Kasper Skov-Mikkelsen fra sikkerhedsbranchen og Anders Kjærulff fra Bevar Kontanter

Bevar Kontanters Anders Kjærulff havde sammen med Sikkerhedsbranchen ved direktør Kasper Skov-Mikkelsen fortræde for erhvervsudvalget torsdag den 26 januar. Vi afleverede vores ‘Hvidbog om Kontanter’ – klik på linket og download hvis du også vil have den – og så læste vi et længere skriv op, som kommer her:

Vi er her i dag, fordi vi er oprigtig bekymrede for, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Kontanter er en del af den kritiske infrastruktur i samfundet.

Det handler om, at hvis vi ingen kontanter har, gør vi vores samfund utroligt sårbart.  Uden kontanter kan vi ikke købe mad, brændstof eller andre basale livsfornødenheder, hvis strømmen går eller de elektroniske betalingssystemer er nede – for eksempel på grund af et hackerangreb. Det er alt sammen scenarier, der er mere sandsynlige end nogensinde, nu hvor der er krig i Europa.

20 filialer

Men kontanterne er ved at forsvinde. Kontantpligten, det at de erhvervsdrivende skal tage imod kontanter er siden 2018 blevet lempet ad flere omgange. De handlende gør alt hvad de kan for at gøre det så vanskeligt som muligt at betale med kontanter. Flere steder har Forbrugerombudsmanden været nødt til at gribe ind fordi butikker har nægtet at modtage kontanter. Hvidvaskloven er blevet strammet så man nu kun kan betale op til 20.000 kroner kontant uden at blive straffet. I virkelighedens verden er det dog sådan, at selv meget mindre beløb bliver vanskeliggjort og mistænkeliggjort af bankerne. I det hele taget er det bankerne, der er ved at klemme livet ud af kontanterne. Der er nu under 20 filialer i hele Danmark, der tager imod og udleverer kontanter. Det betyder, at man tvinger helt almindelige danskere til at rejse langt, hvis de ønsker at benytte kontanter. Det er også et af de væsentligste klagepunkter de handlende har imod kontanter, at de ikke kan komme af med den kontante omsætning og at det er meget vanskeligt at skaffe byttepenge. Et andet eksempel på bankernes aktivistiske adfærd mod kontanter er at man i flere lande ikke længere kan veksle danske kroner fordi bankerne i Danmark ikke vil tage dem hjem under henvisning til hvidvaskloven.

Bankerne har faktisk ikke pligt til at tage imod kontanter, men det skyldes jo det faktum at man indtil for få år siden ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig at en bank ikke ville tage imod kontanter. Men nu er det på høje tid at I træder i karakter og pålægger bankerne at opretholde et netværk, der understøtter kontanterne. Både de privates brug og de handlendes behov. Sådan som de allerede har gjort i Sverige.

Uforskammet
Faldet i brugen af kontanter er således ikke kun naturlig skabt af at mange synes elektroniske betalinger er smartere. Det er i høj grad det at det er blevet så vanskeligt at få og at komme af med kontanter, der skaber udviklingen.

Derudover er antallet af filialer hvor man vil tage imod dem, er latterligt, ja uforskammet, lavt. Skulle nogen være i tvivl om konsekvenserne, så tag et kig foran Danske Banks afdeling i København ved Nørreport omkrng den 1ste: Der er kø. Ud på gaden. Ifølge tal fra bankernes organisation, Finans Danmark, havde de danske banker i 1992 hele 2.467 filialer, hvoraf de fleste havde kassebetjening.

I dag har stort set samtlige banker fjernet størstedelen af kassebetjeningen. Danske Bank lukkede sidste år, som led i en større spareøvelse, næsten samtlige af de resterende kasser. Tilbage er kun kassebetjening på Nørreport samt i Aarhus. 2 steder. I hele Danmark for Danmarks største bank.

Mængden af kontantbetalinger er nede omkring 12 procent nu, og vi skal formentlig ikke meget længere ned end 10 procent før det ikke kan lade sig gøre at drive kontanthåndteringsvirksomhed i Danmark. Dermed forsvinder kontanterne og mulighederne for at bruge dem vi har, langt hurtigere end nogen åbenbart kan forestille sig.

 

Danmark som særtilfælde

Danmark er noget af et særtilfælde. I Norge og Sverige har de for længst erkendt, at kontanterne er en væsentlig del af den kritiske infrastruktur ikke mindst i en krisetid. I begge lande har staten husstandsomdelt information til borgerne om hvordan de skal forholde sig og sammen med dåsemad og andre livsfornødenheder opfordrer regeringerne til at alle har et beløb i størrelsesordenen 5.000 kroner liggende i kontanter.

Hvis vi ser på EU, så undrer det mig, at vi i Danmark tilsyneladende har en helt anden tilgang til kontanter end Den Europæiske Centralbank, der på centralbankens hjemmeside kalder kontanter nødvendige og inkluderende og at kontanter samtidig beskytter folks privatliv. Måske derfor er kontanter fortsat det foretrukne betalingsmiddel i mange europæiske lande?

Derfor er det også en relevant og yderst vigtig opgave for jer at forholde jer til den risiko, det vil udgøre for det danske samfund, hvis vi fjerner kontanterne, som nogle er varme fortalere for. I min verden giver det bare ikke mening at gøre tilgængeligheden og brugen af kontanter sværere i en krisetid, bare fordi man vil tilgodese bankerne og detailhandlen.

De udsatte

I dag står vi en situation, hvor det allerede nu er svært for mange borgere, at få adgang til egne penge. Der er tale om borgere, der ikke kan få eller håndtere et hævekort – for eksempel hjemløse, som ikke har en adresse, ældre, der ikke er fortrolige med digitale løsninger eller mennesker med et fysisk eller psykisk handicap. Dertil kommer de digitalt udsatte, som ifølge Digitaliseringsstyrelsen udgør 17-22 procent af den voksne danske befolkning. Et tal der i øvrigt kan være potentielt højere, hvis vi antager at demente, syge osv. får hjælp af familien. Og husk på, at selv de digitalt indfødte kan miste deres færdigheder ved sygdom og blive dybt afhængige af andre.

