Norge vil have kontantregel som Danmark: Vigtigt for beredskabet!

Den norske regering er i fuld gang med at indføre en kontantregel, ligesom den, vi har i Danmark. Den gamle regel var for uklar, siger justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl, fordi den ‘skaber tvivl om hvorvidt man kan betale med kontanter’.

Kontanter som udfordring
– For en del av befolkningen er andre betalingsløsninger end kontanter en udfordring. For regeringen er det vigtigt at skape tryghed for dem som har svært ved de digitale betalingsløsninger, siger Emilie Enger Mehl.
Så fremover skal alle næringsdrivende, der modtager betaling for ydelser modtage kontantbetaling også. Der vil være nogen af de samme undtagelser som vi har i Danmark, f.eks. for automatiske betalingsløsninger, men det allervigtigste for Norge er kontanters betydning for beredskabet i en tid, hvor der er risiko for cyberkrig og de digitale betalingsmuligheder kan lammes.

Sikrer beredskab
– Regeringens opgave er at sikre samfundets beredskab. Det udelukkende at basere sig på digitale betalingsløsninger øger sårbarheden i samfundet, og i krise-situationer kan dette bidra til at sltte vigtige samfundsfunktioner ud af spil. Beredskab er en investering for at modvirke sårbarhed og varetage vigtige funktioner i samfundet og behov for befolkningen.
Hvis ingen betaler med kontanter og ingen tager imod kontanter, vil kontanter ikke længere udgøre nogen reel beredskabsløsning hvis krisen først er over os. Langvarige strømnedbrud, systemsvigt eller digitale angreb mod betalingssystemer og banker kan føre til svigt i de digitale betalingsløsninger, som samfund har vi brug for et alternativ og i dag er kontanter det eneste alternativ som dur hvis digitale betalingssystemer svigter. Det gør også butikkerne sårbare hvis de ikke tar i mod kontanter ved en krise, sier Mehl

LÆS FORSLAGET HER: https://www.regjeringen.no/no/aktuelt/styrking-av-retten-til-a-betale-med-kontanter/id3029003/.

BØDSKOV TØVER
Herhjemme har erhvervsminister Morten Bødskov flere gange trukket i den modsatte regning af Norge og åbnet op for at gøre den danske pligt mindre dækkende, så det kun er apoteker og supermarkeder, der SKAL tage imod kontanter.
Og de danske beredskabsplaner har ingen kontanter – der satses på ‘offline dankort-betaling’ – en løsning, der har været stærkt kritiseret. Læs mere om DEN ide her: https://bevarkontanter.dk/it-politisk-forening-off-line-dankort-betaling-er-ubrugeligt-som-beredskab/

/0 Kommentarer/af

1. APRIL: MØNTENS DAG I SVENDBORG

,

fra sidste kontantdemo i Svendborg – en diskret demonstrant

Nej, det er ikke en aprilsnar: 1. april mødes kontantelskende borgere foran hæveautomaten KONTANTEN i bycenteret, Vestergade 1-33 i Svendborg, hæver kontanter til resten af måneden og taler om penge og magt!
Du kan selv møde op – læs mere her: https://dukop.dk/da/event/mntens-dag/6371/
Og til de, der ikke bor i Svendborg: Lav jeres egen aktion – brug evt. DUKOP-modellen som de gode folk i Svendborg gør- det er deres anden aktion og det var en succes sidst, hvor Bevar Kontanters Anders Kjærulff havde indtalt denne tale til dem:

GØR DET SELV: Det eneste du behøver for at lave din egen demo, er at gå ind på websitet dukop.dk, oprette dig som bruger, skrive lidt om hvor og hvornår du vil mødes med ligesindede for at hæve penge – oprette en begivenhed og så dele den på dine sociale medier og blandt dine venner. Og – selvfølgelig – huske at dukke op til aftalt tid!
Og send os gerne en mail her, så vi kan lave lidt reklame fra bevarkontanter.dk og fra vores Facebookside!

/2 Kommentarer/af

Norge og Sverige kæmper for at bevare kontanter!

