Indlæg

Nationalbanken nøjes som, måske, bekendt IKKE med at afskaffe 1000-kr sedlen, der er ugyldigt fra 31 maj næste år – sammen med alle andre sedler fra før 2009.
Det er tale om en fuld PENGEOMBYTNING, hvor ALLE sedler skal skiftes inden 2028, angiveligt af hensyn til hvidvask.

Danmark har ikke haft en pengeombytning siden slutningen af 2. verdenskrig.

Amerikansk Økonom der hader kontanter
For ganske nylig udkom en ny raport fra hvidvask-sekretariatet, betitlet ‘Hvidvask med kontanter’, hvor der spekuleres op og ned af stolper om, hvor stort et beløb kriminelle hvidvasker for i kontanter.
Det mest ‘optimistiske’ gæt er at 24-28 milliarder kroner i kontanter indgår i
den kriminelle økonomi i Danmark – svarende til under 30 procent af de kriminelles brug af penge, hvilket må betyde, at resten er digitalt?
Tallene er baseret på ‘estimater’ og beregninger fra den amerikanske økonom Kenneth Rogoff, der er kendt for at HADE kontanter – læs f.eks. her: https://en.chessbase.com/post/ken-rogoff-and-the-curse-of-cash

Kenneth Rogoff har simpelthen skrevet en bog, hvis titel,  The Curse of Cash’, kontanternes forbandelse, vist siger det hele. Han mener, at man bør begrænse kontantmængden så meget som muligt, helst helt afskaffe dem og alternativt kun bevare mindre sedler og mønter – en politik, det virker som om den danske regering og Nationalbanken støtter til fulde med deres tale om ‘fremtidens kontanter’.
Men tilbage til de 24-28 milliarder kriminelle kontanter.

UNDERSØGELSE AF DIGITAL HVIDVASK NU?
Her bør vi lige sammenligne. Den digitale del af  Danske Banks historiske hvidvasksag er såmænd – anslået – 1500 milliarder. Nordea er pt under efterforskning i en tilsvarende sag.
Her fra Bevar Kontanter ser vi frem til en tilsvarende undersøgelse af digital hvidvask og mulige begrænsninger i brug af digitale overførsler?
Men mens vi nok venter forgæves på den slags, så har Nationalbanken lavet en lille leg, vi kan være med i:

Vi kan deltage i en spørgeskemaundersøgelse om, hvordan de der fremtidens kriminelle kontanter skal SE UD.
Ikke omkring værdien af dem.

Det kan du gøre her: https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter/saet-dit-praeg-paa-danmarks-nye-sedler

Kommentar af Anders Kjærulff

Så er L94 vedtaget: Forslaget om at nedsætte kontantkøbs grænsen fra et maksbeløb på 20.000 til 15.000 kr i et ekstremt uskønt og rodet forløb, hvor det har været helt afgørende at det skulle gå hurtigt og ingen måtte nå at tænke for meget over det hele.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (LA, DD, KF, DF og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hvis du er medlem af et parti, så prøv at spørg lidt til hvorfor de mente, det her var nødvendigt?

Ingen beviser
Det kniber nemlig gevaldigt med beviser for, at L94 har nogen som helst effekt. Således har Den Europæiske Centralbank direkte udfordret den danske, kontantfjendske politik og spurgt efter hvor evidensen for, at en begrænsing af kontant-maksbeløb har nogen effekt på hvidvask og kriminalitet.
Men hvorfor har man så holdt fast i det?
Svaret blæser i vinden hos justitsministeren, der i et svar har mumlet noget om, at det mener NSK, National enhed for særlig Kriminalitet, der i øvrigt ikke anviser nogen beviser.
Det hele kan koges ned til et eneste argument: Fordi kontanter er anonyme, og ikke efterlader elektroniske spor, så er de per definition attraktive for kriminelle. Og hvis de er det, så skal brugen af dem begrænses.