Det kan godt være, at det koster lidt mere for detailhandlen at tage imod kontanter end at lade kunderne betale med Dankort eller MobilePay, men vi bør alle være villige til at betale den pris, det koster, for at være sikker på at have et sikkert og solidt og ikke mindst inkluderende betalingsmiddel.
Samtidig er det indlysende, at forbrugerne kan forvente større gebyrer på Dankort og Mobilepay, når først konkurrenten, kontanterne, er væk.

Privatliv

Selvom jeg kan bruge de digitale betalingsløsninger, som jeg i øvrigt intet har imod, så vil jeg også gerne have lov til at betale med kontanter. Jeg holder af mit privatliv og at det kun er mig, der ved, hvad jeg bruger mine penge til. For vi kan ikke komme uden om, at de elektroniske betalinger er sporbare og kan bruges til kundeprofiler eller holde øje med, hvad borgerne køber. Jeg er med på, at der sker hvidvask og sort arbejde, men der foregår i den grad også svindel via digitale betalinger på nettet og misbrugstransaktioner, men det får jo ikke nogen til at ville afskaffe de digitale betalingsløsninger – tværtimod. Selvom det er den digitale svindel og hvidvask, der virkelig batter noget mens det der foregår med kontanter, er småpenge.

Krigen

Men lad mig vende tilbage til starten – nemlig min bekymring om, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Vejer hensynet til borgernes mulighed for privatliv og de mange svage, der ikke kan bruge eller overskue de digitale løsninger ikke højere end at bankerne skal tjene endnu flere penge og de handlende spare en krone eller halvanden per betaling? Skal vi virkelig  samtidig i den krisetid vi lever i sætte samfundets robusthed over styr for det?
Og skal vi, hvis vi mister vores kort fra identitetstyveri eller anden netsvindel, som poltiiet p.t. behandler over 10.000 sager omkring – ikke have et alternativ mens vi venter på det nye kort, noget, der kan tage uger? Eller hvad nu, hvis vi slet ikke kan få et kort pga. gæld eller arbejdsløshed eller begge dele?
Og så er der det helt store mareridt: Den krig, der er lige om hjørnet, i Ukraine, en krig vi allerede nu er en del af – noget bankerne også har fået at mærke på det sidste, hvor hackere har angrebet deres systemer, noget vi godt kan forvente bliver hverdag fremover.

For at opsummere, så handler det for os om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger. Hvis man bliver ved med at udsulte kontanterne, vil pengeforsyningen bryde sammen. Hvis ikke det skal ske, skal der gøres noget aktivt og det er kun jer, der sidder her, der har styrken til at gøre det, for det er meget stærke kræfter, der arbejder imod os.

Som jeg altid siger: Fordi man har opfundet elevatoren, afskaffer man jo ikke trapperne. Elevatoren er smart og bekvemmelig, men når det brænder, har man brug for trappen.

Tak for ordet.

 

Hvis det står til De Samvirkende Købmænd, skal Folketinget efter det netop udskrevne valg ophæve kontantpligten. Brancheorganisationen mener, at der er tale om en lov, der har overlevet sig selv, og dermed trænger til en revision, og at de enkelte butikker, restauranter og caféer skal have mulighed for selv at bestemme, om de vil tage imod kontanter eller ej. Også Danmarks Restauranter & Caféer (DCR) stiller sig op i køen af folk, der mener, det skal være frivilligt, om butikker skal tage imod kontanter.

Desværre overser De Samvirkende Købmænd og andre organisationer nogle helt centrale pointer, og det samme gør politikerne, hvis de ikke løfter blikket og forholder sig til det store billede og de vidtrækkende konsekvenser det vil medføre, hvis man fjerner den nuværende kontantpligt – der i øvrigt er blevet revideret tre gange siden 2018, deriblandt en revision, der giver supermarkeder i udsatte områder mulighed for at sige nej til at tage mod kontanter efter kl. 20.

Det lyder fra De Samvirkende Købmænd, at en afskaffelse af kontantpligten ikke er en afskaffelse af kontanter, men her overser De Samvirkende Købmænd en væsentlig del af regnestykket. Hvis vi afskaffer kontantpligten, vil mængden af kontanter nemlig blive mindre og mindre, og dermed vil den kritiske masse til sidst forsvinde.

Det er som om, at vi glemmer, at når vi udhuler den kontante betalingsinfrastruktur, udhuler vi også landets kritiske infrastruktur og svækker landets robusthed. Jeg mener, at vi som samfund skal tænke os godt om, når vi foreslår og påbegynder indhug i lovgivningen, som vedrører kritisk infrastruktur, fordi det kan have en større samfundsmæssig konsekvens. Vi bliver simpelt hen nødt til at anskue det hele i et større og bredere perspektiv.

Forleden bragte Berlingske en artikel, der beskrev, hvordan vi alle vil blive ramt, hvis der lukkes for strømmen til vinter. Det kan vende op og ned på alt, og i særdeleshed også vores muligheder for at betale vores køb. Du kan ikke lave en hurtig pengeoverførelse til via MobilePay, svinge Dankortet i dit lokale supermarked eller betale for medicinen på apoteket. Vi bliver simpelt hen nødt til at have et alternativ – og det alternativ har vi allerede – nemlig kontanterne. De er gode at have i krisetider, ja faktisk til enhver tid. Mit simple gæt er, at 7eleven var glade for, at kunderne kunne betale deres varer med kontanter, da de for nogle måneder siden blev udsat for et hackerangreb.

