JYLLANDSPOSTEN: Bevar Kontanter for sikkerhedens skyld

‘Bankerne vil gøre kunderne så digitale som mulig. På dansk: Vi skal gøre al arbejdet for dem. Med regelmæssige mellemrum er netbankerne nede, og når de er det, kan vi hverken betale regninger eller handle værdipapirer, uanset om bunden går ud af aktiemarkedet eller ej.’
Det skriver Jyllands Posten i en leder og de fortsætter:
‘Mobilepay har haft store underskud i de første år, og det er naturligvis helt legitimt at sikre overskud og få investeringen igen. Men i stedet for gradvist at hæve priserne, har Mobilepay gjort stort set hele befolkningen afhængig. Først nu kommer regningen, og den er stor. Det er små erhvervsdrivende som frisører, bagere og torvehandlende, der rammes – ikke store virksomheder. Små erhvervsdrivende er sårbare over for omkostninger grundet en beskeden omsætning. Hvis de fremover kun modtager kontant betaling, er det fuldt forståeligt. At modtage betaling på kreditkort er endnu dyrere. For os andre giver det anledning til at genbesøge tegnebogen og kontanterne. Brugen af et betalingsmiddel, der er anonymt, effektivt og sikkert, kan for alvor få comeback. Måske er det sundt. Man ved, hvad man har i tegnebogen, men ikke på kontoen, når der sker ”en teknisk fejl”.

 

LÆS LEDEREN HER: https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE16653207/vi-er-digitale-dilettanter-derfor-kan-vi-ikke-undvaere-kontanter/

/0 Kommentarer/af

LEDER: Vi skal passe på vores pengesedler og mønter

Politikens leder fra fredag den 1. december 2023 handler om kontanterne og hvorfor de skal bevares som katastrofeberedskab.
De skriver blandt andet:
“Kontanter er det eneste betalingsmiddel, der kan bruges uafhængigt af elektricitet”.
“For vi har brug for kontanter. MitID-skandalen og det offentliges digitaliseringsrus har i den grad vist et behov for, at samfundet også tager hånd om folk, der er digitalt udfordrede. Og som ellers frister en ulyksalig tilværelse i en menneskeskabt digital underklasse. Vi må aldrig komme derhen, hvor mennesker også afskæres fra pengesystemet.”
“Desuden er der et sikkerhedselement, hvor de senere år har lært os, hvordan alting kan inddrages i en ny tids hybridkrige. Selv vores energiforsyning og vandværker udgør potentielle mål for fjendtlige kræfter – stater, terrorister eller magtfulde kriminelle. Det samme med vores digitale pengesystem.”

Ariklen er bag paywall og kan læses her – https://politiken.dk/debat/ledere/art9644845/Skrot-bare-1000-kronesedlen-men-l%C3%A6g-lige-m%C3%A6rke-til-beskeden-fra-Sveriges-katastrofeberedskab men kommentarerne er gratis at læse. Se et par stykker af dem her:

 

/0 Kommentarer/af

LEV: Er National Banken ligeglade med de svage?

‘Det er skræmmende, at Nationalbanken kan konkludere, at man ikke behøver at forpligte bankerne til at håndtere kontanter – også for kunder, der ikke kan håndtere en pinkode, når så mange bliver ved med at pege på problemerne igen og igen’, skriver Anni Sørensen, formand i Lev i en pressemeddelse i anledning af planerne om at reducere kontantpligten – og undlade at forpligte bankerne til at servicere egne kunder.
Reaktionen fra LEV, en interesseorganisation og et fællesskab for mennesker med udviklingshandicap og deres familier, kommer ovenpå National Bankens seneste rapport om ‘Fremtidens Kontanter’
”Det er som om Nationalbanken slet ikke har læst deres egen rapport, inden de kom med deres anbefalinger. Mere end hver tredje borger angiver, at de finder det problematisk for dem, hvis samfundet bliver kontantløst på sigt. Men endnu vigtigere er det, at 1 procent af befolkningen har angivet, at de kun kan betale med kontanter. Jeg kan betvivle, at der kun er tale om en procent, men under alle omstændigheder må jeg spørge mig selv: Er Nationalbanken helt ligeglade med denne ene procent?’, fortsætter Anni Sørensen.