 

Og her er vi ved sagens kerne: Kontanter er det eneste anonyme betalingsmiddel vi har!
MobilePay, DanKort og kontooverførsler genererer tunge elektroniske spor – det er nyttigt for banken, når de skal vurdere din kreditværdighed og rart for skattevæsen og politi, hvis de gerne vil lære din økonomi bedre at kende.

Bare fordi vi kan?
Men skal vi virkelig helt frivilligt opgive den mulighed vi endnu har for at kunne bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, den frihed, der ligger i det?
Skal banken vide hvor tit du går på værtshus, hvor meget du drikker, om du ryger cigaretter og hvem du er sammen med i mens? Skal myndighederne vide at du går til psykolog?
Vi, der bruger kontanter, kriminaliseres og mistænkeliggøres: Og hvis vi ikke har noget at skjule, så kan vi vel være ligeglade med, at staten og din bank ved alting, hedder det fra de, der vil af med kontanterne.
Men fakta er, at de fleste af os, 98 procent, er lovlydelige borgere – det anslåes nemlig at kun to procent af hele den danske økonomi består af sort arbejde og kriminalitet.

En rettighed
Vores ret til at bruge kontanter er netop en rettighed til at bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, en ret som den europæiske centralbank, ECB, kalder central og vigtig, mens vi herhjemme ikke kan se problemet:
Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres, skriver ECB.

Den rettighed, privatlivets fred, den skal vi da bevare, ikke undergrave.
Især når vi ved, at bankerne bare venter på at kunne sætte gebyrerne op på hver eneste overførsel vi laver…
Og skulle du være i tvivl om hvorvidt det er værd at kæmpe for, så lad mig lige minde dig om DDR, det tidligere Østtyskland, hvor styret gjorde alt for at overvåge og styre deres borgere. De ville have haft en fest i dag, med alle de data, der helt automatisk samles om os alle sammen. Måske var muren slet ikke faldet?

Det er indlysende, at anonyme betalinger også vil blive anvendt af kriminelle, men det gør jo ikke dig eller mig til kriminelle? Kriminelle kører også i biler, de bruger sko og tandbørster og går på toilettet, men derfor forbyder vi jo ikke de ting.

Kontanter er en infrastruktur, der respekterer borgerne og giver dem mulighed for at have et privatliv. Den skal udbygges, den infrastruktur – ikke indskrænkes.
Og jo, nu ved jeg godt du sidder og tænker: Det kommer jeg da aldrig til at bruge? Men bare fordi du ikke skal bruge en rettighed lige nu – så er den måske meget god at have reserve?

 

fra nationalbankens hjemmeside - og deres forslag til et beredskab uden kontanter

I de lande der omgiver os, Norge, Sverige, Finland og Tyskland, opfordres borgerne til at have kontanter liggende som en del af et civilt nødberedskab, hvis betalings-infrastrukturen skulle blive ramt at cyberangreb, strømafbrydelse eller decideret ødelæggelse i forbindelse med krig. Her i Danmark nægter regeringen overhovedet at tale om den slags og den danske Nationalbank mener ifølge en ny, omdiskuteret analyse slet ikke at kontanter dur til betalings-beredskab – i stedet anbefaler de såkaldt ‘off-line-kort-betalinger’ med chipdankort i butikkerne. Det mener formanden for IT-politisk forening, Jesper Lund, er en virkelig dårlig ide.
Hør hans argumenter i podcasten herover.

I en rapport fra november 2023, ‘Offline-betalinger som Betalings-beredskab‘ skriver Nationalbanken blandt andet: ‘I Danmark kan offline-betalinger med betalingskort udgøre et samfundsdækkende betalingsberedskab’ ‘En offline-betaling foretages som en almindelig kortbetaling og kræver derfor blot, at man bruger et fysisk betalingskort og indtaster en pinkode. Selvom der er begrænsninger i brugen af offline-kortbetalinger, vil de fleste danske borgere kunne opretholde et basalt forbrug i ca. 10 dage med et betalingskort.’