Jeg erkender gerne, at antallet af betalinger foretaget med kontanter er faldet hen over årene, også iblandt de ældre. Men der vil fortsat og til evig tid være en gruppe borgere, der ønsker at betale med kontanter, fordi de derved langt nemmere kan overskue deres privatøkonomi, ligesom der vil være en gruppe borgere, der ganske enkelt ikke er i stand til at administrere de elektroniske betalingsmuligheder for eksempel på grund af alderdom eller sygdom. Ifølge en rapport fra Digitaliseringsstyrelsen og KL er 17-22% af den voksne, danske befolkning digitalt udsatte. Er det virkelig vigtigere, at vi tilgodeser detailhandlen frem for den enkelte borger og forbruger, og samtidig sætter samfundets robusthed over styr? Det er da langt fra sund fornuft.

I Norge har man præciseret loven, så bankerne pr. 1. oktober er blevet pålagt at skulle tilbyde løsninger så borgerne kan indsætte og hæve kontanter enten hos banken selv eller via en anden kontanttjeneste. Den norske regering har desuden et ønske om at styrke forbrugernes ret til kontantbetaling, og har derfor sendt et forslag i høring, der skal sikre forbrugernes ret til at betale med kontanter – blandt andet af et beredskabshensyn. Det virker som om, Norge har set lyset, mens vi herhjemme ikke helt har forstået alvoren og vigtigheden af at bevare kontanter.

Det er indlysende, at kontanter er ’bøvlede’ for dem, der skal tage imod mønterne og sedlerne. Men det er også indlysende, at det er et demokratisk, inkluderende betalingsmiddel, som forbrugerne har endog meget stor gavn af: Kontant forbrug er anonymt og bliver ikke dataminet og registreret, det kræver ikke en ny smartphone. De er et godt alternativ, hvis Dankortet er blevet stjålet, og så virker de hver eneste gang – i hvert fald så længe, de handlende har pligt til at tage imod dem. Kontantpligten er netop ikke lavet for butikkerne. Den er til for os, forbrugerne.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: selvom vi har opfundet elevatorer, fjerner vi ikke trapperne. Hvorfor i alverden skulle vi så revidere eller fjerne kontantpligten og dermed afskaffe kontanterne?

/Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen

billede fra hvidbogen

Bevægelsen Bevar Kontanter har sammen med Sikkerhedsbranchen lavet en ‘hvidbog’ til alle jer, der ikke lige kan huske, hvorfor det nu er vi skal have kontanter i en verden med dankort, mobilepay og alle de andre ting, der kræver strøm og mobiler og terminaler og kan risikere at falde fra hinanden, hvis de bliver udsat for cyberangreb….
Du kan downloade den her: SikkerhedsBranchens hvidbog om kontanter

billede fra hvidbogen

Den kan også printes og afleveres til din bank, din lokale købmand og ikke mindst: Til din lokale politiker!

God fornøjelse med den.

 

Når Ole Tange, politisk konsulent hos forbundet af IT-professionelle, har samlet mønter nok sammen, skal de hældes på hans anonyme rejsekort via en mønttæller på hovedbanegården. Hør herunder hvorfor Ole Tange, der ellers elsker alt digitalt, bruger tid og energi på at holde et kontant-system kørende – og find ud af, hvad et kilo blandet mønt er værd.

Hør Ole Tange her:

Denne mand er danske Anders Puck Nielsen, militær forsker ved Center for martime operationer.
I videoen, der er på engelsk, fortæller han om hvad små lande kan gøre for at beskytte sig mod angreb(det med kontanter starter ca 5 min inde – men se det hele). Da vi ikke selv har resourcerne til et stort militær, der kan afskrække en fjende, er vi nød til at have magtfulde venner – det har vi som bekendt i NATO. Og så skal man gøre sig selv svær at lægge ned. Blandt andet ved at have en solid, genemtænkt infrastruktur. Og sådan een inkluderer kontanter, som vi kan falde tilbage på, hvis det elektroniske banksystem rammes af cyberangreb.

Det kaldes for ‘detterrence by denial’ – at man afskrækker ved at gøre det sværere for fjenden at lægge landet ned.

I en  skrøbelig tid, hvor Rusland rasler med sablerne ved Ukraine, er kontanter som en del af forsvaret nok værd at holde fast i.

Rådet for Socialt Udsatte tog i maj måned fat i det massive problem, at bankerne har lukket for kontantkasserne under Corona, en lukning der har haft store konsekvenser for socialt udsatte, hjemløse og svage borgere generelt.
Der er mennesker, der enten ikke kan håndtere et hævekort(huske koder) eller ikke har en fast adresse, der kræves for at få en konto med hævekort, der kan bruges i en kontantautomat. Samtidig siger de hjemløses organisationer, at det er farligt for hjemløse at have hævekort, da de kan trues til at udlevere det til andre.