Mens regeringen og erhvervsministeren her i landet tilsyneladende lader kontanterne sejle deres egen sø, helt uden at stille krav til bankerne, har piben fået en anden lyd i vore to store nabolande: Sverige, der ellers de sidste mange år har brystet sig af næsten at være kontant-løse, har nu opdaget, at det sætter deres borgere i en skidt situation og er klar til at lovgive sig ud af problemet. Norge har samme tanker.

Alle skal kunne betale
Det er blandt andet den stigende bekymring for cyberangreb, der driver udviklingen og det faktum, at en stor del af befolkningen ikke er med på den digitale bølge.
“Alle skal kunne betale. På sigt kan det godt være, at alle betalinger bliver digitale, men indtil da spiller kontanter en vigtig rolle. Vi skal have lovgivning, der sikrer, at kontanter kan bruges som betalingsmiddel. Og bankerne skal sikre, at alle har adgang til en konto, siger rigsbankdirektør Erik Thedéen i en pressemeddelelse.

Kontantregel

I Norge ønsker regeringen at indføre noget, der i den grad minder om den danske ‘kontantregel’, de vil nemlig kræve at der skal kunne betales kontant alle steder, hvor man også modtager andre betalingsformer. For selv om der kun bruges kontanter i 3 % af alle handler, så trækker nordmændene store mængder kontanter ud af automater over hele landet. Penge, man altså vil sikre også kan bruges i det virkelige liv.
Hverken Sverige eller Norge har før haft en ‘kontantregel’.
I Sverige arbejdes der stadig på en digital form for kontanter, E-kroner, men projektet har været meget længe undervejs.

USA: Kontanter er stadig konge
Schweitz understregede i i februar, at ‘kontanter aldrig vil forsvinde fra vores land’. Forbruget af kontanter har næsten ikke ændret sig siden 2021, iflg deres nationalbank.
Og i USA bruges der stadig masser af kontanter.
Lisa Perlini, vice president for ‘Cash Services’ siger at det skyldes at ‘kontanter er nemme at bruge, ikke fylder meget og at man kan stole på dem, selvom strømmen går’ og slutter af med at konkludere, at kontanter bruges af to grupper: De der virkelig gerne vil bruge dem og de, der ikke har andre muligheder.
Den Europæske Centralbank har lavet en undersøgelse, der viser at 54 procent af europæerne bruger samme mængde kontanter som før pandemien, 32 procent havde sænket forbruget og 14 procent brugte kontanter MERE end før Corona.

 

/1 Kommentar/af

BANKEN SMIDER OS PÅ GADEN

Hos Bjørn E. Byggemarked i Valby har de fået et problem: Deres lokale bank vil ikke længere have dem ind i banken, når de afleverer deres omsætning i kontanter. Før var der en automat indenfor hvor man både kunne sætte ind og hæve. Nu skal de stå på gaden med favnen fuld af penge.
– Det føles usikkert. Især fordi der ligger sådan en smal passage lige ved siden af, hvor røvere kan stå og lure, siger Lars Eriksson fra ‘Bjørn E Byggemarked’ i Valby.

Banken i Hvidovres kontantautomat ligger lige ved siden af en smal passage(tv i billede), hvor eventuelle røvere kan stå og lure på kunder, der er ved at sætte kontanter ind eller hæve. Det er utrygt, ja, farligt, siger Lars Eriksson

Banken siger nej
For ganske kort tid siden kunne Bjørn E Byggemarked aflevere deres kontanter INDE i banken, også via en automat, men dog indenfor. Men det ændrede sig pludseligt.
– De sagde at der ikke var nok, der brugte automaten. Jeg har spurgt dem hvad de mener med det, for jeg kender masser af lokale handlende, damefrisører og små håndværkere, der plejede at aflevere deres kontanter der. Så blev de nærmest sure på mig, og siden da har de ikke været til at hugge og stikke i, siger Lars Eriksson, der også mener, at f.eks. pensionister vel også kunne have brug for at stå indenfor, når de hævede deres penge, uden at skulle være nervøse for røvere om hjørnet.
– Hvad har man ellers en bank for? Det er da for at de skal tage imod ens penge på en sikker og tryg måde, siger han.