Læs hele pressemeddelelsen her: https://www.lev.dk/viden-om/nyheder/nyhed/2023/november/skraemmende-budskaber-fra-nationalbanken/

/0 Kommentarer/af

SIKKERHEDSBRANCHEN: Tror National Banken vi er usårlige i Danmark?

Modsat vores naboer opfordrer danske myndigheder ikke befolkningen til at have kontakter liggende i tilfælde af hybridkrig. I Danmark tror man, vi er usårlige, skriver Kasper Skov-Mikkelsen, direktør for sikkerhedsbranchen i et indlæg på Altinget – læs det her:

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Digitale løsninger er praktiske og smarte, og alt der er digitalt, er godt. Det er i hvert fald dét, vi fortæller os selv.

Vi svinger betalingskortet eller MobilePay’er på livet løs, for det er nemt og bekvemt. Men vi skal ikke kigge længere end over Øresund for at se, at vores naboer dér er i gang med at forberede deres borgere på, hvis/når en krise skulle opstå.

Det indebærer at have et kontantbeløb liggende til at kunne klare sig for, hvis krig eller krise rammer – for eksempel hvis strømmen går, eller hvis det digitale betalingssystem bliver lagt ned.

Hvad er årsagen til, at vi ikke har samme beredskab i Danmark? Hvorfor opfordrer vi ikke danskerne til at sørge for at hæve kontanter og have liggende?

Kontanter i krisetid

Kontanter har den indlysende fordel, at de også virker, selvom det digitale er gået ned, men det er der vist mange, der ikke har indset. Danmark er allerede under konstante, men lav-intense, cyberangreb fra Rusland og en mængde andre aktører. I foråret kunne 100.000 danskere have været uden strøm på grund af et cyberangreb.

 

Vi må fremadrettet betragte kontanter som en del af vores kritiske infrastruktur

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, Sikkerhedsbranchen

 

Sker dét, kan vores betalingsinfrastruktur komme i fare, og et samfund, hvor borgerne ikke kan købe mad, toiletpapir og andre fornødenheder, bliver meget hurtigt et ustabilt samfund.

Gennem de sidste mange år og især under Den Kolde Krig har regeringen og forsvaret vidst, at det var vigtigt at sikre kontantforsyningen, hvis Danmark skulle komme under angreb.

Derfor går mit opråb på, at vi også i 2023 og fremadrettet må betragte kontanter som en del af vores kritiske infrastruktur og som en del af vores beredskab.

I dag, hvor krigen kommer rigtig tæt på os, er regeringen tilsyneladende fuldkommen ligeglad med beredskabet, ja, det kan sågar føles som om, der hersker en nervøsitet over at måtte indrømme, at det digitale også er skrøbeligt.

Men det behøver ikke kun være cyberangreb, der rammer os: Vi så for nyligt, hvor hurtigt det kan gå ned ad bakke, da stormfloden ramte store dele af landet med oversvømmelser og strømafbrydelser i længere perioder – strømafbrydelser, der også forstyrrede og lagde mobilnettet ned.

Naboerne kan finde ud af det

I Norge har man siden 2018 opfordret borgerne til at have forsyninger til at klare sig i mindst tre dage. Disse forsyninger inkluderer naturligvis også kontanter. I Finland opfordrer man borgerne til at kunne klare sig i op til en uge, mens man i Tyskland skal kunne klare sig selv i op til 10 dage.

 

Herhjemme tænker Nationalbanken også over tingene, men åbenbart så meget, at det mest indlysende ikke falder dem ind

Kasper Skov-Mikkelsen, direktør, Sikkerhedsbranchen

 

Vores nabolande erkender altså, at kontanter er gode at have i krisetider. Det har man allerede mærket i EU, hvor den europæiske seddelpresse har hamret derudaf og spyttet eurosedler ud i ’ekstraordinært omfang’, siden krigen i Ukraine brød ud.

Herhjemme tænker Nationalbanken også over tingene, men åbenbart så meget, at det mest indlysende ikke falder dem ind. De foreslår i stedet, at vi bruger off-line-Dankort/Visakort-betalinger, hvis betalingssystemet går ned.

En løsning, der udsætter små og store butikker og sågar banker for en massiv risiko for svindel og overtræk, og sætter forbrugere med andre kort uden off-line-mulighed skakmat.