Vi har flere gange skrevet om problematikken her på bevarkontanter.dk og blandt andet gadejuristen har foreslået, at kommunerne genåbner deres kontantkasser, hvis man ikke ønsker at tvinge bankerne, der ellers har monopol på udbetaling af sociale ydelser, til at åbne deres.
Rådet for Socialt Udsatte forslår noget lignende – men kun på kort sigt, som en nødløsning.
De har kort sagt købt den digitale logik – man ønsker at finde en varig løsning – den må bare ikke på langt sigt indeholde det, problemet handler om: Kontanter.
Rådet ønsker: ‘…at Regeringen igangsætter en proces, der kan munde ud i andre løsninger, der holder på den lange bane. Løsninger, der er anvendelige for forskellige målgrupper i en digital fremtid, hvor man ikke længere kan regne med kontanter som gangbart betalingsmiddel. Arbejdsgruppens medlemmer vil gerne rådgive og foreslår en proces med involvering af brugerorganisationer’, skriver de.
Og de fortsætter: ‘Der er altså brug for, at der findes løsninger hurtigst muligt, så ingen borgere kommer i
klemme. På længere sigt vil udviklingen i retning af mere og mere digitaliseret økonomi, som muligvis ender i en afskaffelse af kontanter, som vi kender det i dag, skabe et behov for nye digitale løsninger, der kan rumme alle borgere
‘.
Her på bevarkontanter, mener vi naturligvis, det er en farlig vej og problematisk vej at gå, når man aktivt understøtter og anerkender en dagsorden om en kontantløs fremtid, en dagsorden, som nationalbanken ikke understøtter, og som er imod den Europæiske Centralbanks syn på kontanter som inkluderende. Og så er der altså også det faktum, at danskerne generelt IKKE ønsker et kontantløst samfund!
Rådet for Digitalt Udsatte kommer således til at spille bankernes spil, de samme banker, der har skabt problemet for at spare en kassemedarbejder eller to, og som mener sig berettiget til at fortsætte med det, også efter corona-restriktionerne er ophævet.
Og det er rigtig synd, synes vi!
For Rådet har også fat i problemets kerne: ‘Arbejdsgruppen har drøftet forskellige løsningsskitser, hvoraf ingen er beskrevet udførligt og analyseret i bund ud fra forskellige hensyn. Et spor, der lægger vægten på
retten til at kunne tilgå sine penge, har været en løsning, der kunne basere sig på
borgerservice. Borgerservice skulle så have pligt til at hjælpe borgeren til at hæve penge på sin konto enten via en kontantkasse eller via en pengeautomat opstillet i borgerservice. Det vil indebære en ny opgave for kommunerne, og der vil være behov for en central regulering af området. Et andet spor har lagt vægten på ikke at indføre en regulering, hvis ikke problemet er stort nok til det. Det spor har peget på, at de midlertidige ordninger skal baseres på lokale aftaler mellem kommunen og pengeinstitutterne i kommunen
‘, skriver rådet i et notat.
Desværre ender de som sagt alligevel – måske af politiske hensyn – med at købe ideen om en digital løsning – noget man har forsøgt sig med de sidste mange år, uden held. Allerede i 2014 kunne DR beskrive, at de hjemløse var hægtet af – alle forsøg på løsninger der, er strandet.
Og det er værre endnu: I Aarhus har rådmand Thomas Medom i ramme alvor foreslået, at udstyre de hjemløse med et ‘armbånd’, der skal give adgang til diverse digitale ydelser, inklusive nemID og bankkonti. En ting er, at man dermed, helt synligt, stigmatisere en masse mennesker som svage og udenfor, men mulighederne for svindel, tyveri, identitetstyveri osv. er enorme!
Digitaliseringsstyrelsen og KL udgav i år en rapport om de ‘Digitalt Udsatte’. Det er rystende læsning. Mellem 17 og 22 procent af befolkningen er IKKE-DIGITALE – og man skriver samtidig, at det er lavt sat, da man ikke har overblik over, hvor mange, der kun kan klare sig digitalt ved andres hjælp.
22 procent af befolkningen er over en million danskere.
‘Der er derfor brug for et fokus på, at også banker, forsikringsselskaber, trafikselskaber, almennyttige boligselskaber og energiselskaber tager ansvar for de digitalt udsatte borgere’, konkluderer rapporten – men det handler stadig om at hjælpe de, der ikke er digitale med….det digitale? Måske skulle man overveje, om en digital løsning ikke er, at gå over åen efter vand – og om man ved at indføre en sådan forsøger at løse et problem ved forstørre årsagen og gøre den endnu mere omfattende, og hermed i den grad forværrer og ikke løser situationen?

På BevarKontanter håber vi Rådet for Socialt Udsatte finder modet til at holde fast i det enkle: Bevare udbetaling af kontanter til alle borgere, der har brug for det, i stedet for at lade sig trække rundt i managen af politikere og banker.

Nogen gange er det ikke luftkasteller og smarte ‘digitale fremskridt’, der er brug for.

Nogen gange er sund fornuft mere end tilstrækkeligt.

 

Anders Kjærulff og Kasper Skov-Mikkelsen

Den 22. april 2021 var Bevar Kontanter til fortræde for erhvervsudvalget i landstingssalen på Christiansborg for at tale kontanternes sag, genetableringen af kontantloven og spørge til de nye, kommende hvidvaskregler, der vil sænke det beløb man må købe kontant for fra 50.000 til sølle 20.000.
Anders Kjærulff og Kasper Skov-Mikkelsen
Det var Kasper Skov-Mikkelsen, Direktør i sikkerhedsbranchen og Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, der repræsenterede sagen – vi bringer det vi sagde herunder:

KASPER SKOV-MIKKELSEN: Goddag. Jeg hedder Kasper Skov-Mikkelsen og er direktør for SikkerhedsBranchen. Jeg repræsenterer de virksomheder, der håndterer kontanter i samfundet, inklusiv de Nationalbankdepoter som Nationalbanken ikke selv driver. Men kontanter handler om meget mere end om få 100 arbejdspladser – og det er det, vi er kommet for at fortælle om på dette foretræde.