Pressemeddelelse – uden presse
Lars Eriksson blev så frustreret over situationen som han ikke tøver med at kalde ‘farlig’, at han skrev en pressemeddelelse (læs den – klik her) og sendte den til samtlige medier i Danmark.
– Ingen reagerede. Så sendte jeg den til alle politikerne. Og de eneste, der har reageret er Danmarks Demokraterne, der siger de vil prøve at spørge i folketinget. De andre har kun skrevet, at de har modtaget det, fortæller han og håber på, at tingene snart bliver anderledes.
– Jeg troede det skulle være nemmere at være erhvervsdrivende her i Danmark, men bankerne er tydeligvis ligeglade med os, der bruger kontanter, de behandler os som var vi forbrydere eller narkomaner. Har de ikke også et samfundsansvar?, siger han.
HØR LÆNGERE INTERVIEW MED Lars Eriksson herunder:

/0 Kommentarer/af

Kort-gebyrer koster australiere 1 milliard dollar mere end hvis de brugte kontanter

Det er dyrt at bruge kreditkort.
Det er vi nogen, der har haft på fornemmelsen længe, men nu har australierne fået helt konkrete tal på bordet: Tal fra den Australske nationalbank viser nemlig, at indbyggerne mister 960.26 millioner australske dollar, svarende til 4,2 milliarder danske kroner om året i gebyrer til bankerne, når de betaler med kort i stedet for kontanter!
Det har fået den australske nationalbank til at kræve, at bankerne sætter gebyrerne ned og true med tvangsindgreb.

Kontantløst
ABC har talt med Alex, en australier, der ligesom de fleste ville foretrække at bruge kontanter til alting. Men det er ikke helt nemt længere:
“Vi er på vej mod et kontantløst samfund, og der er mange steder, hvor man ikke tager imod kontanter mere, og så hænger du jo på at bruge kort, hvad skal man ellers gøre?”, siger han.
Australien har ikke en kontantpligt som den vi har – endnu – i Danmark.

Læs hele historien her:
https://www.abc.net.au/news/2024-03-04/australians-lose-one-billion-in-surcharges-least-cost-routing/103530946

/0 Kommentarer/af

KONTANT: Vi er nødt til at tale om retten til anonyme betalinger

Kommentar af Anders Kjærulff

Så er L94 vedtaget: Forslaget om at nedsætte kontantkøbs grænsen fra et maksbeløb på 20.000 til 15.000 kr i et ekstremt uskønt og rodet forløb, hvor det har været helt afgørende at det skulle gå hurtigt og ingen måtte nå at tænke for meget over det hele.
For stemte 78 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og UFG), imod stemte 29 (LA, DD, KF, DF og Kim Edberg Andersen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Hvis du er medlem af et parti, så prøv at spørg lidt til hvorfor de mente, det her var nødvendigt?

Ingen beviser
Det kniber nemlig gevaldigt med beviser for, at L94 har nogen som helst effekt. Således har Den Europæiske Centralbank direkte udfordret den danske, kontantfjendske politik og spurgt efter hvor evidensen for, at en begrænsing af kontant-maksbeløb har nogen effekt på hvidvask og kriminalitet.
Men hvorfor har man så holdt fast i det?
Svaret blæser i vinden hos justitsministeren, der i et svar har mumlet noget om, at det mener NSK, National enhed for særlig Kriminalitet, der i øvrigt ikke anviser nogen beviser.
Det hele kan koges ned til et eneste argument: Fordi kontanter er anonyme, og ikke efterlader elektroniske spor, så er de per definition attraktive for kriminelle. Og hvis de er det, så skal brugen af dem begrænses.

 

Og her er vi ved sagens kerne: Kontanter er det eneste anonyme betalingsmiddel vi har!
MobilePay, DanKort og kontooverførsler genererer tunge elektroniske spor – det er nyttigt for banken, når de skal vurdere din kreditværdighed og rart for skattevæsen og politi, hvis de gerne vil lære din økonomi bedre at kende.