Kontanter virker for alle, også hvis strømmen går, man har mistet sit kort, hvis det er blevet lukket, eller man slet og ret ikke har ét.

Så hvorfor gør vi ikke bare som i Norge, Sverige, Finland og Tyskland og beder folk have en sum kontanter liggende, så automaterne ikke blev rippet på få timer, hvis krig eller katastrofe rammer os? Det er en simpel og praktisk løsning for alle på et problem, der kan blive uhyggeligt aktuelt på et øjeblik.

/3 Kommentarer/af

SALAMI-METODEN: Er ‘tussen’ død?

BEVAR KONTANTER var i Radio4 onsdag morgen.Lyt her(starter ca 30 min inde)
Man tager en skive af gangen og tilsidst er det hele væk. Det hedder SALAMI-METODEN, og det virker somom, at det er den, banker og myndigheder har brugt, når de arbejder for at komme af med kontanter?

Rygterne svirrer om 1000 kr. sedlen som Nationalbanken og regeringen ifølge Dagbladet Børsen nu vil afskaffe. Først blev beløbet vi må købe for kontant sænket fra 50.000 til 19999 kr. Så holdt danske banker op med at veksle danske kroner fra udlandet og kursen faldt til nul – man kan ikke få vekslet danske penge, hvis man er udenlands mere. Og nu vil Nationalbanken angiveligt helt afskaffe 1000 kr. sedlen – og give borgerne EN chance til at indløse deres ‘tusser’ – bagefter er de værdiløse.
Og så skal beløbet vi må købe noget af hinanden af med kontanter, sænkes igen. Det er den ene skive efter den anden…Nu vil man afskaffe 1000 kr sedlen. Den er alt for kriminel, mener man. Men da den blev indført i 1975 var den gennemsnitlige faglærte timeløn ca 30kr.
I dag er den gennemsnitlige faglærte timeløn ca 270 kr.
Ved udgangen af oktober i år var der samlet 69,3 mia kontanter i omløb (mønter/sedler), hvor sedlerne udgjorde 63,1 mia.
Af de 63,1 mia udgør 1000 kr sedlen ca 40% (25,2 mia), og udfases 1000 kroneseddel uden, at der printes flere af de andre sedler, ja så falder den danske kontantmængde med 37% og SÅ bliver det svært at holde det system igang!Børsen erfarer…

‘Tusindkronesedlen skal afskaffes. Det erfarer Børsen, der skriver, at Nationalbanken og regeringen forbereder en såkaldt pengeombytning. Det betyder, at man i en periode vil kunne bytte sine tusindkronesedler til andre pengesedler. Gør man ikke det, bliver ens tusindkronesedler ugyldige.
Derudover vil regeringen ifølge Børsens oplysninger sænke grænsen for, hvor meget man kan betale i kontanter. Den nuværende grænse ligger på 20.000 kroner.’
Læs mere her: https://avisendanmark.dk/erhverv/medie-erfarer-snart-skal-du-af-med-dine-1000-kronesedler
POLITISK OPBAKNING?
Medlem af de konservative, Rasmus Jarlov skriver på Twitter/x:
‘Det ville Nationalbanken også, da jeg var erhvervsminister. Jeg sagde nej for at holde fast i kontanter. Ligesom jeg sagde nej til erhvervsorganisationers ønske om, at endnu flere virksomheder skal kunne sige nej til kontanter. Der arbejdes meget ihærdigt for at udfase kontanter, og det vil være godt for statens kontrol og banker og betalingsterminalerne, som får procenter ved alle elektroniske betalinger. Hvis kontanter skal overleve kræver det politisk opbakning.‘

Herfra Bevar Kontanter følger vi sagen – og opfordrer alle til at skrive til de politikere de kender, og minde dem om, at de skal bakke os borgere, der ikke ønsker et kontantløst samfund og vil bevare kontanterne, op!
BEVAR KONTANTER var i Radio4 onsdag morgen. Lyt her(starter ca 30 min inde)
/1 Kommentar/af

KONTANTE MENNESKER: Sikkerhedsekspert: Husk kontanterne som analog backup

,
Susanne Skov Diemer er sikkerhedsekspert og tidliger sikkerhedskoordinator i Diplomatic Security Service, DSS, under det amerikanske udenrigsministerium.