ANDERS KJÆRULFF: Jeg hedder Anders Kjærulff og er journalist og privatlivs-aktivist og manden bag hjemmesiden bevarkontanter.dk som jeg laver sammen med sikkerhedsbranchen og ikke mindst en engageret Facebook-gruppe med 25.000 deltagere som jeg vil fortælle om lidt senere – først Kasper.
KASPER SKOV-MIKKELSEN: Vi er her i dag, fordi der er fremsat et lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelsen for kontantreglen, og at det i den forbindelse er blevet foreslået, at kontantreglen opretholdes i uændret form.
Kontantreglen er den regel, der tilsiger, at alle betalingsmodtagere som udgangspunkt har pligt til at modtage kontanter, hvis de også tager imod betaling med for eksempel betalingskort.
Vi ønsker, at kontantreglen skal tilbage til sit oprindelige udgangspunkt, og at særreglen derfor skal ophæves.
Jeg er nemlig oprigtigt bekymret for, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. At vi gør os selv sårbare, fordi vi gør det besværligt at bruge kontanter. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at strømmen går med et seriøst nedbrud på de elektroniske betalingsformer som følge, eller at Danmark eller betalingstjenesterne bliver angrebet af hackere eller cyberterrorister. Hvordan skal vi forholde os i sådan en situation, hvis vi ikke har kontanter? Ønsker vi virkelig at gøre vores land så sårbart?
Det giver simpelt hen ikke mening at gøre tilgængeligheden og brugen af kontanter sværere i en krisetid. Det kan godt være, at det koster lidt mere at håndtere kontanter, end at gøre brug af elektroniske betalingstjenester, men vi bør være villige til at betale den pris, det koster, for at være sikker på at have et solidt og sikkert betalingsmiddel. For kontanter ER et solidt betalingsmiddel. Og der er vist ingen tvivl om, at det øjeblik kontanter forsvinder, så bliver der pålagt gebyrer på elektroniske betalinger.
Kontantreglen blev for år tilbage lempet, så man kan slippe for at tage imod kontanter mellem klokken 22 og klokken 06. Og i særligt røveriudsatte områder kan man undlade at tage imod kontanter mellem klokken 20 og klokken 06. Lempelsen blev indført, fordi kontanterne tilsyneladende udgjorde en øget risiko for røverier. Fakta er, at vi har 6 – 7 bankrøverier om året og nogle få hundrede mod butikker. Ifølge Konkurrence- & Forbrugerstyrelsens betalingsrapport fra 2020, blev der samlet set registreret 296.108 misbrugstransaktioner med danske betalingskort i 2019. Hertil kommer identitetstyveri, svindel, hvidvask, falske netbutikker osv. Og lad mig så lige i samme ombæring gøre opmærksom på, at listen over røveriudsatte områder ikke er blevet opdateret siden 2017. Og i øvrigt omfatter områder, hvor der heller ikke før 2017 har været røveri i årevis.
Vi kan hurtigt blive enige om, at vi selvfølgelig skal beskytte virksomheder mod røverier. Der er bare intet, der tyder på, at lempelsen har haft nogen som helst effekt på antallet af røverier. Ifølge rapporten fra Erhvervsministeriet til dette udvalg i anledning af evaluering af kontantreglen, er antallet af røverier faldet jævnt med cirka 60 % siden 2009. Erhvervsministeriet konkluderer faktisk selv, at der ikke kan konkluderes en entydig effekt.
Til gengæld har lempelsen generet borgere, der enten ønsker at betale kontant eller ganske enkelt ikke har andre muligheder. Desuden er der udviklet teknologiske løsninger, hvor virksomheder kan håndtere kontantbetalinger trygt og sikkert.
Omkring selve håndteringen af kontanterne kan jeg sige, at vi i over 10 år har haft en dansk standard, DS 3999, der er så skrap, at Fort Knox kommer til at virke forældet. Der er ikke lykkedes et røveri mod en pengetransport i mange år, og vi har ikke haft et røveri mod et kontantcenter, der hvor man tæller pengene og sætter dem i omløb igen, siden 2008.
For nylig præsenterede regeringen så et nyt lovforslag i forbindelse med hvidvaskloven, der lægger op til at sænke loftet over lovlige kontantbetalinger fra 50.000 kroner til 20.000 kroner. Et forslag, der, hvis det stemmes igennem, vil besværliggøre brugen af kontanter yderligere, og vil betyde, at jeg ikke kan spare op til børnenes konfirmation eller en ny racercykel i kontanter, hvilket mange gør af penge der er betalt skat af, ikke mindst nu, hvor det koster penge at have pengene stående i banken. Det er jo fuldstændig uforståeligt, at man, fordi Danske Bank og andre hvidvasker milliarder – vel at mærke elektronisk – gør almindelige mennesker, der sparer op af deres løn i kontanter til kriminelle.
Vi bilder jeg ikke ind, at der ikke foregår sort arbejde. Men hvis det er sorte kontanter, man vil til livs, så må man da gå målrettet efter sort arbejde frem for at kriminalisere helt almindelige mennesker og gøre deres hverdag mere besværlig. Løsningen er ikke at afskaffe kontanter – for det vil gå ud over os alle sammen – også jer.
Og hvis man er bange for kontanter i forbindelse med terrorfinansiering og anden alvorlig kriminalitet, så skal man starte med at forbyde Bitcoins og andre krypto-valutaer for ifølge en lang række internationale medier er det de kriminelles foretrukne betalingsmiddel.
Hvis man virkelig vil gøre noget ved de superkriminelle, så skal man forbyde elektroniske betalinger og overførsler. Må jeg bare nævne, at de over 12 milliarder, der blev svindlet fra Skat blev overført elektronisk. Hvis Sanjay Shah jævnligt parkerede i en lastvogn udenfor Skat og begyndte at fylde den op med læssevis af kontanter, mon der så ikke ville være nogen, der var begyndt at undersøge, hvad der foregik før der var forsvundet 12,7 milliarder?
Det er lempelsen af kontantreglen og lovforslag som det nævnte, der langsomt, men sikkert er med til at sluse kontanterne ud af vores samfund. Og er det virkelig sådan et samfund, vi ønsker? Hvis vi fortsætter i den samme gænge, vil vi langsomt afskaffe vores egen valuta, men vi vil fortsat skulle håndtere euroen her til lands. Og nu vi er ved euroen, så undrer det mig, at vi i Danmark tilsyneladende har en helt anden tilgang til kontanter, end Den Europæiske Centralbank, der på deres hjemmeside kalder kontanter nødvendige og inkluderende og at kontanter samtidig beskytter folks privatliv. Måske derfor er kontanter fortsat det foretrukne betalingsmiddel i mange europæiske lande.
Lad mig understrege, at vi ikke er imod digitale løsninger eller teknologisk fremgang. Vi kunne godt tænke os, at de var lige så sikre som kontanter. Men det er godt, at vi også har muligheden for at svinge dankortet eller bruge mobilepay, så længe det ikke er de eneste muligheder for at betale. Derfor undrer det mig, at bankerne har så meget imod kontanter.
Og derfor vender jeg tilbage til det, jeg begyndte med – nemlig min bekymring om, at vi er ved at sætte samfundets robusthed over styr. Først besværliggør banken at man kan få sine egne penge udbetalt i kontanter, men når det så lykkedes, så fortsætter detailhandlen udsultningen af kontanter, når de på alle tænkelige måder opfordrer kunderne til IKKE at betale med kontanter, fordi de gerne vil spare en krone pr. betaling. Skal vi virkelig sætte samfundets robusthed over styr for det?
Hvis man bliver ved med at udsulte kontanterne, vil pengeforsyningen, som mine medlemmer står for, bryde sammen fordi der er for få til, at det kan bære en branche.
Sker det først, bliver det meget svært og meget dyrt at få den tilbage. Det er de ved at indse i Sverige, hvor Riksdagen har lovgivet og tvunget bankerne til at opretholde en infrastruktur omkring kontanter.
For os handler det om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger. Jeg er sikker på, at de fleste af os kan se fornuften i at beholde kontanterne som et solidt betalingsmiddel.
Når man installerer en elevator i et højhus, så river man jo heller ikke trappen ned. Elevatoren er virkelig smart, men når det brænder, har man brug for trappen.
ANDERS KJÆRULFF: Jeg fortsætter ned af trapperne, for dem går brugerne af bevarkontanter.dk og ikke mindst vores Facebook-gruppe rigtig meget på – i overført betydning lider flere af elevatorskræk og andre har igen haft uheldige oplevelser med elevatorer, der sad fast, mens huset brændte.