Bare fordi vi kan?
Men skal vi virkelig helt frivilligt opgive den mulighed vi endnu har for at kunne bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, den frihed, der ligger i det?
Skal banken vide hvor tit du går på værtshus, hvor meget du drikker, om du ryger cigaretter og hvem du er sammen med i mens? Skal myndighederne vide at du går til psykolog?
Vi, der bruger kontanter, kriminaliseres og mistænkeliggøres: Og hvis vi ikke har noget at skjule, så kan vi vel være ligeglade med, at staten og din bank ved alting, hedder det fra de, der vil af med kontanterne.
Men fakta er, at de fleste af os, 98 procent, er lovlydelige borgere – det anslåes nemlig at kun to procent af hele den danske økonomi består af sort arbejde og kriminalitet.

En rettighed
Vores ret til at bruge kontanter er netop en rettighed til at bruge vores egne penge uden at nogen kigger med, en ret som den europæiske centralbank, ECB, kalder central og vigtig, mens vi herhjemme ikke kan se problemet:
‘Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres‘, skriver ECB.

Den rettighed, privatlivets fred, den skal vi da bevare, ikke undergrave.
Især når vi ved, at bankerne bare venter på at kunne sætte gebyrerne op på hver eneste overførsel vi laver…
Og skulle du være i tvivl om hvorvidt det er værd at kæmpe for, så lad mig lige minde dig om DDR, det tidligere Østtyskland, hvor styret gjorde alt for at overvåge og styre deres borgere. De ville have haft en fest i dag, med alle de data, der helt automatisk samles om os alle sammen. Måske var muren slet ikke faldet?

Det er indlysende, at anonyme betalinger også vil blive anvendt af kriminelle, men det gør jo ikke dig eller mig til kriminelle? Kriminelle kører også i biler, de bruger sko og tandbørster og går på toilettet, men derfor forbyder vi jo ikke de ting.

Kontanter er en infrastruktur, der respekterer borgerne og giver dem mulighed for at have et privatliv. Den skal udbygges, den infrastruktur – ikke indskrænkes.
Og jo, nu ved jeg godt du sidder og tænker: Det kommer jeg da aldrig til at bruge? Men bare fordi du ikke skal bruge en rettighed lige nu – så er den måske meget god at have reserve?

 

/3 Kommentarer/af

Det kom IKKE fra Nationalbanken: Morten Bødskov er på tynd is?

L94, lovforslaget der skal sænke grænsen for kontant-køb fra 20.000 til 15.000 kr, er blevet ‘solgt’ til af regeringen til folketinget som en direkte anbefaling fra Nationalbanken. Men i sidste uge kunne FinansWatch så afsløre, at Nationalbanken aldrig har anbefalet regeringens lovforslag om at sænke grænsen for, hvor store køb man som forbruger kan foretage kontant.
Når nationalbanken pludselig melder den slags ud, kan det måske have noget at gøre med den europæiske centralbanks barske vurdering af lovforslaget, hvor de blandt andet sagde ligeud, at den danske regerings opfattelse af kontanter slet ikke var på linie med resten af Europas. Det har dog på ingen måde rystet erhvervsministeren, der mener ‘det bekæmper hvidvask’ og noget i stil med at Danmark er så digitale, at vi er foran resten af EU…

Den historie kan du læse her

Folketing kræver svar
»Når anbefalingen ikke engang kommer fra Nationalbanken, som regeringen har hævdet, er vi simpelthen nødt til at vide, hvem der har taget dette initiativ og hvorfor,« siger Dennis Flydtkjær, finansordfører i Danmarksdemokraterne, til Finanswatch.

Og han er ikke alene: Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti vil have erhvervsminister Morten Bødskov (S) på banen for at forklare, hvad der er op og ned i sagen.
Indtil videre er erhvervsministeriet nået til, at forklare at det er regeringen, der har besluttet at nedsætte kontantgrænsen fra 20.000 til 15.000 kroner.
Og imens resten af folketinget jager en forklaring på det hele, så kommer vi her fra Bevar Kontanter med en opfordring til, at de også spørger ind til, hvad Bødskov mener, når han gennem snart to år har besvaret spørgsmål omkring kontanternes fremtid med følgende kryptiske besked: “Jeg ser løbende på fordele og ulemper ved den nuværende udformning af kontantreglen med henblik på at vurdere, om balancen i forhold til at kunne benytte kontanter som forbruger er rimelig, i forhold til de omkostninger erhvervslivet har ved at skulle håndtere kontanter. Mit udgangspunkt er imidlertid, at man som forbruger fortsat skal have garanti for at kunne betale med kontanter i f.eks. dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin”.
Set herfra ligner det en nedskalering af kontantreglen til kun at gælde netop ‘dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin’. Men vi kan selvfølgelig tage fejl? Hvad tror du? Skriv en kommentar!