Sikkerhedsekspert Susanne Skov Diemer har altid kontanter på sig. Det er en del af hendes egen personlige beredskabsplan, hvis der opstår en krise i samfundet. Og for hende er der ingen tvivl: Kriser vil komme. Hør hende i Podcasten herunder:

Susanne Skov Diemer er sikkerhedsekspert og tidligere sikkerhedskoordinator i Diplomatic Security Service, DSS, under det amerikanske udenrigsministerium og har arbejdet med sikkerhed i 30 år. Hun er CEO i det internationale sikkerheds- og efterretningsfirma Praesidio Group og har gennem sin karriere håndteret alt fra kidnapninger og industrispionage og rådgivet regeringer, virksomheder og private familier om, hvordan de passer på sig selv. Og her er kontanter en helt central del af planen – de virker nemlig selvom strømmen er gået og bankerne er væk. Susanne Skov Diemer er sikkerhedsekspert og tidliger sikkerhedskoordinator i Diplomatic Security Service, DSS, under det amerikanske udenrigsministerium.
– Lad os nu få kontanterne tilbage i vores samfund og omfavne det faktum, at vi ikke skal være 100 procent digitale, for det er ikke det digitale, der får os gennem en krise, siger Susanne Skov Diemer.

Bevar Kontanter har talt med hende foran det gamle Charlottenlund fort, hvis kanoner skulle beskyttte Danmark mod angreb fra søsiden. I dag, hvor store dele af vores infrastruktur er forbundet til internettet og helt afhængig af strøm, er trusselsbilledet helt anderledes.

Store kræfter
– Der er store kræfter på spil via hacking fra Rusland, Kina og Iran, der har nogen redskaber hvor vi andre ikke er helt på omdrejningshøjde og selvom der er dygtige folk mange steder i samfundskritisk infrastruktur, så er der ikke noget, der ikke kan hackes eller lægges ned. I Norge, Sverige og Finland er man ærlig over for sin befolkning og fortæller dem, at de skal tage deres forholdsregler, og have forsyninger og kontanter liggende, hvis f.eks. strømmen går gennem længere tid. Det gør vi ikke i Danmark, og jeg kan ikke forstå hvorfor, siger Susanne Skov Diemer.

Ø-Drift
For nylig kom det frem, at en større del af det danske el-net var meget tæt på at blive lagt ned, fordi en statsaktør, sandsynligvis Rusland, havde hacket sig ind. 22 selskaber, som driver dele af den danske energiinfrastruktur, blev kompromitteret i et koordineret angreb. Resultatet var, at angriberne opnåede adgang til nogle af selskabernes industrielle kontrolsystemer og flere selskaber måtte gå i ø-drift.
– Det kan godt være, der er nogen planer for, hvad vi skal gøre, hvis det hele går ned i en uges tid, men vi kender dem ikke. Jeg synes at ud over mad, medicin, vand, kontanter og den slags, så skal man gemme egne data på, hvor mange penge man har i banken og printe sine sundhedsoplysninger, så de kan bruges, hvis systemet går ned fordi vi ikke har strøm, siger Susanne Skov Diemer, der for to år siden udgav bogen: ‘Forbered dig bedst på det værste’.

– Vi kan ikke regne med, at vi bare får al mulig information via apps, for hvis vi pludselig har meget lidt strøm i nettet, så kan man blive nødt til at lukke nogen af alle de datacentre, der er 50 i af dem i Danmark, og de bruger virkelig meget strøm, og så fungere hele vores digitale del af samfundet altså ikke, siger hun.
Susanne Skov Diemer og hendes familie har allerede lavet deres egne planer, der blandt andet inkludere at alle ved, hvor de skal tage hen, hvis al kommunikation ryger.
Og så altså kontanter.

Tilbage til dit hjem?
– Jeg tager altid så mange kontanter med, at jeg kan komme tilbage til mit hjem, uanset hvor jeg er henne i verden. Hvis tingene begynder at gå galt og man hænger på at skulle tage en taxi eller betale nogen for at køre en et sted hen, så tror jeg ikke chaufføren vil være tilfreds med et kreditkort, der ikke længere er online, siger hun og er godt klar over, det kan virke ‘sølvpapirshat-agtigt’ og paranoidt.
. Men det giver altså mig ro i maven at have forberedt mig. Også selvom der måske – forhåbentligt – aldrig sker noget, siger hun.