Offline med store problemer

Men ifølge Jesper Lund, der er formand for IT-politisk forening og har læst rapporten, holder Nationalbankens argumenter for off-line-dankort ikke vand.
– Ideen er jo, at du kan bruge dit dankort uden at man har kontakt til serverne hos bankerne. Og det kan ganske rigtigt lade sig gøre via visse betalingsterminaler via de kort, der har en indbygget chip. Men det at det kræver chip, udelukker allerede gængse digitale betalingsmetoder som Apple-pay, Google-pay og Mobilepay og alle de andre kreditkort, der ikke har en chip. Der er også rigtig mange banker, der slet ikke tilbyder offline-betaling via dankortet, da det jo kræver at banken tager en risiko, hvis der nu ikke er penge på kontoen. Hvis dit kort ikke understøtter off-linebetaling, så er Nationalbankens eneste råd, at du så får endnu et betalingskort til en bank, der har, et kort man så kan få lov at betale gebyrer for hos banken, siger Jesper Lund.
Ingen banker er i øvrigt åbne omkring hvor store beløb man egentlig kan hæve offline, men det er meget forskelligt.

Hvem skal tage tabet?
Nationalbanken nævner faktisk selv i deres egen rapport, at der er seriøse problemer med offline-betaling, der skal adresseres: Der skal være en aftale med kortudstederen om offlinebetaling, det skal virke ude hos supermarkeder og i butikker, hvilket kræver at alle bruger samme type betalingsterminaler og sidst men ikke mindst, så skal der altså være en aftale mellem butikkerne og bankerne om, hvem der tager tabet, hvis der ikke er penge på kontoen – det kan nemlig ikke tjekkes, hvis dankortet er off-line.
– Rapporten vil ikke fortælle os, hvilke kort, der ikke virker offline. Og bankerne vil heller ikke. Så vi ved ikke engang om vores kort vil virke. Og ingen af de andre problemer er løst. Det virker simpelthen som om Nationalbanken ikke vil anerkende kontanter, og så går man til ekstremer og markedsfører det her i stedet, siger altså Jesper Lund, der samtidig konstaterer, at hvis det var kontanter, der blev brugt i stedet, ville tabs-problematikken f.eks. helt forsvinde.

Hæv pengene før det sker
Nationalbanken mener som sagt ikke at kontanter dur som betalings-beredskab, helt modsat  den Europæiske Centralbank, der siden Ruslands invasion af Ukraine har sat ekstra tryk på seddelpressen, så de kan følge med EU-borgernes stigende ønske om kontanter til netop beredskab.
Den danske Nationalbank benytter sig af to argumenter imod kontanter som beredskab.
For det første mener de ikke at systemet i form af kontantautomater ville kunne følge med behovet for kontanter, hvis der opstod en krise.
For det andet antager de, at hvis strømmen er gået, så kan man alligevel ikke købe ind.
Men den køber Jesper Lund ikke.
– Ideen med et betalings-beredskab er jo netop at sikre, at borgerne hæver og har kontanterne  FØR der sker noget, så de er klar, HVIS der sker noget. Det vil selvfølgelig kræve en større mængde kontanter i samfundet som sådan, men Nationalbanken kan jo bare trykke flere? Og mon ikke det er nødvendigt at kunne købe noget, selvom der ikke er strøm – måske ikke fra køledisken, men så andre varer? Det virker somom Nationalbanken er decideret kontantfjendsk, konstaterer Jesper Lund, formand for IT-politisk forening.

Norge og Sverige: Brug Kontanter
Det norske ‘Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB)’ anbefaler at have lidt kontanter liggende – det kan du læse om her: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dette-boer-alle-nordmaend-have-paa-lager-hvis-de-bliver-ramt-af-krig-terror-eller
– Klimaforandringerne har bidraget til mere ekstremt vejr, som kan betyde, at kritisk infrastruktur som strøm, vand og afløb, mobilnet og transport bliver lammet, siger Cecilie Daae, der er direktør i DSB, til NRK.
Svenskerne har længe anbefalet kontanter i deres piece: ‘Om krisen eller krigen kommer’. 
Men ikke i Danmark, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser at der er behov for noget lignende.
‘Russerne står her ikke i morgen’, som han sagde til DR, efter svenskernes minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlinm, gik i medierne med en direkte henvendelse til befolkningen: ‘Der kan blive krig i Sverige’, sagde han.