/1 Kommentar/af

Kampen om 1000 kr sedlen: Butikker klager men skal tage imod den


På et stort anlagt pressemøde i Nationalbanken i november sidste år, erklærede Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv, at de var helt klar til den store pengeombytning, der medfører, at samtlige sedler, der er trykt før 2009, bliver ugyldige efter 31 maj 2025.

Den seddel der er mest ballade om, er 1000 kr sedlen, den mest værdifulde seddel vi har. Den skal nemlig afskaffes helt, fordi erhvervsminister Bødskov og nogen unavngivne kilder fra politiet mener, den primært bruges af kriminelle. Og det skal som bekendt gå rasende stærkt og det skal være sværere for de der kriminelle at komme af med deres farlige 1000 kr sedler, så samme erhvervsminister har lavet et forslag om at nedsætte maksbeløbet man må købe kontant for fra de i forvejen sølle 20.000 kr per handel til 15.000 kr i l94, en lov der netop nu hastes igennem folketinget, angiveligt af angst for, at kriminelle kan nå at bruge deres 1000 kr sedler på at købe varer for dem.

Opsparing
Men langt hovedparten af de, der har 1000 kr sedler liggende er fuldkomment ærlige og almindelige danskere, der bare har sparet op i de største sedler vi har. Ifølge nationalbankens egne tal har over 30 procent af danskerne opsparing i kontanter, og selv om de ikke er kriminelle, kan de skam godt få problemer med at indsætte pengene på deres bankkonto: Finanstilsynet har nemlig understreget, at det er vigtigt at hvidvaskloven holdes, og med den i hånden kan bankerne kræve dokumentation for, hvor de mange 1000 kr sedler i kagedåsen egentlig kommer fra, noget der kan være vanskeligt, hvis man har lagt til side gennem mange år.
Derfor er det naturligt, at mange vil forsøge at komme af med 1000-lapperne i butikkerne under daglige indkøb – noget som Brian Mikkelsen og Dansk Erhverv som sagt erklærede sig helt parate til dengang i november.

Lav kassebeholdning?
Det var de så bare ikke: De seneste måneder har supermarkeder og andre store kæder klaget og jamret sig over, at de skal give tilbage på en 1000-lap, når folk kun køber for 20 kroner. Blandt andet har REMA-1000 flere gange haft skilte oppe med at ‘kun køb over 600 kr kan betales med 1000 kr sedler’ og NETTO har forsøgt sig med skilte, hvor der står, at der på grund af ‘lav kontantbeholdning’ ikke kan gives penge tilbage ved betaling med 1000 kroneseddel.’
Rent overfladisk set kan man godt forstå dem, og under normale omstændigheder ville det måske være mere rimeligt at benytte en mindre seddel.
Men intet er normalt på kontantmarkedet ligenu.

Du må godt
Forbrugerombudsmanden endnu engang slået det fast, vi godt vidste: 1000 kr sedlen er stadig gangbar mønt, og supermarkeder og apoteker OG alle andre steder, hvor de tager kort eller mobilepay, SKAL tage imod dem.
‘Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne’, skriver Forbrugerombudsmanden til BT og tilføjer: ‘Reglen kan således ikke omgås ved at undlade at have byttepenge eller ved at opsætte skilte om, at der ikke modtages betaling med kontanter’.
Når forbrugerombudsmanden er nød til at understrege det her, er det fordi flere virksomheder har forsøgt sig med alle mulige slags krumspring, for at undgå af have byttepenge nok til at følge med efterspørgslen. En af undskyldningerne her har været, at det er alt for dyrt at have byttepenge, men det mener de, der leverer dem, er en myte.
Uanset hvad må vi her fra Bevar Kontanter konstatere, at det var Dansk Erhverv selv, der mente de havde styr på sagerne.
Og samtidig fastholde, at det kan de jo nå at få endnu.