/1 Kommentar/af

DIGITAL EURO: Et alternativ til kontanter?

Over hele verden pusles der mere eller mindre direkte med ideen om ‘digitale penge’, det man kalder for ‘central bank digital currency’, forkortet CBDC.
Der hvor man er længst fremme er i Kina, hvor man har indført Digitale Yen. Det er sket med et klart formål: At få så mange kontanter ud af økonomien som mulig. Kontanter er der nemlig ikke rigtig styr på og det kan den Kinesiske regering ikke leve med.

CENTRALBANKPENGE
Nu har den europæiske centralbank fået samme ide: En digital Euro.
Datatilsynet har været til møde med dem og skriver:
‘I takt med øget digitalisering og stigende onlinekøb i Europa, bruger folk kontanter mindre og benytter i høj grad de forskellige betalingsmidler, der tilbydes i EU. Dette har skabt et behov for en bred og tilgængelig form for centralbankpenge, der er tilpasset den digitale tidsalder og kan fungere som et alternativ til kontanter. Den digitale euro vil således være et supplement til kontanter og have status som lovligt betalingsmiddel. Samtidig sigter den mod at bidrage til et mere konkurrencedygtigt og innovativt europæisk marked.’
Her på Bevar Kontanter hæfter vi os ved udtrykket ‘supplement’, for det er også det, den europæiske centralbank mener, en digital Euro skal være. Faktisk mener de tilsyneladende, at der bør indføres noget, der minder om Danmarks skrøbelige kontantregel i HELE europa, og se det kan jo blive ganske interessant, selvom det ikke nævnes i datatilsynets referat af mødet.

TILFÆLDET SVERIGE OG JAN DAMSGAARD
Den svenske Riksbank skriver:”För det första måste kontanternas ställning stärkas så att konsumenterna kan använda kontanter vid betalningar. För det andra måste fler konsumenter och företag få tillgång till betalkonto. Alla som behöver betala måste också kunna betala”, siger riksbankschef Erik Thedéen.
Herhjemme opfattes den digitale Euro noget anderledes af Danmarks mest aktive fortaler for et kontantløst samfund, Jan Damsgaard fra CBS.
I P1 morgen den 6. november kunne man således høre ham tale om e-kroner i samme åndedrag som den digitale euro for derefter at bagatellisere og dæmonisere kontanternes rolle med sætninger som:
– I de kredse jeg kommer, er det jo sådan at hvis nogen vil betale med en tusind-krone seddel, så kigger vi på ham og rømmer os og spørger hvor han har den fra, sagde Jan Damsgaard og antyder vel dermed, at alle der bruger kontanter arbejder sort eller er kriminelle?

E-KRONE
Han fortsatte så med at forklare at kontanterne nærmest ikke betyder noget i Danmark og at vi derfor skal skynde os at lave en e-krone. Det er ikke nye toner fra Jan Damsgaard, der forsker i kontantløse samfund og allerede i 2018 mente, at det ville vi få det senest i 2025: »Udviklingen peger direkte i den retning, og jeg tror, Danmark i praksis vil være kontantløst i 2025,« sagde han dengang.
Han blev i samme artikel backet op af endnu en cbs-forsker, Jonas Hedman, som i en undersøgelse fastsatte datoen for kontanternes død i Sverige til 24. marts 2023. Det betyder ikke, at kontanterne vil være forsvundet, men i praksis vil de ikke kunne anvendes, fordi butikkerne ikke accepterer dem, forudså han dengang, og det sidste fik Hedman jo ret i.
Det han så ikke havde tænkt over, var at svenskerne altså nu prøver at få genoprettet et system, så man igen kan anvende kontanter, ligesom læren her i Danmark, af Sveriges kontantløse eksperiment, burde være at fastholde nuværende kontantregel, ikke lempe den.