Eksperter i beredskab: Brug kontanter
Når staten ikke vil, er der andre, der tager over.
Herhjemme har foreningen Folk og Sikkerhed udgivet en folder med gode råd til eget-beredskab, ‘Hvad Nu Hvis?’, hedder den.
Man bør kunne klare sig selv i omkring en uge med ting som konserves, tæpper, alternativ varmekilde, batterier, løse kontanter, batteridrevet radio og en powerbank til telefonen, skriver de.
BEREDSKABSFORBUNDET minder også om, at du skal huske at have kontanter derhjemme hvis strømmen går.
– Nationalbanken tænker meget anderledes end den Europæiske Centralbank, der selvfølgelig levere kontanter, når folk efterspørger dem. Måske giver nationalbanken efter for de private banker, der meget gerne vil af med kontanter, fordi de hellere vil tjene penge på gebyrer og helst vil lukke deres betjente filialer. Og så er der også nogen meget kraftige overvågningsmæssige incitamenter fra staten til at komme af med anonyme betalingsmidler, det skal man heller ikke undervurdere, siger Jesper Lund, IT-politisk forening.

Hvis strømmen går
Rasmus Dahlberg, faglig leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet forklarer her til DR, hvad der vil ske hvis strømmen går:
Du vil ikke kunne købe ind nede i dit lokale supermarked med dit betalingssystem, og efter nogle døgn vil du også opleve, at du ikke kan tanke din bil, hvis du kører fossilt, fordi hele det netværk, der understøtter levering af brændstof, holder op med at virke, siger han og fortsætter:
– Og på et tidspunkt forsvinder varmen også i din radiator, og vandtrykket i din vandhane falder, sagde han til DR.
Det fremgår ikke af Nationalbankens rapport, om man har beredskabstestet off-line-betalingskort løsningen under et simuleret nedbrud.
Herfra Bevar Kontanter må vi så nøjes med at minde om, at kontanter testes hver eneste dag.

 

Hør også podcasten om afskaffelsen af 1000 kr sedlen – ‘Danmarkshistoriens største tyveri?’ – lyt her!

Læs om ‘Deterrence by Denial’ – hvorfor et kontantløst samfund risikerer FLERE angreb end et med kontanter – analyse ved militæranalytiker Anders Puck Nielsen

NATIONALBANKENS RAPPORT HER: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/offline-kortbetalinger-som-betalingsberedskab

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Bevar Kontanter var til pressemøde i National Banken, torsdag den 30 november 2023, hvor der blev lanceret en rapport om ‘Fremtidens Kontanter'(læs her: https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter).
På pressemødet blev det annonceret, at 1000 kr-sedlen forsvinder fra danskernes tegnebøger den 31.maj, 2025 og at vi hermed har halvandet år til at få vekslet de 1000-lapper, vi har liggende.

Bankerne skal veksle
Problemet er, at den veksling skal foregå hos bankerne, der er notorisk kontantfjendske, og bruger hvidvasklovens princip om omvendt bevisførelse – du skal bevise at dine kontanter IKKE stammer fra sort arbejde/kriminalitet – ellers kan banken afvise at tage imod dem.
Hver 3de dansker har sparet penge op i kontanter(Nationalbankens egne tal), mange af dem gennem flere årtier, og de vil få enddog meget svært ved at dokumentere, hvor pengene er kommet fra, hvis de er sparet sammen en tusse om måneden gennem et langt liv.
Men fokus er på HVIDVASK og KRIMINELLE, og så må de, der har sparet op på lovlig vis, betale prisen?