 

/3 Kommentarer/af

Den Europæiske Centralbank til Nationalbanken: Pas på kontanterne

Den Europæiske Centralbank, ECB, ved formand Christine Lagarde, har i den grad et andet syn på kontanters rolle i samfundet end den danske nationalbank. For hvor nationalbanken kriminaliserer kontanter og aktivt forsøger at reducere brugen af dem, ser ECB kontanter som en helt nødvendig del af en moderne, smidig økonomi.

Når ECB har henvendt sig, er det på opfordring, efter ‘to anmodninger fra det danske erhvervsministerium (“Erhvervsministeriet”) om en udtalelse om et udkast til bekendtgørelse om Danmarks Nationalbanks indkaldelse af visse pengesedler (herefter “udkast til bekendtgørelse”) og et lovforslag om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (herefter “lovforslag”).

Her hos Bevar Kontanter har vi også fulgt med i ‘indkaldelse af visse pengesedler’ – som er afskaffelsen af 1000 kr sedlen OG alle andre sedler ældre end 2009(!) – sedler som nationalbanken kræver ombyttet inden maj 2025, hvorefter de vil være ugyldige. Vi har også fulgt med i  ‘lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme’, aka forslaget, der endnu engang vil sænke det beløb vi må købe kontant for i butikkerne fra nuværende – og ret sølle – 20.000 kr til 15.000 kr. Den sidste lov hedder l94 – og her var både Bevar Kontanter og Sikkerhedsbranchen i fortræde hos erhvervsudvalget for at fraråde den nedsættelse.

Det, der er nyt for os, er hvad den Europæiske Centralbank mener om den sag. Erhvervsministeriet har jo haft rasende travlt og givet så kort tid til høringssvar, at Forbrugerrådet faktisk ikke nåede at være med. Og det gjorde ECBs svar heller ikke. Lovforslaget blev stillet den 10. januar efter en latterlig kort høringsperiode på kun 3, TRE, dage! 
ECBs hørings-svar afsendes den 12. januar, men det er først lagt ud som modtaget i Danmark den 23 januar, 11 dage senere, hvor det så pludselig dukker op som en del af erhvervsudvalgets materiale.

PRIVATLIV
Indholdet var tilgengæld værd at vente på – og vi håber folketinget får læst på lektien og agerer derefter.
‘Udtalelserne om kontanters rolle i det danske samfund, som udtrykt i bemærkningerne, står i modsætning til ECB’s syn på kontanters rolle i samfundet. ECB mener, at kontanter fortsat spiller en vigtig rolle i samfundet, selv om elektroniske betalingsinstrumenter i stigende grad anvendes til detailbetalinger i medlemsstaterne, herunder Danmark. Kontanter værdsættes generelt som betalingsinstrument, fordi de er almindeligt accepterede, hurtige og gør det nemmere for betaleren at føre kontrol med sit forbrug. Det er i øjeblikket det eneste betalingsinstrument, som gør det muligt for borgerne at afvikle en transaktion med centralbankpenge, der også afvikles øjeblikkeligt25, samtidig med — hvilket er vigtigt — at privatlivets fred sikres‘, skriver ECB i brevet til Danmark.
Herhjemme siger nationalbanken ligeud at privatlivsbeskyttelse ikke er noget, der hører under dem.