For de mennesker handler det om frihed: Om retten til at styre sine egne penge, at kunne overskue sit forbrug med konvolutter og konkrete penge og at kunne give kontante gaver – og ikke bare en kold overførsel via mobilepay.
Sikkerhedsbranchen har lavet en repræsentativ undersøgelse af danskernes forhold til kontanter i april 2020 og den er baseret på 1000 forskellige deltagere. Undersøgelsen er besvaret af et repræsentativt udsnit af befolkningen.
74 procent ønsker IKKE et kontantløst samfund. Det gælder også de unge – her er tallet 68 procent. Og 3 ud af 4 vil have muligheden for at kunne trække deres egne penge ud af bankerne. I kontanter! Noget der faktisk sker i stor stil allerede, hvilket salget af pengeskabe vidner om.
Af undersøgelsen fremgår det også, at for en halv million danskere er kontanter simpelthen det foretrukne betalingsmiddel.
Vi ved godt, at mange danskere ikke bruger kontanter i samme omfang som tidligere.
Det, er der flere gode grunde til – ikke mindst bankernes modvilje mod det, der ikke kan gebyrlægges og datamines og som betyder, at der møder rigtige mennesker op i bankerne, med rigtige penge, der skal behandles og tælles og redegøres for.
Det regnes for besværligt og dyrt, og det er det også. Men det er altså også det, man har haft bankerne til altid – at betjene kunder financielt.
Lige nu er det bankerne, der bestemmer, hvordan vi må bruge vores egne penge.
Jyske Bank nægter for eksempel at modtage og udbetale 1000 krone-sedler – med den arrogante og inkriminerende begrundelse, at det jo kun er kriminelle, der bruger den slags. Det synes jeg ikke de skal bestemme!
Jeg mener, det bør være politikerne, jer, der sikrer, at borgerne kan bruge deres penge som det passer dem – kontant eller digitalt, det er alt sammen kongens mønt jo – også 1000 krone-sedlerne!
Pressen har haft et par meget sigende historier om helt almindelige mennesker, for hvem kontanter betyder noget. Ingen af dem arbejder sort eller er kriminelle.
Den ene er pølsemand. Pølse-Erik hedder han. Han foretrækker i den grad, at folk køber deres hotdogs kontant. For de elektroniske løsninger koster ham penge. At kunne modtage kreditkort koster ham 25.000 kroner om året! – 3,50 kroner per handel!
Han har på det seneste overvejet at give folk ekstra pølsebrød gratis – sådan et koster 6 kr – hvoraf altså 3.5 går til bankerne.
Den anden er kok og han modtog 52.292 kroner for et job – i kontanter fra en stor familiefest. Dem satte han i banken og så tog han på ferie og så var helvede løs – og hans kone fik besøg af politiet – fordi det var 2292 kroner mere end grænsen for hvad hvidvaskloven tillader – den grænse regeringen nu ønsker nedsat til 20.000 kroner.
Det er da åndsvagt? Og uværdigt, ikke?
Der er især tre svage grupper, der har brug for kontanter. De svage, de gamle og de, der ikke kan finde ud af computere. De sidste er der ikke ret mange, der taler om, men godt 10 procent af den voksne befolkning forstår ikke og kan ikke bringes til at forstå eller bruge computere. Det er gode nok mennesker og de passer deres arbejde, men de forstår ikke computere og det er dem, der sidder og sveder på bibliotekernes borgerservice og spilder bibliotekarernes tid, efterhånden som vi tvinger mere og mere digitalisering ned over hovederne på dem.
De gamle kan have dårligt syn eller andre skrøbeligheder, der gør det vanskeligt for dem at bruge en smartphone og der plejer vi at sige, at jo, det er jo bare de gamle, de har aldrig kendt computere og når de dør, så kan alle finde ud af det.
Men vi glemmer en ting: Vi bliver selv gamle. Vi får blodpropper, rystende hænder og svagt syn. En skidt hukommelse måske? Ikke noget godt udgangspunkt for smartphones og kort.
Jeg håber ikke, jeg er overladt til små smartphoneskærme, når jeg bliver 80 og let dement..gør i?
Og så er der de hjemløse og andre socialt udsatte som f.eks. psykisk syge. De færreste af dem har en bankkonto og endnu færre et kreditkort. Og hvis de har én, er det svært for dem at holde på det. De foretrækker kontanter.
Herhjemme har bankerne monopol på udbetaling af sociale ydelser, men det valgte man at se stort på i november sidste år, hvor de lukkede alle kontantkasser og sendte kunderne ud på gaden til automaterne – hvilket så betyder, at der er færre automater til alle og de forsvinder i forvejen som dug for solen.
De hjemløse var der ingen plan for.
Det er der nu – eller rettere – der er en plan for københavnske hjemløse.
I Nordea og Arbejdernes Landsbank kan de allernådigst få lov at hæve deres egne penge.
I et tidspænd på 45 min. Højest 3 gange om måneden. Og de skal bestille beløbet på forhånd… telefonisk. To dage før de skal bruge pengene.
Tænk over hvor svært det er for en psykisk udfordret eller en misbruger uden telefon?
SUK siger jeg bare – og gentager: Det her er kun for hjemløse i København. De andre, de må sejle deres egen sø.
Men det er ikke kun et tilbageslag for de hjemløse – det er et tilbageslag for os alle borgere, der ikke kan hæve og bruge kontanter – og det er jo trods alt vores egne penge.
Som Kasper var inde på, er det danske stedmoderlige forhold til kontanter ret enestående, når man ser på EU’s forhold til EUROEN som kontanter – den fysiske euro regnes for at være afgørende for inklusion og for at sikre ældre, fattige og svage borgeres ret til at betale med egne penge og der er ingen planer om at udfase EUROEN, hvilket vil sige, at skulle bankerne lykkes med at fjerne KRONEN, så bliver de tvunget til at tage sig af EUROEN – er det det, vi vil?
Imens vi roder med et problem, der faktisk ikke findes, kontanterne, ja så har de kriminelle bander fundet andre græsgange: Bitcoins og krypto-valuta er det der bruges, når man laver et ransomware-angreb, hvor man låser alle filer i en virksomhed – løsesummen afleveres ikke i kontanter, men elektronisk – som bitcoins eller anden kryptovaluta – der straks hæves og flyttes og forsvinder fra jordens overflade.
Det kommunistiske diktatur i Nordkorea foretrækker ifølge internationale medier at gemme deres penge i bitcoins. Det kan man så tænke lidt over.
Det handler om frihed det her, synes brugerne af Bevar Kontanter og vores Facebook-side.
Om retten til at bruge sine egne penge uden at banken eller algoritmerne følger med og profilerer én. En hver elektronisk betaling er nemlig også sporbar og kan derfor bruges til kundeprofiler – eller til at holde øje med hvad borgerne køber.
Kontanter er sidste anonyme bastion, hvor ingen andre, end den, der giver, og den der modtager pengene, kender til transaktionen – man kan ikke profileres af en hund eller en tudse, man kan ikke mistænkeliggøres eller udskammes – man kan bruge sine penge som det passer én – er det ikke et rimeligt ønske. Selvfølgelig sker der forbrydelser med og mod kontanter, men det er forsvindende lidt i forhold til elektronisk svindel. Så hvorfor har vi så meget imod kontanter?
Jeg vil også minde om FN’s rapport om digitalisering, hvor man skriver, at det er vigtigt, at man ikke bare bruger ny teknologi til kontrol og effektivisering, men til at udvikle og forbedre velfærdssamfundet.
Med begrænsninger af brugen af kontanter går vi i stedet Big Techs-ærinde. Det er ikke nogen hemmelighed, at firmaer som google og elektroniske pengebehandlere som VISA, Apple Pay og PayPal i den grad arbejder på at få afskaffet kontanter – man kan ikke få data ud af kontanter, men man kan få penge ud data. Og man kan ikke lægge gebyrer på en overførsel af klingende mønt.
Det handler om frihed. Om retten til privatliv, retten til ikke at skulle stå skoleret i banken, hvis man har købt smøger eller sprut.
Hvad med børn? Skal de have kreditkort? Mobilepay som 7 årige?
Og hvad med det med at give ungerne en 100-lap til is og sodavand eller en konfirmationsgave i knitrende kontanter i stedet for en mobilepaykvittering? Skal vi droppe det – for at synes vi er smarte og kunne proppe hele verden i en smartphone, vi ingen kontrol har over?
Kontanter er konkrete.
At bevare dem hander om retten til at være menneske – og menneskelig.
Digitalt er kommet for at blive, men det er det analoge, vi mennesker består af.