Jeg har talt med Jesper Lund, formand for IT-politisk forening, der kalder pengeombytningen for ‘danmarkshistoriens største tyveri’.
Han undrer sig også over, hvorfor man ikke gør som EU, der har udfaset deres største seddel, 500 Euroen, ved at samle dem op i bankerne over tid, ikke ved ombytning og at gøre dem værdiløse.

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen ,Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

Fra National Bankens pressemøde: Fra venstre: Louise Mogensen fra Finanstilsynet, Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv (foto: Anders Kjærulff)

BEVAR KONTANTER var i Radio4 onsdag morgen.Lyt her(starter ca 30 min inde)
Man tager en skive af gangen og tilsidst er det hele væk. Det hedder SALAMI-METODEN, og det virker somom, at det er den, banker og myndigheder har brugt, når de arbejder for at komme af med kontanter?

Rygterne svirrer om 1000 kr. sedlen som Nationalbanken og regeringen ifølge Dagbladet Børsen nu vil afskaffe. Først blev beløbet vi må købe for kontant sænket fra 50.000 til 19999 kr. Så holdt danske banker op med at veksle danske kroner fra udlandet og kursen faldt til nul – man kan ikke få vekslet danske penge, hvis man er udenlands mere. Og nu vil Nationalbanken angiveligt helt afskaffe 1000 kr. sedlen – og give borgerne EN chance til at indløse deres ‘tusser’ – bagefter er de værdiløse.
Og så skal beløbet vi må købe noget af hinanden af med kontanter, sænkes igen. Det er den ene skive efter den anden…Nu vil man afskaffe 1000 kr sedlen. Den er alt for kriminel, mener man. Men da den blev indført i 1975 var den gennemsnitlige faglærte timeløn ca 30kr.
I dag er den gennemsnitlige faglærte timeløn ca 270 kr.
Ved udgangen af oktober i år var der samlet 69,3 mia kontanter i omløb (mønter/sedler), hvor sedlerne udgjorde 63,1 mia.
Af de 63,1 mia udgør 1000 kr sedlen ca 40% (25,2 mia), og udfases 1000 kroneseddel uden, at der printes flere af de andre sedler, ja så falder den danske kontantmængde med 37% og SÅ bliver det svært at holde det system igang!
Børsen erfarer…

‘Tusindkronesedlen skal afskaffes. Det erfarer Børsen, der skriver, at Nationalbanken og regeringen forbereder en såkaldt pengeombytning. Det betyder, at man i en periode vil kunne bytte sine tusindkronesedler til andre pengesedler. Gør man ikke det, bliver ens tusindkronesedler ugyldige.
Derudover vil regeringen ifølge Børsens oplysninger sænke grænsen for, hvor meget man kan betale i kontanter. Den nuværende grænse ligger på 20.000 kroner.’
Læs mere her: https://avisendanmark.dk/erhverv/medie-erfarer-snart-skal-du-af-med-dine-1000-kronesedler
POLITISK OPBAKNING?
Medlem af de konservative, Rasmus Jarlov skriver på Twitter/x:
Det ville Nationalbanken også, da jeg var erhvervsminister. Jeg sagde nej for at holde fast i kontanter. Ligesom jeg sagde nej til erhvervsorganisationers ønske om, at endnu flere virksomheder skal kunne sige nej til kontanter. Der arbejdes meget ihærdigt for at udfase kontanter, og det vil være godt for statens kontrol og banker og betalingsterminalerne, som får procenter ved alle elektroniske betalinger. Hvis kontanter skal overleve kræver det politisk opbakning.

Herfra Bevar Kontanter følger vi sagen – og opfordrer alle til at skrive til de politikere de kender, og minde dem om, at de skal bakke os borgere, der ikke ønsker et kontantløst samfund og vil bevare kontanterne, op!
BEVAR KONTANTER var i Radio4 onsdag morgen. Lyt her(starter ca 30 min inde)