FRIHED TIL AT BETALE
Nationalbankens argumenter for at udfasningen af 1000 kr sedlen er nødvendig, er heller ikke noget, der falder i god jord i Bruxelles:
‘Som nævnt ovenfor vil Danmarks Nationalbank fortsat kunne indløse 1 000-kronesedler i 12 måneder efter, at de er blevet indkaldt, til og med den 31. maj 2026, og kan herefter fortsat indløse sådanne sedler,  “såfremt omstændighederne taler herfor”. ECB bemærker, at en tilstrækkelig lang indløsningsperiode for 1000-kronesedlen og sedlerne i de gamle serier vil bidrage til at opretholde tilliden til kontanter, og  henviser til Eurosystemets politik med at veksle 500-eurosedler i en ubegrænset periode‘, skriver ECB.
Den Europæiske Central Bank er selv igang med at udfase den store 500 euro-seddel af frygt for, at den vil blive brugt til hvidvask. Men i skarp modsætning til Danmark så er sedlen, der altså er over 3500 kr værd, stadig gyldig, og indsamles i stedet løbende efterhånden som den rammer bankerne.
Nationalbanken har offentligt udtalt, at de ikke ser det som deres opgave at sikre folk mulighed for at spare op i kontanter.
‘ECB fremhæver risikoen for kontantinfrastrukturen og den smidige kontantforsyning, hvis  medlemsstaternes politikker skræddersys på en sådan måde, at de mindsker borgernes incitament til eller  forbyder dem at anvende penge som lovligt betalingsmiddel til betalinger eller som værdiopbevaringsmiddel. ECB er snarere af den opfattelse, at politiske foranstaltninger bør udformes  således, at de garanterer friheden til at vælge, hvordan man ønsker at betale’, fortsætter ECB.

INGEN EVIDENS FOR AT DET VIRKER
Det mest alvorlige angreb på erhvervsministeriets lovforslag l94 og nationalbanken er meget, meget konkret.
ECB mangler at se nogen beviser på, at det at reducere størrelsen af et max-kontantkøb rent faktisk har en effekt på hvidvask, især nu, hvor vi som ECB konstaterer, ender med 500 kr sedlen som største seddel, hvilket svarer til sølle 67 euro.
‘ I 2020 fremgik det ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvilken indvirkning nedsættelsen af grænsen  havde haft, siden den blev indført og vedtaget i 2013. Det fremgik heller ikke af bemærkningerne, hvorfor  det, syv år efter, at grænsen for visse kontantbetalinger blev nedsat, var nødvendigt at nedsætte den  yderligere til omkring en femtedel af den grænse, der fandt anvendelse før 201356. Tilsvarende fremgår det heller ikke på nogen måde af bemærkningerne til nærværende lovforslag, hvilken indvirkning de to  foregående nedsættelser af grænsen har haft. De indeholder heller ingen drøftelse af eventuelle alternativer  til den foreslåede nedsættelse’, skriver altså ECB.

ERHVERVSMINISTER: VI ER DIGITALE
Erhvervsministeriet ved Morten Bødskovs reaktion på ECBs bandbulle mod nationalbankens forhold til kontanter er mildt sagt afmålt: De ‘anerkender’ at de ser anderledes på sagen. Men konkluderer: ‘Det skal givet ses i sammenhæng med, at Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i EU’. 
Og så har de ikke flere bemærkninger.
Det har ECB til gengæld. De minder blandt andet Danmark om, hvorfor det er vigtigt at have en analog infrastruktur. Og at vi risikere den forsvinder.
‘Muligheden for at betale med kontanter er fortsat særlig vigtig for alle de borgere, der af forskellige legitime årsager foretrækker at bruge kontanter frem for andre betalingsinstrumenter på grund af deres særlige funktioner. Ligeledes er kontanter særlig vigtige for dem, der ikke har adgang til banksystemet og elektroniske betalingsmidler. Disse grupper omfatter ikke kun ældre mennesker, men også visse funktionshæmmede borgere, indvandrere, socialt sårbare borgere, mindreårige og andre med begrænset eller ingen adgang til digitale betalingstjenester30. ECB foretager hvert andet år en undersøgelse af betalingsvanerne i euroområdet. Disse undersøgelser viser, at omkring 60 % af borgerne i euroområdet ønsker at have frihed til også at bruge kontanter på salgsstedet. Endelig er en kritisk masse af kontanter i omløb nødvendig for at opretholde det forretningsmæssige rationale for tredjeparter, der er involveret i håndteringen af kontanter. Enhver yderligere begrænsning af kontantbetalinger eller undertrykkelse af en pålydende værdi kan således føre til en situation, hvor de enhedsomkostninger, der er forbundet med kontanter, afholder tredjeparter fra fortsat at levere kontanter og som følge heraf bringer kontanternes funktion i forbindelse med en nødsituation i fare, hvis kontantinfrastrukturen og leverandørerne helt forsvinder eller ikke i tilstrækkelig grad vil kunne dække en uventet kraftig stigning i efterspørgslen efter kontanter’, skriver de.