FREMTIDEN?
“Vi måste förbereda oss för framtiden. Den snabba omvandlingen och digitaliseringen av betalningsmarknaden – med nya aktörer, ny teknologi och förändrade betalningsvanor – ställer krav på att även centralbanker anpassar sitt utbud av tjänster och förändrar sina system. En e-krona skulle kunna vara en del av framtidens betalningsmarknad, bland annat i ljuset av det pågående arbetet med en digital euro”, siger Erik Thedéen fra den Svenske Nationalbank men herhjemme holder Nationalbanken sig tilbage ind til videre.
I 2022 afviste de, at der overhovedet var et behov for en e-krone.
”Vi har en sikker og effektiv betalingsinfrastruktur. Innovationen i den finansielle sektor sker allerede i privat regi og har de seneste år tilvejebragt store landvindinger. Vi ser ikke umiddelbart, at en centralbankudstedt digital valuta i Danmark i sig selv skulle styrke innovationen,” sagde Peter Ejler Storgaard, underdirektør i Nationalbanken, der også oplyste at de ‘med stor interesse’ ser på andre centralbankers tiltag.

EU CENTRALBANK: Kontanter er afgørende
Men hvad med den Europæiske centralbank og den der digitale Euro? Jo, den skal som jeg tidligere har skrevet være et ‘supplement’ til kontanter, for den Europæiske Centralbank har et mindre privligieblindt blik på betalinger end Jan Damsgaard: ‘En digital euro kommer til at supplere kontanter, ikke erstatte dem. En digital euro kommer til at findes side om side med kontanter som svar på, at folk i stigende grad foretrækker at betale digitalt, på hurtig og sikker vis. Kontanter vil fortsat være tilgængelige i euroområdet, dette gælder også de andre private elektroniske betalingsmidler, som bruges for tiden’, skriver de.
Samme central bank sætter en ære i, at Digitale Euro skal være anonyme og private – og så må de på ingen måde og aldrig nogensiden(lover de!) blive ‘programmerbare’ penge, der kun kan bruges til bestemte ting!
‘Privatlivets sikring er en af de vigtigste designegenskaber ved en digital euro. Eurosystemet har ingen kommerciel interesse i folks personlige betalingsoplysninger eller i at dele sådanne oplysninger med tredjepart. Således vil Eurosystemet ikke have adgang til eller lagre brugernes private oplysninger’, skriver de. Men der naturligvis et men:
‘En digital euro vil gøre det muligt for folk at udføre betalinger uden at dele deres oplysninger med tredjeparter ud over, hvad der er nødvendigt for at hindre ulovlige aktiviteter, i overensstemmelse med europæiske regler’, skriver de, og så er hvidvasklovene jo stadig i fuld vigør.

EU: IKKE FARVEL TIL KONTANTER
Folk som Jan Damsgaard ser digitale Euro og E-kroner som afslutningen på kontanter som betalingsmiddel, men det gør EU ikke, hvis man ellers kan regne med, hvad Centralbanken skriver på deres hjemmeside. Her hedder det blandt andet: ‘Kontanter vil også fortsat være standardbetalingsmidlet i en overskuelig fremtid. Kontanter er en værdi i sig selv. Det er muligt at foretage en pålidelig kontrol af deres ægthed. Det er muligt at skelne dem fra falske sedler, og det kræver ikke en tredjepart til at afvikle betalingen. Intet andet betalingsinstrument opfylder disse tre krav så effektivt som kontanter.’
Her er Bevar Kontanter enige med EU – ikke så meget om den digitale Euro – men om kontanters rolle.

LÆS MERE OM DEN EUROPÆISKE CENTRAL BANK HER!

 

 

 

/1 Kommentar/af

KONTANTE MENNESKER: Lucia sparer tusindvis hver måned på Cashstuffing

,
en af Lucias 'binders'.

Der er en ny trend blandt unge og voksne danskere: Cashstuffing.
Når man cash-stuffer, hæver man sine penge til hele måneden i kontanter, laver et budget og putter pengene i en lille lommebog, en ‘binder’, med et rum til hver post.

