nykredit skal være med til at løse de udfordringer, vi som samfund er fælles om, og hvor Nykredit har en særlig mulighed for at gøre en forskel.”

“Bankerne gør kort sagt, hvad det passer dem. Kontantautomater lukker på stribe, og bankerne virker fuldkommen ligeglade med, at de har et socialt ansvar

Det har desværre affødt en slags stockholmsyndrom hos brancheorganisationerne, hvor man hos Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Horesta og DRC (Danske Restauranter og Caféer) bruger enorme mængder af energi og penge på at bekæmpe kontantpligten som følge af bankernes modvilje mod den.

Men hvad med de svage, de ældre, de handicappede, de hjemløse og de digitalt udsatte, som alle har behov for at kunne bruge kontanter? Her ville bankerne virkelig kunne hjælpe os alle, hvis de ville gøre det nemt og tilgængeligt at bruge kontanter. Og er det ikke det, der er bankernes opgave?

Kontantpligten er til for forbrugerne. Den sikrer, at alle har mulighed for at købe varer, gå i biografen eller tage bussen. Men bankerne gør kort sagt, hvad det passer dem. Kontantautomater lukker på stribe, og bankerne virker fuldkommen ligeglade med, at de har et socialt ansvar, og at der følger pligter med at skulle administrere det faktum, at staten har vedtaget, at alle borgere skal have en Nemkonto i en bank.

Stil krav til bankerne

Ud over at kontanter er inkluderende, fordi alle kan forstå og bruge dem, er de også en del af vores privatlivsbeskyttelse. Der kan ikke snages elektronisk i kontante betalinger, og man er altså ikke kriminel, bare fordi man foretrækker at betale kontant.

Samtidig er kontanterne en meget vigtig del af samfundets robusthed mod hackerangreb, it-nedbrud, strømsvigt og lignende. I en tid med krig i Ukraine, og hvor der bruges flere milliarder på oprustning af Forsvaret, virker det fuldstændig vanvittigt at afskaffe den eneste backup, som vi har til elektroniske betalinger.

Herhjemme er Folketinget forbløffende ubekymrede, og erhvervsminister Morten Bødskov (S) er kommet med samme henholdende og ildevarslende svar på, om han arbejder på at afskaffe kontantpligten endnu en gang, nemlig at det er der ikke nogen planer om lige nu, men at han stadig mener, at det skal være muligt at betale med kontanter i supermarkeder og apoteker.

Med sidste sætning lægges der dermed op til, at kontantpligten udvandes endnu en gang og kun kommer til at gælde de nævnte områder. Hvornår stiller Folketinget krav til bankerne om at tage sig af betalinger, ud fra hvad kunderne og samfundet behøver?

Bankerne bør tvinges til at overholde den samme kontantpligt, som resten af samfundet helt fornuftigt er underlagt, så vi sikrer et solidt alternativ, hvis der er nedbrud eller hackerangreb, og som samtidig skaber et godt samfund at være i – for alle borgere, digitale som analoge.

KRONIKKEN ER TIDLIGERE BRAGT I BØRSEN

september 30, 2023/1 Kommentar/af Anders Kjærulff