KASPER SKOV-MIKKELSEN: For at opsummere, så skal der være plads til alle mennesker. For os handler kontanter om samfundets robusthed, privatlivsbeskyttelse og beskyttelse af de svage og sårbare. Kontanter er en vigtig del af samfundet, og det handler om vores allesammens velfærd.
Det håber vi, I vil være med til at bevare.
Tak for ordet’

Fortrædet har indtil nu affødt to spørgsmål til erhvervsministeren fra Mona Juul, Konservative – se herunder:
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l193/spm/6/index.htm

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l193/spm/7/index.htm

Danskerne hæver deres penge fra bankerne og sætter dem i pengeskabe. Og det har ikke noget at gøre med sort arbejde, mener ejer af dansk pengeskabs-fabrik.
Jef Jefsen fra Herning Pengeskabsfabrik A/S har rygende travlt: Alle vil have have skabe og det skal være lige nu.
Seniorrådgiver og finansekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull mente ellers ifølge TV-midtvest, at de penge, der havner i de nye pengeskabe, ikke er hævet i bankerne.
– Jeg tror nærmere, det skyldes, at folk har sorte penge, end at folk vil undgå negativ rente, sagde han.
Men det er Jef Jefsen ikke enig i: Det ikke sorte penge, der skal bag lås og slå.
– Det er de finansielle bevægelser nutildags folk reagerer på. De vil ikke betale negative renter og så tager de pengene ud, enten i kontanter eller de omsætter til andre ting, blandt andet dyre ure, fortæller Jef Jefsen, der faktisk mener de oplever et fald i brugen af pengeskabe til sorte penge – selvom de af princip ikke interesserer sig for, hvad man putter i sit skab.
– Det er blevet svært overhovedet at anvende store mængder at kontanter: hvis jeg gav dig 50.000 kr som du skulle bruge ligenu, så ville de være svært for dig at finde noget hardware, du lovligt kunne købe for de penge, det er blevet sådan lidt mistænkeligt hvis man vil bruge kontanter, siger han og fortsætter:
– Faktisk har vi færre bestillinger nu, af den type, hvor vi normalt ville sige: Ahr, det er nok sorte penge. Folk reagerer på markederne og tager pengene ud.