Måske kender du Luksus-fælden, hvor forgældede danskere får alle deres penge lagt foran sig i kontanter, så de bedre kan se, hvad de egentlig har råd til. Men man behøver ikke være i håbløs gæld for at prøve at få orden på sine penge – man kan være ‘Cashstuffer’, en der gemmer kontanter.
Cashstuffing er inspireret af noget, ældre læsere måske kan huske, hvor man tog sine kontanter, delte dem ud efter et budget og opbevarede den i kuverter. Den moderne tilgang indebærer, at deltagerne bruger små bøger med plastiklommer til at organisere kontanterne til hver husholdningsudgift. Når måneden er forbi, indsamler folk de overskydende kontanter og placerer dem i en opsparingslomme eller sætter dem i banken.
Herhjemme er Cashstuffint stort på det sociale medie TIK-TOK. hvor folk deler videoer med hvor mange penge de har sparet sammen og hvordan de gør. cashstuffing er stort på tik-tok

Sparet 28.900 kr
Lucia Russo er 37 år og arbejder som sosu-assistent og hun har cashtuffet siden februar 2023 og har allerede sparet over 28.900 kr, udelukkende ved at få overblik over, hvad hun bruger sin penge på.
(Lyt til hende i podcasten herover)
– Jeg tager min binder med i supermarkedet og køber ind til hele ugen og tager beløbet fra den lomme, pengene til mad ligger i og så husker jeg at føre regnskab, siger hun.
Når ugen er gået, tager hun de penge, der er tilovers og putter i en stor, hjemmelavet ‘sparegris’.
Lucia har tre binders, en til husholdningen, en til ferier og uforudsete udgifter og en sidste til drømme, hun gerne vil have realiseret i fremtiden.

Ingen problemer
Lucia har aldrig oplevet problemer med at komme af med sine kontanter. Og når hun skal tanke benzin, og hvis hun render ind i en tank, der ikke tager kontanter, så hæver hun selvfølgelig bare på sit kort og husker at føre kontanterne tilbage på kontoen.
– Jeg ved faktisk ikke hvad jeg gjorde med pengene før jeg begyndte at cashstuffe. For mig, betyder det rigtig meget, at jeg kan få overblik over hvad jeg bruger dem på, helt konkret i min binder, siger hun.

en af Lucias 'binders'.

Datter er også med
Lucias cashstuffing har også smittet af på hendes datter.
– Før havde vi masser af diskussioner om, hvor mange penge hun måtte bruge. Men efter hun selv er begyndt at cashstuffe har hun fået en bedre ide om hvad penge er. Ligenu skal jeg faktisk næsten overtale hende til at sætte pengene i banken – hun er bange for, de tager dem fra hende, siger Lucia.

Mere om cashstuffing her:
Hvis du er på Tik-Tok, så er der BUNKER af videoer om emmet her:
https://www.tiktok.com/tag/cashstuffingdansk

Video fra ‘Iris Budgets’ (på engelsk)

Man kan købe binders mange steder, f.eks. her – men du kan også lave dem selv:
https://jeanettveronicastudio.com/products/lilla-budgetbinder-a5-storrelse-binder-til-cashstuffing

Artikel om Cashstuffing, hvor Lucia Russo også er med:
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/simpelt-trick-fra-luksusf%C3%A6lden-g%C3%A5r-viralt-nu-sparer-endnu-flere-danskere-tusindvis-af-kroner/ar-AA1iNNlI

Danske Facebookgruppe om CashStuffing: https://www.facebook.com/groups/3363094530684539/

 

 

/0 Kommentarer/af

KONTANT-AUTOMAT KORT: Første version er klar


Her på Bevar Kontanter har vi længe puslet med ideen om at lave et interaktivt kort over, hvor du kan hæve kontanter.
NU er første version klar – i denne omgang med data fra NOKAS og KONTANTEN-samarbejdet, men planen er, at vi skal have alle kontant-automater med over tid.

Hvis du har opdaget en fejl eller mangel på kortet, så send os en mail på bevarkontanter@gmail.com

KLIK HER FOR AT SE KONTANT-KORTET – i første version

/0 Kommentarer/af

KONTANT DEMO: Jeg sparer masser af penge på at bruge kontanter

,
Bevar Kontanter demonstration

PODCAST: Tryk og lyt til deltagerne i Bevar Kontanter demonstration på Rådhuspladsen fredag den 13 oktober:

Bevar Kontanter demonstration

En flok danskere mødtes til deres egen Bevar Kontanter demonstration på Rådhuspladsen i København under Kulturnatten

En flok kontant-glade danskere havde via Facebook indkaldt til demonstration på rådhuspladsen under kulturnatten i København den 13 oktober. Der blev blandt andet delt løbesedler ud og så var der mulighed for at tage en snak med de mange, der passerede forbi.

 

/0 Kommentarer/af