LÆS HELE SVARET HER: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L94/bilag/4/2814180.pdf

/3 Kommentarer/af

HUSK KONTANTER: Er du klar når krisen kommer?

,

Hvad skal man gøre, hvis tingene lige pludselig ikke er som de plejer? Hvis alt det du normalt kan gøre ikke længere virker fordi landet rammes af en ny epidemi? Et cyberangreb, der lægger alt det digitale ned? Strømafbrydelser og oversvømmelser? Eller – det ekstreme tilfælde: Hvis Danmark kommer under direkte angreb fra fjendtlige magter?

HØR FOLK OG SIKKERHED OM BEREDSKAB OG KRISE I PODCASTEN HEROVER

Normalt kigger vi på politiet, hæren, staten og beredskabet i den slags situationer – vi forventer, at der er nogen, der tager sig af det. Men vi har også selv et ansvar: I lande som Norge, Sverige, Finland og Tyskland har staten udsendt foldere til befolkningen fyldt med gode råd om hvad du selv kan gøre, for at undgå at mangle mad, varme og adgang til indkøb.
Her i Danmark har staten ikke henvendt sig til befolkningen omkring eget beredskab siden pjecen ‘Hvis Krigen Kommer’ fra Statsministeriet i 1962 blev husstandsomdelt til hele Danmark.

Sverige: Der kan komme krig her
For kort tid siden, gik den svenske svenske civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, i medierne med en opsigtsvækkende melding, svenskerne skal forberede sig på krig, og hver enkelt borger bør hurtigst muligt få styr på, om de er klar til at kunne klare sig uden mad eller strøm i i hvert fald en periode. Reaktionerne fra danske politikere var yderst afmålte: Man vurderer ikke, der er en direkte militær trussel mod Danmark – og vi behøver ikke gøre noget.
I foreningen Folk og Sikkerhed ser man noget anderledes på den sag – så de har udsendt deres egen beredskabsfolder til befolkningen, i første omgang digitalt, men de håber at finde sponsorer til at få den trykt og husstandsomdelt.
Pjecen hedder #Hvad nu hvis?”.
Jeg har talt med formanden for Folk og Sikkerhed, den tidligere kontra-admiral Torben Ørting Jørgensen.
– Der er et behov for at få nogen anvisninger til, hvad man skal gøre, hvis der sker noget uforudset. Folk reagerer på de udmeldinger der kommer fra et naboland som Sverige, hvor de beder borger være forberedte. Vi kan også se hvad der sker i Ukraine og Gaza, og det skaber en bekymring, vi gerne vil afhjælpe, siger han.

Små katastrofer
I følge Folk og Sikkerhed, er det også små katastrofer, vi også skal ruste os imod.
”Selv en mindre krise kan betyde, at vores samfund ikke fungerer, som vi er vant til. Tænk over, hvordan du og dine nærmeste kan klare jer, hvis Danmark bliver ramt af voldsomme oversvømmelser eller nedbrud på vores forsyningsnet”, skriver de.
– Vi håber vi kan berolige borgerne, ved at lære dem, at man med simple tiltage kan sikre sig selv og sin familie, siger Torben Ørting Jørgensen.
Folk og Sikkerhed opfordrer folk til at have mad og vand, en nødradio så man kan følge med i beredskabsmeddelelser og så taler de også for, at man har kontanter liggende i mindre mængder, stik imod Nationalbankens seneste plan for pengemæssigt beredskab, hvor der satses på offline-dankort betalinger.
– Altså det kunne jo være man gerne ville handle andre steder end i supermarkedet, hvad nu hvis strømmen er gået og så har vi taget bestik af, at kontanter er en anbefaling de har både i Norge og i Sverige, siger Torben Ørting Jørgensen, der selv har en 20 liter vand, lidt mad, et par flasker gas til grillen, “så jeg stadig kan lave mad”  og en ‘passende mængde’ kontanter liggende derhjemme – for en sikkerheds skyld.

HENT FOLDEREN HER: https://folkogsikkerhed.dk/folk-sikkerhed-udgiver-beredskabsfolderen-hvad-nu-hvis/

/0 Kommentarer/af