LYT TIL JEF HERUNDER


Selv går Jef ingen steder uden 3-400 kr i pungen.
– Kontanter, de kan noget. Hvis man har lyst til at se hvordan, så bare nyd det når dankortterminalerne går ned i supermarkedet, siger Jef Jefsen, der også mener vi er lidt sære i Danmark, når det handler om kontanter:
– Tag en tur syd for grænsen, så har folk et helt andet forhold til kontanter, siger han.


LINKS: TV-midtvest om penge og pengeskabe: https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/flere-skifter-banken-ud-med-eget-pengeskab-vi-taler-serioese-beloeb
Herning Pengeskabsfabrik https://herning-pengeskabsfabrik.dk/

Af: Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i Sikkerhedsbranchen

Den Europæiske Centralbank er meget tydelige med deres holdning til kontanter: De er nødvendige, inkluderende, beskytter privatlivet og er en vigtig en del af betalingssystemet. Måske skulle de danske banker og Nationalbanken lytte lidt?

Danmark er et digitalt foregangsland. Men nogle gange løber vi hurtigere, end alle kan nå at følge med. Og ind imellem i den helt forkerte retning. Stærke kræfter i det danske erhvervsliv arbejder for, at Danmark skal blive en kontantløs zone, og de har desværre held med at overbevise mange om, at digitale løsninger er den eneste vej at gå. Fordi der er tale om ny, og ikke mindst digital, teknologi.  Jo mere digitalt, des mere moderne og bedre, hedder det. Og ingen har jo lyst til at være usmart, bagstræberisk eller fodslæbene. Vel? Lad mig derfor hurtigt understrege, at jeg ikke er imod digitale løsninger eller teknologisk fremgang. Faktisk er det slet ikke dét, det handler om. Det handler om, at vi skal sikre danskernes tryghed, og det gør vi ved at have et stabilt, fungerende alternativ til digitale betalingsløsninger.

Derfor synes jeg også, at det er klogt at lytte til Den Europæiske Centralbank. Den Europæiske Centralbank betragter nemlig kontanter som inkluderende, mens vi herhjemme har travlt med at ekskludere såvel svage borgere, ældre og socialt udsatte, samt de, der simpelthen foretrækker at betale kontant. Den Europæiske Centralbank skriver på deres hjemmeside:

”Kontanter er inkluderende. For mennesker med begrænset eller ingen adgang til digitale penge gør kontanter det muligt at betale og spare op. Derfor er de meget vigtige for inklusionen af socialt sårbare borgere som fx ældre eller lavindkomstgrupper”.

Jeg tror, at de fleste af os har nære eller bekendte, der er ældre eller sårbare og der er ingen tvivl om, at for dem er digitale betalingsmåder meget vanskelige. Jeg håber, vi alle sammen minder os selv om, at vi også bliver gamle en dag, måske med nedsat syn eller dårlig hukommelse for koder?

Den Europæiske Centralbank lægger også vægt på, at kontantbetalinger respekterer vores grundlæggende ret til beskyttelse af privatlivets fred, data og identitet i økonomiske spørgsmål. Hør bare her, hvad de skriver på deres hjemmeside:

”Kontanter har vist sig at være sikre i forhold til cyberkriminalitet, svindel og falskmøntneri. Og da de er centralbankpenge, indebærer de ingen finansiel risiko for hverken betaler eller betalingsmodtager. Kontanter er den eneste form for penge, som folk kan benytte sig af uden at involvere en tredjepart. Du behøver ikke at have adgang til udstyr, internettet eller elektricitet for at kunne betale med kontanter, for de kan også bruges, når elektriciteten er gået eller du har mistet dit kort”.

Jeg ved godt, at vi i Danmark er glade for digitaliseringer og også mere end mange af vores nabolande, men jeg er sikker på, at de fleste af os alligevel kan se en vis ræson i at beholde kontanterne som et solidt alternativt betalingsmiddel. Lad os derfor tænke holistisk både i forhold til Danmarks økonomiske og sikkerhedsmæssige robusthed, i forhold til vores medmennesker og i forhold til beskyttelse af vores privatliv.

Lad os lytte til Europa og konkludere, at uanset hvilken valuta vi taler om, så er den kontante udgave god for privatlivet, inklusionen og samfundets sammenhængskraft.

LÆS DERES POLITIK HER: https://www.ecb.europa.eu/euro/cash_strategy/cash_role/html/index.da.html

Den 11. december lukkede de første banker for kontantkasserne. Alle andre banker forventes at følge trop. Fremover kan man kun hæve kontanter i hæve-automater udenfor, og det giver svage borgere som hjemløse og psykisk syge massive problemer, da mange af dem ikke har hævekort og før har kunne hente deres ydelser i banken sammen med en bisidder.
Bevar Kontanter’s Anders Kjærulff, talte med gadejurist Maja Løvbjerg Hansen et par dage før lukningen var en realitet – Gadejuristen har skrevet et brev til tre ministerier, men der er endnu ingen løsning på problemet.
Københavns Kommune har måttet kommetmed noget, som de selv betegner som en ‘lappeløsning’.

– Vi har lavet en løsning, hvor de hjemløse to gange om måneden i januar, februar og marts kan komme og få kontanter. De skal dog melde det fire dage før, så bankerne kan bestille kontanterne hjem. Jeg synes ikke, det er en holdbar løsning, men det er det bedste, vi kan gøre lige nu, siger Mia Nyegaard (B) der er socialborgmester i Københavns Kommune, til Danmarks Radio.

Københavns kommune er den eneste kommune, der har taget noget initiativ overhovedet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview og svare på kritikken. I stedet har han sendt et skriftligt svar til DR Nyheder.

– Jeg er rigtig glad for, at bankerne og Københavns Kommune i fællesskab er nået frem til en ordning, der løser problemet for de socialt udsatte på Vesterbro i København her og nu, skriver erhvervsministeren til DR…

dele af gadejuristens brev her

LÆS HELE BREVET HER: https://www.facebook.com/jonathan.aardestrup/posts/1484408455089550